Jeg tager ca. 14 dage på ferie til dette sted:
Vin, god mad og sol bliver centrale temaer. Jeg regner ikke med at der er netadgang. Men fortsæt endelig debatten her på bloggen – jeg skal nok være til stede når jeg kommer hjem igen.
God ferie til jer der ikke har holdt den endnu (eller som er i gang)!
Jens Thorhauge svarer i dag igen på min kronik som blev bragt i Information i sidste uge. Thorhauge vælger at forklare hvorfor det danske bibliotekssystem er som det er. Personligt ville jeg nok have grebet chancen for at sige: Ja, vi har nogle udfordringer – og jeg har som direktør brug for A og B for at C kan lade sig gøre – og i øvrigt vil jeg hermed præsentere vision X som efter læsning af denne replik står brændende klart. Men okay, nu er jeg jo heller ikke biblioteksstyrelsesdirektør 
Et par kommentarer til denne passage i Thorhauges kronik:
Der er nu kun ét dansk feltstudium, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og som Jens Hofman har været med til at gennemføre. Det er et særdeles interessant studium, og det er nok det, han refererer til. Men det er baseret på 36 brugere af forskningsbiblioteker. Der kan slet ikke uddrages en generel påstand om, hvordan brugerne i almindelighed opfatter biblioteket. Brugen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har nok karakter af ‘posthusbenyttelse’, men især de danske folkebiblioteker arbejder intenst på at skabe nye aktiviteter i biblioteket.
Ja, det var specifikt det feltstudium jeg tænkte på. Men tænkehøjt-tests på folkebibliotekers websites og f.eks. den store undersøgelse Perceptions of Libraries and Information Resources bekræfter og supplerer konklusionerne. Alle undersøgelser om digitale biblioteker peger i samme retning. Og jo: Man kan faktisk generalisere konklusionerne – vi fulgte op med en spørgeskemaundersøgelse med ca. 2000 respondenter – Thorhauge har også set disse resultater – jeg har selv præsenteret dem for ham og diskuteret dem med ham. De var afslutningen på den undersøgelse han selv støttede.
Det ærgrer mig at Thorhauge blander det fysiske bibliotek ind i diskussionen, for det slører at vi har et stort problem på den digitale side. Jeg har bevidst ikke diskuteret det fysiske bibliotek i min kronik, da jeg synes der hertil knytter sig helt andre problematikker – som vi evt. kunne tage i en anden kronik. På bundlinjen står, at Thorhauge desværre ikke griber chancen for fremadrettet at fortælle danskerne hvordan han ser, at han som direktør for Biblioteksstyrelsen kan hjælpe det danske biblioteksvæsen til at få en digital parallel som ikke kører efter posthusets principper.
Det er svært at være biblioteksstyrelsesdirektør i øjeblikket. Som Jens Thorhauge selv udtrykker det:
selv om Biblioteksstyrelsen er tillagt et nationalt ansvar for udvikling af bibliotekssektoren, så er der ikke andre styringsmekanismer end gulerødder og overbevisende strategier.
Når biblioteker og virksomheder i det hele taget overvejer, om de skal begive sig ind i at udvikle “web 2.0″-funktioner, er det værd at overveje, om brugerne i ens målgruppe overhovedet anvender web 2.0-teknologi. Man skal naturligvis gå til sagen med en vis skepsis for at sikre sig, at man investerer udviklingspengene rigtigt. I biblioteksdebatten (den mundtlige i forbindelse med diverse temadage) har jeg således især hørt Erik Thorlund fra Biblioteksstyrelsen efterspørge statistikker som kan overbevise ham om relevansen af at understøtte brugerskabt indhold og synliggørelse af brugernes adfærd og brug.
Jeg har længe haft efterspørgslen i baghovedet og nu er der så lidt substantielle tal at se på. Hvis vi i første omgang begrænser 2.0-begrebet til aspekter som f.eks. at brugerne bidrager med indhold i form af f.eks. kommentarer, tags og anmeldelser, præsenterer Businessweek følgende statistik:
Klik på billedet for at se den store udgave hos Businessweek.
Hvad er konklusionen så på disse tal? Der er ingen entydig, men overvej disse ting:
Når alt kommer til alt synes jeg ikke at man på basis af statistik kan konkludere om bibliotekerne skal gå “2.0″-vejen, men tallene skal selvfølgelig indgå i vurderingen. Jeg synes at ovenstående tal viser, at vi ikke længere skal se “web 2.0″ som et eksotisk begreb. Det er kommet for at blive og der bliver mere og mere af det.
Det handler måske mere om hvorvidt man tror på en forretningside hvor brugerne påvirker data direkte, hvor man frigiver data og om man er i stand til at skabe en organisation som er så fleksibel, at den reelt kan reagere på de brugerinput man pludselig får, når man åbner sig. Det handler også om at skabe en klar strategi så tiltagene ikke bliver forvirrede og at man har en udviklingsorganisation som virkelig ønsker web 2.0-tiltagene og tænker med og ikke mod denne teknologibrug.
Esben Fjord pegede tidligere på ugen på grafen i et blogindlæg.
Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:
I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.
Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.
Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.
Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.
Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.
Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.
Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.
I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?
Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.
Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.
Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.
Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.
Statsbiblioteket søger en person til webudviklings-afdelingen. Søger du jobbet skal du have en vis teknisk indsigt og du kommer til at arbejde med udvikling af webtjenester baseret på viden om brugere. Jeg kan varmt anbefale jobbet
Det bliver mere og mere populært for virksomheder at blogge. Det er oftest en aktivitet som startes for at virke åben og imødekommende, og her er kommentar-muligheden et simpelt værktøj. Det er rigtigt svært at få den rette stemning på bloggen og omstille sine bloggende medarbejdere til at tænke i overensstemmelse med den umiddelbare åbenhed som bloggen pludselig giver begge parter (virksomheden/medarbejderne/direktøren og kunden/interessenten). Her bringer jeg et par tips, som jeg har samlet op bagerst i hjernen over de seneste par måneder:
Hårde formuleringer virker unødigt hårde på skrift, så det kan være godt at armere sig med en vis portion imødekommenhed, afslappethed, overskud og måske endda humor. Humor kan dog være en meget svær kunst at mestre på nettet uden at blive misforstået.
Det er umuligt at fortryde en ytring, og en ugennemtænkt kommentar giver din digitale karma en dårlig start. Selvom nettet virker spontant, så behøver du ikke altid bruge det sådan. Vi kender allesammen til at man skal drikke en kop kaffe inden e-mailen bliver sendt. Sådan er det også med visse blogkommentarer.
Prøv at se kritikken fra kritikerens side. Erkend dine egne begrænsninger og tænk dit svar over modellen “vi er i starten af en proces og kan godt se det du siger. Men vi kan ikke flytte os lige nu, da vi har brug for [...] for at vi kan gøre det, du siger.” Det er en form for ydmyghed, som – hvis det altså ikke bare bliver din standardformulering – vil vinde stor respekt hos mange af såvel dinefans som kritikere. Hvis du vil have mange til at kommentere i din blog er dette et skridt på vejen.
Et svar kan også være hudløst ærligt selvom det afviser det forslag, der er kommet. Brugerne kan alligevel regne virksomhedens bevæggrunde ud, så udnyt chancen for at score ekstra troværdighed via ærligheden: “Vi vurderer i øjeblikket vores forretningssituation sådan, at dit forslag vil svække os. Da vi også skal tænke på vores egen virksomhedsdrift og ikke kun de ønsker der måtte være, kan vi ikke forsvare at sætte initiativet igang”. Med mindre at ens blog – som af natur er et signal om åbenhed – herefter skal blive betragtet som rent pr-stunt, er det nok en god ide at kunne præsentere en langsigtet plan for hvordan inputtet imødekommes på et eller andet plan, af dig eller andre virksomheder.
At omtale tabuer giver troværdighed. Arla omtaler gerne at de har et halvdårligt omdømme i Danmark, og Microsoft kunne vælge at sætte ord på det monopol de har opnået. Hvis du bevæger dig ud i tabu-omtale, så gå hele vejen – sig tingene, så de er til at forstå. Forklar et emne, så det ikke kræver at læseren er inde i 20 års ordninger, speciel ordbrug, politik eller tradition. Dette er en ekstremt svær øvelse – men lykkes det, skaber du klarhed for alle over virksomhedens situation og position. Det er åbenhed der vil noget.
Er virksomheden reelt klar til at redefinere sine services og tankegang eller er bloggen til for blot at veje stemningen? Det kan være godt at eksplicitere disse ting på bloggens “om”-side, da det afstemmer forventningerne med læserne og kommentar-giverne.
Tilføj gerne dine tips til nystartede blogger-virksomheder i kommentartråden herunder!
Dagbladet Information bragte 23. maj en artikel om bibliotekslukninger og biblioteksudvikling, som ikke rigtigt blev omtalt i blogland. Den bringer måske ikke meget nyt, men inddrager en række relativt skarpe kommentarer fra Niels Ole Finnemann (tidligere gæsteblogger her på orakel.dk) og er endnu et eksempel på at biblioteksdebatten kommer udenfor biblioteksverdenen selv. Citater:
Svarene på mange af de spørgsmål, som bibliotekerne før i tiden fik stillet af borgerne, kan man let selv finde på nettet i dag, siger professor, leder af Center for Internetforskning Niels Ole Finnemann. Han afviser dermed, at centraliseringen af bibliotekerne i sig selv udgør et problem for folkeoplysningen. [...]
For det store flertal af befolkningen fungerer almindelig fritekstsøgning forbløffende godt, mener Finnemann.
“Imod hvad man forventede for 15 år siden, får man i dag næsten altid et brugbart søgeresultatet med en almindelig søgemaskine. Det er meget fleksibelt, og der er ikke længere efterspørgsel efter bibliotekernes traditionelle kataloger [...]
“Man behøver ikke fyre bibliotekaren, fordi man sparer bygnings- og bogplads. Man kan forestille sig en ny definition af bibliotekarens funktion, som kom til at omfatte for eksempel guideopgaver for kommunaladministrationen. [...] Det er ikke så svært, men et stort skift i tankegangen,” fastslår Finnemann.
Artiklen er tilgængelig online i sin fulde form.
Jeg var i dag til en lille open source release party for den software, som anvendes på netarkivet.dk. Softwaren er nu så gennemarbejdet, at den kan frigives til offentligheden. Der er andre lande end Danmark som er interesserede i at dybdehøste deres del af internettet til bevaring for eftertiden – så jeg tror at det bliver en god eksportvare.
Jeg synes det er lidt sejt at Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket sammen har lavet noget, som efter al sandsynlighed vil blive brugt mange forskellige steder i verden.
En oplagt bi-effekt er, at de to biblioteker med denne begivenhed har viden om og evne til at open source software i al almindelighed. Det er en god ting, da “open source” rimer godt på “biblioteker”. Næste open sourcing som jeg har kendskab til fra biblioteksverdenen er Summa-søgeteknologien.
Fra 1. september er jeg ansat hos Creuna hvor jeg får titlen informationsarkitekt. Strategisk arbejde med webmediet og udadvendte aktiviteter som f.eks. foredrag bliver mine hovedaktiviteter.
Fra primært at arbejde med én organisation vil jeg komme til at arbejde med mange, i og med at jeg nu vil fungere som konsulent. Og så skifter jeg fra at arbejde i det offentlige til at arbejde i det private med de mange forskelle, som det medfører.
Mit job på Statsbiblioteket har været superspændende og jeg har arbejdet med opgaver, som har været både udfordrende og sjove. Jeg ser tilbage på to og et halvt år med bl.a.:
Spændende opgaver – det bliver dog sikkert mine mange gode kolleger på Statsbiblioteket, som jeg kommer til at savne allermest.
Årsagen til at jeg skifter job er simpel: Jeg kan godt lide forandring og nye udfordringer. Creuna har tilbudt mig et spændende job med opgaver og forhold som tiltaler mig meget. Jeg glæder mig derfor til at komme i gang med alle de nye opgaver som ligger og venter – og som jeg selv skal være med til at skabe.
Biblioteksverdenen slipper dog ikke så let af med mig. Jeg brænder fortsat for de danske biblioteker og I vil derfor også høre min stemme fremover. Det gælder både på denne blog og fremover også i helt nye sammenhænge. Hvem havde regnet med andet?
Martin Thorborg skriver en artikel i Computerworld der eksemplificerer hvordan man kan blogge med et meget skarpt økonomisk fokus. Opskriften:
Det er så beregnet og økonomisk orienteret at det næsten er kedeligt – men det er nok fordi jeg personligt forbinder bloggere med folk der virkelig har noget på hjerte. Men det giver mening rent pr-mæssigt og er et af de reneste eksempler jeg har set på at virksomheder prøver at konvertere blogaktiviteter til ren profit på en måde som er meget aflæselig.
(Historie opdaget via Esben Fjords delicious-rss-stream)