Politiken skriver i dag om, at bibliotekernes økonomi er afhængig af bøder (i bibliotekssprog kaldet gebyrer).
Bødeindtægterne er noget bibliotekerne holder lav profil med – især efter at e-mail og sms har gjort det ekstremt let at advare brugerne inden deres udlån udløber.
Fra bibliotekernes side har jeg fra tid til anden hørt følgende argumenter imod at minde om bøderne:
- “Det kan ikke passe at folk ikke engang selv kan huske at aflevere til tiden”
- “Gebyrindtægterne giver os mulighed for at give bedre service – vi kan ansætte en eller to bibliotekarer for de penge”
Efter min mening er der tale om pseudoargumenter – selvfølgelig skal der være gebyrer ved for sen aflevering. Men når en reminder er så let og billig at sende afsted skal bibliotekerne selvfølgelig gøre det. Og bedre service for pengene? Det er et pseudoargument – selve bøden er jo netop udtryk for en meget ringe service.
Jeg oprettede i øvrigt i sin tid ideen om afleverings-reminder på idebanken voresbibliotek.dk hvor argumenter for og imod diskuteres flittigt.
Ja, og det værste er, at de (= Roskilde Bibliotek) tilbyder, at man kan få tilsendt en reminder. Men når de så alligevel ikke gør det, ja, så hænger man på bøden.
Argh, ja det er selvfølgelig problematisk hvis advarsels-systemet ikke virker… Har du været ude for det mange gange?
Jeg synes netop at f.eks. Rolf Harpel og Odense Bibliotek siger tingene som de er (denne gang). Bibliotekerne kan ikke leve uden bødepengene. Der er enkelte biblioteker, som har indført sms-ordning – sikkert til lånernes glæde. Gad vide om de så får afleveret materialerne til tiden…
Den nærbutik hvor jeg lejer film sender ingen remindere ud og de tager en dags leje hvis jeg afleverer senere end kl. 18. Det er da også brændærgeligt, men jeg kender jo reglerne og får en kvittering med når jeg låner filmen. Når man har holdt for længe på en parkeringsplads får man også en bøde – ingen remindere.
For begge eksempler må det da være lige så let at sende påmindelser ud – men de gør det heller ikke.
Jeg kan godt se det forkerte i at man er nødt til at basere en del af sin økonomi på bøder, men her mener jeg at man må kigge et andet sted hen. I det tilfælde jeg kender har et større provinsbibliotek søgt om at få ekstra driftsmidler så man ikke er afhængig af bødepengene og kan igangsætte en reminderordning.
Her har kommunen sagt nej og så kan en sådan ordning kun blive en realitet hvis biblioteket finder pengene på sit budget. I forvejen er det færre og færre penge der kommer ind fordi folk har fået bedre mulighed for at forny bøgerne over nettet samt tjekke hvornår de skal aflevere.
Jeg ser da også gerne bibliotekerne i en situation, hvor de ikke er afhængige af bødepengene, men så længe kommunerne sidder så tungt på kassen, så bliver det nok ikke en realitet. Indtil da må folk nok leve med at de selv må være opmærksom på hvornår materialerne skal afleveres – ligesom når de låner en video i blockbuster.
Analogierne til videoudlejning og til parkering har det problem at det handler mere om at man bliver forhindret og ikke om at man glemmer i de tilfælde. Men ellers er ligningen ikke skæv – i alle tre tilfælde er problemet at andre brugere generes af at en person bryder reglerne. De kan ikke få deres film, der er ikke plads til deres bil eller de kan ikke få deres bog.
Når erfaringerne viser at udsendelse af påmindelser virker godt, så lad os da få mere af det. Selvom du hinter til at bøder for sene afleveringer eller bilafhentninger er personens egen skyld (og dermed i orden) har vi jo stadig de andre brugere der ikke får deres video/plads/bog.
Udover dette har vi at store bøder (de arbejder sig op når man har glemt alt om bogen der faldt ned bag sofaen) får brugeren til at tænke sig om en ekstra gang før han låner bøger igen. Det er næppe i bibliotekernes egen interesse at skubbe lånerne væk.
På vores lokale bibliotek har de indført at man kan betale for at få påmindelser pr. SMS. Et par kroner eller tre, så vidt jeg husker. Jeg antager at man kun betaler såfremt man når at få påmindelsen inden aflevering. Det virker på mig som en pragmatisk løsning. En slags minibøde som man ikke bliver fortørnet over og som hjælper til at bøgerne kommer tilbage til tiden.
Det giver problemer hvis man kan påvise at der er bestemte (mindrebemidlede) samfundsgrupper der fravælger biblioteket pga bøderne. Det er efter min ringe mening ikke foreneligt med folkebibliotekernes historiske grundlag og inspirationen fra “the public library”..
Ovenstående passer dårligt med at se biblioteket som en aktør i demokratiet. Om sådanne undersøgelser foreligger ved jeg ikke.
I en kommende revision af Biblioteksloven bør der indføres bestemmelser der går imod bevidst underfinansiering fra kommunens side, selvom det er svært at lovgive omkring, når man tager forskelligheden i kommunernes befolkning i betragtning.
Forslag: man kunne tage små bøder der svarer til, hvad det koster at håndtere det, men en del biblioteker har lagt satsen på 20,- der er det maksimalt tilladte i følge Biblioteksloven. Måske skulle det fastsættes til 10,-??
Hvis jeg skal være helt hudløst ærlig, tror jeg ikke jeg ville bruge biblioteket ret meget, hvis jeg ikke arbejde der. Det ville simpelthen blive for dyrt meget hurtigt! Med de tre unger jeg har, mangler der altid et eller andet, når vi aflevere. Og hvis det alligevel koster 2-300 kr om måneden – tja, så kan vi købe i stedet. Undtagelsen ville være store, flotte billedbøger – for voksne!
Til Toke, Gert og Camilla: Yderst interessante kommentarer. Meget tankevækkende. Hvem tager den med videre til Biblioteksstyrelsen?
Oplysning? Jeg lånte en bog i december. Bogen har ligget på min reol i entreen og skreget på at blive afleveret. Men alm. travlhed. Og en måske en ubevidst skam over, at udlånstiden var udløbet, har fået mig til at fortrænge bogen, der da også til tider har puttet sig i en uskyldig bunke.
Bogen var en biografi og ting i bogen var så interessante, at det var vigtigt for at mig at få skrevet dem ned. Men tiden er gået og erindringer om bogen er kun dukket op når jeg har modtaget et venligt brev fra Københavns Bibliotek i posten.
Jeg affandt mig skulle se et gebyr på 100 -200 kr. i øjnene for min ugerning plus evt. en regning på bogen. Da der dukkede et brev op om at min låneret var taget fra mig, syntes jeg faktisk tilnærmelsesvis det var en fornuftig ting. Den dag, jeg ville bruge ressourcerne på boghylderne nede på det lokale bibliotek, ville jeg være tvunget til at erkende min forbrydelse og se en bibliotekar i øjnene.
Så var det så, der kom et inkassobrev ind af døren. Den bog jeg havde lånt til 210 kr. var på 5 måneder akkumuleret til en regning på 974 kr. med mulighed for at indgå et frivilligt forlig om betaling.
Sidste år lånte jeg en bog, som bortkom. Gebyrer plus regning for bogen tilsammen 800 kr. Bogens værdi ville jeg have skudt til 200-300 kr.
Så kan man altid diskutere rimelighed og respekt for de privilegier det offentlige stiller til rådighed.
Jeg vil bare oplyses. Jeg vil oplyses om at et lån er på et lokalt bibliotek finansielt forpligter mig til en udgift der på 5 måneder (udlånstidens udløb til modtagelse af inkassobrev) stiger med 465 %. Og hvad sker der hvis jeg ikke betaler? Ender jeg så i Ribers? Så kære bibliotekarer skilt venligst med budskabet.
Og så vil jeg gerne have debat. Med den slags gebyrer på bibliotekerne, er det da ikke mærkeligt, at de ikke bliver anvendt? Ikke mindst i Sydhavn og Bellahøj, Københavns fattigste bydele. En tur på biblioteket og du kan ender med en tur i Ribers?
Det er vel fortsat en værdi i vores samfund at viden kan skabe frihed og (kulturel og økonomisk vækst). Vi lever desuden i et videnssamfund, hvor mulighederne, hvis du ikke er bogligt uddannet fortsat bliver mindre. Et sted skal man da kunne henvende sig, hvis man vil søge den viden, man ikke har fået gennem en formel uddannelse? Det er fortsat langt fra alle, der har adgang til Internettet hjemmefra, for ikke at tale om dem, der endnu ikke ved, hvordan man betjener det.
Og hvad skal du så gøre som kontaktmodtager, når du skal bruge Internettet i forbindelse med ansøgning om kontakthjælp. Så skal du ned det sted, hvor du måske har en inkassosag kørende fordi du ikke har husket og aflevere din bog om alkoholmisbrug?
Og du kan ikke sende dine børn ned og låne børnebøger på biblioteket af frygt for, at de smider dem væk?
I fattige dele af København vil jeg have lov at argumentere for at bibliotekerne med fordel kan ses som andet en end udlånings-central for velbjergede borger, men også for et sted, hvor folk kan søge vigtig hjælp og redskaber. Og ikke et sted, der benytter sig af samme metoder som der findes på det private låne(services) marked; hvor man kan ende i Ribers… og ende med at betale omkostninger der flere gange overstiger, omkostningerne ved din forseelse. Man skræmmer da de brugere væk som kunne have så meget gavn af den hjælp, som de ikke få i deres sociale netværk.
Så ja tak til mere oplysning.