Der er især brug for ansøgere, der:
- Er dygtige til at programmere.
- Kan udtænke kreative og simple løsninger der bygger bro mellem formidlingsbehov og eksisterende brugeradfærd.
- Tør bryde med tankegangen i tidligere konsensus-beslutninger.
- Brænder for at udvikle vedkommende services til fremtidens brugere af bibliotek.dk og andre biblioteksservices.
- Kan arbejde decentralt og samtidigt tænke sit arbejde ind i en overordnet strategisk ramme.
- Er resultatorienterede.
Ansøgningsfrist: Snarest
Ovenstående er fri fantasi. Men sådan kunne et jobopslag fra Biblioteksstyrelsen komme til at se ud, hvis man beslutter sig for at sætte skub i innovationen omkring Bibliotek.dk og de andre nettilbud, som oplagt kan drage nytte af Bibliotek.dk som kerne. I dag gennemfører DBC både forundersøgelser, udvikling og evaluering af de fleste ideer. Det er en centraliseret form som giver innovationen hårde vilkår. En masse spændende initiativer forbliver derfor på idestadiet. Med Thomas Madsens-Mygdals ord, så “eksekverer” biblioteksverdenen ganske enkelt ikke godt nok.
Masser af ideer, ingen eksekvering
En del mennesker i biblioteksverdenen oplever, at de rammer panden mod en mur i udviklingsinitiativer. I et tværorganisationelt høringssvar til bibliotek.dk’s udviklingsplaner forsøgte nogle få af os at formulere problemet:
“Vi har set nok af projekter, der har været både 2 og 3 år undervejs, og hvis ideer i og for sig har været velvalgte på starttidspunktet, men som med tiden er blevet overhalet indenom enten af udviklingen eller af træthed i organisationen.”
Et initiativ som Litteratursiden.dk møder også meget snart store udfordringer. Hvis man vil understøtte brugerskabt indhold (og det er mit indtryk, at det er planen), får man brug for et brugerbegreb (brugerprofiler) og et objektbegreb (bøger, værker), som ikke er specifik for litteratursiden, men som kan spille sammen med andre services – f.eks. bibliotek.dk og lokalbibliotekernes bibliotekskataloger. En centralisering er vistnok på vej – men vi må håbe, at systemet bliver skruet sådan sammen, at litteratursiden kan få ekstra fart på alle de formidlingsideer, som teknisk set skal bygges ovenpå den centrale arkitektur.
DBC’s nye hovedopgave: Skab centrale rammer som andre kan bidrage til
Skal biblioteksverdenen realisere flere ideer, er det min overbevisning, at DBC’s rolle skal redefineres. Virksomheden skal fremover fokusere alle kræfter på at etablere rammer i stedet for at udvikle små features, som ikke har afgørende betydning i det store udviklingsbillede. Rollen kunne fremover bestå i:
- At etablere et fælles og åbent brugerbegreb med fælles login, fælles autentificering og fælles dataopsamling til services i biblioteksverdenen. Uanset om man er bruger på Bibliotek.dk, Biblioteksvagten, Bibliotekernes Netmusik, Litteratursiden eller noget helt femte eller sjette, har man brug for at knytte data til sin brugerprofil. Systemet understøtter, at brugerne kan vælge at hemmeligholde visse data og offentliggøre andre. Logistikken drives centralt af DBC mens brugen og skabelsen af dataene foregår decentralt.
- At etablere et fælles og åbent objektbegreb med nationalbibliografien som kerne. I dag kan alle biblioteker for et lille beløb tilegne sig en kopi af nationalbibliografien. Men informationer om, hvem der har hvilke materialer, holder DBC tæt til kroppen (det er i hvert fald mit klare indtryk indtil videre) og der er ingen veldefinerede “håndtag” som giver mulighed for at man decentralt kan benytte eller berige disse data.
- At logge data om brugernes adfærd i forhold til brugerprofiler og dataobjekter.
- At etablere aftaler med Datatilsynet, som sikrer, at opsamlingen af data foregår i overensstemmelse med loven. I øjeblikket stoppes meget udvikling af en mental barriere, der f.eks. er grundlagt fordi projekt “Mit Bibliotek” måtte arbejde på en dispensation. En permanent dispensation skal indhentes eller Datatilsynet skal påvirkes. Alternativt kan en lang udviklingsinitiativer lukkes helt.
- At drifte services, som viser sig succesfulde og til nytte for mange aktører og derfor har brug for en central drift.
Mange af ovenstående ting har DBC allerede fokus på. Men pointen er, at virksomheden skal være endnu mere fokuseret, for i dag kan udviklingsinitiativer rundt omkring i landet faktisk ikke drage nytte af den kerne, som DBC kontrollerer.
Decentral udvikling støttet af Biblioteksstyrelsen
De 15 nye medarbejdere rundt omkring i landet kunne være lønnet halvt af Biblioteksstyrelsen og halvt af en række biblioteker eller virksomheder landet over. Deres opgaver kunne være at udvikle:
- Nye relevansalgoritmer (kan baseres på nye indholdskilder, brugernes adfærd i logfiler, brugerratings, udbredelsen af materialer, etc, etc.)
- Nye anbefalingsalgoritmer (vi har snakket i årevis om “andre der har lånt” og “did you mean”, men der er et stort uopdyrket potentiale for andre typer mekanismer)
- Nye brugerfunktioner (tagging, oprettelse af lister, berigelse af brugerprofil, anmeldelser, etc er de første der vil dukke op)
Resultatløn 2.0
Hvert år kåres og præmieres det mest innovative resultat af en jury. Hertil kan man tænke sig en række andre initiativer, som vil gøre miljøet ekstra attraktivt at befinde sig i (vi vil nemlig gerne undgå at friske udviklere som f.eks. Morten Bech fra Herning Centralbibliotek siger op).
DBC beholder en central rolle, men innovationen kommer i spil
Ovenstående model anerkender, at DBC har en vigtig rolle i fremtidens digitale bibliotek. Samtidig ses en tydelig erkendelse af, at innovation foregår decentralt uden at være gratis. Ved at støtte den decentrale udvikling økonomisk kan medarbejderne holdes fri af daglige opgaver til at tænke kreativt og innovativt og forpligtes samtidig ikke til at udarbejde projektplaner, langtrukne evalueringer, etc.
Noget må gøres
Om fremtiden bliver som beskrevet er sikkert tvivlsomt, men hvis bibliotekerne skal have en betydning i fremtidens digitale arena, skal der ske et eller andet radikalt, for med den eksisterende model sker der simpelthen for lidt (i hvert fald til mit ambitionsniveau). Jeg ved, at tankerne findes mange steder i biblioteksverdenen, men i øjeblikket er debatten ret fraværende. Hvis du har ideer, kan påpege fordele eller ulemper i mit oplæg, bliver bange, bliver glad, etc. så kommentér indlægget herunder eller kontakt mig direkte.
Rigtig fint og visionært oplæg med mange gode tanker om, hvordan udviklingen af fremtidens digitale netbiblioteker kan organiseres.
Jeg tror dog, at der er visse forhold som må falde på plads inden en sådan model kan praktiseres, og det drejer sig ikke bare om, hvordan DBC og Biblioteksstyrelsen ser tingene, men i høj grad også, hvordan de enkelte biblioteker og ejere af relevante biblioteksdata ser verdenen.
For er det ikke sådan i den danske biblioteksverden, at organiseringen af netbiblioteker med bestyrelser bestående af interessenter, der varetager deres kommunes interesser, er en lige så stor forhindring i forhold til at skabe et mere fleksibel udviklingsflow?
Er det ikke sådan at viljen til at åbne op og dele data, stadig er en svær tanke for de fleste af de eksisterende netbibliotekers ejere (læs: kommunerne eller universiteterne)?
Og er det ikke sådan, at der ude omkring i det danske biblioteksvæsen stadig mangler den helt fundamentale forståelse for, at tankerne omkring brugerforståelse, åbenhed, netværk og samtaler, kan bruges til noget fornuftigt i forhold til bibliotekernes raison d’etre?
Ligemeget hvor utålmodig jeg også engang imellem kan være med den træge udviklingshastighed, der er, så tror jeg nu alligevel, at forudsætningen for at den kan sættes i vejret ikke er til stede, sådan som tingene er nu.
Jeg ser derfor 2 mulige scenarier for, hvordan man kan skubbe til udviklingen.
For det første, kan man iværksætte et landsdækkende kompetenceudviklingsprogram, der har til hensigt praktisk at synliggøre, hvad sociale teknologier, brugerinddragelse og netværkssamarbejde, handler om, og hvilke muligheder, det giver bibliotekerne.
Alle biblioteker skal med andre ord lære at skrive artikler i Wikipedia, gemme links eller billeder i del.icio.us og Flickr, oprette profiler i myspace, facebook eller for den sags skyld LibraryThing for på den måde at mærke på deres egen krop, hvad det er det handler om.
For det andet kunne et pilotprojekt, hvor en dedikeret gruppe af udviklere og innovationsfolk fik råderum over nogle af bibliotekernes data og fik mulighed for at skabe alternative grænseflader, der kunne bruges som inspiration eller øjenåbner for sektoren og biblioteksbrugerne rundt omkring.
Jeg er enig med Jens og Thomas Madsen-Mygdal om, at der skal sættes speed på udviklingen. Dog tror jeg, at en sådan udvikling vil få trænge kår, hvis ikke de bagvedliggende organisationer er gearede til dem, og derfor er jeg overbevist om, at det er her, der skal sættes ind først.
Rigtig god pointe. Jeg suger til mig. Hvis der kommer andre indlæg samler jeg naturligvis op og præsenterer det endegyldige strategi-forslag.
Jens: jeg vil gerne søge en af de stillinger!
I har jo ret begge to. Jeg er også ganske træt af lav udviklingshastighed og lukkede systemer. Efter min mening er Biblioteksstyrelsen bagud i forhold udviklingen. Det er tydeligt i deres prioritering af indsatsområder.
Mht til kompetenceudviklingen (jf Esben) så kig på 23ting.blogspot.com. Det er netop det, du efterlyser. Projektet er et samarbejde mellem Københavns, Randers og Hernings Biblioteker. Vi har store forventninger til 23 Ting og efter en kort præsentation for en del personale i København her til formiddag, er der stor opbakning. Og det er selvfølgelig frit tilgængeligt for alle der har lyst til at bruge det. (Ps BS ville ikke give tilskud.)
@Esben: Jeg tror ikke nødvendigvis at alle landets bibliotekarer skal forstå eller acceptere sociale teknologier før vi kan gå i gang med at implementere dem i nationalt regi. Bibliotek.dk kunne, for mig at se, være en spydspids der kunne synliggøre hvordan et socialt lag kunne berige, tilgængeliggøre og fornye borgernes digitale indgang til de danske biblioteker. Så jeg er mest til scenarie 2. Opkvalificeringen af den danske bibliotekar-stand (scenarie 1) kunne jo ske via bibliotek.dk. Istedet for at lære folk om sociale medier, kunne man vise dem et socialt medie der i den grad ville være fagligt relevant.
@Thor: 23ting er et meget fint projekt som jeg mener er vigtigt af helt andre årsager end hensynet til bibliotek.dk’s fremtidige organisatoriske forhold. Men på en måde kan jeg godt forstå Biblioteksstyrelsens afvisning fordi det er et projekt der sagtens kan komme “nede fra” også uden støtte. Vær glad for at I ikke spilder jeres tid med bestyrelsesmøder, regnskaber og afrapportering.
Enig i meget af ovenstående – jeg har dog en kommentar til Esben
For det andet kunne et pilotprojekt, hvor en dedikeret gruppe af udviklere og innovationsfolk fik råderum over nogle af bibliotekernes data og fik mulighed for at skabe alternative grænseflader,
Hvorfor ikke tilbyde alle kan deltage? – Som man ser det med Google Maps API, Amazon API og Yahoo API og det nye Yahoo Pipes – Der skal du ikke igennem et clearingsprogram – om uddannelses baggrund, evner og lange begrundelser hvorfor du vil lege med deres data. Samt et bedømmelsesudvalg der bruger 1/2 år på clearing af dig. Der kræves som regel bare en e-mail /konto, og du er i gang. – Men sådan en fuld adgang for alle er nok kun ren ønsketænking -
BS har desværre ingen visionære (kvinder/mænd) som fx 2 gange Tim – i Tim O’Reilly og Tim Berners-Lee formatter -
hov – HTML formattering smuttede glemte sluttag
- Citat af Esben skulle være
@Thomas. Jamen du har da ret. Alle danske bibliotekarer kommer aldrig til at forstå, hvad de sociale teknologier er for noget. Men jeg tror alligevel, at det signal som en landsdækkende kompetencekampagne vil sende, vil kunne give en så god afsmittende effekt, at chancen for at bibliotekarerne og brugerne i samspil kan skabe værdiberiget information, vil være væsentlig forøget.
Jeg tror ikke, at det enten er det ene eller andet, der skal til. Der skal også arbejdes med frontløberprojekter og ændres i måden, udviklingen på bibliotekerne foregår på, men hvis ikke det sker i samspil med personalet på bibliotekerne, så kan man vel ligeså godt lave det alle mulige andre steder, og jeg vil have svært ved at se, hvor bibliotekerne så skal gøre en forskel.
Kan man udfordre indlægget med dilemmaet.
Decentrale er helt sikkert en god udviklingsfilosofi, men er det også den rigtige brugerfilosofi?
Vil brugerne ikke have et bibliotekssite med benhårdt enkelt design lavet af et centralt team med hård resultatorienteret ledelse og brugerfokus?
Hvorfor eksisterer bibliotek.dk egentligt? Skulle det have været en widget/plugin på alle bibliotekernes sider? Hvorfor giver det mening? Er det kun teknologi? Eller stikker den dybere?
@Thomas: Decentral udvikling kan helt sikkert give en elendig brugeroplevelse. Det vil give mening at have en eller anden form for central ledelse – i hvert fald en central strategi.
Jeg tror Bibliotek.dk giver mening at have som separat site lige nu. MEN begynder vi at tænke i widgets og andre fremtrædelsesformer af bibliotek.dk-dataene begynder vi også at tænke i løsrivelse af data og det at skabe et teknisk grundlag for nogle løsninger, som i den grad kunne komme brugerne til gode.
Decentral udvikling og central ledelse, det lyder meget som den strategi opencource-projekterne benytter. Kunne man ikke forestille sig, at den metode kunne bruges? Så kan fx Bibliotek.dk starte et projekt omkring en funktionalitet og interesserede biblioteker kan deltage i udviklingen. Ikke så meget bureaukrati (jf. Thomas i #4).
“Release early. Release often. And listen to your customers.” – det virkede for Linus Torvalds!
Citatet er fra The Cathedral and the Bazaar af Eric Steven Raymond.
Den bedste analogi er måske Wikipedia. Der er kun én wikipedia på hvert sprog, men dataene er åbne og kan potentielt forkes hvis projektet kører helt skævt, mv.
Men begrebsmæssigt er der kun én wikipedia. Som fænomen er der kun en.
Modsat f.eks. Linux hvor du har en totalitært styret udvikling med forskellige distributioner (redhat, debian, mv.)
Måske noget markant her at linux distributioner er nichefænomener – Wikipedia er et massefænomen.
Linux er også ét fænomen og på samme måde som der er sammenhæng mellem Wikipedia-artikler på forskellige sprog, er der sammenhæng mellem distributionerne. Et program skrevet til Linux kan grundlæggende køre på enhver Linux-distribution. Ok, det kan kræve lidt ekstra installation af forskellige lib’s, men det krævet jo også noget at læse en tysk eller polsk artikel