Biblioteksstyrelsen har besluttet at gøre en kopi af nationalbibliografien til brug for eksperimenter frit tilgængelig. Leif Andresen skriver: “det er helt acceptabelt hvis et forsøg ikke munder ud i noget projekt eller nogen ny tjeneste”. Biblioteksstyrelsen signalerer hermed klart, at den vil understøtte eksperimenter, der kan føre til alternative formidlingsformer af nationalbibliografien. Godt gået!
Spørgsmålet er så, om DBC følger trop. DBC har en konference om web 2.0 på vej og forsøger dermed at indstille sig på en ny tankegang, der centrerer sig om åbenhed. Det er vel at mærke ikke kun en åbenhed der består i, at man f.eks. lader brugerne komme med synlige bidrag, men også en åbenhed der består i, at data frigives, så de kan bruges af hvem, der har lyst.
DBC vil med en frigivelse af sine data fremstå fremsynet og vil bidrage meget aktivt til den synergi og værdiskabelse i bibliotekerne, som er et kerneelement i forretningens mål. DBC råder nemlig over en kraftigt beriget udgave af nationalbibliografien, som kunne være rigtig interessant at få frigivet. Den er beriget med:
- emneord
- indholdsbeskrivende noter
- folkebibliotekernes indkøb af udenlandske bøger
- beholdningsregistreringen (hvem har hvilke materialer)
- værk-semantik (dvs. en meningsfuld sammenlægning af poster, der ligner hinanden)
Det vil være en god og langsigtet strategi for DBC i dette vidensøkonomiske samfund at afmonopolisere sin brug af disse data. Åbenheden vil med garanti blive returneret med glæde, respekt og velvilje fra kunderne. Datafrigivelsen vil nemlig have et stort potentiale for innovation – og det vil DBC nyde godt af. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om DBC som organisation endnu er klar til denne åbenhed.
Det er ikke rigtigt lykkes mig at få en klar udmelding fra DBC på, hvad der er planen i forhold til ovenstående. Jeg har flere gange mundtligt luftet tanken. Hvis man vil frigive dataene vil jeg anbefale mange at møde op til DBCs web 2.0-konference. Frigivelsen vil nemlig være et tegn på, at arrangøren er en virksomhed med visioner støttet af handling. Jeg krydser fingre for en positiv udmelding fra DBC!
Kommentarer eller direkte kontakt er som sædvanlig velkommen.
De frigjorte
Nationalbibliografiske data har til alle tider været offentlig eje. Hvad angår brugsmuligheder er Nationalbibliografien med det konkrete initiativ fra Biblioteksstyrelsen hverken blevet mere eller mindre frigjort end tidligere. Det har – i hvert fald så længe den nationalbibliografiske aftale har løbet – været muligt for hvem som helst at gøre hvad som helst med de nationalbibliografiske data, og selvfølgelig også at få en dataleverance med de nationalbibliografiske data mod betaling af de rene håndteringsomkostninger forbundet med dannelsen af leverancen. Aktuelt har Biblioteksstyrelsen påtaget sig håndteringsomkostningerne til dannelsen af en engangsleverance af nationalbibliografiske data.
For så vidt angår DBC’s bibliografiske data kan bibliotekerne abonnere på ugeleverancen (eller for den sags skyld en fuld kopi af posterne i DanBibs base folk), der også omfatter DBC’s data, og bruge disse data til biblioteksmæssige formål, hvilket jo f.eks. sker gennem oplægningen i det lokale bibliotekssystem. Brugen af DBC’s data reguleres af brugsretsaftalen. Der er intet til hinder for at der eksperimenteres med disse data i andre sammenhænge indenfor normal biblioteksbrug, blot er forudsætningerne at data ikke må videresælges og at biblioteket – samt evt. andre biblioteker der gives adgang til data – betaler katalogiseringsbidrag. Baggrunden for dette er, at skabelsen af DBC’s data, i modsætning til skabelsen af de nationalbibliografiske data, ikke finansieres gennem en aftale med staten, men gennem en kunderelation til de enkelte brugere af data udtrykt i katalogiseringsbidraget. Det er på den baggrund umiddelbart vanskeligt at se, hvilken frigørelse af DBC’s data, der efterspørges….
Carsten H. Andersen, Direktør, Datadivisionen, DBC
Kære Carsten,
Jeg er oprigtigt glad for dit svar, som jeg synes virker meget lovende. I øvrigt fortjener du stor respekt for at du kommunikerer offentligt på denne måde – det er der ikke mange direktører, der begiver sig ud i!
Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår dig helt korrekt. Jeg håber du har lidt tålmodighed med mig idet jeg ikke er helt inde i regler og aftaler selvom jeg tilbringer både min arbejdstid og store dele af min fritid i biblioteksverdenen.
Lad mig sætte et par tænkte brugsscenarier op. Kan du bekræfte eller afkræfte, at det du skriver, vil sige:
1. at sålænge man er et bibliotek, der abonnerer på Danbib-data (og det gør de fleste folkebiblioteker og forskningsbiblioteker vel?), så kan man downloade samtlige data stammende fra alle biblioteker, incl. emneord, indholdsbeskrivende noter, information om folkebibliotekernes indkøb af udenlandske bøger, beholdningsregistreringen (hvem har hvilke materialer) og værk-semantik (dvs. en meningsfuld sammenlægning af poster, der ligner hinanden)?
2. at en biblioteksansat vil, hvis han ønsker at gøre det på bibliotekets hjemmeside, kunne bruge ovenstående data til nye formidlingsformer af biblioteksmaterialer – det kan være såvel bibliotekets egne materialer som andre bibliotekers materialer? Man kunne f.eks. forestille sig at benytte datamaterialet til eksperimenter med en popularitets-sortering af materialer der baserer sig på, hvor mange biblioteker der har samme materiale stående eller i princippet en alternativ formidling/visning af samtlige danske bibliotekers materialer?
3. at der ingen prisforskel er på, om man vælger at benytte de data, som relaterer sig til ens eget bibliotek, eller om man benytter hele datamaterialet, der spænder over samtlige bibliotekers materialer?
Årsagen til at jeg spørger, er selvfølgelig, at der efterhånden er en del formidlingsinteresserede “nørder” rundt omkring på folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne, som godt kunne tænke sig at arbejde med alternative og nye formidlingsformer – og her er danbibs rige datamateriale interessant at eksperimentere med.
PS: Jeg fanger ikke lige din reference til “De frigjorte” – den må du vist lige forklare
@Carsten: Som du skriver har nationalbibliografien aldrig været omfattet af copyright. Enhver har altså kunne kopiere data frit (frit som i gratis). Forskellen er nu at der kommer en kilde at kopiere fra, hvilket reelt gør kopieringen gratis. Det er en væsentlig forskel når man blot vil eksperimentere og lege med nationalbibliotegrafiens data – og det måske endda som privatperson.
Nok om nationalbibliografien.
Hvis vi kigger på den liste Jens har lavet ville jeg mene at følgende punkter ville kunne findes i de nævnte ugeleverencer fra DanBib (og via webservicen)
# Emneord
# Indholdbeskrivende noter
# Folkebibliotekernes indkøb af udenlandske bøger
Såfrem man som bibliotek betaler katalogiseringsbidrag er disse data også tilgængelige. Da alle folkebiblioteker betaler denne afgift vil det i princippet være tilladt at bruge disse data såfrem målgruppen er folkebiblioteker (?).
Det vi nu mangler er følgende punkter fra listen:
# beholdningsregistreringen (hvem har hvilke materialer)
# værk-semantik (dvs. en meningsfuld sammenlægning af poster, der ligner hinanden)
Alle vedrører umiddelbart bibliotek.dk-specifkke funktionaliteter, men er de også tilgængelige uden om bibliotek.dk’s webgrænseflade? Og er de omfattet af katalogiseringsbidraget som de øvrige data?
Mit svar går generelt på de bibliografiske data, dvs. ikke lokaliserings- og værkmatchdata. Og ja, de bibliografiske data kan et bibliotek, der betaler DanBib-licens og katalogiseringsbidrag, i princippet downloade af hjertens lyst fra DanBib. I praksis er downloadmetoden – hvis biblioteket ønsker samtlige poster – nok ikke så hensigtsmæssig.
Med hensyn til lokaliseringsdata og værkmatchdata er forholdene mere komplicerede og hvis et bibliotek (in casu Statsbiblioteket) ønsker disse data, vil det være naturligt at drøfte ønsket på et møde mellem SB og DBC.
Iøvrigt vil være relevant at tænke ovenstående ind i en national infrastruktur til understøttelse af integrated search, som jo både Summa og Primo bygger på.
@Carsten: Fint at få det klarlagt. Du bekræfter, at DBC ikke følger trop med at frigive de unikke data, som I ligger inde med – dvs. beholdningsregistrering og værksemantik. Ærgerligt.
Det kunne være spændende at alle kunne få indblik i, hvorfor forholdene for disse data er mere “komplicerede”. Må jeg gætte på at sagens kerne er ophavsret?
At holde beholdningsdata tæt ind til kroppen handler ikke primært om ophavsret, men om at beskytte bibliotekerne mod alternative leverancesystemer som ikke er forpligtet til at overholde de aftalte bestillingsveje.
Den anden sten på vejen er finansieringen. Bibliotekerne har fokus på, at vi ikke arbejder ufinansieret, derfor skelner vi mellem DanBib og DanBib+; så hvis du har en pose penge, kan du sagtens indhente tilbud på en dataleverance over udenlandske bøger anskaffet af folkebiblioteker indenfor en given periode og med anonymiserede beholdningsdata.
“beskytte bibliotekerne mod alternative leverancesystemer som ikke er forpligtet til at overholde de aftalte bestillingsveje”
Den mener jeg ikke holder vand. Transaktionerne kan holdes helt adskilt fra datagrundlaget. Ved at definere et sæt webservices til bestilling og andre transaktioner kan dette også gøres allemands-eje så bestillinger kan foretages fra ethvert interface – uden at der kommer fejlbestillinger.
Din finansieringstekniske udredning holder sikkert stik. Men det betyder ikke at det virker rimeligt at dataene – som burde være offentligt eje – holdes så tæt til kroppen. Den monopolistiske model er særdeles hæmmende for en relevant biblioteksudvikling.
Så altså: Dit indlæg forklarer muligvis nogle ting, men jeg synes ikke at det retfærdiggør forholdene.