Åbenhed


4
feb 09

Litteratursiden hviler ikke på laurbærene

Litteratursiden har ca. 120.000 besøg om måneden, og det er ret godt for et bibliotekssite uden et søgefelt med boglån som primær drivkraft. Men selvom besøgstallene ser rimeligt flotte ud, har Litteratursiden nu lanceret en ny udgave af siden, for at imødekomme den virkelighed sitet i dag befinder sig i.

Skulle jeg sige 3 ting, den gamle Litteratursiden.dk kunne gøre bedre, og som ville have stor effekt, ville det være:

1. Indfør brugeranmeldelser
2. Få styr på jeres data, så andre kan bruge dem
3. Lav nogle gode URL’er så I får en masse “gratis” Google-trafik

Præcis disse tre ting er i dag indført sammen med en masse andre forbedringer. Sådan!

1. Brugeranmeldelser

Den helt oplagte og meget synlige ændring, er åbningen for brugerindhold. Brugerne kan lave egne anmeldelser og egne lister over bøger – helt frit. Faktisk er det det første ærlige bud på, at bibliotekerne prøver at sætte sig på markedet for brugeranmeldelser af bøger. Dette ligger i Danmark som et helt uindtaget felt som hverken boghandlere eller forlag har sat sig på endnu. Det vækker minder om mit tidligere indlæg Hvem laver det danske site med læseinspiration baseret på brugerdata?

Man fornemmer Litteratursidens nervøsitet for at slippe kontrollen helt: “Blåt ikon markerer brugernes indhold og orange redaktionelt indhold”. Men her i en overgangsperiode er det en god løsning som ikke mindst sikrer at alle redaktører kan vænne sig til at de nu reelt bliver sidestillet med brugerne og skal vinde deres autoritet ved den kvalitet de lægger (og ikke den titel de besidder).

2. Der er nu styr på data – så nu kan vi få dataene til at arbejde hårdere

Samtlige skønlitterære bøger (sikkert med undtagelse af nogle få der er smuttet) findes i Litteratursidens system uanset om nogen måtte have anmeldt eller på anden måde behandlet bøgerne aktivt. Det gør det meget nemt at oprette en liste over favoritbøger eller anmelde den bog man lige måtte have lyst til. En grundsten i en potentiel succes er lagt her.

Og i og med at der tydeligvis er styr på dataene kan moderne bibliotekssystemer nu meget lettere komme til at høste alle relevante data og koble dem sammen med andre data. Ser du f.eks. på en bog på Bibliotek X’s hjemmeside, bliver det meget nemt at trække data fra Litteratursiden ind i formidlingen af denne bog (“Denne bog optræder på listen 10 bedste kriminalromaner” eller “Der er 5 anmeldelser af denne bog på Litteratursiden.dk”).

3. Spiseklar til Google

Se lige de smukke URL’er, f.eks. http://www.litteratursiden.dk/boeger/ned-til-hundene og husk tilbage på mit indlæg om 3 niveauer af delbarhed. Med disse URL’er har vi et eksempel på velgennemførte permanente URL’er – og de er så indholdsrige og pænt formatterede, at Litteratursiden ganske givet efter næste Google-indeksering vil opleve en markant stigning i brugere. Folk der søger efter bogtitler og forfatternavne på nettet vil nemlig ganske givet meget oftere støde på Litteratursiden fremover. Så jeg glæder mig til at høre om hoppet i besøgstal.

Maser af andre forbedringer

Udover de tre ovenstående og meget væsentlige forbedringer er der sket en masse ting. Ny tidssvarende grafisk stil, større læsbarhed, bogforsider, en generel oprydning. Det er ganske imponerende og man bliver helt stolt på bibliotekernes vejne.

Måske er der nogle skønhedsfejl og måske er der nogle steder nogle ting kunne være gjort bedre i detaljen. Men med denne relancering har Litteratursiden en solid platform som må betyde at det bliver en skøn fornøjelse at arbejde med usabilityoptimering, dyrkning af brugernetværket, fokus på kvalitet og en masse andre spændende ting.

Man får lyst til at deltage!


6
nov 08

Frigivelse: Nationalencyklopædien bliver gratis og brugerredigeret

Gyldendal skriver i dag:

I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.

Og videre fremgår det:

Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.

Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.

Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.

Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.


5
nov 08

Ting: Alting eller ingenting? 9 eksekveringstips

Thomas Angermann brød i torsdags nyheden om Ting, som er Århus Kommunes og Københavns Kommunes Bibliotekers bud på fremtidens digitale bibliotek.

DBC er den tekniske samarbejdspartner, og det er stof til eftertanke i og med at virksomheden efter min og andres mening simpelthen ofte ikke leverer resultater der er gode nok. Imidlertid skal DBC naturligvis have endnu en chance – og det må man sige de har fået med dette samarbejde.

9 tips til, hvordan “Ting” bedst går fra at være ord til at blive realisering

1.
Husk først og fremmest på at hele den danske biblioteksverden er træt af ord og løfter og alene vurderer jer på resultaterne. Pressemeddelelsen burde ideelt set først have været sendt ud sammen med første beta-release af jeres system.

2.
Drop visionsdage, temadage, intromøder, pressemeddelelser, styregruppemøder, følgegruppemøder, interessentundersøgelser, featurelists og kravspecifikationer og gå istedet direkte til at lave et skarpt-skåret og meget begrænset koncept, som I kan realisere. Konceptet manifesteres af 2, højest 3, dygtige interaktionsdesignere til en prototype som I kan kommunikere med jeres programmører om. Dette arbejde bør højest tage en uge, da I allerede nu har en ide om, hvad konceptets rammer skal være.

3.
Det simple koncept realiseres herefter i en fungerende betaudgave efter højest 2 måneder. Kan det ikke lade sig gøre, må konceptet skæres ned. Alternativet er, at I bygger ideer op som I ikke har kræfter til at realisere.

4.
Gør mindre end konkurrenterne – i stedet for at overgå andre systemer (bibliotek.dk, Summa, Amazon, Facebook) – så gør det modsatte. Ved at få de allermest basale ting til at sidde lige i skabet, kan I koncentrere jer om at få disse ting til at virke perfekt. Herfra kan I bygge videre, hvis tingene faktisk fungerer.

5.
Inddrag så få som muligt – når I fastlægger konceptet, så inddrag kun de rette mennesker – og så få som muligt. Jo flere I inddrager, jo større vil jeres featureliste blive og jo mere uoverskueligt og tåget vil projektet blive.

6.
Lancer til tiden – det lyder simpelt og er det faktisk også. Hav en stram tidsplan hvor I lancerer noget markant f.eks. hver anden eller tredje måned. Hvis I ikke kan nå det til tiden må I skære fra i konceptets dele så det bliver muligt.

7.
Brug ikke beta som et cover for dårlig kvalitet – beta-lanceringer betyder ikke at det I lancerer skal være fyldt med fejl – det som I rører ved skal have høj kvalitet – ellers ender I med et monstrøst system hvor intet opleves positivt.

8.
Skru forventningerne ned – med DBC’s pressemeddelelse er forventningerne til projektet allerede oppe, og det er ikke godt når man normalt har problemer med at eksekvere. Gør fremover det modsatte og fortæl hvad I realistisk set kan lancere i meget nær fremtid.

9.
Fortæl hvad der reelt ikke vil være open source. Jeres omverden ved godt, at det tager tid at gøre noget tilgængeligt for andre, og de ved også godt at DBC ikke er kendt for i praksis at lægge ting åbent ud. I mister troværdighed hvis ikke I kommunikerer ud fra den erkendelse. Ingen projekter holder alting åbent.


14
sep 08

Summa er blevet voksen – og breder sig

På Statsbibliotekets side for søgeteknologien Summa findes nu en henvisning til en demonstrationsinstallation af version 1.0. I udviklerbloggen fortælles det, at version 0.9 blev udgivet i fredags – og hvis alt går vel lægges version 1.0 til download på mandag.

Arbejdet med at nå frem til version 1.0 har (tror jeg) primært bestået i at stabilisere koden og gøre den så ren, at andre udviklere kan arbejde videre på den. Faktisk har Inleadmedia i al stilfærdighed inkorporeret Summa i “en fuldstændig sammensmelting af hjemmeside, OPAC, sociale services og øvrige søgeberigelses-muligheder”. Summa er altså nu ikke blot teknisk set open source – den udbredelse som man virkelig kunne håbe på ville ske, er faktisk i gang nu.

I ovenstående perspektiv synes en række interfaceforbedringer i 1.0-udgaven næsten som mindre nyheder. Men en stribe af forbedringer også på dette punkt betyder at teknologien nu også føles langt mere moden. Læg især mærke til:

  • overskuelige afgrænsningsmuligheder til højre for søgeresultaterne med elegante folde ind/ud-effekter
  • datoer i søgeresutatets visning er renset for støj
  • en totalt redesignet og meget smidigere “låne- og huske-kurv”
  • et mere overskueligt design af stamsiderne for hvert materiale (i mange tilfælde med bogforsider, indholdsfortegnelse og resuméer)

Det lover altså godt – Summa rammer lige ned i det største behov bibliotekerne har i deres online-tilstedeværelse.


13
mar 08

Bibliotek.dk får brugeranmeldelser

Biblioteksstyrelsen (nu: Styrelsen for Bibliotek og medier) skriver om brugerskabte data i tilknytning til bibliotek.dk og lokale biblioteksdatabaser:

Efter en drøftelse i Koordinationsgruppen for netbiblioteker har Styrelsen for Bibliotek og Medier besluttet at udbyde et forprojekt med henblik på at gennemarbejde et beslutningsgrundlag, der samtidig kan danne baggrund for et muligt udbud af et implementeringsprojekt af sådan national fælles løsning

Oversat til dansk betyder det:

Efter mange diskussioner er styrelsen nu indstillet på at opsamle og anvende brugeranmeldelser og andre brugerskabte data – og det er ikke nødvendigvis DBC der skal drive udviklingen.

Styrelsen skriver også:

En fælles service for biblioteker, netbiblioteker og bibliotek.dk er betragtet som afgørende for momentum og for opnåelse af en kritisk masse. Endvidere var ønsket, at data skal kunne opsamles centralt og bruges lokalt – og omvendt.

Det lyder positivt – især er det glædeligt at tanken om data skal kunne bruges andre steder end Bibliotek.dk fra starten er tænkt med. Man kunne tilføje til ønskelisten:

  • Data skal også kunne skabes lokalt og sendes til den centrale base
  • Alle data skal ikke kun kunne hentes on-the-fly når man loader en lokal side – det skal være muligt at tage en kopi af alle data f.eks. på daglig basis, så man kan indeksere dataene lokalt hvis man ønsker det
  • De skabte data frigives under en Creative Commons-licens eller lignende – alt for mange data er allerede bundet tæt til den specifikke implementering af Bibliotek.dk og DBC som virksomhed

Det bliver spændende at se hvad planerne bliver til – og ikke mindst hvornår de bliver til noget.

Biblioteker og leverandører, som er interesseret i at modtage udbudsmateriale, skal maile til Leif Andresen (lea@bs.dk) snarest muligt.


12
feb 08

De danske aviser tænker lige så stille mere og mere digitalt

For bare 6 år siden lagde de danske dagblade sag an mod sites, der linkede til avisernes online-artikler. I 2007 skete der interessante ting: Information åbnede sit arkiv af fuldtekstartikler og i 2008 er strategien om åbenhed og frigivelse af data boostet yderligere. Information tilføjede også muligheden for at kommentere på artikler og det virker i dag som en selvfølgelighed at have sådan en funktion (dog er der en del aviser der stadig ikke har det – man undres).

For kort tid siden lancerede Information således et felt, hvor man kan se hvilke blogindlæg der henviser til Informations artikler:

Som det ses er der behov for at arbejde med filtrering af de indkomne links så åbenlys spam og dubletter ikke indarbejdes. Men det er en teknikalitet som rimeligt let må kunne indføres af samarbejdspartneren overskrift.dk.

I dag har Politiken fortsat efter samme trend og indsætter nu i bunden af deres artikler henvisninger til de blogindlæg der omtaler den pågældende artikel. Et eksempel kan ses i bunden af denne nyhed om Ny Alliance. Politiken arbejder sammen med Twingly, der er et svensk modstykke til Overskrift.dk.

Men hvorfor?

Aviserne indkorporerer disse links fordi:

  • Henvisninger til blogomtaler kan være værdifulde fordi man automatisk leder læserne videre til relevant anden omtale end den avisen selv leverer
  • Ved at aviserne linker tilbage til bloggerne, bliver det mere attraktivt at henvise til avisernes artikler – og det kan give mere trafik til netaviserne og i sidste ende flere reklame-klik eller abonnementer

Teknikken sætter tankerne i gang: Kunne det give værdi at f.eks. Bibliotek.dk-poster henviser til de steder, der omtaler en bog? Er der nogen netbutikker der er modige nok til at linke tilbage til bloggere og andet godtfolk der omtaler produkterne i deres netbutik? Er der andre websites der kunne have glæde af automatisk tilbagelinking?

For at komme i gang kræver det først og fremmest at man som virksomhed eller websiteejer accepterer, at man skal slippe kontrollen lidt for at få den øgede trafik. Herefter skal man selvfølgelig tro på at man leverer en kvalitetsydelse, så den nye åbenhed ikke rammer én negativt – med andre ord: Synliggør du kun din svaghed eller synliggør du at du er populær af en god grund?

Desuden er det selvfølgelig vigtigt, at link-systemet løbende opdateres, så det ikke lægges ned af eventuelle forsøg på misbrug.


10
feb 08

Dansk BiblioteksCenter lukker sin blog

DBC lukker sin blog på blog.dbc.dk til fordel for at nyt forum “for biblioteker og andre videnbaserede institutioner”. Suzanne Hemmeth Christoffersen skriver, at DBC “ser frem til endnu mere dialog”. Det er dog ikke fordi DBC’s blog ligefrem har været overbebyrdet af dialog. Der har været nogle få kommentarer fra bl.a. undertegnede og Thomas Angermann ledsaget af et par defensive replikker fra DBC.

Bloggen startede omkring juni 2007 bl.a. med dette formål: “Vi ønsker at deltage i debatter og derigennem opsøge og udvide vores netværk”.

Jeg har tidligere skrevet indlægget Seks tips til virksomheder der lige er startet med at blogge, som jeg i al ydmyghed tror DBC kunne have fulgt for at få lidt bedre gang i udvidelsen af netværket – hvis det virkelig var i en ny og åben retning virksomheden ville bevæge sig.

Især synes jeg det sidste tip, “Gør op med jer selv om bloggingen er en informationskanal eller virkelig er til for at få input”, er værd at lytte til. Hvis et nyt dialoginitiativ ikke følges op med konkrete adfærdsændringer der er til at få øje på, giver aktive folk i et potentielt nyt og værdiskabende netværk hurtigt op.

Det er i øvrigt interessant at DBC allerede dropper sin blog efter et halvt år – det er et langt sejt træk at flytte en virksomhed henimod at blive mere åben – hvorfor ikke f.eks. begynde for alvor at blande sig i debatten på andre blogs og på denne måde vise (og ikke kun sige) at man vil dialogen?

Det bliver et interessant studie i virksomhedskommunikation at følge det kommende forums konstruktion og aktivitet, når det dukker op til sommer.


8
nov 07

Høringsdokument for bibliotek.dk-udviklingsplan 2008 er klar

Som planlagt er høringsdokumentet for bibliotek.dk-udviklingsplanen 2008 nu offentliggjort af Biblioteksstyrelsen. Høringsrunden slutter 29. november.

Biblioteksstyrelsen meddelte allerede i august at høringsrunden denne gang er anderledes. Bl.a. blev det nævnt, at man ville efterlyse konkrete projektforslag og generelt ville lægge op til en friere form end den sædvanlige detaljeorienterede gennemgang.

Det er en smule uklart, om det i forhold til høringsoplægget er tilladt at komme med helt nye ideer eller perspektiver. Men hvad enten man er idemager eller detaljerytter er der god mulighed for at blive hørt.

Jeg har selv tænkt på at det kunne være spændende i 2008 at arbejde grundigt med strategien og den underliggende filosofi for Bibliotek.dk – få sat ord på de antagelser der ligger bag systemet og få en fælles og gennemdiskuteret forståelse af hvordan nye teknologier og trends i brugeradfærd kan bruges så de aktivt underbygger strategien – uden at den eksisterende kæmpesucces sættes over styr.

Se høringsdokumentet og kommentér meget gerne på dette indlæg hvis du har en tanke som du synes burde med i et høringssvar. Giv et pip fra dig!


1
okt 07

Voresbibliotek.dk – direkte brugerinddragelse med potentiale

I dag blev voresbibliotek.dk officielt lanceret efter en uofficiel opvarmning i den forgangne uge. Websitet indhenter ideer fra biblioteksentusiaster i hele Danmark. Allerede nu er der kommet en hel del ideer på bordet som folk kan stemme på og kommentere. Selvom systemet aldrig vil blive repræsentativt, kan det være et reality call for biblioteksverdenen. Se f.eks. dette citat fra en diskussion:

det jo de “rigtige” film der tæller – al respekt for bibcast og andre tjenester.. det er bare ikke særlig interessant.

Voresbibliotek.dk er et godt eksempel på hvordan biblioteksverdenen virkelig kan bruge brugernes input og hvordan en online dialog kan foregå uden at bibliotekerne mister troværdighed. Projektet, bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen skal dog efter min mening være opmærksom på:

  • Bestemte typer af ideer med meget stort potentiale vil nok slet ikke komme frem i et system som dette. Eksempelvis har brugerne svært ved at artikulere behovet for state-of-the-art søgesystemer og andre ideer der kræver at man har dybdegående domænekendskab og teknologikendskab. Ideer om bibliotekers “mersalg” eller “merformidling” i forbindelse med søgesystemerne vil typisk heller ikke blive artikuleret eller viderudviklet i et system som dette – ord, tekst og sætninger er simpelthen ikke det bedste ideudviklingsredskab til formålet.
  • Systemet kan – som det er designet lige nu – have en selvforstærkende effekt. De mest populære ideer vises på forsiden og nye ideer har pga. designet en tendens til helt at blive overset. En ide jeg bragte frem for 5 dage siden har topscoret med 24 stemmer og det er (ud over at ideen naturligvis er genial!) måske fordi den lige nåede over 5 stemmer og dermed blev særligt promoveret via sin forsideplacering. Skal man se de nye ideer må man finde frem til fanen Nye ideer eller se de seneste i boksen til højre på forsiden. Et mere ligeligt fordelt layout ville måske være ønskværdigt.
  • Opfølgning og handling på de bedste ideer er essentiel. Bibliotekerne tager nu for alvor brugernes tid og engagement. Det er derfor essentielt, at der også følges op med handling – ellers vil bibliotekerne blive betragtet som useriøse og det vil hæmme troværdigheden. Der skal som minimum følges op på hvad status er på ideerne og der skal rapporteres på en let tilgængelig måde om hvorfor de gennemføres eller ikke gennemføres. Et glimrende eksempel på at brugerinddragelse og web 2.0 ikke blot er noget man har på et website, men er noget, som har massive konsekvenser for hele organisationens virkemåde og forretningskoncept.

Alt i alt er voresbibliotek.dk et rigtigt godt eksempel på hvordan man involverer brugerne og anvender dem som et aktiv i udviklingsarbejdet. Opret selv din ide, stem eller deltag i debatten.


20
sep 07

Northernrock.dk – et studie i online krisehåndtering

Den engelske bank Northern Rock åbnede i år en dansk onlinefilial, som blev kendte på en høj indlånsrente (4,25% og senere 5%) der startede en lille rentekrig herhjemme. En del danske banker gnækker nok nu over at Northern Rock har massive problemer. Kunder og aktionærer flygter fra banken i en tilsyneladende ustoppelig dødsspiral.

På det danske website kan vi følge forsøgene på at holde på kunderne – det er et studie i hvordan man forsøger at holde på brugerne i en krisesituation hvor der er meget god grund til at gå i panik fordi ens opsparing på 10.000, 100.000, 300.000 eller 1.000.000 kr måske vil forsvinde i den blå luft.

Netbanken gjorde allerede ved lanceringen sit for at vinde troværdighed. Til venstre (pkt 1) har det således hele tiden været angivet at banken var omfattet af Garantifonden, som (fremgår det) dækker op til 300.000 kr af private brugeres opsparing hvis banken krakker.

Krisehåndtering – ryddet forside og eksterne links

En stor del af netbankens forside (2) blev blev kort efter krisens start ryddet, så der var plads til informationer om forbrugernes sikkerhed. Der blev citeret og linket eksternt til det engelske finanstilsyn og det engelske finansråd. Der er ingen tvivl om, at de eksterne links øger troværdigheden af citaterne.

Senest er nu også det øverste af forsiden (3) dedikeret til en nyhed om at det engelske finansministerium også dækker de danske kunder. Det er tydeligt at se at også Northern Rock er i panik.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Jeg er selv kunde i Northern Rock og bliver ikke overbevist af henvisningerne. Jeg har nemlig intet forhold til det engelske finanstilsyn eller det engelske finansråd. Skal Northern Rock vinde de danske kunders tillid – hvilket er en uhyre svær opgave givet sagens omsætndigheder – skal banken ikke blot tydeliggøre at de første 300.000 kr er dækket af den danske garantifond, men de skal også linke til en ekstern kilde der udtaler sig om de praktiske omstændigheder i tilfælde af et bankkrak. Hvor lang tid vil det tage for mig at få mine penge tilbage? Skal jeg føre bevis for at mine penge stod i banken? Disse informationer fremgår ingen steder og det giver utryghed for kunderne.

Ekstraindsats

Northern Rock deltager – dog i begrænset omfang – på blogs hvor krisen diskuteres. En blogger foreslår f.eks. at støtte Northern Rock ved at oprette en konto og indsætte penge der kan stoppe dødsspiralen. Direktøren fra Northern Rock svarer dagen efter på indlægget: “Tak for den varme støtte i denne turbulente tid.”

Der er dog også en del eksempler på at emnet diskuteres uden at Northern Rock blander sig: En dansk blogger rapporterer fra England og et ældre indlæg konkluderer at pengene ikke er sikre i banken.

Det ville dog lige i denne situation være en smule vovet af banken at deltage i de kritiske debatter, for banken har formentlig ingen medarbejdere som er vant til at deltage i blogdiskussioner om virksomheden. Så forsøg på deltagelse i debatten gør måske blot ondt værre.

Et andet tiltag kunne være at indføje en besked til kunder, der i øjeblikket forsøger at overføre store pengebeløb (eller alle deres penge) til en ekstern konto.

Spørgsmålet er, om en krise som denne kan reddes med god kommunikation og godt interaktionsdesign. Jeg har ihvertfald selv flyttet mine spareskillinger til en anden bank.