Åbenhed

Åbenhed / Frigivelse / Virksomhedsdrift — No Comments
29
aug 07

Massefrigivelse betyder at du nu kan læse Thorhauges kronik-replik

Dagbladet Information har skiftet CMS og benytter lejligheden til at lægge deres webstrategi radikalt om. 10 års artikler er nu frit tilgængelige og den kommentarfunktion som efterhånden virker uundgåelig på avissites er endelig kommet til.

Set fra mit synspunkt er der en meget konkret bonus ved frigivelsen af data. Henover sommeren bragte jeg en kronik om bibliotekerne i en ny tid. Jeg valgte også at publicere kronikken her på bloggen og det gav en del kommentarer, hvilket jeg synes var en god ting. Ugen efter valgte Jens Thorhauge at replicere med en ny kronik – men det var kun muligt for abonnenter af avisen at læse den og der var ingen funktioner til at debattere teksten hvis man endelig fik adgang til den. Det var lidt ærgerligt, for mange ville gerne fortsætte debatten.

Nu kan enhver læse og kommentere Thorhauges kronik side om side med min kronik – og alle andre artikler fra Information. I kraft af det digitale medies natur betyder det at en debat ikke begrænses af at der kun er plads til få svar og svar-på-svar. Med andre ord bliver det sværere at lukke en debat, der stadig er væsentlige uafklarede og interessante forhold i.

I øvrigt er der bonuspoint til Information for at have implementeret to meget åbne former for delbarhed: Frigivelse af artiklerne i helhed OG permanente, korte URL’er.

Åbenhed / Mash-up / Remix / Troværdighed — 2 Comments
14
aug 07

Troværdighedsløft: Ny teknologi afslører Wikipedia-manipulation

En studerende fra Caltech har lanceret et søgeværktøj til Wikipedia, som kombinerer data om IP-adressers tilhørsforhold med redigeringsloggen fra Wikipedia. Ved denne maskinelle samkøring bliver det pludselig let at identificere om firmaer eller organisationer selv har rettet i informationer for at pynte på deres omdømme.

Det viser sig at adskillige rettelser faktisk stammer fra virksomhederne selv. Eksempelvis har den amerikanske virksomhed Diebold forsøgt at dæmpe kritikken af deres stemmemaskiner. I én redigering er hele afsnittet “Criticism” fjernet og i en anden er afsnittet “Current controversy” fjernet.

Disney, Fox News, Microsoft og andre virksomheder som blandt nørder traditionelt betragtes som onde er også på listen med pinlige forsøg på redigeringer.

Efter min mening betyder ovenstående ikke, at Wikipedia ikke længere er troværdig. Det er tværtimod et eksempel på at vi med det rette design (som nu denne afslørende nye kobling af data) kan gøre information endnu mere troværdig. Dertil at firmaer som forsøger at omgå systemer som bygger på “wisdom of the crowds” løber en meget stor risiko fordi de på et eller andet tidspunkt (når data bliver remixet på en ny måde) risikerer at blive udstillet i rampelyset.

Se omtalen på Wired og prøv selv at søge på Wikiscanner (eller vent til sitet efter den store bevågenhed kører stabilt igen).

Det eneste der undrer mig er, at det først er nu at de to datakilder er blevet remixet.

Åbenhed / Strategi / Virksomhedsdrift — 3 Comments
9
jul 07

Seks tips til virksomheder der lige er startet med at blogge

Det bliver mere og mere populært for virksomheder at blogge. Det er oftest en aktivitet som startes for at virke åben og imødekommende, og her er kommentar-muligheden et simpelt værktøj. Det er rigtigt svært at få den rette stemning på bloggen og omstille sine bloggende medarbejdere til at tænke i overensstemmelse med den umiddelbare åbenhed som bloggen pludselig giver begge parter (virksomheden/medarbejderne/direktøren og kunden/interessenten). Her bringer jeg et par tips, som jeg har samlet op bagerst i hjernen over de seneste par måneder:

1. Kommentér med et glimt i øjet

Hårde formuleringer virker unødigt hårde på skrift, så det kan være godt at armere sig med en vis portion imødekommenhed, afslappethed, overskud og måske endda humor. Humor kan dog være en meget svær kunst at mestre på nettet uden at blive misforstået.

2. Tænk dig om inden du trykker på publicér

Det er umuligt at fortryde en ytring, og en ugennemtænkt kommentar giver din digitale karma en dårlig start. Selvom nettet virker spontant, så behøver du ikke altid bruge det sådan. Vi kender allesammen til at man skal drikke en kop kaffe inden e-mailen bliver sendt. Sådan er det også med visse blogkommentarer.

3. Gå ikke i forsvar

Prøv at se kritikken fra kritikerens side. Erkend dine egne begrænsninger og tænk dit svar over modellen “vi er i starten af en proces og kan godt se det du siger. Men vi kan ikke flytte os lige nu, da vi har brug for [...] for at vi kan gøre det, du siger.” Det er en form for ydmyghed, som – hvis det altså ikke bare bliver din standardformulering – vil vinde stor respekt hos mange af såvel dinefans som kritikere. Hvis du vil have mange til at kommentere i din blog er dette et skridt på vejen.

4. Vær ærlig

Et svar kan også være hudløst ærligt selvom det afviser det forslag, der er kommet. Brugerne kan alligevel regne virksomhedens bevæggrunde ud, så udnyt chancen for at score ekstra troværdighed via ærligheden: “Vi vurderer i øjeblikket vores forretningssituation sådan, at dit forslag vil svække os. Da vi også skal tænke på vores egen virksomhedsdrift og ikke kun de ønsker der måtte være, kan vi ikke forsvare at sætte initiativet igang”. Med mindre at ens blog – som af natur er et signal om åbenhed – herefter skal blive betragtet som rent pr-stunt, er det nok en god ide at kunne præsentere en langsigtet plan for hvordan inputtet imødekommes på et eller andet plan, af dig eller andre virksomheder.

5. Berør tabuer

At omtale tabuer giver troværdighed. Arla omtaler gerne at de har et halvdårligt omdømme i Danmark, og Microsoft kunne vælge at sætte ord på det monopol de har opnået. Hvis du bevæger dig ud i tabu-omtale, så gå hele vejen – sig tingene, så de er til at forstå. Forklar et emne, så det ikke kræver at læseren er inde i 20 års ordninger, speciel ordbrug, politik eller tradition. Dette er en ekstremt svær øvelse – men lykkes det, skaber du klarhed for alle over virksomhedens situation og position. Det er åbenhed der vil noget.

6. Gør op med jer selv om bloggingen er en informationskanal eller virkelig er til for at få input

Er virksomheden reelt klar til at redefinere sine services og tankegang eller er bloggen til for blot at veje stemningen? Det kan være godt at eksplicitere disse ting på bloggens “om”-side, da det afstemmer forventningerne med læserne og kommentar-giverne.

Tilføj gerne dine tips til nystartede blogger-virksomheder i kommentartråden herunder!

Åbenhed / Frigivelse / Mash-up / Remix / Usability — 2 Comments
1
jul 07

Tre niveauer af delbarhed

På årets Reboot-konference som for længst er overstået, fortalte Jaikus grundlægger Jyri Engeström om forskellige parametre, som han fandt vigtige for sociale nettjenester. Han skelnede bl.a. mellem forskellige former for delbarhed (sharability). I disse tider taler vi meget om at brugerne skal kunne dele online-materialet med det mål at kunne remixe det. Men hvad er delbarhed egentlig?

Niveau 1: Permalinks

Hvis brugerne skal blogge, skrive, korrespondere om dit materiale, skal de som minimum kunne linke til det.

Et permalink betyder “permanent link” og det gælder for de næste par timer, år og årtier. Lavede du et link til en bog i Amazon.com i 1999 virker linket stadig i dag. Bl.a. derfor dukker Amazons stamsider om bøger så højt op i Google.

Fremgår der ord som “session-id” eller laaange koder i dine URL’er er det ofte et signal om, at de har en kort levetid.

YouTube og Flickr bruger korte URL’er som har holdt lige siden starten. URL’erne er ikke særligt deskriptive, men til gengæld er de korte så de ikke knækker hvis du sender dem i en e-mail:
http://youtube.com/watch?v=0SBR8XmE4PA
http://www.flickr.com/photos/hofman/683106951/

Bogurl.dk har eksemplarisk korte og permanente URL’er:
http://bogurl.dk/isbn/8778872863

Bibliotek.dk, en række CMS’er og forskellige bibliotekssystemer anvender ikke permanente URL’er. I flere tilfælde skal man i hvert fald være tekniker og finde et specialværktøj for at danne URL’en.

Niveau 2: Thumbnails

Thumbnails eller miniatureudgaver er en form for tilgængeliggørelse du kan bruge, når du ikke kan stille den fulde udgave til rådighed. Polfoto sælger fotos til professionel brug – men hvis ikke man kan se et billede først, vil man ikke købe det. Derfor tilbyder de en miniatureudgave som man kan se inden man går til købeprocessen.

Amazon.com har deres egen form for miniatureudgave. Du kan i mange tilfælde kigge udvalgte sider af bogen igennem og i 99,9% af tilfældene se bogforsiden. Det øger villigheden til at købe bogen, fordi man bliver sikrere i sin beslutning.

Netmusik.dk lader brugeren lytte til et 30 sekunders klip af musikken uden at det “koster” noget. Det samme gør iTunes-butikken uden beregning. Det er også en form for miniature-udgave som er højest brugbar.

Man kan se thumbnails og previews som gode muligheder, men nogle vælger også at betragte dem som crippleware.

Niveau 3: De faktiske filer

Den mest ekstreme form for delbarhed er at tilbyde de faktiske filer. En del webtjenester har faktisk succes selvom de ikke tilbyder de faktiske filer, men mit gæt er, at vi vil se at flere og flere tilbyder brugerne filer til fri download uden kvalitetsbegrænsninger. Efterhånden finder virksomheder nemlig ud af, at man f.eks. kan tjene pengene på konsulentydelser eller oplevelser frem for det klassiske materiale – eller også bliver de tvunget til det fordi andre aktører tager over og tilbyder materialet frit.

Eksempler:

  • Flere og flere bøger udgives sådan at du kan hente den fulde udgave i pdf gratis, selvom du stadig betaler for den fysiske bog.
  • Podcasts er musik og tale som du får ned på din mp3-afspiller uden begrænsninger – den downloadede fil kan kopieres frit. Nogle betragter dog mp3-filer som en forringet udgave – så i visse tilfælde vil man måske kategorisere denne frigivelse under “niveau 2-delbarhed”.
  • Politiken tilbyder sine nyhedsartikler i fuld udgave i modsætning til de fleste andre danske onlineaviser, hvor man konstant støder ind i begrænsede og betalingsbelagte udgaver.

Antieksempler:

  • På YouTube kan du ikke downloade en film til din computer, men må nøjes med at indlejre den i din blog mens den bliver liggende på YouTubes server.
  • På Flickr skal du købe en “Pro”-konto hvis du vil gøre det muligt for andre at downloade dine fotos i orignaludgave – her er det altså ligefrem blevet en salgsparameter for Flickr.
  • På Netmusik.dk kan du kun hente musikfiler med DRM (kopiforhindring) som betyder at kun du kan afspille filerne på udvalgt afspilningsudstyr – du kan ikke kopiere dem frit eller arbejde videre med dem i anden sammenhæng.

Niveauet af delbarhed lægges efter min erfaring ofte fast meget tidligt i et projekt – hvad enten det sker bevidst eller ubevidst.

Tænk på det projekt eller den service du sidder og arbejder med lige nu: Hvor delbar er den for brugerne?

Åbenhed / Innovation / Prioritering / Strategi — 2 Comments
20
jun 07

Århus’ nye fremtidsbibliotek: Multimediehuset

Luk øjnene og drøm om fremtidens bibliotek. Du har 419 mio. kr at gøre med, borgerinddragelse er i centrum, grunden på havnen er skaffet og der er åbning i 2014. Åbn øjnene igen og erfar at du ikke drømmer. I Århus er disse ting virkelighed i form af den proces om det fremtidige hovedbibliotek og borgerservice-enhed som allerede har været under aktiv udvikling blandt en lang række medarbejdere i en del måneder. Det nye er, at der nu er masser af information at hente om projektet og det er officielt at man aktivt inddrager brugerne i processen ligesom det også er en kendsgerning at pengene er bevilget.

Fordi det kan give inspiration (og selvfølgelig for at sende et stærkt signal om åbenhed) beder biblioteket om billeder fra brugerne, der kan inspirere til multimediehusets udvikling. Tagger du således et Flickr-billede med multimediehuset, dukker det op på multimediehusets website og vil blive brugt til inspiration i den videre proces. Jeg har lagt mine fire første billeder op og har været lidt grundig med et par kommentarer. Jeg kan forestille mig at jeg lægger flere op – også blot nogle der kun har tags på, som så kan blive brugt mere frit i inspirationsprocessen.

Så kan jeg endda se at jeg har ét billede “ufrivilligt” offentliggjort – det er en skitse af fremtidens bibliotek fra mit køleskab som min kæreste har lagt på. Indrømmet – det er nørdet at lave prototyper af fremtidens fysiske bibliotek midt i mellem at man hakker løg og tilbereder fisk i køkkenet.

Læs mere om det spændende projekt på www.multimediehuset.dk. Det bliver uhyre spændende at følge processen og ikke mindst at se det endelige resultat.

Åbenhed / Afmonopolisering / Bibliotek.dk / Innovation — 7 Comments
15
maj 07

Bacheloropgave om web 2.0 og Bibliotek.dk på vej

To studerende fra Danmarks Biblioteksskole, Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen, er i gang med at skrive bacheloropgave omkring implementering af web 2.0-funktioner/sociale funktioner i Bibliotek.dk. Jeg kan næsten regne ud, at det må være med Lennart Björneborn som vejleder. Marie og Camilla vil gerne have mine svar på en række spørgsmål – og det får de hermed.

Synes du, implementering af web 2.0-funktioner i Bibliotek.dk er en god eller dårlig idé?

For at svare meningsfuldt er det nødvendigt at definere web 2.0. Jeg har selv en ret kortfattet 2-punkts-definition som er en koncentreret udgave af Wikipedias:

  1. Fokus på åben kommunikation med brugerne og decentralisering.
  2. Overgangen fra isolerede informationssiloer til data- og funktionskilder.

I øjeblikket er DBC begyndt at snuse til om man f.eks. skal implementere tagging og brugerkommentarer. Det kunne man kalde “decentralisering” fordi det ikke kun er bibliotekarer der styrer indholdet. Imidlertid synes jeg det er det helt forkerte sted at starte – der er helt grundlæggende ting som skal være i orden før vi med rimelighed bør bruge ressourcer på disse features. Der er langt mere presserende ting, som vi skal have styr på først: Søgeresultater med fornuftig relevanssortering som også kan give et langt mere simpelt interface med et enkelt søgefelt som brugerne kender det fra f.eks. Amazon.com. Så egentlig vil jeg sige: Hvis der var styr på alt det basale, kunne vi se videre opad i webbrugernes behovspyramide og tillade os at lave nogle af de lidt “sjovere” web 2.0-features.

Pkt. 2 i definitionen af “web 2.0″ ville være super-relevant at “implementere” i Bibliotek.dk. Tilbød DBC nemlig samtlige data som en datakilde, som andre kunne trække på bagom websitet, ville interesserede kunne lave spændende, nye og eksperimenterende formidlingsformer med dataene fra Bibliotek.dk. Indtil videre sidder DBC desværre tungt på de rigtigt spændende data.

Hvorfor mener du, web 2.0-funktioner i Bibliotek.dk er en god/dårlig idé?

Tænker vi på ting som tagging, brugeranmeldelser, “andre der lånte, lånte også…”, offentlige brugerprofiler, etc. ville et Bibliotek.dk (med en smidig udviklingsorganisation bag sig) understøtte en strategi om eksplorativ informationsfremfinding og serendipitet. Det synes jeg er en relevant strategi for et bibliotekswebsite. I dag er den praktiserede strategi udelukkende at understøtte verifikative søgninger – og det synes jeg er mangelfuldt når nu bibliotekerne har en formidlingspligt. Men biblioteksloven kan jo fortolkes meget forskelligt.

Hvilke web 2.0-funktioner mener du, der skal implementeres i Bibliotek.dk?

Jeg kunne godt lave en lang liste. Men det allermest interessante og allermest revolutionerende ville være en reel frigivelse af dataene. Så skulle der nok blive lanceret relevante funktioner som selv jeg ikke kan udtænke her ved mit skrivebord.

Hvordan mener du, web 2.0-funktioner skal implementeres i Bibliotek.dk?

Konkret forestiller jeg mig at vi i Danmark burde beholde det traditionelle Bibliotek.dk for en stund – for det har mange trofaste og tilfredse brugere. Som supplement hertil skulle vi oprette en eller flere grupper, der eksperimenterede med alternative udgaver på f.eks. bibliotek2.dk, inspirationsbiblioteket.dk eller bogelskeren.dk. Her ville det være risikofrit at eksperimentere og vi ville være fri for hæmmende vanetækning.

Hvilke problemer kunne du forestille dig ved en implementering?

En klassisk fejl ville være at lade en stor tung organisation udføre arbejdet og lade udviklingen hæmme af konsensusbeslutninger og lange udvalgsbeslutninger. Implementeringen skulle foregå i et iderigt miljø bestående af mennesker, der har web 2.0-tankegangen helt inde under huden. Hvis en sådan smidig organisation kommer op at stå, ser jeg kun spændende udfordringer og ikke problemer.

Pøj pøj til Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen med bacheloropgaven – mon vi hører fra dem, når den er afleveret? Det kunne sikkert være spændende læsning for mange.

Åbenhed / Afmonopolisering / Bibliotek.dk / Innovation / Vidensøkonomi — 8 Comments
19
mar 07

Biblioteksstyrelsen frigiver data – følger DBC trop?

Biblioteksstyrelsen har besluttet at gøre en kopi af nationalbibliografien til brug for eksperimenter frit tilgængelig. Leif Andresen skriver: “det er helt acceptabelt hvis et forsøg ikke munder ud i noget projekt eller nogen ny tjeneste”. Biblioteksstyrelsen signalerer hermed klart, at den vil understøtte eksperimenter, der kan føre til alternative formidlingsformer af nationalbibliografien. Godt gået!

Spørgsmålet er så, om DBC følger trop. DBC har en konference om web 2.0 på vej og forsøger dermed at indstille sig på en ny tankegang, der centrerer sig om åbenhed. Det er vel at mærke ikke kun en åbenhed der består i, at man f.eks. lader brugerne komme med synlige bidrag, men også en åbenhed der består i, at data frigives, så de kan bruges af hvem, der har lyst.

DBC vil med en frigivelse af sine data fremstå fremsynet og vil bidrage meget aktivt til den synergi og værdiskabelse i bibliotekerne, som er et kerneelement i forretningens mål. DBC råder nemlig over en kraftigt beriget udgave af nationalbibliografien, som kunne være rigtig interessant at få frigivet. Den er beriget med:

  • emneord
  • indholdsbeskrivende noter
  • folkebibliotekernes indkøb af udenlandske bøger
  • beholdningsregistreringen (hvem har hvilke materialer)
  • værk-semantik (dvs. en meningsfuld sammenlægning af poster, der ligner hinanden)

Det vil være en god og langsigtet strategi for DBC i dette vidensøkonomiske samfund at afmonopolisere sin brug af disse data. Åbenheden vil med garanti blive returneret med glæde, respekt og velvilje fra kunderne. Datafrigivelsen vil nemlig have et stort potentiale for innovation – og det vil DBC nyde godt af. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om DBC som organisation endnu er klar til denne åbenhed.

Det er ikke rigtigt lykkes mig at få en klar udmelding fra DBC på, hvad der er planen i forhold til ovenstående. Jeg har flere gange mundtligt luftet tanken. Hvis man vil frigive dataene vil jeg anbefale mange at møde op til DBCs web 2.0-konference. Frigivelsen vil nemlig være et tegn på, at arrangøren er en virksomhed med visioner støttet af handling. Jeg krydser fingre for en positiv udmelding fra DBC!

Kommentarer eller direkte kontakt er som sædvanlig velkommen.

Newer Entries →