16% af brugerne på Bibliotek.dk er Mac-brugere. Det stemmer godt overens med min observation af Statsbibliotekets brugere (primært studerende). Det er ikke sjældent, at op til 50% af dem sidder med en Mac, når man ser ud over læsesalen og de andre steder, som de studerende ynder at benytte som studieplads på Statsbiblioteket.
Se andre resultater af brugerundersøgelsen af Bibliotek.dk 2010 (pdf).
Biblioteksstyrelsen (nu: Styrelsen for Bibliotek og medier) skriver om brugerskabte data i tilknytning til bibliotek.dk og lokale biblioteksdatabaser:
Efter en drøftelse i Koordinationsgruppen for netbiblioteker har Styrelsen for Bibliotek og Medier besluttet at udbyde et forprojekt med henblik på at gennemarbejde et beslutningsgrundlag, der samtidig kan danne baggrund for et muligt udbud af et implementeringsprojekt af sådan national fælles løsning
Oversat til dansk betyder det:
Efter mange diskussioner er styrelsen nu indstillet på at opsamle og anvende brugeranmeldelser og andre brugerskabte data – og det er ikke nødvendigvis DBC der skal drive udviklingen.
Styrelsen skriver også:
En fælles service for biblioteker, netbiblioteker og bibliotek.dk er betragtet som afgørende for momentum og for opnåelse af en kritisk masse. Endvidere var ønsket, at data skal kunne opsamles centralt og bruges lokalt – og omvendt.
Det lyder positivt – især er det glædeligt at tanken om data skal kunne bruges andre steder end Bibliotek.dk fra starten er tænkt med. Man kunne tilføje til ønskelisten:
Det bliver spændende at se hvad planerne bliver til – og ikke mindst hvornår de bliver til noget.
Biblioteker og leverandører, som er interesseret i at modtage udbudsmateriale, skal maile til Leif Andresen (lea@bs.dk) snarest muligt.
Sidste år var vi fem biblioteksentusiaster (i visse kredse nu kaldet “de 5″), som gav et alternativt høringssvar på udviklingsplanerne for Bibliotek.dk. Høringssvaret brød rammerne som normalt er meget detaljeorienterede.
Den årlige høring er i november og Biblioteksstyrelsen har nu annonceret en række ændringer i høringsformen, som ikke blot gør høringssvar som vores acceptable men ligefrem at foretrække. Det vil øge fokus på strategisk klarhed fremfor uvigtige detaljer der ikke kan kategoriseres som udvikling. Hovedpunkter er:
Der står ikke direkte om Biblioteksstyrelsen vil bryde DBC’s monopol på bibliotek.dk-arbejde. Jens Thorhauge har dog senest udtalt følgende i sin kronik:
Hofman synes ikke, det går hurtigt nok, og han mener det skyldes Dansk BiblioteksCenters udviklingsmonopol. Men det er jo Biblioteksstyrelsen der er ansvarlig for udviklingen af bibliotek.dk. [...] Det har været foreslået, at vi overlod udviklingen af bibliotek.dk til nogle unge vakse udviklere, som ikke behøvede at spørge bibliotekerne, men bare kunne kaste sig ud i at realisere deres idéer – og få meget mere smæk for skillingen end Dansk BiblioteksCenter kan levere. Svaret er: Vi går gerne i dialog, men vi vil fastholde at det sker i samspil med bibliotekerne [mine fremhævninger]
Sammenholdt med den radikale omlægning af høringsformen vil jeg opfordre alle interesserede til at komme med interessante projektforslag – kan man levere et solidt og gennemtænkt forslag er der basis for forandringer. Jeg er selv ung og rimelig vaks – og jeg synes i øvrigt også at et projekt skal ske i samspil med bibliotekerne.
Biblioteksstyrelsens omstillingsevne bør belønnes med nogle gode høringssvar.
Jens Thorhauge svarer i dag igen på min kronik som blev bragt i Information i sidste uge. Thorhauge vælger at forklare hvorfor det danske bibliotekssystem er som det er. Personligt ville jeg nok have grebet chancen for at sige: Ja, vi har nogle udfordringer – og jeg har som direktør brug for A og B for at C kan lade sig gøre – og i øvrigt vil jeg hermed præsentere vision X som efter læsning af denne replik står brændende klart. Men okay, nu er jeg jo heller ikke biblioteksstyrelsesdirektør 
Et par kommentarer til denne passage i Thorhauges kronik:
Der er nu kun ét dansk feltstudium, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og som Jens Hofman har været med til at gennemføre. Det er et særdeles interessant studium, og det er nok det, han refererer til. Men det er baseret på 36 brugere af forskningsbiblioteker. Der kan slet ikke uddrages en generel påstand om, hvordan brugerne i almindelighed opfatter biblioteket. Brugen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har nok karakter af ‘posthusbenyttelse’, men især de danske folkebiblioteker arbejder intenst på at skabe nye aktiviteter i biblioteket.
Ja, det var specifikt det feltstudium jeg tænkte på. Men tænkehøjt-tests på folkebibliotekers websites og f.eks. den store undersøgelse Perceptions of Libraries and Information Resources bekræfter og supplerer konklusionerne. Alle undersøgelser om digitale biblioteker peger i samme retning. Og jo: Man kan faktisk generalisere konklusionerne – vi fulgte op med en spørgeskemaundersøgelse med ca. 2000 respondenter – Thorhauge har også set disse resultater – jeg har selv præsenteret dem for ham og diskuteret dem med ham. De var afslutningen på den undersøgelse han selv støttede.
Det ærgrer mig at Thorhauge blander det fysiske bibliotek ind i diskussionen, for det slører at vi har et stort problem på den digitale side. Jeg har bevidst ikke diskuteret det fysiske bibliotek i min kronik, da jeg synes der hertil knytter sig helt andre problematikker – som vi evt. kunne tage i en anden kronik. På bundlinjen står, at Thorhauge desværre ikke griber chancen for fremadrettet at fortælle danskerne hvordan han ser, at han som direktør for Biblioteksstyrelsen kan hjælpe det danske biblioteksvæsen til at få en digital parallel som ikke kører efter posthusets principper.
Det er svært at være biblioteksstyrelsesdirektør i øjeblikket. Som Jens Thorhauge selv udtrykker det:
selv om Biblioteksstyrelsen er tillagt et nationalt ansvar for udvikling af bibliotekssektoren, så er der ikke andre styringsmekanismer end gulerødder og overbevisende strategier.
Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:
I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.
Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.
Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.
Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.
Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.
Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.
Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.
I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?
Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.
Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.
Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.
Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.
Wow. Nogle ting går hurtigt i biblioteksverdenen. Budskabet om at jeg selv og fire andre melder fra til en workshop om fremtidens bibliotek.dk spreder sig som ringe i vandet. Og nogle af ringene får jeg selv indblik i, lidt ad bagveje. Der er allerede formodninger og antagelser om baggrunden for vores afbud. Da vi har gjort meget ud af at være konstruktive, forklarende og fremadrettede, fremlægger vi nu afbudsbrevet åbent, så enhver kan læse det og kommentere offentligt, hvis man har lyst.
Efter vores opfattelse er det nødvendigt at bruge helt andre og nye metoder til at bringe bibliotek.dk ind i den fremtid end dem, der indtil nu er lagt op til. Vi foreslår derfor en alternativ strategi for hvordan en workshop kunne udformes.
Afbudet kommer fra mig selv, Esben Fjord (Danmarks Biblioteksskole), Thomas Angermann (Gladsaxe Bibliotekerne), Katja Guldbæk (Det Kongelige Bibliotek) og Per Hofman Hansen (Silkeborg Bibliotek).
Du er meget velkommen til at kommentere her i bloggen eller hos Esben, hvor du kan læse brevet. Du kan også læse det oprindelige høringssvar (pdf) som er grunden til at vi overhovedet er inviteret til workshoppen.
Tankerne om et alternativt Bibliotek.dk er nu ude i de konventionelle medier. Ganske vist er det Dagbladet Informations blog “Luftskibet” (og ikke den trykte avis) at omtalen og de skarpe ord befinder sig – men det er nok til mig:
Og i blogosfæren er man langt bedre til at udveksle viden og anbefalinger end på bibliotek.dk, der godt nok er en stor database, men også en klinisk affære renset for de personlige referencer og anbefalinger, som gør nettets sociale medier så fremragende.
To studerende fra Danmarks Biblioteksskole, Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen, er i gang med at skrive bacheloropgave omkring implementering af web 2.0-funktioner/sociale funktioner i Bibliotek.dk. Jeg kan næsten regne ud, at det må være med Lennart Björneborn som vejleder. Marie og Camilla vil gerne have mine svar på en række spørgsmål – og det får de hermed.
For at svare meningsfuldt er det nødvendigt at definere web 2.0. Jeg har selv en ret kortfattet 2-punkts-definition som er en koncentreret udgave af Wikipedias:
I øjeblikket er DBC begyndt at snuse til om man f.eks. skal implementere tagging og brugerkommentarer. Det kunne man kalde “decentralisering” fordi det ikke kun er bibliotekarer der styrer indholdet. Imidlertid synes jeg det er det helt forkerte sted at starte – der er helt grundlæggende ting som skal være i orden før vi med rimelighed bør bruge ressourcer på disse features. Der er langt mere presserende ting, som vi skal have styr på først: Søgeresultater med fornuftig relevanssortering som også kan give et langt mere simpelt interface med et enkelt søgefelt som brugerne kender det fra f.eks. Amazon.com. Så egentlig vil jeg sige: Hvis der var styr på alt det basale, kunne vi se videre opad i webbrugernes behovspyramide og tillade os at lave nogle af de lidt “sjovere” web 2.0-features.
Pkt. 2 i definitionen af “web 2.0″ ville være super-relevant at “implementere” i Bibliotek.dk. Tilbød DBC nemlig samtlige data som en datakilde, som andre kunne trække på bagom websitet, ville interesserede kunne lave spændende, nye og eksperimenterende formidlingsformer med dataene fra Bibliotek.dk. Indtil videre sidder DBC desværre tungt på de rigtigt spændende data.
Tænker vi på ting som tagging, brugeranmeldelser, “andre der lånte, lånte også…”, offentlige brugerprofiler, etc. ville et Bibliotek.dk (med en smidig udviklingsorganisation bag sig) understøtte en strategi om eksplorativ informationsfremfinding og serendipitet. Det synes jeg er en relevant strategi for et bibliotekswebsite. I dag er den praktiserede strategi udelukkende at understøtte verifikative søgninger – og det synes jeg er mangelfuldt når nu bibliotekerne har en formidlingspligt. Men biblioteksloven kan jo fortolkes meget forskelligt.
Jeg kunne godt lave en lang liste. Men det allermest interessante og allermest revolutionerende ville være en reel frigivelse af dataene. Så skulle der nok blive lanceret relevante funktioner som selv jeg ikke kan udtænke her ved mit skrivebord.
Konkret forestiller jeg mig at vi i Danmark burde beholde det traditionelle Bibliotek.dk for en stund – for det har mange trofaste og tilfredse brugere. Som supplement hertil skulle vi oprette en eller flere grupper, der eksperimenterede med alternative udgaver på f.eks. bibliotek2.dk, inspirationsbiblioteket.dk eller bogelskeren.dk. Her ville det være risikofrit at eksperimentere og vi ville være fri for hæmmende vanetækning.
En klassisk fejl ville være at lade en stor tung organisation udføre arbejdet og lade udviklingen hæmme af konsensusbeslutninger og lange udvalgsbeslutninger. Implementeringen skulle foregå i et iderigt miljø bestående af mennesker, der har web 2.0-tankegangen helt inde under huden. Hvis en sådan smidig organisation kommer op at stå, ser jeg kun spændende udfordringer og ikke problemer.
Pøj pøj til Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen med bacheloropgaven – mon vi hører fra dem, når den er afleveret? Det kunne sikkert være spændende læsning for mange.
“Jeg tror, jeg i mit første foredrag sagde, at folkene for bibliotek.dk burde fyres. Det var måske lidt hårdt. Men de bør i hvert fald flyttes til nogle andre arbejdsopgaver”
Thomas Madsen-Mygdal, Jacob Bøtter og Henrik Føhns fastholdt på en temadag 9. maj med 49 deltagere deres skiftevis muntre og skarpe kritik af Bibliotek.dk som et utidssvarende produkt, der kan blive væsentligt bedre, hvis udviklingsorganisationen ændres. Ovenstående citat kommer fra Thomas Madsen-Mygdal som siden sit oprindelige oplæg i januar havde researchet på sit stof og derfor ikke var mindre fast i sin kritik.
For at ikke kun særligt talelystne debattører kom til orde, havde jeg taget en diktafon med og brugte pauserne på at interviewe bibliotekarer om deres opfattelse. Det er tydeligt, at der er en bred opbakning til kritikken af Bibliotek.dk – og det er interessant, at selv bibliotekarer kalder brugergrænsefladen for “for bibliotekarisk”. Hvordan problemerne løses har de færreste dog opskriften på. Prøv at se følgende uddrag fra mine miniinterviews:
Jytte Seersholm Jensen (Gundsømagle Bibliotek) og Kira Kelder Sørensen (Jyllinge Bibliotek) om kritikken af Bibliotek.dk:
Den var fuldstændig berettiget. Der er virkelig noget der kan forbedres.
Pernille Saul, Guldborgsund-bibliotekerne:
Bibliotek.dk kunne se meget anderledes ud. Den kunne være meget mindre klistret til på forsiden. Vi kan også lægge nogle flere spændende ting på den. Men dybest set handler det her jo også om, at web 2.0 kommer nedefra. Et er hvad vi synes kunne være spændende. Men får vi den effekt som vi tror det vil have? Men selvfølgelig kan den gøres bedre.
Bibliotek.dk er vores allesammens og det er statens. Den skal selvfølgelig være så brugervenlig som mulig, men jeg stiller spørgsmålstegn ved om det er der vi skal sprælle. Det er jeg meget usikker på.
Gitte Jacobsen, Roskilde Bibliotekerne, Ågerup:
Kritikken af Bibliotek.dk er fuldt berettiget. Det er simpelthen for vanskeligt. Man skal tænke alt for bibliotekarisk for at bruge det. Det er kun folk der er vant til at bruge bibliotekets systemer der får det rigtige ud af det, desværre. Men jeg synes at det er da en start at man kan få adgang til alle materialer på alle biblioteker. Desværre jo ikke i fuldtekst. Men udviklingen går for langsomt dér. Helt bestemt.
Jeg ved at dem der arbejer med bibliotek.dk arbejder meget med at gøre det bedre. Vores problem er jo at vi er en offentlig struktur, hvor vi er underlagt nogle arbejdsgange. Ude i de små steder kan vi agere fra dag til dag. Men i de nationale projekter er det svært. Det er tungt. Men jeg tror da at der bliver arbejdet på det, men ikke så hurtigt og måske ikke med så mange ressourcer som man kunne ønske. Måske burde vi bruge flere ressourcer på den del af virksomheden istedet for at bruge dem på biblioteket som fysisk sted.
Der var også en livlig fælles debat på temadagen, hvor både DBC og Biblioteksstyrelsen havde repræsentanter blandt tilskuerne.
Thomas Madsen-Mygdal gav et meget konkret forslag til hvordan biblioteksverdenen kommer videre:
I kan ikke lave forandringen i de eksisterende strukturer. Nedsæt 3 eller 5 hold, de får 10 mio kr hver. Lad dem konkurrere om, hvem der kan lave den bedste løsning. 100 mio kr i biblioteksvæsenet burde være det letteste i verden, når vi har et budget på 3-4 mia. skattekroner om året.
Måske som en opfølging på dette forslag kom lidt senere en stilfærdig udmelding fra Jakob Heide Petersen fra Biblioteksstyrelsen:
“Jeg tror måske at konkurrence ville være godt”.
Der var ingen kommentarer i debatten fra de fire DBC-repræsentanter Hallur Steinar Sævarsson, Karin Knudsen, Lone Rasmussen og Ulla Nielsen.
Biblioteksstyrelsen har besluttet at gøre en kopi af nationalbibliografien til brug for eksperimenter frit tilgængelig. Leif Andresen skriver: “det er helt acceptabelt hvis et forsøg ikke munder ud i noget projekt eller nogen ny tjeneste”. Biblioteksstyrelsen signalerer hermed klart, at den vil understøtte eksperimenter, der kan føre til alternative formidlingsformer af nationalbibliografien. Godt gået!
Spørgsmålet er så, om DBC følger trop. DBC har en konference om web 2.0 på vej og forsøger dermed at indstille sig på en ny tankegang, der centrerer sig om åbenhed. Det er vel at mærke ikke kun en åbenhed der består i, at man f.eks. lader brugerne komme med synlige bidrag, men også en åbenhed der består i, at data frigives, så de kan bruges af hvem, der har lyst.
DBC vil med en frigivelse af sine data fremstå fremsynet og vil bidrage meget aktivt til den synergi og værdiskabelse i bibliotekerne, som er et kerneelement i forretningens mål. DBC råder nemlig over en kraftigt beriget udgave af nationalbibliografien, som kunne være rigtig interessant at få frigivet. Den er beriget med:
Det vil være en god og langsigtet strategi for DBC i dette vidensøkonomiske samfund at afmonopolisere sin brug af disse data. Åbenheden vil med garanti blive returneret med glæde, respekt og velvilje fra kunderne. Datafrigivelsen vil nemlig have et stort potentiale for innovation – og det vil DBC nyde godt af. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om DBC som organisation endnu er klar til denne åbenhed.
Det er ikke rigtigt lykkes mig at få en klar udmelding fra DBC på, hvad der er planen i forhold til ovenstående. Jeg har flere gange mundtligt luftet tanken. Hvis man vil frigive dataene vil jeg anbefale mange at møde op til DBCs web 2.0-konference. Frigivelsen vil nemlig være et tegn på, at arrangøren er en virksomhed med visioner støttet af handling. Jeg krydser fingre for en positiv udmelding fra DBC!
Kommentarer eller direkte kontakt er som sædvanlig velkommen.