Se en tidslinje for Bibliotek.dk, hvor det er tydeligt at se, hvordan der er kommet flere og flere features til med tiden. Der er tale om en trinvis udvikling. Mon Danskernes Digitale Bibliotek bliver en revolution (ny grundfilosofi og ny grundfunktionalitet) eller blot næste trin i evolutionen?
Bibliotek.dk
8
sep 08
Oversalg
Styrelsen for Bibliotek og Medier skriver i dag i sin pressemeddelelse med overkskriften Bedre end Google:
Dine søgninger på bibliotek.dk giver informationer, der gør videre søgning på nettet nemmere og mere præcis. Når du har fundet Justin Timberlake eller en anden favoritmusiker eller -genre på bibliotek.dk, klikker du se mere og kan nu vælge imellem wikipedias, gaffapedia, finde Timberlake på Soundvenue, All Music Guide, Google Music Search eller gå direkte til MySpace og høre et udpluk af Timberland-musikken (red.: Timberlake-musikken).
Men ak, Bibliotek.dk er med dette tiltag ikke blevet bedre end Google. Tværtimod er pressemeddelelsen et eksempel på oversalg, der i værste fald sætter bibliotekernes troværdighed over styr og i bedste fald intetsomhelst rykker. Man kan håbe den i det mindste ikke bliver læst af nogen. Her er hvorfor:
For mange søgefelter
Det tog mig 4 forsøg overhovedet at finde det “rigtige” felt at skrive “Justin Timberlake” i. Først prøvede jeg det første felt på forsiden – “forfatter” kunne vel i abstrakt forstand være ophavsmanden til cd’en. Så opdagede jeg at jeg skulle gå til submenuen “Musik”. De to enslydende felter “Kunstner, komponist” gav ingen gode resultater. Endelig fik jeg øje på “Hovedkomponist, kunstner, gruppe”, som gav resultat der gav mening.
Ja – selvfølgelig kan folk læse – men mange brugeres konklusion efter første forsøg ville være at biblioteket ikke har cd’en med Justin Timberlake. Dermed er brugerne tabt. Bibliotek.dk vil aldrig få den oplevede simpelhed som Google før man med mening kan søge via ét søgefelt – og det giver først mening når den bagvedliggende søgemotor bliver skiftet ud (den nuværende førstegenerations-maskine har ingen intelligent rangordning og egner sig derfor kun til mange søgefelter)
Inkluder og vis information istedet for at linke til og gemme den
Næste store fejl og årsag til at pressemeddelelsen er totalt oversalg: Næsten ingen brugere vil nogensinde opdage tiltaget. Informationerne bliver nemlig slet ikke præsenteret som en del af det materiale, man søger i. Faktisk er informationen gemt væk i to lag – først skal brugeren klikke på det meget sekundære link “se mere” (hvilket de færreste gør – de trykker bestil). Herefter skal brugerne trykke “Søg videre på internettet”. Her kommer der så links(!) frem til præ-definerede søgninger på de eksterne kilder. Ok – man har sparet brugeren en indtastning, men brugeren har ikke nogen ide om hvorvidt han har fat i det mest relevante link i netop denne sammenhæng – for der er jo ingen relevans-rangordning (i sagens natur). Igen vinder Google på relevans.
Skulle inklusionen af data give bare en lille smule værdi, skulle datakilderne høstes ind som en del af det søgbare materiale. Hermed ville en (god og ny) søgemaskine kunne prioritere i materialet og det ville kunne præsenteres synligt som i et Amazon.com eller Wikipedia-opslag med et samlet overblik.
Forstå det: Folk kommer ikke til at starte på Bibliotek.dk
Pressemeddelelsen – hvis den var ærlig – skulle have heddet “Bibliotek.dk linker nu i skjul til andre steder på nettet”. Hvem i Styrelsen for Bibliotek og Medier kan have med god mavefornemmelse have fået det omformuleret til en så fantastisk pressemeddelelse? Folk kommer ikke til at starte deres søgning på Bibliotek.dk pga. en oversælgende pressemeddelelse.
Mulige relevante tiltag:
- Lad det være et mål at ende med ét søgefelt og skift derfor søgemotoren ud til en ny teknologi. Staten udvikler faktisk selv en open source-søgemaskine specialsnedkereret til biblioteker med præcist dette formål.
- Forhandl rettighederne til nogle kilder som er unikke for Bibliotek.dk. Total søgning i Nationalencyklopædien eller andet mastodontisk værk ville være en pressemeddelelse værdig.
Kom igen, Styrelse, og prioritér nu lidt kritisk i udviklingen.
20
dec 07
Web 2.0 er farligt – hvis du ikke ved hvorfor du indfører det
Usability-konsulent Jakob Nielsen skriver i sin klumme, at web 2.0 kan være farligt. Som sædvanlig en provokerende overskrift – men der er faktisk tyngde i advarslen.
Jakob Nielsen tænker især på brug af AJAX-teknologi, community-funktioner, brugerskabt indhold, remix af indhold fra forskellige sites og reklamer som det bærende i forretningsmodellen når han advarer. Og der er grund til at advare, for der er egentlig blot tale om en reformulering af, at man skal forholde sig yderst kritisk til de nye tekonologier og kun tage dem i anvendelse, hvis de giver mening for den specifikke målgruppe man arbejder med på en måde og i en udgave som giver mening for målgruppen og den forretning man driver.
Tag-cloud – smart visualisering eller systemfejl?
Som eksempel husker jeg f.eks. en beretning om en bruger på byguiden Mangospot, der rapporterede at den var helt gal med skrift-formatteringen – “fontstørrelsen hopper op og ned”. Efter lidt tid fandt folkene bag sitet ud af, at brugeren kiggede på en tag-cloud – som netop er kendetegnet ved at populære tags formatteres større end upopulære. Kender man til hvordan en tag-cloud fungerer giver den mening. Men gør man ikke, tror man den er en systemfejl.
Tagging i bibliotekssøgesystemet – mest nyttige feature eller mest hotte feature?
I øjeblikket er web 2.0-features som f.eks. tags ved at blive mainstream i udvikler-kredse, og det virker derfor naturligt at indføre sådanne features. Det Kongelige Biblioteks nye søgesystem Primo lader f.eks. brugerne tilføje egne tags. Hvad der dog er meget væsentligt at overveje, når de nye features føres ind i brugergrænsefladen er:
- Hvilken formidlingsstrategi har vi, som leder til denne feature?
- Kunne andre features have realiseret strategien bedre eller billigere?
- Lader vi os lede af hvad der er “hot” lige nu rent teknologisk, eller er vores udviklingsarbejde et resultat af en analyse af hvor vores forretning skal bevæge sig hen?
Lav en strategi og lad den diktere udviklingen
I øjeblikket bevæger også Bibliotek.dk sig langsomt hen mod at indføre nogle af de nye teknologier – og her bliver det ligeledes tydeligere og tydeligere at der mangler en klar strategi, som kan retfærdiggøre udviklingsarbejdet og ikke mindst sandsynliggøre at pengene bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Det kan meget vel være at tags er en god ide – men det skal hænge sammen med en overordnet strategi.
28
nov 07
Høringssvar til Bibliotek.dk-planerne 2008
I morgen er der frist for høringssvarene til Bibliotek.dk-høringsrunden. Thomas Angermann fra Gentofte Bibliotekerne, Stine Staunsager fra Roskilde Bibliotekerne og jeg selv har i dag indsendt vores input.
I vores høringssvar siger vi, at vi gerne vil perspektivere udviklingsplanen ved i 2008 at deltage i et grundigt strategisk arbejde for fremtidens digitale, nationale bibliotek. To citater:
Vi er imponerede over og glade for den store succes bibliotek.dk har –
brugen er stigende og vil efter alt at dømme også være det i de kommende
år. Vi mener dog at bibliotek.dk’s digitale succes med den eksisterende
strategi bør ses som blot én del af det digitale potentiale, som bibliotekerne
har i en digital verden.Vi ønsker at nuancere synet på fremtidens digitale nationale bibliotek og vi
ønsker at være medskabere i et strategisk orienteret arbejde, der kan
resultere i potentielle scenarier for et fremtidigt nationalt digitalt bibliotek.
Læs selv hele høringssvaret (pdf) og føl dig mere end velkommen til at kommentere herunder.
8
nov 07
Høringsdokument for bibliotek.dk-udviklingsplan 2008 er klar
Som planlagt er høringsdokumentet for bibliotek.dk-udviklingsplanen 2008 nu offentliggjort af Biblioteksstyrelsen. Høringsrunden slutter 29. november.
Biblioteksstyrelsen meddelte allerede i august at høringsrunden denne gang er anderledes. Bl.a. blev det nævnt, at man ville efterlyse konkrete projektforslag og generelt ville lægge op til en friere form end den sædvanlige detaljeorienterede gennemgang.
Det er en smule uklart, om det i forhold til høringsoplægget er tilladt at komme med helt nye ideer eller perspektiver. Men hvad enten man er idemager eller detaljerytter er der god mulighed for at blive hørt.
Jeg har selv tænkt på at det kunne være spændende i 2008 at arbejde grundigt med strategien og den underliggende filosofi for Bibliotek.dk – få sat ord på de antagelser der ligger bag systemet og få en fælles og gennemdiskuteret forståelse af hvordan nye teknologier og trends i brugeradfærd kan bruges så de aktivt underbygger strategien – uden at den eksisterende kæmpesucces sættes over styr.
Se høringsdokumentet og kommentér meget gerne på dette indlæg hvis du har en tanke som du synes burde med i et høringssvar. Giv et pip fra dig!
30
okt 07
Brugerne er supertilfredse med bibliotek.dk
En ny tilfredshedsundersøgelse kortlægger hvordan bibliotek.dk-brugere over en 3 ugers-periode har givet deres mening til kende via et online spørgeskema. Blandt indsendelserne aflæses en stor tilfredshed med websitet. Ni ud af ti respondenter giver bibliotek.dk den samlede vurdering god eller meget god.
Rapporten bringer i det hele taget ikke de store overraskelser, men understøtter umiddelbart fortsættelsen den strategi, som Bibliotekstyrelsen og DBC i dag har for sitet.
Den gamle søgeteknologi består
Et-felts-søgeteknologi sat overfor den eksisterende kombinerede søgegrænseflade berøres. Planen er at fortsætte en optimering af det eksisterende interface, som indeholder en lang række valgmuligheder:
Det er på planen for 2007 at kunne gemme flere valg, og implementering af facetteret søgning vil også hjælpe på dette problem. Det er også tydeligt at der skal reklameres yderligere for Præcisér søgning som mange efterspørger. Ikke alle har opdaget at der både er dropdown og pop-up, ej heller mulighederne i Mit Bibliotek for fravalg.
Umiddelbart synes jeg det kunne være interessant at eksperimentere med moderne et-feltssøgning, alene fordi man aner at designet er ved at være knopskudt så meget, at tilføjelser kun vil glæde de allermest garvede brugere.
Men et-feltssøgning er ikke rigtigt i ånd med den eksisterende strategi og behandles da også rimeligt køligt i rapporten:
Der reklameres for at man kan søge ???Google-like??? fra fritekstfeltet (selvom der er mange interessante (vrang)forestillinger om hvad det er Google gør). Det overvejes om en étsøgefelts-startside skal laves som mulighed.
Skal bibliotekerne inspirere?
Undersøgelsen viser, at brugerne er supertilfredse med bibliotek.dk – men tilfredsheden går vel at mærke på brugen af en database, som tilbyder en smidig bestilling. Brugerne angiver derfor heller ikke overraskende, at de kun i meget lav grad anvender sitet til inspiration til læsning (ofte: 14%, aldrig: 34%, resten af procenterne er ikke angivet).
Det kunne være umådeligt spændende med bibliotek.dk’s megasucces som basis at tage næste trin på stigen: Udarbejde et nationalt bibliotekswebsite som ville blive et flagskib for litterær inspiration.
21
aug 07
Biblioteksstyrelsen ændrer høringsformen for Bibliotek.dk
Sidste år var vi fem biblioteksentusiaster (i visse kredse nu kaldet “de 5″), som gav et alternativt høringssvar på udviklingsplanerne for Bibliotek.dk. Høringssvaret brød rammerne som normalt er meget detaljeorienterede.
Den årlige høring er i november og Biblioteksstyrelsen har nu annonceret en række ændringer i høringsformen, som ikke blot gør høringssvar som vores acceptable men ligefrem at foretrække. Det vil øge fokus på strategisk klarhed fremfor uvigtige detaljer der ikke kan kategoriseres som udvikling. Hovedpunkter er:
- Friere form med fokus på forklaring og ikke nødvendigvis et konkret færdigt projekt. Man kan f.eks. henvise til lignende implementeringer i andre systemer.
- Der efterlyses konkrete projektforslag.
- Nye projekter og nye ideer vurderes løbende af Biblioteksstyrelsen. Hvis der er meget nyt i en foreslået aktivitet, kan det komme til høring (af større eller mindre art) i biblioteksoffentligheden inden beslutning.
- Beløbsstørrelser er ikke fastlagt på forhånd, men det indikeres om et projekt er stort eller småt.
Der står ikke direkte om Biblioteksstyrelsen vil bryde DBC’s monopol på bibliotek.dk-arbejde. Jens Thorhauge har dog senest udtalt følgende i sin kronik:
Hofman synes ikke, det går hurtigt nok, og han mener det skyldes Dansk BiblioteksCenters udviklingsmonopol. Men det er jo Biblioteksstyrelsen der er ansvarlig for udviklingen af bibliotek.dk. [...] Det har været foreslået, at vi overlod udviklingen af bibliotek.dk til nogle unge vakse udviklere, som ikke behøvede at spørge bibliotekerne, men bare kunne kaste sig ud i at realisere deres idéer – og få meget mere smæk for skillingen end Dansk BiblioteksCenter kan levere. Svaret er: Vi går gerne i dialog, men vi vil fastholde at det sker i samspil med bibliotekerne [mine fremhævninger]
Sammenholdt med den radikale omlægning af høringsformen vil jeg opfordre alle interesserede til at komme med interessante projektforslag – kan man levere et solidt og gennemtænkt forslag er der basis for forandringer. Jeg er selv ung og rimelig vaks – og jeg synes i øvrigt også at et projekt skal ske i samspil med bibliotekerne.
Biblioteksstyrelsens omstillingsevne bør belønnes med nogle gode høringssvar.
19
jul 07
Thorhauge svarer igen med ny kronik i Information
Jens Thorhauge svarer i dag igen på min kronik som blev bragt i Information i sidste uge. Thorhauge vælger at forklare hvorfor det danske bibliotekssystem er som det er. Personligt ville jeg nok have grebet chancen for at sige: Ja, vi har nogle udfordringer – og jeg har som direktør brug for A og B for at C kan lade sig gøre – og i øvrigt vil jeg hermed præsentere vision X som efter læsning af denne replik står brændende klart. Men okay, nu er jeg jo heller ikke biblioteksstyrelsesdirektør 
Et par kommentarer til denne passage i Thorhauges kronik:
Der er nu kun ét dansk feltstudium, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og som Jens Hofman har været med til at gennemføre. Det er et særdeles interessant studium, og det er nok det, han refererer til. Men det er baseret på 36 brugere af forskningsbiblioteker. Der kan slet ikke uddrages en generel påstand om, hvordan brugerne i almindelighed opfatter biblioteket. Brugen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har nok karakter af ‘posthusbenyttelse’, men især de danske folkebiblioteker arbejder intenst på at skabe nye aktiviteter i biblioteket.
Ja, det var specifikt det feltstudium jeg tænkte på. Men tænkehøjt-tests på folkebibliotekers websites og f.eks. den store undersøgelse Perceptions of Libraries and Information Resources bekræfter og supplerer konklusionerne. Alle undersøgelser om digitale biblioteker peger i samme retning. Og jo: Man kan faktisk generalisere konklusionerne – vi fulgte op med en spørgeskemaundersøgelse med ca. 2000 respondenter – Thorhauge har også set disse resultater – jeg har selv præsenteret dem for ham og diskuteret dem med ham. De var afslutningen på den undersøgelse han selv støttede.
Det ærgrer mig at Thorhauge blander det fysiske bibliotek ind i diskussionen, for det slører at vi har et stort problem på den digitale side. Jeg har bevidst ikke diskuteret det fysiske bibliotek i min kronik, da jeg synes der hertil knytter sig helt andre problematikker – som vi evt. kunne tage i en anden kronik. På bundlinjen står, at Thorhauge desværre ikke griber chancen for fremadrettet at fortælle danskerne hvordan han ser, at han som direktør for Biblioteksstyrelsen kan hjælpe det danske biblioteksvæsen til at få en digital parallel som ikke kører efter posthusets principper.
Det er svært at være biblioteksstyrelsesdirektør i øjeblikket. Som Jens Thorhauge selv udtrykker det:
selv om Biblioteksstyrelsen er tillagt et nationalt ansvar for udvikling af bibliotekssektoren, så er der ikke andre styringsmekanismer end gulerødder og overbevisende strategier.
12
jul 07
Kronik i Dagbladet Information: Bibliotekerne i en ny tid
Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:
I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.
Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.
Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.
Klar norsk strategi
Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.
Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.
Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.
Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.
DBC’s monopol
I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?
Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.
Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.
Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.
Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.
28
jun 07
11-tals-bacheloropgave: “det er måske på tide med lidt mere handling fra beslutningstagernes side”
Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen scorede et 11-tal for deres bacheloropgave hvor de har set på mulighederne for at implementere “web 2.0″-features i Bibliotek.dk. Det er interessant at se den analytiske tilgang af et produkt kombineret med udtalelser fra “den virkelige verden” hvor jo især organisatoriske rammer og faglige traditioner bremser udviklingen.
Citater fra opgaven:
Fire ud af de fem informanter er overvejende positivt indstillede, mens Leif Andresen ikke er direkte negativ, men måske mere tilbageholdende over for en implementering af web 2.0-funktioner i Bibliotek.dk.
Til trods for vores tidligere udsagn om, at implementeringen, som Leif Andresen beskriver i sit artikeludkast, virker som en halvhjertet beslutning, er det dog stadig et skridt i den rigtige retning.
Sara Jørgensen foreslår en implementeringsproces i små hurtige dele, så der ikke bliver tale om én stor implementering.
[...] der kan være problemer med at få opbakning fra bibliotekarerne i forhold til implementeringen, og Bodil Wöhnert er ligeledes inde på, at store ændringer i Bibliotek.dk kan skabe modstand fra biblioteksverdenen.
[Om den nyligt afholdte bibliotek.dk-workshop:] det er altid godt at diskutere et emne grundigt, men det er måske på tide med lidt mere handling fra beslutningstagernes side.
Vi tror, det er usandsynligt, at den gennemsnitlige bruger ved, hvad DBC og Biblioteksstyrelsen er – for ikke at tale om, hvad brugeren kan få ud af at kommunikere med de to organisationer.
Det specifikke tiltag med at lave links fra poster i Bibliotek.dk til poster i LibraryThing er som sådan en fornuftig implementering, men vi er bekymrede for, at det stadig hovedsageligt faciliterer verifikative søgninger [...] Der tages altså stadig udgangspunkt i, at brugeren ved, hvad vedkommende vil have
Vi er enige i Hofman Hansen (2007), når han skriver: “Jeg tror ikke det er en god ide at indføre en lille smule bibliotek 2.0 i bibliotek.dk. Det er kun slør i strategien. Vil bibliotekerne blive en del af brugernes online informationsudvælgelsesproces skal det prioriteres strategisk så det kan ses tydeligt.”
Med Marie og Camillas kritiske indstilling kan man kun glæde sig til at de bliver færdigudklækkede på Biblioteksskolen og forhåbentlig ryger direkte ud som lønnede (eller selvstændige?) forandringsagenter.
Læs selv opgaven – hent den i pdf-format
Update: Pdf-filen er her til aften tilsyneladede forsvundet fra serveren. Jeg vender tilbage med en update når den er på igen (hvis den kommer igen)
Update 2: Pdf-filen er nu spejlet på min server med tilladelse fra Camilla. Hent den her