Der er især brug for ansøgere, der:
- Er dygtige til at programmere.
- Kan udtænke kreative og simple løsninger der bygger bro mellem formidlingsbehov og eksisterende brugeradfærd.
- Tør bryde med tankegangen i tidligere konsensus-beslutninger.
- Brænder for at udvikle vedkommende services til fremtidens brugere af bibliotek.dk og andre biblioteksservices.
- Kan arbejde decentralt og samtidigt tænke sit arbejde ind i en overordnet strategisk ramme.
- Er resultatorienterede.
Ansøgningsfrist: Snarest
Ovenstående er fri fantasi. Men sådan kunne et jobopslag fra Biblioteksstyrelsen komme til at se ud, hvis man beslutter sig for at sætte skub i innovationen omkring Bibliotek.dk og de andre nettilbud, som oplagt kan drage nytte af Bibliotek.dk som kerne. I dag gennemfører DBC både forundersøgelser, udvikling og evaluering af de fleste ideer. Det er en centraliseret form som giver innovationen hårde vilkår. En masse spændende initiativer forbliver derfor på idestadiet. Med Thomas Madsens-Mygdals ord, så “eksekverer” biblioteksverdenen ganske enkelt ikke godt nok.
Masser af ideer, ingen eksekvering
En del mennesker i biblioteksverdenen oplever, at de rammer panden mod en mur i udviklingsinitiativer. I et tværorganisationelt høringssvar til bibliotek.dk’s udviklingsplaner forsøgte nogle få af os at formulere problemet:
“Vi har set nok af projekter, der har været både 2 og 3 år undervejs, og hvis ideer i og for sig har været velvalgte på starttidspunktet, men som med tiden er blevet overhalet indenom enten af udviklingen eller af træthed i organisationen.”
Et initiativ som Litteratursiden.dk møder også meget snart store udfordringer. Hvis man vil understøtte brugerskabt indhold (og det er mit indtryk, at det er planen), får man brug for et brugerbegreb (brugerprofiler) og et objektbegreb (bøger, værker), som ikke er specifik for litteratursiden, men som kan spille sammen med andre services – f.eks. bibliotek.dk og lokalbibliotekernes bibliotekskataloger. En centralisering er vistnok på vej – men vi må håbe, at systemet bliver skruet sådan sammen, at litteratursiden kan få ekstra fart på alle de formidlingsideer, som teknisk set skal bygges ovenpå den centrale arkitektur.
DBC’s nye hovedopgave: Skab centrale rammer som andre kan bidrage til
Skal biblioteksverdenen realisere flere ideer, er det min overbevisning, at DBC’s rolle skal redefineres. Virksomheden skal fremover fokusere alle kræfter på at etablere rammer i stedet for at udvikle små features, som ikke har afgørende betydning i det store udviklingsbillede. Rollen kunne fremover bestå i:
- At etablere et fælles og åbent brugerbegreb med fælles login, fælles autentificering og fælles dataopsamling til services i biblioteksverdenen. Uanset om man er bruger på Bibliotek.dk, Biblioteksvagten, Bibliotekernes Netmusik, Litteratursiden eller noget helt femte eller sjette, har man brug for at knytte data til sin brugerprofil. Systemet understøtter, at brugerne kan vælge at hemmeligholde visse data og offentliggøre andre. Logistikken drives centralt af DBC mens brugen og skabelsen af dataene foregår decentralt.
- At etablere et fælles og åbent objektbegreb med nationalbibliografien som kerne. I dag kan alle biblioteker for et lille beløb tilegne sig en kopi af nationalbibliografien. Men informationer om, hvem der har hvilke materialer, holder DBC tæt til kroppen (det er i hvert fald mit klare indtryk indtil videre) og der er ingen veldefinerede “håndtag” som giver mulighed for at man decentralt kan benytte eller berige disse data.
- At logge data om brugernes adfærd i forhold til brugerprofiler og dataobjekter.
- At etablere aftaler med Datatilsynet, som sikrer, at opsamlingen af data foregår i overensstemmelse med loven. I øjeblikket stoppes meget udvikling af en mental barriere, der f.eks. er grundlagt fordi projekt “Mit Bibliotek” måtte arbejde på en dispensation. En permanent dispensation skal indhentes eller Datatilsynet skal påvirkes. Alternativt kan en lang udviklingsinitiativer lukkes helt.
- At drifte services, som viser sig succesfulde og til nytte for mange aktører og derfor har brug for en central drift.
Mange af ovenstående ting har DBC allerede fokus på. Men pointen er, at virksomheden skal være endnu mere fokuseret, for i dag kan udviklingsinitiativer rundt omkring i landet faktisk ikke drage nytte af den kerne, som DBC kontrollerer.
Decentral udvikling støttet af Biblioteksstyrelsen
De 15 nye medarbejdere rundt omkring i landet kunne være lønnet halvt af Biblioteksstyrelsen og halvt af en række biblioteker eller virksomheder landet over. Deres opgaver kunne være at udvikle:
- Nye relevansalgoritmer (kan baseres på nye indholdskilder, brugernes adfærd i logfiler, brugerratings, udbredelsen af materialer, etc, etc.)
- Nye anbefalingsalgoritmer (vi har snakket i årevis om “andre der har lånt” og “did you mean”, men der er et stort uopdyrket potentiale for andre typer mekanismer)
- Nye brugerfunktioner (tagging, oprettelse af lister, berigelse af brugerprofil, anmeldelser, etc er de første der vil dukke op)
Resultatløn 2.0
Hvert år kåres og præmieres det mest innovative resultat af en jury. Hertil kan man tænke sig en række andre initiativer, som vil gøre miljøet ekstra attraktivt at befinde sig i (vi vil nemlig gerne undgå at friske udviklere som f.eks. Morten Bech fra Herning Centralbibliotek siger op).
DBC beholder en central rolle, men innovationen kommer i spil
Ovenstående model anerkender, at DBC har en vigtig rolle i fremtidens digitale bibliotek. Samtidig ses en tydelig erkendelse af, at innovation foregår decentralt uden at være gratis. Ved at støtte den decentrale udvikling økonomisk kan medarbejderne holdes fri af daglige opgaver til at tænke kreativt og innovativt og forpligtes samtidig ikke til at udarbejde projektplaner, langtrukne evalueringer, etc.
Noget må gøres
Om fremtiden bliver som beskrevet er sikkert tvivlsomt, men hvis bibliotekerne skal have en betydning i fremtidens digitale arena, skal der ske et eller andet radikalt, for med den eksisterende model sker der simpelthen for lidt (i hvert fald til mit ambitionsniveau). Jeg ved, at tankerne findes mange steder i biblioteksverdenen, men i øjeblikket er debatten ret fraværende. Hvis du har ideer, kan påpege fordele eller ulemper i mit oplæg, bliver bange, bliver glad, etc. så kommentér indlægget herunder eller kontakt mig direkte.