Jeg er ved at lægge sidste hånd på mit konferenceoplæg, som bliver en blanding af:
Hvis du er på konferencen og ikke møder op, er du ganske enkelt utaknemlig 
Workshop: Search is changing everything – take advantage of it
I dag blev voresbibliotek.dk officielt lanceret efter en uofficiel opvarmning i den forgangne uge. Websitet indhenter ideer fra biblioteksentusiaster i hele Danmark. Allerede nu er der kommet en hel del ideer på bordet som folk kan stemme på og kommentere. Selvom systemet aldrig vil blive repræsentativt, kan det være et reality call for biblioteksverdenen. Se f.eks. dette citat fra en diskussion:
det jo de “rigtige” film der tæller – al respekt for bibcast og andre tjenester.. det er bare ikke særlig interessant.
Voresbibliotek.dk er et godt eksempel på hvordan biblioteksverdenen virkelig kan bruge brugernes input og hvordan en online dialog kan foregå uden at bibliotekerne mister troværdighed. Projektet, bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen skal dog efter min mening være opmærksom på:
Alt i alt er voresbibliotek.dk et rigtigt godt eksempel på hvordan man involverer brugerne og anvender dem som et aktiv i udviklingsarbejdet. Opret selv din ide, stem eller deltag i debatten.
Horsens Bibliotek har relanceret sit website efter devisen “simpelt er godt”. De skriver selv:
Visionen for hjemmesiden er en overskuelig forside, men alligevel visuel skarp. Vi vil kun have tre indgangsvinkler til de informationer og tjenester biblioteket tilbyder, så siden bliver mere enkel og tilgængelig.
Jeg synes intentionen er god, men jeg vil her forsøge at forklare og begrunde hvorfor jeg mener at designet tjener biblioteket og brugerne ringere end det tidligere.
Bibliotekets forsides bærende designprincip er tre store felter, som skal leve op til ideen om simpelhed. Intentionen er god nok – for hvis der kun er tre valgmuligheder, er der vel ikke så meget at tage fejl af? Sagen er, at der faktisk er meget at tage fejl af. Navngivningen af boksene er følgende:
Navngivningen er næsten intetsigende. Når brugere normalt besøger et bibliotekswebsite, har de en bestemt opgave i tankerne. F.eks. “forny en bog”, “find en cd”, “find bødetaksterne”, “stil et spørgsmål”. Ser vi på disse opgaver i forhold til “klodserne”, er der ikke nogen overskrifter som giver anledning til at klikke. Hvis brugeren istedet blev mødt af begreber som “Selvbetjening”, “Forny dine lån” eller et enkelt utvetydigt søgefelt, ville han hurtigere finde vej til sin information – og ikke mindst være mere tryg på vejen hen til den.
Oplevet simpelhed er altså ikke kun et spørgsmål om få valgmuligheder men i lige så høj grad bestemt af om kategorier er meningsfulde og at brugeren føler sig tryg hele vejen frem til den information, han leder efter.
Det grundlæggende design af den store “fortabelsesknap” på forsiden bygger på en antagelse om at brugere beslutter sig for at fortabe sig. Det er ikke tilfældet – og slet ikke på bibliotekswebsites. Skal man fange brugerne med noget interessant, skal det være i sammenhæng med de opgaver, de i forvejen kommer for at løse på websitet – f.eks. litteratursøgning eller udlån. Da det teknisk set er meget besværligt at tilrette det anvendte bibliotekssøgesystem, er andre muligheder f.eks.:
Fortabelsesknappen leder til noget, som brugeren ikke i forvejen forventer at bibliotekswebsitet kan tilbyde. Selv de efterfølgende sider giver ikke brugerne et inspirationsunivers – så når de har klikket sig videre via knapper med tekst der ikke tydeligt angiver, hvad de kommer frem til, må mange blive meget skuffede.
Man kan godt inspirere brugerne på nettet. J.K. Rowllings website er f.eks. spændende og grafisk professionelt opbygget – men så længe bibliotekets kultstatus og grafiske fremtræden ikke er oppe på en lignende højde, vil kun meget få brugere lade sig friste til at gå på udforskning.
Udover de her nævnte grundlæggende ting, er der en række håndværksmæssige designelementer som kan kategoriseres som utvetydige designfejl – adskillige brugertests har igen og igen vist at det bare ikke er givtigt at:
Effekterne er brugt for at fange brugernes opmærksomhed. Men da biblioteket ikke leverer noget der er markant anderledes eller markant bedre end alle andre biblioteker, vil mange brugere opleve det som kraftige irritationselementer.
Det er vigtigt at der ikke er for langt fra designguidelines til designimplementeringer. En så stor relancering som Horsens Bibliotek er udsat for kunne have været testet med papirprototyper for at afgøre, om brugerne ville finde designet anvendeligt. Man ville herved have kunnet teste forskellige alternative udgaver uden at lave den mindste tekniske implementering først.
Ovenstående var et forsøg på konstruktiv kritik – du er meget velkommen til selv at komme med din input herunder – det vigtigste er her at prøve at begrunde sin kritik.
Statsbiblioteket har lanceret et nyt website som i forhold til den tidligere version har gennemgået en væsentlig oprydning. Det er skiftet til CMS’et Plone der er den direkte anledning til forandringen.
Forsiden af det nye site er designet til at håndtere de vidt forskellige målgrupper, som Statsbiblioteket henvender sig til:
En række gamle systemer er stadig at finde bag nogle links, men der arbejdes på langsomt at få oparbejdet et konsistent look over hele linjen.
Den allerstørste forandring kan tilskrives det der sker bag kulisserne: Fra at vedligeholdelsen har været central, er den nu distribueret ud til en lang række indholdsleverandører i hele organisationen. Desuden er prioriteringen af indholdet baseret på en kommunikationsstrategi udarbejdet med basis i viden om målgruppernes adfærd og behov – det er også en svær øvelse som Statsbiblioteket dog har vægtet meget højt.
Der er tale om et clean website som helt sikkert vil udvikle sig. Det allermest interessante synes jeg stadig er det, som er bag søgefeltet og som ikke har noget med Plone i sig selv at gøre. Det er her det store formidlingspotentiale for en virksomhed som Statsbiblioteket ligger. Godt at Summa stadig er under udvikling.
Se websitet eller læs lidt om relanceringen.
Camilla Sejerøe (bibliotekar på Odense Centralbibliotek) og Naja Slyngborg (udviklingschef ved Albertslund kommunes bibliotek) har startet en ny blog hvor det første substantielle indlæg kom i dag med overskriften Hvor skal vi hen, du? Dejligt at se endnu flere stemmer blande sig aktivt i debatten:
vi har prioriteret driften af bogbiblioteket over alt andet. [...] Vi laver biblioteker for os selv: kvinder, midt i 50′erne, glade for den gode bog. Og det er vi rigtig, rigtig gode til. Og ja, den målgruppe vil gerne have bøger og åbningstid.
og:
Vi har ikke har dobbelt så mange penge som for ti år siden, da verden var mere simpel. Vi har ikke midlerne til at skabe både bog- og IT biblioteket. Vi kommer til at vælge. Og hvis vi venter for længe, vælger verden for os.
og:
kære biblioteksfolk, kære ledere, kære politikere: træf et valg. Det er på høje tid!
Følg med i den nye blog Op og hop – faglig reflektion og bevægelse – den virker lovende.
Henrik Hermann skriver en eftertænksom bagside-tekst i seneste nummer af Bibliotekspressen (pdf):
Innovation er vigtigt, det er vigtigt at forny sig – skabe sig en unik position. Men strategi er lige så vigtigt – det er fint at etablere sig som de første i Second Life, det er fint at storme frem. Men hvad med strategien for de næste 4-5 år. Med faldende udlånstal og stigende adgang til mere og mere – men alligevel ikke nok – via internettet. Hvordan får bibliotekerne åbnet for den helt rigtige Blue Ocean Strategy, altså får sig placeret i en helt unik position – som de har haft i mange år, men som nu synes truet.
Jeg er enig. Vi mangler en klokkeklar og overbevisende strategi. Men det er virkeligt svært for bibliotekerne at positionere sig i denne forandringstid.
Nedenstående er en gengivelse af min bagsideartikel fra det nyeste nummer af DF Revy (kom på gaden for et par dage siden). DF Revy lægger ikke artikler online med en kommentarfunktion. Så hvis du har kommentarer, kan du komme af med dem her.
Der er efterhånden bred enighed om, at brugerinddragelse er et essentielt led i skabelsen af ethvert godt formidlingsprodukt.
Men blot fordi vi inddrager brugerne i designprocessen betyder det ikke, at vores produkt bliver succesfuldt. En lang række faktorer påvirker nemlig hvordan brugernes input omsættes til et konkret produkt.
En væsentlig faktor er formidlings- og forretningsstrategien – og den kan være meget forskellig selv indenfor den lille verden som bibliotekerne befinder sig i. Strategien omfatter som regel bevidst eller ubevidst en målgruppe eller en idé om hvilken brugersituation man vil fremme. Strategien kan f.eks. være at understøtte brugerne mest effektivt i at bestille et materiale, som de allerede kender til. En anden strategi kan være at inspirere brugere, der ikke på forhånd ved, hvad de vil bestille til at finde noget interessant. De to strategier vil sandsynligvis resultere i to vidt forskellige interfaces.
De teknologiske muligheder er en anden faktor, der påvirker vores fortolkning af brugernes input. Iagttager vi f.eks., at brugerne laver mange trykfejl når de søger, vil vores kendskab og evne til at mestre forskellige teknologier have stor indvirkning på den måde, vi adresserer brugernes problem på. En lavteknologisk løsning kan være at bringe hjælpetekster, der husker brugeren på, at han kan have stavet forkert. En mere teknologisk avanceret løsning kan være at analysere på brugerens input og ud fra analysen tilbyde kontekstafhængig hjælp. Kan systemet f.eks. identificere, at brugeren har skrevet sit ord på engelsk, kan det fortælle brugeren, at han kun kan søge på dansk. Et endnu mere avanceret system kan selv rette stavefejlen eller oversætte ordet til dansk og dermed foreslå brugeren et konkret alternativ. Samme brugerobservation resulterer altså i noget vidt forskelligt hvis vi har rådighed over forskellige teknologier.
En tredje faktor er at se på megatrends inden for den samfundsmæssige kontekst vi opererer i. I øjeblikket ser vi f.eks. en stigende tendens til at brugerne selv styrer organiseringen af information og meget aktivt påvirker den information, der lægges ud på nettet. Mange brugere er endnu ikke selv bevidste om denne tendens – men som it-designere og formidlere kan vi iagttage fænomenet og være proaktive ved at lave et system, der er gearet til det stigende behov.
Endelig spiller ens egen faglighed en stor rolle for fortolkningen af brugerinput. Er man vant til at se verden på en bestemt måde, vil ens fortolkning af brugernes input naturligt gå i en bestemt retning. Af denne grund taler vi for tiden om vigtigheden af at samarbejde med andre miljøer. Det kan være med til at sikre, at vi ikke sidder fast i løsninger og tankegange, der ikke holder på lang sigt. Innovation finder ofte sted, når forskellige fagligheder mødes.
Godt it-design frembringes således ikke kun ved at spørge brugerne om, hvad de vil have, men er en sammensmeltning af brugerforståelse, strategiforståelse, teknologiforståelse, fremsynethed og sidst men ikke mindst – en forståelse af ens egen fagligheds muligheder og begrænsninger.
Update 25. april: Nu kan du også få indlægget som pdf.
Det er blevet påsketid. Min ferielæsning bliver The Cluetrain Manifesto, som jeg endnu ikke har fået læst, selvom den er lidt af en klassiker (den er allerede 8 år gammel). Den handler om hvordan man kan vælge at lægge den traditionelle, tillukkede virksomhedsdrift bag sig og tage del i snakken med kunderne ved at udnytte internettets muligheder for kommunikation.
Hvis du også skal have noget ferielæsning og det ikke lige er hjemme på biblioteket, kan det være du kan bytte dig til noget på Bookmooch – som i øvrigt er endnu en udviklingside for de danske biblioteker.
Thomas Madsen Mygdal leverede i januar et efterhånden berygtet oplæg. Som konkret reaktion på kritikken har Biblioteksstyrelsen siden annonceret planer om at frigive data til eksperimentel brug. Men desværre er der også en tendens til at se kritikken som noget, der enten repræsenterer en meget lille gruppe potentielle brugere (“nørder”). Jens Thorhauge har senest kommenteret:
Vi må se i øjnene at alene organisationskompleksiteten i det danske biblioteksvæsen er af en sådan art, at vi ikke kan tilfredsstille de mest kræsne nørders krav til søgefaciliteter. Men på den anden side, så har vi en infrastruktur som fungerer for rigtigt mange mennesker, og som vi til stadighed skal forbedre.
Sagen er, at Thomas Madsen-Mygdal slet ikke taler om at lave interfaces til nørder – tvært imod. Han taler om at gøre information tilgængelig og gøre information gratis for en meget bred skare af brugere.
I denne måned har “biblioteksfagligt udvalg om bibliotek.dk” desuden haft møde om fremtidens bibliotek.dk. Her er konklusionen at man ikke vil ændre strategi for bibliotek.dk, der således forbliver et site, der fokuserer på at understøtte verifikative søgninger og altså ikke det eksplorative og inspirerende:
Leif Andresen konkluderede, at der var klar tilslutning i udvalget til at strategien ikke skal laves grundlæggende om, men skal justeres således, at den giver plads til bibliotek 2.0 funktioner og en konkret inddragelse af netressourcerne.
Jeg tror ikke det er en god ide at indføre en lille smule bibliotek 2.0 i bibliotek.dk. Det er kun slør i strategien. Vil bibliotekerne blive en del af brugernes online informationsudvælgelsesproces skal det prioriteres strategisk så det kan ses tydeligt.
I 2006 afrapporterede 4 forskningsbiblioteker et feltstudie, som jeg selv var med til at gennemføre. Det konkluderede, at bibliotekernes service på nettet kan sammenlignes med et posthus (læs: vi understøtter reelt kun verifikative søgninger). Læg hertil Thomas Madsen-Mygdals tanker.
Det gør en formidlingsinteresseret biblioteksentusiast (mig!) dybt, dybt bekymret, at der ikke følges op med konkrete initiativer, der kan give bibliotekerne en rolle på nettet i at inspirere, vejlede og hjælpe brugerne i deres litteratursøgning. Jeg håber i den grad, at Biblioteksstyrelsen er på vej med et udspil – og jeg vil til hver en tid gerne bidrage med den viden jeg har om nye medier, brugeradfærd og formidling.
Og nu – efter dette indlæg med lige del håb og gys – til nyheden: Thomas Madsen-Mygdal har i dag gentaget sit oplæg og Thomas Angermann har optaget og publiceret oplægget. Denne gang er oplægget lidt mindre provokerende og lidt mere pædagogisk. Jeg håber inderligt at det sammen med en videre dialog kan få Biblioteksstyrelsen og andre relevante aktører til at se, at det er nødvendigt at handle, hvis ikke biblioterne skal miste betydning.
Et par ting, der værd at se nærmere på: Odense Centralbibliotek har lavet et genialt formidlingsstunt med deres Bookbrother-initiativ. Lavteknologisk og underholdende på én gang. Randers Bibliotek søger en kommunikationskonsulent, så vi ser nok også snart en række spændende profileringstiltag fra dén front.