Biblioteker


14
mar 07

Medieforsker kvalificerer nu Second Life-debatten

Min tidligere pointe om kun at beskæftige sig med Second Life, hvis man har en strategi for det, udbygges nu af medieforskeren Niels Ole Finnemann i artiklen Second Thoughts about Second Life. Han beretter også om, at der stadig er en hype-effekt i at deltage – men den driver snart over:

Man kan også markedsføre et vilkårligt produkt eller service, og man kan et stykke tid endnu udnytte offentlighedens interesse til at få gratis medieomtale alene ved at melde sig som repræsenteret i universet.

Derfor – professionelle aktører i Second Life skal meget snart have en meget klar strategi. Som Niels Ole Finnemann formulerer det:

[Det er] imidlertid helt afgørende, at man udvikler specifikke målsætninger for aktiviteten, at man ved, hvem man vil have kontakt til, og hvad man har tilbyde dem. Uden det lærer man intet.

Læs hele artiklen – den er god. Niels Ole Finnemann fortæller også med et glimrende klarsyn at Second Life jo mediemæssigt ikke er noget nyt – men der er masser af hype.


14
mar 07

Den gamle verden og den nye verden

En del biblioteksdebat kan fortolkes som argumenter mellem to verdensopfattelser. Nogle vil kalde det to forskellige paradigmer. Jeg mener ikke at nogen af verdenerne pr. definition har den sande udgave af, hvordan verden skal forstås eller hvordan den skal indrettes.

Den gode debat opstår, når de to verdener mødes og ikke taler forbi hinanden. Som minimum skal vi derfor erkende, at der faktisk er tale om forskellige grundbetragtninger, som ganske vist har overlap, men som også ofte repræsenterer to yderpunkter i diskussionen.

Her har du en lettilgængelig guide, som du kan bruge til en hurtig identifikation af dit eget ståsted, dit eget projekt eller andres ståsteder eller andres projekter. “Print, klip og hæng op på opslagstavlen”.

Den gamle verden Den nye verden
Kontrollerede emneord Frit valgte tags
Ekspertanbefalinger Kollaborativ filtrering
Udvikl indtil hele systemet er helt færdigt og lancér det. Release early, release often. Beta-udvikling.
Hold information i en sammenhæng du har fuld kontrol over. Spred informationer så vidt som muligt til sammenhænge du ikke kontrollerer. Open source.
Information ét sted i én repræsentation Information mange steder i mange repræsentationer – remixability
Kopiforhindring, DRM og traditionel ophavsret. Filer uden kopiforhindring. Creative Commons.
Mange søgefelter (kaldes ofte “avanceret søgning”) Ét søgefelt (kaldes ofte “simpel søgning”)
Verifikativ søgning – find information du kender i forvejen Explorativ søgning – find information du ikke kender i forvejen
Søgeresultater sorteret efter dato eller alfabet. Teknisk set simple sorteringsfunktioner. Søgeresultater sorteret efter relevans afgjort af dokument-analyse, relationer mellem data (f.eks. bibliometri) eller popularitet. Teknisk set komplicerede rankingalgoritmer.
Brugerdata er en kilde til forurening, hvis ikke vi passer på. Brugerdata er en kilde til berigelse, hvis vi sætter systemet op på den rigtige måde.

For ikke at falde i fælden “hvad er den bedste opfattelse?” når vi f.eks. skal tilrettelægge et projekt, der skal skabe noget nyt, er det nyttigt at se på spørgsmål som:

  • Hvad vil vi opnå?
  • Hvilke ressourcer råder vi over?
  • Hvad er målgruppens adfærd?

Listen sætter tingene meget hårdt op. Jeg tror selv på at de to verdener med fordel kan co-eksistere. Men der er også grundlæggende problemer i at smelte de to verdener sammen.

Har du forslag til tilføjelser eller kommentarer, så kom endelig med dem.


11
mar 07

Data om bibliotekspenge remixet

I bedste web 2.0-stil har Peter Brodersen tilgængeliggjort data, som allerede er offentliggjort fra myndighedernes side. Tilgængeliggørelsen består i at det er let at sammenholde og søge i dataene, som er statistikken over hvilke forfattere der har fået hvor mange penge fra biblioteksstyrelsen. Som en yderligere berigelse er forfatterinformation fra Wikipedia mixet ind i materialet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at dette datamateriale kunne være sjovt at anvende som en del af grundlaget for en relevansalgoritme i et bibliotekssøgesystem (lokal opac eller bibliotek.dk i ny udgave).

Grav selv i dataene på bibliotekspenge.dk. Peter Brodersen står i øvrigt også bagved sitet findvej.dk som er endnu et kreativt remix af Google Maps-værktøjer og adresser fra Kort- og Matrikelstyrelsen.


1
mar 07

Bibliotekslederforeningens blog skudt i gang

Jeg holdt i dag et oplæg på Bibliotekslederforeningens årsmøde i Vejle. Jeg bragte mine bud på, hvilke megatrends bibliotekerne skal forholde sig til, og hvilke konsekvenser det har for vores formidlingsaktiviteter. Til sidst en udpegning af nogle organisatoriske og lovmæssige områder, som vi bliver nødt til at arbejde meget aktivt med, for at det hele skal lykkes.

Samtidig lancerede Bibliotekslederforeningen sin blog på www.biblioteksdebat.dk hvor jeg leverede det første indlæg med titlen Tre afgørende indsatsområder for fremtidens digitale bibliotek. Det er reelt et “executive summary” af dagens mundtlige oplæg. (Hvis teknikerne roder på biblioteksdebat.dk, så se evt denne kopi af indlægget)

Se evt. også slides fra dagens præsentation, der dog gør sig bedst sammen med en mundtlig præsentation.


24
feb 07

Hvis du kan lide denne bog, så kan du ikke lide denne

UnSuggester vender den traditionelle anbefalingsservice “andre der har læst…” på hovedet og fortæller brugeren, hvad han højest sandsynligt ikke kan lide, hvis han fortæller, hvilken bog han godt kan lide. Hvis man f.eks. elsker H.C. Andersens eventyr, kan man ifølge servicen højest sandsynligt ikke lide “The rum diary” af Hunter S. Thomson (se her).

Nytten er måske lidt tvivlsom. Men UnSuggester minder os om, at det kun er kreativiteten og mængden af eksperimenter, der sætter grænser for, hvad man kan presse ud af et jonglérbart datagrundlag (noget som de danske biblioteker ikke ligefrem kan siges at råde over i øjeblikket).

Grundlæggeren af LibraryThing, Tim Spalding, kommer forresten til Danmark næste tirsdag til en temadag i Århus.


21
feb 07

Måske kan Netmusik.dk alligevel blive mobil?

Et stort problem for Bibliotekernes Netmusik er, at musikfilerne pga. et kopiforhindringssystem ikke kan overføres til den bærbare mp3-afspiller iPod. Hvorfor er det et problem? Fordi iPod udgør ca 75% af markedsandelen for alle mp3-afspillere, og brugere vil gerne have deres musik over på deres mp3-afspiller.

Samme problem har man, hvis man køber sin musik i de fleste netbutikker (dog ikke iTunes Store, som selvfølgelig har indrettet deres kopiforhindringssystem til at virke på iPod, og kun iPod).

Bilkas netbutik har dog taget konsekvensen og giver en tre-trins-vejledning i, hvordan man fjerner kopiforhindringen, så den kan afspilles på f.eks. en iPod. Ifølge butikken er det helt lovligt, så længe man kun overfører det til sin egen “inkompatible” mp3-afspiller og benytter det hele til privat brug.

Screendump fra Bilkas musikbutik

Der er noget der tyder på, at bibliotekerne kunne tage ovenstående screen dump i hånden og tage endnu en snak med Phonofile. Men det kan selvfølgelig være, at Phonofile stoler mere på Bilkas kunder end bibliotekernes brugere?

Kunne en lignende praksis tillades for filerne fra Netmusik.dk, ville reglen måske umiddelbart være, at brugerne skal slette filerne efter 7 dage (der er jo tale om sjov konstruktion: et digitalt lån) – og det kan i virkeligheden være, at dét i sidste ende gør det hele urealistisk for alle parter.

(Historie fundet på Library Hacker)


20
feb 07

Lær at tænke som en bibliotekar – tag UB-testen

Københavns Universitet, Københavns Universitetsbibliotek, Syddansk Universitet og Universitetsbibliotek har lanceret den såkaldte UB Testen, som vil have de studerende til at fokusere på deres informationskompetence (dette ord fra biblioteksverdenen benyttes ikke overfor brugerne, ros for det).

Undervisning kontra forbedring

Generelt synes jeg, at der i biblioteksverdenen bliver brugt for mange ressourcer på velmente men ineffektive initiativer, der skal forklare bibliotekets virkemåde via undervisning, forklaring, forsøg på oplæring, hjælpetekster, etc. frem for at bruge ressourcerne på at gøre biblioteket bedre og lettere at bruge. MEN de nye bibliotekssystemer bliver ikke bygget på én dag, så når det endelig skal være, synes jeg faktisk at dette forsøg virker relativt vellykket. Bl.a. fordi:

  • Quiz-elementet er sjovt
  • Sitet er grafisk tiltalende
  • Spørgsmålene virker ikke alt for belærende

Det skal dog ikke afholde mig fra at komme med lidt konstruktiv kritik.

Jeg har prøvet at tage testen og kom ret godt igennem – men måske var det fordi jeg prøvede at regne ud, hvad biblioteksfolkene bag sitet ville have mig til at svare. Men det er måske også ideen: Lær at tænke som en bibliotekar og du vil udnytte bibliotekets tilbud optimalt. Det er en strategi som jeg generelt synes virker lidt urealistisk, så derfor gibber det lidt i mig når jeg får den fornemmelse :-)

Biblioteket centrum for informationssøgning?

En hurtig diskursanalyse af nogle spørgsmål synes jeg afslører, at bibliotekerne i visse tilfælde stadigvæk tænker sig selv som lidt for meget i centrum for brugerens informationssøgning:

Hvad er det bedste at gøre hvis du får for mange søgeresultater?

Mit svar ville være: Kan man overhovedet få for mange søgeresultater? De er jo sorteret efter relevans, så det bedste som regel ligger mellem de 10 første hits? Sagen er nok, at spørgsmålet går på biblioteksbasen eller bibliotek.dk og ikke Google. De fleste studerende vil nok tænke Google, når andet ikke er angivet.

Nuancerede forklaringer

Det rigtige svar på ovenstående spørgsmål viser sig at være “Skrive flere søgeord i søgefeltet”. Afhængigt af situationen tror jeg nu “Bruge et andet ord” kunne være lige så givtigt, men jeg ved godt det ikke lige er facitliste-svaret. Meget positivt er dog, at testen ikke vurderer “Bruge et andet ord” som direkte forkert. Svaret bliver kun vurderet som halvt forkert og man får derefter en uddybende forklaring. Det betyder, at det ikke så meget er det at få point, der bliver essensen, men snarere det at sætte hjernen i gang hos den, der tager testen. Og det er jo nok hele ideen med projektet.

Troværdigt at tænke udover biblioteket som det rigtige svar hver gang

Testen overrasker mig positivt flere gange. Se dette spørgsmål:

Hvor er det bedst at søge efter materiale, hvis du skal analysere livsstilsmagasiner, hvis målgruppe er asiatiske indvandrerkvinder i UK (United Kingdom)?

Her troede jeg vitterligt at testen ville have mig til at svare “KVINFO” (fordi det er udviklet af bibliotekerne), men det rigtige svar er ifølge testen “Via Google” (og det er jo rigtigt). Ergo er testen altså ikke et forkrampet forsøg på at formidle biblioteksservices, og det virker ekstremt troværdigt.

Trangen til database-formidling

Flere steder aner man trangen til at formidle budskabet om eksistensen af forskellige databaser. Se spørgsmålet:

Hvor kan du finde materiale om nordisk medieforskning?

Svaret er “I Nordicom-databaserne”. Det er ret nemt at gætte det svar, når man ser de andre muligheder, men derfra og så til at den studerende husker og kan genfinde denne database (som jeg aner er formålet med spørgsmålet), er der desværre rigtigt langt. Her presser min trang til at løse det egentlige problem sig på igen, og jeg tænker at vi istedet for at prøve at lære de studerende at huske et mystisk ord som “nordicom” burde arbejde meget hårdere på nogle fornuftige licenser, der kunne lade bibliotekerne samsøge tingene fornuftigt.

Grafik i top, få usability-bugs

Sitet er grafisk meget indbydende. Bagmanden er Mikkel Bech-Petersen som efterhånden har leveret en del lækker grafik til biblioteksverdenen. Min eneste kritik af usabilityen:

  • Jeg savner en tydeligørelse af, hvordan man kommer på high-score-listen hvis man får nok point (er det når man vælger at sende testen til sig selv?).
  • Rigtige, halv-rigtige og forkerte svar markeres med hhv. grøn, gul og rød cirkel på en sådan måde, at farven er det eneste meningsbærende element. En kombination af disse farver med en symbolik (f.eks. tommelfinger op og ned) ville være rart for rød/grøn-farveblinde (12% af alle mænd har det handicap).

Folkene bag testen spørger til sidst om feedback fra brugerne – endnu et tiltalende træk, som nok vil give en del interessante input, der kan omsættes til flere og bedre testspørgsmål.


14
feb 07

Biblioteksstyrelsen søger 15 nye medarbejdere til udviklingen af fremtidens bibliotek.dk

Der er især brug for ansøgere, der:

  • Er dygtige til at programmere.
  • Kan udtænke kreative og simple løsninger der bygger bro mellem formidlingsbehov og eksisterende brugeradfærd.
  • Tør bryde med tankegangen i tidligere konsensus-beslutninger.
  • Brænder for at udvikle vedkommende services til fremtidens brugere af bibliotek.dk og andre biblioteksservices.
  • Kan arbejde decentralt og samtidigt tænke sit arbejde ind i en overordnet strategisk ramme.
  • Er resultatorienterede.

Ansøgningsfrist: Snarest

Ovenstående er fri fantasi. Men sådan kunne et jobopslag fra Biblioteksstyrelsen komme til at se ud, hvis man beslutter sig for at sætte skub i innovationen omkring Bibliotek.dk og de andre nettilbud, som oplagt kan drage nytte af Bibliotek.dk som kerne. I dag gennemfører DBC både forundersøgelser, udvikling og evaluering af de fleste ideer. Det er en centraliseret form som giver innovationen hårde vilkår. En masse spændende initiativer forbliver derfor på idestadiet. Med Thomas Madsens-Mygdals ord, så “eksekverer” biblioteksverdenen ganske enkelt ikke godt nok.

Masser af ideer, ingen eksekvering

En del mennesker i biblioteksverdenen oplever, at de rammer panden mod en mur i udviklingsinitiativer. I et tværorganisationelt høringssvar til bibliotek.dk’s udviklingsplaner forsøgte nogle få af os at formulere problemet:

“Vi har set nok af projekter, der har været både 2 og 3 år undervejs, og hvis ideer i og for sig har været velvalgte på starttidspunktet, men som med tiden er blevet overhalet indenom enten af udviklingen eller af træthed i organisationen.”

Et initiativ som Litteratursiden.dk møder også meget snart store udfordringer. Hvis man vil understøtte brugerskabt indhold (og det er mit indtryk, at det er planen), får man brug for et brugerbegreb (brugerprofiler) og et objektbegreb (bøger, værker), som ikke er specifik for litteratursiden, men som kan spille sammen med andre services – f.eks. bibliotek.dk og lokalbibliotekernes bibliotekskataloger. En centralisering er vistnok på vej – men vi må håbe, at systemet bliver skruet sådan sammen, at litteratursiden kan få ekstra fart på alle de formidlingsideer, som teknisk set skal bygges ovenpå den centrale arkitektur.

DBC’s nye hovedopgave: Skab centrale rammer som andre kan bidrage til

Skal biblioteksverdenen realisere flere ideer, er det min overbevisning, at DBC’s rolle skal redefineres. Virksomheden skal fremover fokusere alle kræfter på at etablere rammer i stedet for at udvikle små features, som ikke har afgørende betydning i det store udviklingsbillede. Rollen kunne fremover bestå i:

  1. At etablere et fælles og åbent brugerbegreb med fælles login, fælles autentificering og fælles dataopsamling til services i biblioteksverdenen. Uanset om man er bruger på Bibliotek.dk, Biblioteksvagten, Bibliotekernes Netmusik, Litteratursiden eller noget helt femte eller sjette, har man brug for at knytte data til sin brugerprofil. Systemet understøtter, at brugerne kan vælge at hemmeligholde visse data og offentliggøre andre. Logistikken drives centralt af DBC mens brugen og skabelsen af dataene foregår decentralt.
  2. At etablere et fælles og åbent objektbegreb med nationalbibliografien som kerne. I dag kan alle biblioteker for et lille beløb tilegne sig en kopi af nationalbibliografien. Men informationer om, hvem der har hvilke materialer, holder DBC tæt til kroppen (det er i hvert fald mit klare indtryk indtil videre) og der er ingen veldefinerede “håndtag” som giver mulighed for at man decentralt kan benytte eller berige disse data.
  3. At logge data om brugernes adfærd i forhold til brugerprofiler og dataobjekter.
  4. At etablere aftaler med Datatilsynet, som sikrer, at opsamlingen af data foregår i overensstemmelse med loven. I øjeblikket stoppes meget udvikling af en mental barriere, der f.eks. er grundlagt fordi projekt “Mit Bibliotek” måtte arbejde på en dispensation. En permanent dispensation skal indhentes eller Datatilsynet skal påvirkes. Alternativt kan en lang udviklingsinitiativer lukkes helt.
  5. At drifte services, som viser sig succesfulde og til nytte for mange aktører og derfor har brug for en central drift.

Mange af ovenstående ting har DBC allerede fokus på. Men pointen er, at virksomheden skal være endnu mere fokuseret, for i dag kan udviklingsinitiativer rundt omkring i landet faktisk ikke drage nytte af den kerne, som DBC kontrollerer.

Decentral udvikling støttet af Biblioteksstyrelsen

De 15 nye medarbejdere rundt omkring i landet kunne være lønnet halvt af Biblioteksstyrelsen og halvt af en række biblioteker eller virksomheder landet over. Deres opgaver kunne være at udvikle:

  • Nye relevansalgoritmer (kan baseres på nye indholdskilder, brugernes adfærd i logfiler, brugerratings, udbredelsen af materialer, etc, etc.)
  • Nye anbefalingsalgoritmer (vi har snakket i årevis om “andre der har lånt” og “did you mean”, men der er et stort uopdyrket potentiale for andre typer mekanismer)
  • Nye brugerfunktioner (tagging, oprettelse af lister, berigelse af brugerprofil, anmeldelser, etc er de første der vil dukke op)

Resultatløn 2.0

Hvert år kåres og præmieres det mest innovative resultat af en jury. Hertil kan man tænke sig en række andre initiativer, som vil gøre miljøet ekstra attraktivt at befinde sig i (vi vil nemlig gerne undgå at friske udviklere som f.eks. Morten Bech fra Herning Centralbibliotek siger op).

DBC beholder en central rolle, men innovationen kommer i spil

Ovenstående model anerkender, at DBC har en vigtig rolle i fremtidens digitale bibliotek. Samtidig ses en tydelig erkendelse af, at innovation foregår decentralt uden at være gratis. Ved at støtte den decentrale udvikling økonomisk kan medarbejderne holdes fri af daglige opgaver til at tænke kreativt og innovativt og forpligtes samtidig ikke til at udarbejde projektplaner, langtrukne evalueringer, etc.

Noget må gøres

Om fremtiden bliver som beskrevet er sikkert tvivlsomt, men hvis bibliotekerne skal have en betydning i fremtidens digitale arena, skal der ske et eller andet radikalt, for med den eksisterende model sker der simpelthen for lidt (i hvert fald til mit ambitionsniveau). Jeg ved, at tankerne findes mange steder i biblioteksverdenen, men i øjeblikket er debatten ret fraværende. Hvis du har ideer, kan påpege fordele eller ulemper i mit oplæg, bliver bange, bliver glad, etc. så kommentér indlægget herunder eller kontakt mig direkte.


13
feb 07

Blog flyttet

Som du måske har bemærket, har jeg droppet aktiviteten på avisen.dk og pludselig etableret denne blog. Det er en konsekvens af, at mit blogforsøg egentlig gik godt: Jeg vil gerne fortsætte med at blogge og har brug for et sted at pippe engang imellem. Men det skal ikke være på avisen.dk, for konteksten er ikke passende til det jeg skriver om, og på grund af manglende dataeksportmuligheder, binder man sig hurtigt til avisen.dk’s platform.

Så fra nu af kan du altså følge med i mine tanker her på orakel.dk.


18
jan 07

Fremtidens bibliotek dødsdømt – eller hvad?

I denne uge var ca. 100 fremsynede biblioteksfolk samlet på en konference og måtte forholde sig til den kendsgerning, at Google er en stadig mere populær og nyttig kilde til information og at mere og mere information bliver digital. Hvad bliver bibliotekets rolle i en sådan virkelighed? Og kan biblioteket fremover overhovedet have en samfundsmæssig berettigelse udover at levere bøger og fysiske materialer? Deltagerne var ikke enige. Læs her historien, som får bibliotekarer til at gispe, fordi den prikker til faggrænser og følelser. Få også et par bud på, hvordan dødsdommen – ved konkrete prioriteringer foreslået af dødsdommeren selv – kan omstødes.

En ting er sikkert: Biblioteker kommer til at forandre sig

Alle er i dag enige om, at bibliotekerne skal forandre sig for at udfylde en rolle i samfundet. Der er dog grundlæggende uenighed om hvad forandringen skal medføre. Professor Stig Hjarvards vision for fremtidens bibliotek er, at det i den fysiske såvel som digitale verden vil gå fra en materialefokusering (udlån af bøger, cd'er, etc) til i fremtiden at bringe mennesker sammen, levere stof til samtaler og formidle brugernes eget stof. Søger biblioteket nye medarbejdere i fremtidens “selskabelige samfund” bliver det derfor under overskrifter som “journalist”, “redaktør” eller “markedsanalytiker”, mener medieforskeren.

Supertankeren dødsdømt

Stig Hjarvards vision stemmer overens med den strategi, som Biblioteksstyrelsen har lagt for de danske folkebiblioteker. Lektiecaféer og omdrejningspunkter for integration er konkrete tilbud vi vil se fra folkebibliotekerne i de kommende år. Ikke alle ser dog helt så lyst på fremtidens bibliotek. Thomas Madsen-Mygdal, som bl.a. er kendt som stifteren af it-konferencen Reboot har stort set kun drøje hug til bibliotekernes eksekvering af den gældende strategi, som han kalder “alt for defensiv”. Thomas Madsen-Mygdahl fremstiller biblioteksverdenen som et stift system, der udfyldte en rolle i den gamle verden, men som nu bliver overhalet af virkeligheden: “Det er en illusion at I kan facilitere samtalen i videnssamfundet. I har ingen kultur for det” blev budskabet udbasuneret over konferencedeltagere der gik fra at være leende til at være mere og mere stumme og måbende.

Brugervenlighed som en Boeing 747′s cockpit

Bibliotek.dk, som ellers normalt betragtes som de danske bibliotekers flagskib på nettet, blev fremstillet af Thomas Madsen-Mygdal som lige så kompliceret at betjene som cockpittet i en Boeing 747, samtidig med at søgeresultaterne kunne være langt bedre sorteret: “Verden er vant til Google. Jeg skal ikke vælge alt muligt. Jeg skal søge og det øverste skal være det jeg skal have. Det er ikke de bedste folk i Danmark der har lavet det her produkt. Det skal det være”.

Ikke kun Bibliotek.dk stod for skud – en lang række af initiativer og tiltag har Thomas Madsen-Mygdal enten aldrig opdaget eller fundet godt udførte. I de fleste tilfælde blev den digitale service kaldt “dybt pinlig”. Baggrundsforklaringer og gode intentioner havde oplægsholderen ikke noget at bruge til.

En opsang med en god intention

Alt i alt kan Thomas Madsen-Mygdals kritik ligne et raserianfald på bibliotekssektoren fra en bruger, som ingen biblioteker nogensinde vil kunne indfange. Men går man bag den sønderlemmende kritik, finder man faktisk nogle gode forslag. For ud over at have elsket og storforbrugt af biblioteket som barn, har Thomas Madsen-Mygdal også nogle konkrete og substantielle bud på, hvordan biblioteket kan levere varen og spille en værdifuld rolle for mange forskellige samfundsgrupper i fremtiden:

1. Fokusér på kerneværdierne “gratis” og “adgang” i et digitalt perspektiv

Kunne fremtidens bibliotek tilbyde kompromisløsningen mellem de parter, der i dag vil ophæve ophavsretsloven totalt og de kommercielle parter, der vil gennemføre kopiforhindringer på det meste digitale materiale? Forsøgene er i gang i dag, men de er dårligt udførte, bl.a. fordi kopiforhindringssystemerne der dikteres af musikbranchen og forlagsbranchen giver en meget lav brugbarhed. Bibliotekernes Netmusik bliver af den grund effektivt nedsablet. “Det ser ud til, at I har en rolle for at danskerne i fremtiden kan downloade en pdf af en bog. Jeg ser dog ikke, at der er nogen af jer der agiterer for det” siger Thomas Madsen-Mygdal i en camoufleret opfordring til at handle.

2. Lad være med at forklare, snakke og have intentioner. Eksekvér ideerne og synliggør dem hurtigt.

Thomas Madsen-Mygdahl mener, at bibliotekerne indeholder masser af kreative mennesker, men de mange ideer bliver aldrig realiseret. Tunge processer med ansøgninger til udviklingspuljer skal laves om, således at pengesummer i størrelsesordenen en halv til en hel million kroner bruges til udviklingstiltag sammensat på basis af kompetente personer (også udenfor biblioteksverdenen), der kan realisere ideen hurtigt: “Der bliver lavet kommiteer, man indsender ansøgninger og halvandet år efter kan man starte. Sådan udvikler man IKKE nationale tjenester.” Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge adresserede efterfølgende denne ide direkte og afslørede at en model som dén faktisk er på tegnebrættet.

Dertil er det nødvendigt at teknologiudviklingen er decentral, og at de decentrale ting udnyttes centralt så snart de foreligger i den første udgave. Grundlaget i form af spændende datakilder som brugerregistre og logs over brugeradfærd ligger i dag helt ubrugt hen og kunne være basis for mange spændende formidlingsfunktioner der kunne fungere i en fremtidig smidig udgave af bibliotek.dk. Bibliotek.dk kunne således findes i en lang række remixede udgaver – biblioteksverdenen har nemlig et stort potentiale for at tiltrække idealistiske og højt kompetente it-udviklere, som brænder for at formidle data på nye måder og som ikke er interesserede i at bidrage til store kommercielle foretagender, som holder sine data tæt til kroppen. Det er altså ikke nok på traditionel vis at markedsføre bibliotekernes tjenester – hele infrastrukturen for tjenesterne skal gøres så smidig, at de markedsfører sig selv i kraft af at de kan anvendes i mange forskellige sammenhænge på mange forskellige måder.

Fremtiden er lys

Jeg plejer at se lyst på fremtiden. Efter Thomas Madsen-Mygdahls oplæg tror jeg de fleste konferencedeltagere overvejede et hurtigt brancheskift. Efter en god nattesøvn vil jeg sige: Fremtiden kan være lys. Rigtigt meget afhænger af, hvordan Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen prioriterer. Og at de gør det hårdt og meget hurtigt.

Det for mange provokerende indlæg med den sønderlemmende kritik blev optaget, og kan høres her:
http://www.esbenfjord.dk/podcasts/madsen-mygdal.mp3

Blog om projektet “Brugernes Bibliotek”, der arrangerede konferencen:
http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/