Brugeradfærd


16
maj 07

Usability-tip: Pogosticking – og hvordan man undgår det

På Statsbiblioteket er vi i øjeblikket ved at gennemføre et totalt redesign af vores website. Her trækker jeg på observationer fra de mange tænke-højt-tests jeg selv har været med til at gennemføre samt de undersøgelser som andre har gennemført. Jared Spool, som er en af de dygtigste usabilitykonsulenter jeg kender, punkterer ofte myter om usability – så hans pointer er nyttige at have med i overvejelserne. Hermed en beretning om “pogosticking”, som er et begreb jeg har lyst til at viderbringe.

Hvad er pogosticking?

Pogosticking betyder at hoppe på kængurustylte og henviser til den adfærd, som man til tider kan observere brugere have, når de hopper ind og ud af websitets hierarki i håbet om på et eller andet tidspunkt at finde det indhold, som de ønsker.

Sådan opstår pogosticking

Brugere begynder at klikke frem og tilbage, når de oplever, at den side de navigerer fra, ikke tilbyder nok information. Jared Spool har især eksempler på “gallerisider” eller “produktlister”, som har alt for sparsomme informationer til at brugerne kan afgøre hvilket produkt de vil kigge nærmere på.

I vores søgesystem på Statsbiblioteket havde vi massiv pogosticking før vi indførte tilgængeligheds-statusikoner for hver post helt fremme i søgeresultatet. Da tilgængeligheden af et materiale er vigtigt for brugerne, så man ofte, at brugerne sprang frem og tilbage mellem søgeresultatet og fuldpostvisningen – blot for at afgøre om bogen var hjemme eller ej. Da det er tidsskrævende og ineffektivt, betyder det i praksis, at brugerne får en dårligere service og i sidste ende risikerer at få det forkerte eller en mindre relevant bog med hjem.

Også i den mere almindelige del af websitet gælder princippet om pogosticking selvfølgelig – selvom jeg ikke kan komme på eksempler der er så grelle som det gamle søgesystem.

Pogosticking er en dårlig ting

Jared Spools analyser viser, at pogosticking sjældent resulterer i, at brugerne finder, hvad de leder efter. I undersøgelser af e-handels-websites sker 66% af al handel uden at brugerne pogo-sticker. I disse tilfælde køber brugerne altså det første, som de har valgt fra oversigtssiderne. Jo mere brugerne i øvrigt pogosticker, jo mindre siger statistikken at de køber.

Princippet gælder selvfølgelig også for ikke-kommercielle websites. Leder du efter information, som du skal bruge, er der mindre og mindre sandsynlighed for at du finder det, hvis du først begynder at pogosticke. Brugere som ikke pogosticker finder indholdet 55% af gangene, hvor brugere, som pogosticker kun har succes i 11% af tilfældene.

Sådan forhindrer man pogosticking

Man forhindrer pogosticking ved at tilbyde tilstrækkelig information på de sider, som brugerne navigerer fra. Det lyder næsten for simpelt – men tænk over princippet. Tit forfalder man til at overstrukturere og skyde et hierarki ekstra ind i informationsdesignet. Det giver ofte mening for informationsarkitekten, som ser det hele i fugleperspektiv – men det resulterer ofte i pogosticking hos slutbrugeren.

Ofte har man desuden en tendens til at lave informationsfattige navigationssider, da man har hørt, at brugerne ikke gider at læse ret meget. Men det er forkert, hvis det betyder, at der på de mellemliggende sider pludselig er utilstrækkelig information. En anden myte er, at brugerne ikke vil scrolle. Det er også forkert – brugerne vil gerne scrolle hvis siden ellers er overskuelig og hvis de i øvrigt får visuelle clues om at der faktisk er mere tekst længere nede på siden. De to myter tror jeg næsten jeg vil omtale særskilt i kommende blogindlæg.

Ovestående er sammensat viden fra uie.com, som bestyres af Jared Spool. I pdf-filen Are the Product Lists on Your Site Reducing Sales? kan du læse yderligere om pogosticking.


8
maj 07

Oplæg for Aleph-folkebibliotekerne

Jeg holdt i dag et oplæg for Aleph-folkebibliotekerne. De vil ligesom så mange andre gerne vil give brugeroplevelsen af bibliotekssystemet et løft. Jeg fortalte om brugerundersøgelser. Bl.a. klassikeren Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt helt tilbage fra 2003 som stadig er hyperrelevant og dertil dagbogsundersøgelsen Det hybride bibliotek set med brugernes øjne.

Jeg fortalte videre om Statsbibliotekets arbejde med Summa, om vigtigheden af at have et fleksibelt bibliotekssystem og hvorfor det er så vigtigt at man er uafhængig af at én leverandør skal lave alt arbejdet. Hvad Aleph-folkebibliotekerne ender med og om de ender med samme løsning må tiden vise. Muligheder kunne være videre udgaver af Aleph, Ex Libris’ Primo, Summa eller noget helt fjerde. Hvem ved.

Slides

Hent oplæggets slides i pdf hvis du har lyst.


30
apr 07

Sidste chance: Tilmeld dig til temadag med Thomas Madsen-Mygdal

Projektet Brugernes Bibliotek afholdt i januar en konference som har givet store efterdønninger fordi indholdet var stærkt kritisk, men også højrelevant. Det store samtaleemne siden har især centreret sig om Thomas Madsen-Mygdals tanker om fremtidens bibliotek og hans tanker om den måde, bibliotekerne organiserer sig på – eller skulle vi måske snarere sige: Ikke organiserer sig på.

Roskilde Bibliotek gentager en del af dagens indhold på en temadag 9. maj 2007. Hvis ikke du var på konferencen, kan dagen kraftigt anbefales, da debatten langt fra er slut endnu. Tilmelding er senest 2. maj – og så koster det endda kun 350 kr hvis du da ikke er “ansat i samarbejdsområdet” – så er det nemlig gratis.


25
apr 07

Forskellige syn på informationssøgning giver forskellige søgesystemer

Jeg har sammen med Birte Christensen-Dalsgaard (udviklingschef på Statsbiblioteket) skrevet en artikel i DF Revy, hvor vi prøver at starte en nuanceret debat om bibliotekssystemers

  • søgegrænseflader (skal vi have ét eller mange søgefelter?)
  • søgeresultater (skal vi registersortere eller relevansrangordne?)

Artiklen kommer i en tid hvor vi selv og en gruppe folkebiblioteker udvikler Summa, Det Kongelige Bibliotek har planer om at anvende Primo og der er delte meninger om hvilken retning Bibliotek.dk bør gå i.

Et highlight fra artiklens start:

Bibliotekarer vil i øvrigt sandsynligvis ikke have samme favoritinterface i deres hverdag, som brugerne.

og et fra slutningen:

Det skal slutteligt siges, at ingen bibliotekssøgesystemer endnu har leveret en relevansrangordning, som vi synes er tilfredsstillende – og det er derfor, at vores arbejde med Summa og relevansbegrebet er meget højt prioriteret på Statsbiblioteket.

Ved i artiklen at se på strategisk mål, målgrupper og brugssituationer er det vores håb at debatten nuanceres. Hent pdf-filen Forskellige syn på informationssøgning giver forskellige søgesystemer hvis ikke du har det trykte eksemplar af DF Revy ved dig. Debat om artiklen her på bloggen er meget velkommen.


23
apr 07

Brugerinddragelse kan føre til vidt forskellige konklusioner

Nedenstående er en gengivelse af min bagsideartikel fra det nyeste nummer af DF Revy (kom på gaden for et par dage siden). DF Revy lægger ikke artikler online med en kommentarfunktion. Så hvis du har kommentarer, kan du komme af med dem her.

Der er efterhånden bred enighed om, at brugerinddragelse er et essentielt led i skabelsen af ethvert godt formidlingsprodukt.

Men blot fordi vi inddrager brugerne i designprocessen betyder det ikke, at vores produkt bliver succesfuldt. En lang række faktorer påvirker nemlig hvordan brugernes input omsættes til et konkret produkt.

Strategi og målgruppe

En væsentlig faktor er formidlings- og forretningsstrategien – og den kan være meget forskellig selv indenfor den lille verden som bibliotekerne befinder sig i. Strategien omfatter som regel bevidst eller ubevidst en målgruppe eller en idé om hvilken brugersituation man vil fremme. Strategien kan f.eks. være at understøtte brugerne mest effektivt i at bestille et materiale, som de allerede kender til. En anden strategi kan være at inspirere brugere, der ikke på forhånd ved, hvad de vil bestille til at finde noget interessant. De to strategier vil sandsynligvis resultere i to vidt forskellige interfaces.

Teknologiske muligheder

De teknologiske muligheder er en anden faktor, der påvirker vores fortolkning af brugernes input. Iagttager vi f.eks., at brugerne laver mange trykfejl når de søger, vil vores kendskab og evne til at mestre forskellige teknologier have stor indvirkning på den måde, vi adresserer brugernes problem på. En lavteknologisk løsning kan være at bringe hjælpetekster, der husker brugeren på, at han kan have stavet forkert. En mere teknologisk avanceret løsning kan være at analysere på brugerens input og ud fra analysen tilbyde kontekstafhængig hjælp. Kan systemet f.eks. identificere, at brugeren har skrevet sit ord på engelsk, kan det fortælle brugeren, at han kun kan søge på dansk. Et endnu mere avanceret system kan selv rette stavefejlen eller oversætte ordet til dansk og dermed foreslå brugeren et konkret alternativ. Samme brugerobservation resulterer altså i noget vidt forskelligt hvis vi har rådighed over forskellige teknologier.

Tendenser i samfundet

En tredje faktor er at se på megatrends inden for den samfundsmæssige kontekst vi opererer i. I øjeblikket ser vi f.eks. en stigende tendens til at brugerne selv styrer organiseringen af information og meget aktivt påvirker den information, der lægges ud på nettet. Mange brugere er endnu ikke selv bevidste om denne tendens – men som it-designere og formidlere kan vi iagttage fænomenet og være proaktive ved at lave et system, der er gearet til det stigende behov.

Egen faglighed

Endelig spiller ens egen faglighed en stor rolle for fortolkningen af brugerinput. Er man vant til at se verden på en bestemt måde, vil ens fortolkning af brugernes input naturligt gå i en bestemt retning. Af denne grund taler vi for tiden om vigtigheden af at samarbejde med andre miljøer. Det kan være med til at sikre, at vi ikke sidder fast i løsninger og tankegange, der ikke holder på lang sigt. Innovation finder ofte sted, når forskellige fagligheder mødes.

Helhedsforståelse af godt design

Godt it-design frembringes således ikke kun ved at spørge brugerne om, hvad de vil have, men er en sammensmeltning af brugerforståelse, strategiforståelse, teknologiforståelse, fremsynethed og sidst men ikke mindst – en forståelse af ens egen fagligheds muligheder og begrænsninger.

Update 25. april: Nu kan du også få indlægget som pdf.


9
apr 07

Påsken kort: Personfølsomme data, kopiforhindring, gymnasieelever og biblioteker

Hvad er der sket hen over påsken? Der er faktisk sket lidt:

  • Ifølge Datatilsynet må bibliotekerne gemme data i op til fem år og et bibliotekssystem indeholder ikke følsomme data. Enhver juridisk tvivl er således fjernet og det er nu udelukkende vilje, strategi og ressourcer der er en blokering for om vi begynder at anvende brugerdata i bibliotekssystemer, herunder også Bibliotek.dk. Husk det til næste gang diskussionen dukker op!
  • Apple annoncerede 2. april at samtlige numre fra EMI i deres iTunes Store vil blive solgt uden kopiforhindring (DRM). Det er banebrydende og en sejr for forbrugerne. Der er dog stadig noget at kæmpe for: De fire andre gigantiske pladeselskaber fortsætter lidt endnu med DRM og de nye befriede musikfiler er 30% dyrere. Bibliotekerne mangler også lige at hoppe på den DRM-frie vogn.
  • Biblioteksstyrelsen har publiceret rapporten Gymnasieelever og biblioteker. Ifølge undersøgelsen er den fysiske del af bibliotekerne højt værdsat og 60% bruger bibliotek.dk. Dertil foretrækker eleverne fred og ro og efterspørger ikke digitale services fra bibliotekerne. Se følgende citater om “overraskelserne” i rapporten:

muligheden for fred og ro prioriteres højere af de unge end muligheden for at kunne slappe af og hygge sig på biblioteket. Det er også markant, at eleverne angiver at faglitteratur og skønlitteratur har en væsentlig større betydning for dem end for eksempel nye medier, pc’ere og hjemmesider.

Jeg er egentlig ikke overrasket. Spørgsmålet er dog, hvordan man vil handle ud fra denne viden. Jeg ville satse på en udvikling af et digitalt bibliotekstilbud, som faktisk vil blive efterspurgt af eleverne, når det kommer til at fylde noget i deres bevidsthed. Det gør det ikke i dag:

Endelig er det tydeligt at Google også blandt gymnasieelever er den søgemaskine, der anvendes mest intensivt. Infomedia og Skoda er de netbaserede ressourcer som anvendes af flest, men ellers er det påfaldende, at brugen af kvalitetssikrede ressourcer og andre biblioteksressourcer er forholdsvis begrænset. bibliotek.dk har dog forholdsvis godt fat i de unge.


27
mar 07

Opsang til bibliotekerne gentaget – denne gang mere pædagogisk

Thomas Madsen Mygdal leverede i januar et efterhånden berygtet oplæg. Som konkret reaktion på kritikken har Biblioteksstyrelsen siden annonceret planer om at frigive data til eksperimentel brug. Men desværre er der også en tendens til at se kritikken som noget, der enten repræsenterer en meget lille gruppe potentielle brugere (“nørder”). Jens Thorhauge har senest kommenteret:

Vi må se i øjnene at alene organisationskompleksiteten i det danske biblioteksvæsen er af en sådan art, at vi ikke kan tilfredsstille de mest kræsne nørders krav til søgefaciliteter. Men på den anden side, så har vi en infrastruktur som fungerer for rigtigt mange mennesker, og som vi til stadighed skal forbedre.

Sagen er, at Thomas Madsen-Mygdal slet ikke taler om at lave interfaces til nørder – tvært imod. Han taler om at gøre information tilgængelig og gøre information gratis for en meget bred skare af brugere.

I denne måned har “biblioteksfagligt udvalg om bibliotek.dk” desuden haft møde om fremtidens bibliotek.dk. Her er konklusionen at man ikke vil ændre strategi for bibliotek.dk, der således forbliver et site, der fokuserer på at understøtte verifikative søgninger og altså ikke det eksplorative og inspirerende:

Leif Andresen konkluderede, at der var klar tilslutning i udvalget til at strategien ikke skal laves grundlæggende om, men skal justeres således, at den giver plads til bibliotek 2.0 funktioner og en konkret inddragelse af netressourcerne.

Jeg tror ikke det er en god ide at indføre en lille smule bibliotek 2.0 i bibliotek.dk. Det er kun slør i strategien. Vil bibliotekerne blive en del af brugernes online informationsudvælgelsesproces skal det prioriteres strategisk så det kan ses tydeligt.

I 2006 afrapporterede 4 forskningsbiblioteker et feltstudie, som jeg selv var med til at gennemføre. Det konkluderede, at bibliotekernes service på nettet kan sammenlignes med et posthus (læs: vi understøtter reelt kun verifikative søgninger). Læg hertil Thomas Madsen-Mygdals tanker.

Det gør en formidlingsinteresseret biblioteksentusiast (mig!) dybt, dybt bekymret, at der ikke følges op med konkrete initiativer, der kan give bibliotekerne en rolle på nettet i at inspirere, vejlede og hjælpe brugerne i deres litteratursøgning. Jeg håber i den grad, at Biblioteksstyrelsen er på vej med et udspil – og jeg vil til hver en tid gerne bidrage med den viden jeg har om nye medier, brugeradfærd og formidling.

Og nu – efter dette indlæg med lige del håb og gys – til nyheden: Thomas Madsen-Mygdal har i dag gentaget sit oplæg og Thomas Angermann har optaget og publiceret oplægget. Denne gang er oplægget lidt mindre provokerende og lidt mere pædagogisk. Jeg håber inderligt at det sammen med en videre dialog kan få Biblioteksstyrelsen og andre relevante aktører til at se, at det er nødvendigt at handle, hvis ikke biblioterne skal miste betydning.


25
mar 07

Second Life-bibliotekerne er stadig i fasen “få kendskab til mediet”

Bibliotekspressen går et spadestik dybere i Second Life-debatten med artiklen Virtuel legeplads eller formidlingsverden?.

Artiklen afspejler med al tydelighed, at bibliotekerne stadig er i den afsøgende fase, hvor man forsøger at få kendskab til, hvad mediet overhovedet er. Efter min mening er strategien tvivlsom. Se f.eks. dette formål:

vi kan hjælpe bibliotekerne med at stille relevante ydelser til rådighed. Det kan for eksempel være digital filmdistribution, Forfatterweb eller FaktaLink. For os handler det om sammen med bibliotekerne at afsøge og undersøge, hvilke muligheder der er i et virtuelt bibliotek for at komme i kontakt med nye brugere, og at afklare hvilke tjenester det vil være relevant at stille til rådighed

Intentionen er selvfølgelig god nok – men prioriteringen synes jeg er helt skæv. Det kommer også til udtryk i artiklen, hvor jeg bliver interviewet:

Jeg synes, at vi skal se på de problemer, vi har i biblioteksverdenen, og løse dem i stedet for at have en mediefascination af Second Life. De virtuelle verdener har eksisteret siden 1980’erne, men de er nu »hypet« helt vildt. Derfor efterlyser jeg en mediekritisk tilgang. At man ser på, hvilke problemer bibliotekerne har, og om de løses bedst i Second Life. Hvis vi ikke ved, hvad vi vil derinde, men bare vil prøve at være der, så har det karakter af kompetenceudvikling, siger Jens Hofman Hansen.

Han savner argumenter for bibliotekernes tilstedeværelse i en virtuel verden blandt mere eller mindre underfundige tilbud:

- Nudiststranden er det mest besøgte i Second Life, mens bibliotekerne står mere eller mindre tomme. Derfor bør man se på, hvorfor brugerne er derinde, og kan vi gøre os gældende på de præmisser? Jeg savner tre stærke argumenter for, at det er et medie for os. Hvis jeg tog cost-benefit-brillerne på og skulle prioritere ressourcerne, ville jeg ikke gå i gang med Second Life som det første. For mig at se er de største udfordringer lige nu effektiv informationssøgning, forhandling af ophavsret og opsamling af personlige data. Man kan godt det hele, men hvis vi også skal være i Second Life, bliver indsatsen på de andre områder mindre.

Second Life-projektet 3DBib (bibliotekerne i Århus, København, Randers, Viborg, Køge og Gladsaxe, FutureCom og DBC) har fået bevilget 234.000 kroner i støtte fra Biblioteksstyrelsen. Til sammenligning har bibliotek.dk, som Jens Thorhauge for nylig har bemærket det, 2-3 årsværk til udvikling.

Jeg ville prioritere anderledes.


14
mar 07

Medieforsker kvalificerer nu Second Life-debatten

Min tidligere pointe om kun at beskæftige sig med Second Life, hvis man har en strategi for det, udbygges nu af medieforskeren Niels Ole Finnemann i artiklen Second Thoughts about Second Life. Han beretter også om, at der stadig er en hype-effekt i at deltage – men den driver snart over:

Man kan også markedsføre et vilkårligt produkt eller service, og man kan et stykke tid endnu udnytte offentlighedens interesse til at få gratis medieomtale alene ved at melde sig som repræsenteret i universet.

Derfor – professionelle aktører i Second Life skal meget snart have en meget klar strategi. Som Niels Ole Finnemann formulerer det:

[Det er] imidlertid helt afgørende, at man udvikler specifikke målsætninger for aktiviteten, at man ved, hvem man vil have kontakt til, og hvad man har tilbyde dem. Uden det lærer man intet.

Læs hele artiklen – den er god. Niels Ole Finnemann fortæller også med et glimrende klarsyn at Second Life jo mediemæssigt ikke er noget nyt – men der er masser af hype.


1
mar 07

Bibliotekslederforeningens blog skudt i gang

Jeg holdt i dag et oplæg på Bibliotekslederforeningens årsmøde i Vejle. Jeg bragte mine bud på, hvilke megatrends bibliotekerne skal forholde sig til, og hvilke konsekvenser det har for vores formidlingsaktiviteter. Til sidst en udpegning af nogle organisatoriske og lovmæssige områder, som vi bliver nødt til at arbejde meget aktivt med, for at det hele skal lykkes.

Samtidig lancerede Bibliotekslederforeningen sin blog på www.biblioteksdebat.dk hvor jeg leverede det første indlæg med titlen Tre afgørende indsatsområder for fremtidens digitale bibliotek. Det er reelt et “executive summary” af dagens mundtlige oplæg. (Hvis teknikerne roder på biblioteksdebat.dk, så se evt denne kopi af indlægget)

Se evt. også slides fra dagens præsentation, der dog gør sig bedst sammen med en mundtlig præsentation.