John Law fra ProQuest citeres for noget, som jeg synes (stadig) gælder for biblioteker på nettet:

However, the complexity of the search methods provided by libraries alienates many potential users. While most academic researchers and students acknowledge that libraries contain much more relevant and high quality materials, the confusing search process makes it difficult to find these resources. With the current premium placed on time, students are not willing to sift through the clutter to find the sources, rather turning to Google because of the accessibility of the content, not its quality. So despite the efforts to digitize, libraries are still losing potential patrons to less complicated mediums.

Jeg har tidligere haft god erfaring med denne tværgående metode i bibliotekssammenhæng. Sammen med Julia Gardner og Jens Madsen på UNI-C lavede vi en tværgående undersøgelse af folkebibliotekers hjemmesider der mundede ud i rapporten Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt. Rapporten indeholdt en lang række best-practice-anbefalinger med tilhørende baggrundsforklaringer. Vi fulgte i øvrigt op med en tilsvarende undersøgelse for forskningsbiblioteker.

Creunas undersøgelse, som vi nu planlægger at udføre, er krydret med et kvantitativt tilsnit, hvor vi indsamler brugernes klik-adfærd, som kan visualiseres i et “varmekort” efter en måneds tid. Det skal blive spændende at se resultaterne af det. Hertil inddrager vi en æstetisk test, hvor vi ser på hvordan brugerne reagerer på de forskellige stilarter, som de deltagende kommuner har valgt at anvende. Også interessant!

Foreløbig har et par kommuner meldt sig som interesserede, så i denne uge kontakter jeg andre højpotentielle kommuner. Hvis du selv sidder I en, som du tror er oplagt som deltager, eller hvis du kender til en nøgleperson der er god at kontakte, må du meget gerne sende mig en mail på jens.hofman@creuna.dk eller skrive en kommentar herunder. Vi er lidt bagude med tidsplanen, men i første omgang er jeg mest interesseret i at samle interesserede kommuner. Derefter skal vi nok få undersøgelsen eksekveret!

Skulle jeg sige 3 ting, den gamle Litteratursiden.dk kunne gøre bedre, og som ville have stor effekt, ville det være:

1. Indfør brugeranmeldelser
2. Få styr på jeres data, så andre kan bruge dem
3. Lav nogle gode URL’er så I får en masse “gratis” Google-trafik

Præcis disse tre ting er i dag indført sammen med en masse andre forbedringer. Sådan!

1. Brugeranmeldelser

Den helt oplagte og meget synlige ændring, er åbningen for brugerindhold. Brugerne kan lave egne anmeldelser og egne lister over bøger – helt frit. Faktisk er det det første ærlige bud på, at bibliotekerne prøver at sætte sig på markedet for brugeranmeldelser af bøger. Dette ligger i Danmark som et helt uindtaget felt som hverken boghandlere eller forlag har sat sig på endnu. Det vækker minder om mit tidligere indlæg Hvem laver det danske site med læseinspiration baseret på brugerdata?

Man fornemmer Litteratursidens nervøsitet for at slippe kontrollen helt: “Blåt ikon markerer brugernes indhold og orange redaktionelt indhold”. Men her i en overgangsperiode er det en god løsning som ikke mindst sikrer at alle redaktører kan vænne sig til at de nu reelt bliver sidestillet med brugerne og skal vinde deres autoritet ved den kvalitet de lægger (og ikke den titel de besidder).

2. Der er nu styr på data – så nu kan vi få dataene til at arbejde hårdere

Samtlige skønlitterære bøger (sikkert med undtagelse af nogle få der er smuttet) findes i Litteratursidens system uanset om nogen måtte have anmeldt eller på anden måde behandlet bøgerne aktivt. Det gør det meget nemt at oprette en liste over favoritbøger eller anmelde den bog man lige måtte have lyst til. En grundsten i en potentiel succes er lagt her.

Og i og med at der tydeligvis er styr på dataene kan moderne bibliotekssystemer nu meget lettere komme til at høste alle relevante data og koble dem sammen med andre data. Ser du f.eks. på en bog på Bibliotek X’s hjemmeside, bliver det meget nemt at trække data fra Litteratursiden ind i formidlingen af denne bog (“Denne bog optræder på listen 10 bedste kriminalromaner” eller “Der er 5 anmeldelser af denne bog på Litteratursiden.dk”).

3. Spiseklar til Google

Se lige de smukke URL’er, f.eks. http://www.litteratursiden.dk/boeger/ned-til-hundene og husk tilbage på mit indlæg om 3 niveauer af delbarhed. Med disse URL’er har vi et eksempel på velgennemførte permanente URL’er – og de er så indholdsrige og pænt formatterede, at Litteratursiden ganske givet efter næste Google-indeksering vil opleve en markant stigning i brugere. Folk der søger efter bogtitler og forfatternavne på nettet vil nemlig ganske givet meget oftere støde på Litteratursiden fremover. Så jeg glæder mig til at høre om hoppet i besøgstal.

Maser af andre forbedringer

Udover de tre ovenstående og meget væsentlige forbedringer er der sket en masse ting. Ny tidssvarende grafisk stil, større læsbarhed, bogforsider, en generel oprydning. Det er ganske imponerende og man bliver helt stolt på bibliotekernes vejne.

Måske er der nogle skønhedsfejl og måske er der nogle steder nogle ting kunne være gjort bedre i detaljen. Men med denne relancering har Litteratursiden en solid platform som må betyde at det bliver en skøn fornøjelse at arbejde med usabilityoptimering, dyrkning af brugernetværket, fokus på kvalitet og en masse andre spændende ting.

Man får lyst til at deltage!

• Ibrugtagningen af Summa som søgemaskine. Søgemaskinen er integreret sømløst i det øvrige site og søgeresultater og postvisninger er efter bibliotekets egen model (det er fornøjelsen ved at have et system der arbejder med XML og stylesheets)
• Solid og gennemtænkt informationsstruktur – websitet virker til at være let at finde rundt i og bygger på en række konventionelle navigationsformer som sikrer at brugerne fokuserer på indholdet og ikke navigationen
• Gennemført billedmateriale – man har fået en fotograf til at tage gode og nærværende miljøbilleder som anvendes rundt omkring på websitet. Hertil nogle fantastisk gode billeder af personalet

Det nye website er et godt eksempel på hvordan opgaven “bibliotekshjemmeside” kan løses godt ved at få styr på de basale og vigtigste ting først. Der er ikke så mange moderne “web 2.0″-elementer – istedet er der fokuseret på de ting der ud fra en form for cost-benefit-analyse er nødvendige først at få etableret – herfra kan biblioteket så i de næste måneder og år eksperimentere med nyudvikling og justeringer af sitet.

Jeg kan allerede se at medarbejderne kan fremhæves endnu mere ved at blive trukket endnu længere frem på sitet. De er beskrevet så nærværende og illustreret så godt at det helt sikkert vil blive modtaget godt af brugerne.

Sådan en bibliotekar kan man da ikke lade være med at skrive til:

Se de andre portrætter

Dertil er der selvfølgelig det fortsatte arbejde med søgemaskinen – det vigtigste formidlingsredskab overhovedet. Her tror jeg der kommer til at ske mange spændende ting fremover. Nu har biblioteket nemlig en platform det selv kan kontrollere.

Og ja, mine kolleger assisterede tidligt i processen med bl.a. interaktionsdesign og grafisk design – men det er biblioteket selv der har drevet projektet, trukket det tunge læs og fået etableret en redaktionsstruktur der spænder meget vidt i organisationen. Well done.

Dine søgninger på bibliotek.dk giver informationer, der gør videre søgning på nettet nemmere og mere præcis. Når du har fundet Justin Timberlake eller en anden favoritmusiker eller -genre på bibliotek.dk, klikker du se mere og kan nu vælge imellem wikipedias, gaffapedia, finde Timberlake på Soundvenue, All Music Guide, Google Music Search eller gå direkte til MySpace og høre et udpluk af Timberland-musikken (red.: Timberlake-musikken).

Men ak, Bibliotek.dk er med dette tiltag ikke blevet bedre end Google. Tværtimod er pressemeddelelsen et eksempel på oversalg, der i værste fald sætter bibliotekernes troværdighed over styr og i bedste fald intetsomhelst rykker. Man kan håbe den i det mindste ikke bliver læst af nogen. Her er hvorfor:

For mange søgefelter

Det tog mig 4 forsøg overhovedet at finde det “rigtige” felt at skrive “Justin Timberlake” i. Først prøvede jeg det første felt på forsiden – “forfatter” kunne vel i abstrakt forstand være ophavsmanden til cd’en. Så opdagede jeg at jeg skulle gå til submenuen “Musik”. De to enslydende felter “Kunstner, komponist” gav ingen gode resultater. Endelig fik jeg øje på “Hovedkomponist, kunstner, gruppe”, som gav resultat der gav mening.

Ja – selvfølgelig kan folk læse – men mange brugeres konklusion efter første forsøg ville være at biblioteket ikke har cd’en med Justin Timberlake. Dermed er brugerne tabt. Bibliotek.dk vil aldrig få den oplevede simpelhed som Google før man med mening kan søge via ét søgefelt – og det giver først mening når den bagvedliggende søgemotor bliver skiftet ud (den nuværende førstegenerations-maskine har ingen intelligent rangordning og egner sig derfor kun til mange søgefelter)

Inkluder og vis information istedet for at linke til og gemme den

Næste store fejl og årsag til at pressemeddelelsen er totalt oversalg: Næsten ingen brugere vil nogensinde opdage tiltaget. Informationerne bliver nemlig slet ikke præsenteret som en del af det materiale, man søger i. Faktisk er informationen gemt væk i to lag – først skal brugeren klikke på det meget sekundære link “se mere” (hvilket de færreste gør – de trykker bestil). Herefter skal brugerne trykke “Søg videre på internettet”. Her kommer der så links(!) frem til præ-definerede søgninger på de eksterne kilder. Ok – man har sparet brugeren en indtastning, men brugeren har ikke nogen ide om hvorvidt han har fat i det mest relevante link i netop denne sammenhæng – for der er jo ingen relevans-rangordning (i sagens natur). Igen vinder Google på relevans.

Skulle inklusionen af data give bare en lille smule værdi, skulle datakilderne høstes ind som en del af det søgbare materiale. Hermed ville en (god og ny) søgemaskine kunne prioritere i materialet og det ville kunne præsenteres synligt som i et Amazon.com eller Wikipedia-opslag med et samlet overblik.

Forstå det: Folk kommer ikke til at starte på Bibliotek.dk

Pressemeddelelsen – hvis den var ærlig – skulle have heddet “Bibliotek.dk linker nu i skjul til andre steder på nettet”. Hvem i Styrelsen for Bibliotek og Medier kan have med god mavefornemmelse have fået det omformuleret til en så fantastisk pressemeddelelse? Folk kommer ikke til at starte deres søgning på Bibliotek.dk pga. en oversælgende pressemeddelelse.

Mulige relevante tiltag:

• Lad det være et mål at ende med ét søgefelt og skift derfor søgemotoren ud til en ny teknologi. Staten udvikler faktisk selv en open source-søgemaskine specialsnedkereret til biblioteker med præcist dette formål.
• Forhandl rettighederne til nogle kilder som er unikke for Bibliotek.dk. Total søgning i Nationalencyklopædien eller andet mastodontisk værk ville være en pressemeddelelse værdig.

Kom igen, Styrelse, og prioritér nu lidt kritisk i udviklingen.

Bødeindtægterne er noget bibliotekerne holder lav profil med – især efter at e-mail og sms har gjort det ekstremt let at advare brugerne inden deres udlån udløber.

Fra bibliotekernes side har jeg fra tid til anden hørt følgende argumenter imod at minde om bøderne:

• “Det kan ikke passe at folk ikke engang selv kan huske at aflevere til tiden”
• “Gebyrindtægterne giver os mulighed for at give bedre service – vi kan ansætte en eller to bibliotekarer for de penge”

Efter min mening er der tale om pseudoargumenter – selvfølgelig skal der være gebyrer ved for sen aflevering. Men når en reminder er så let og billig at sende afsted skal bibliotekerne selvfølgelig gøre det. Og bedre service for pengene? Det er et pseudoargument – selve bøden er jo netop udtryk for en meget ringe service.

Jeg oprettede i øvrigt i sin tid ideen om afleverings-reminder på idebanken voresbibliotek.dk hvor argumenter for og imod diskuteres flittigt.