Fremtidens bibliotek!

Silkeborg Bibliotek med ny søgemaskine, struktur og design

Silkeborg Bibliotek lancerede i denne uge et nyt website i en moderniseret udgave. Der ligger et systematisk arbejde bag i form af behovsanalyser, brugertests, prototyping og grafisk design der understøtter det biblioteket ønsker at signalere. Det har bl.a. resulteret i følgende resultater som jeg synes er værd at fremhæve:

• Ibrugtagningen af Summa som søgemaskine. Søgemaskinen er integreret sømløst i det øvrige site og søgeresultater og postvisninger er efter bibliotekets egen model (det er fornøjelsen ved at have et system der arbejder med XML og stylesheets)
• Solid og gennemtænkt informationsstruktur – websitet virker til at være let at finde rundt i og bygger på en række konventionelle navigationsformer som sikrer at brugerne fokuserer på indholdet og ikke navigationen
• Gennemført billedmateriale – man har fået en fotograf til at tage gode og nærværende miljøbilleder som anvendes rundt omkring på websitet. Hertil nogle fantastisk gode billeder af personalet

Det nye website er et godt eksempel på hvordan opgaven “bibliotekshjemmeside” kan løses godt ved at få styr på de basale og vigtigste ting først. Der er ikke så mange moderne “web 2.0″-elementer – istedet er der fokuseret på de ting der ud fra en form for cost-benefit-analyse er nødvendige først at få etableret – herfra kan biblioteket så i de næste måneder og år eksperimentere med nyudvikling og justeringer af sitet.

Jeg kan allerede se at medarbejderne kan fremhæves endnu mere ved at blive trukket endnu længere frem på sitet. De er beskrevet så nærværende og illustreret så godt at det helt sikkert vil blive modtaget godt af brugerne.

Sådan en bibliotekar kan man da ikke lade være med at skrive til:

Se de andre portrætter

Dertil er der selvfølgelig det fortsatte arbejde med søgemaskinen – det vigtigste formidlingsredskab overhovedet. Her tror jeg der kommer til at ske mange spændende ting fremover. Nu har biblioteket nemlig en platform det selv kan kontrollere.

Og ja, mine kolleger assisterede tidligt i processen med bl.a. interaktionsdesign og grafisk design – men det er biblioteket selv der har drevet projektet, trukket det tunge læs og fået etableret en redaktionsstruktur der spænder meget vidt i organisationen. Well done.

1 kommentar October 7th, 2008

Et kig i krystalkuglen: Hvilke netbiblioteker overlever?

I december afgøres det om landets netbiblioteker overlever. 15. oktober var deadline for netbibliotekernes argumentation for fortsat støtte og inden udgangen af december kan alle forvente at få svar. Hvis du venter spændt på resultatet, kan du her tage et kig med i krystalkuglen og få min vurdering af de mest kendte netbibliotekers levedygtighed.

Det kan være hårdt, meget hårdt, at lukke websites – men husk at en nedlæggelse frigiver ressourcer, som kan bruges til andre og nye projekter med national rækkevidde.

Jeg gætter sikkert forkert i mange tilfælde – du er meget velkommen til at komme med dit eget bud eller egen argumentation for eller imod fortsat støtte her i kommentarerne.

17 kommentarer December 9th, 2007

Brugeradfærd under luppen i DEFF-regi

DEFF har netop udgivet den første status-rapport for 2007. Her omtales også “programgruppen” med titlen “Mødet med Brugeren”:

Mødet med Brugeren vil igangsætte projekter, der afdækker områder som brugeradfærd, behov og ønsker, tilvejebringe konkrete produkter til brugerne og foretage effektmålinger og evalueringer af diverse initiativer igangsat af programgrupperne.

Det er gruppens ønske at igangsætte flere projekter i 2. halvår af 2007, ligesom programgruppen agter at arrangere en eller flere temadage om f.eks. web 2.0 og plagiering af information.

Med i gruppen sidder bl.a. Tina Pipa som står bag bl.a. UB-Testen, Michael Poltorak Nielsen som er en af mine nærmeste kolleger og René Steffensen som er direktør på CBS Bibliotek og som har en blog der er værd at læse.

Beskrivelsen af gruppens arbejde kan give anledning til mange interessante initiativer. Et par skud fra hoften:

• Konkrete produkter – der er mange ting som vi ved kunne forbedre brugeroplevelsen markant. Bødepåmindelse i god tid pr. sms, bedre søgesystemer, digitalisering af bøger. Gad vide hvad budgettet er?
• Effektmålinger – hvad er mest værd: Traditionel markedsføring af biblioteksservices? Undervisning i biblioteksservices? Forbedring af biblioteksservices? Der er allerede en masse data og evalueringer derude som i sig selv kunne være interessante at samle og holde op mod hinanden.

I’ll be watching you guys…

Bidrag med en kommentar August 14th, 2007

Statistik over web 2.0-brug

Når biblioteker og virksomheder i det hele taget overvejer, om de skal begive sig ind i at udvikle “web 2.0″-funktioner, er det værd at overveje, om brugerne i ens målgruppe overhovedet anvender web 2.0-teknologi. Man skal naturligvis gå til sagen med en vis skepsis for at sikre sig, at man investerer udviklingspengene rigtigt. I biblioteksdebatten (den mundtlige i forbindelse med diverse temadage) har jeg således især hørt Erik Thorlund fra Biblioteksstyrelsen efterspørge statistikker som kan overbevise ham om relevansen af at understøtte brugerskabt indhold og synliggørelse af brugernes adfærd og brug.

Jeg har længe haft efterspørgslen i baghovedet og nu er der så lidt substantielle tal at se på. Hvis vi i første omgang begrænser 2.0-begrebet til aspekter som f.eks. at brugerne bidrager med indhold i form af f.eks. kommentarer, tags og anmeldelser, præsenterer Businessweek følgende statistik:

Klik på billedet for at se den store udgave hos Businessweek.

Hvad er konklusionen så på disse tal? Der er ingen entydig, men overvej disse ting:

• Grafen siger, at de unge især står for “web 2.0″-deltagelsen. Skal bibliotekerne lave f.eks. et bibliotek.dk med web 2.0-features ville det være oplagt at starte med et site, der i den indledende eksperimentelle fase henvender sig til brugere under 30 år.
• Den massive brug kan forventes at hænge ved de eksisterende brugere, når de bliver ældre. Tænk på mobiltelefoner: Det er ikke et ungdomsfænomen, men en vane man tillægger sig og kun i meget få tilfælde fralægger sig selvom man bliver ældre.
• Man kan med rimelighed antage at udbredelsen vil gå hurtigere end blot tidens fremskriden – da mange af de mennesker, som nu f.eks. er 50 år, er late-adopters, vil deres brug stige i de kommende år. Om 5 år vil der altså være flere 55-årige der kan betegnes som web 2.0-brugere end der i dag er 50-årige med samme betegnelse. Tænk igen på mobiltelefoner: Flere og flere ældre mennesker som nægtede at tage dem i brug for få år siden er nu også mobilejere. Mormor sms’er nu med børnebørnene.
• Formalisering af sociale netværk hitter stort – men det betyder selvfølgelig ikke at brugerne har lyst til at netværke i bibliotekernes rammer. Det kan kun et velgennemført eksperiment vise.
• Vi har før hørt at kun 1% af brugerne i Wikipedia er ægte “creators”. Men ser man på hvordan brugerne agerer bredt betragtet er der en massiv aktivitet. Op til 37% betegner sig som creators.
• I denne undersøgelse er det umuligt at vide om brugerne faktisk ved, hvad web 2.0 er (og hvem ved det?), og om de betegner sig selv korrekt i forhold til det, vi foventer. Men det er et generelt problem med statistiske undersøgelser som denne.
• Helt sikkert er det, at mange brugere ikke længere vil blive overrasket over at møde “web 2.0″-indhold på et website – måske snarere tvært imod.

Når alt kommer til alt synes jeg ikke at man på basis af statistik kan konkludere om bibliotekerne skal gå “2.0″-vejen, men tallene skal selvfølgelig indgå i vurderingen. Jeg synes at ovenstående tal viser, at vi ikke længere skal se “web 2.0″ som et eksotisk begreb. Det er kommet for at blive og der bliver mere og mere af det.

Det handler måske mere om hvorvidt man tror på en forretningside hvor brugerne påvirker data direkte, hvor man frigiver data og om man er i stand til at skabe en organisation som er så fleksibel, at den reelt kan reagere på de brugerinput man pludselig får, når man åbner sig. Det handler også om at skabe en klar strategi så tiltagene ikke bliver forvirrede og at man har en udviklingsorganisation som virkelig ønsker web 2.0-tiltagene og tænker med og ikke mod denne teknologibrug.

Esben Fjord pegede tidligere på ugen på grafen i et blogindlæg.

9 kommentarer July 18th, 2007

Blogs som cool cash

Martin Thorborg skriver en artikel i Computerworld der eksemplificerer hvordan man kan blogge med et meget skarpt økonomisk fokus. Opskriften:

1. Opret en blog om noget som relaterer sig til din virksomhed.
2. Køb nogle indere til at skrive i bloggen – de skal ikke have så meget i løn.
3. Se brugerne strømme til.
4. Lad din virksomhed begynde at sponsere bloggen og se kunderne dukke op.

Det er så beregnet og økonomisk orienteret at det næsten er kedeligt – men det er nok fordi jeg personligt forbinder bloggere med folk der virkelig har noget på hjerte. Men det giver mening rent pr-mæssigt og er et af de reneste eksempler jeg har set på at virksomheder prøver at konvertere blogaktiviteter til ren profit på en måde som er meget aflæselig.

(Historie opdaget via Esben Fjords delicious-rss-stream)

Bidrag med en kommentar July 2nd, 2007

Innovation i kilometermål

Henrik Hermann skriver en eftertænksom bagside-tekst i seneste nummer af Bibliotekspressen (pdf):

Innovation er vigtigt, det er vigtigt at forny sig – skabe sig en unik position. Men strategi er lige så vigtigt – det er fint at etablere sig som de første i Second Life, det er fint at storme frem. Men hvad med strategien for de næste 4-5 år. Med faldende udlånstal og stigende adgang til mere og mere – men alligevel ikke nok – via internettet. Hvordan får bibliotekerne åbnet for den helt rigtige Blue Ocean Strategy, altså får sig placeret i en helt unik position – som de har haft i mange år, men som nu synes truet.

Jeg er enig. Vi mangler en klokkeklar og overbevisende strategi. Men det er virkeligt svært for bibliotekerne at positionere sig i denne forandringstid.

2 kommentarer June 8th, 2007

8 myter om online-undervisning

I universitetsverdenen og mange andre steder er der debat om online-undervisning. Medieforsker Niels Ole Finnemann giver hermed et lille gæste-blog-indlæg som er en lettere modificeret udgave af en artikel som blev bragt i Aarhus Universitets avis Campus. Her punkterer han en række myter. Sagen er nemlig, at baserer man sig på nogle fejlagtige forestillinger om online undervisning, vil man med sikkerhed løbe ind i mange og store skuffelser i de kommende år – ganske som online-undervisningen allerede har gjort siden forsøgene i Danmark begyndte i 1980′erne under navnet fjernundervisning.

Myte 1: “Der er måske ikke så langt til en fremtid, hvor kun størrelsen på internetopkoblingen afgør, hvor i verden man kan tage sin uddannelse???

Hvis vi læser denne sætning venligt så er tanken måske, at bedre internetforbindelser vil forbedre studerendes mulighed for at følge onlinekurser over hele verden. Må jeg erindre om, at alle de bedre universiteter i verden stiller faglige adgangskrav.

Myte 2: “Onlineundervisning er en generel undervisningsform”

…men så godt som alle erfaringer verden over viser, at det er en form, der især benyttes af folk, der har fuldtidsarbejde og/eller langt til en institution, der udbyder den ønskede uddannelse. Betingelsen “lang afstand” er sjældent opfyldt i Danmark og der kommer aldrig det store volumen af danske studerende. I dansk sammenhæng har onlineundervisning især vist sin nytte i efter- og videreuddannelse.

Myte 3: “Onlinekurser giver de studerende mulighed for at lære af eksperter i hele verden.???

Man tager sig til hovedet. Det kan enhver allerede gøre ved at læse tekster i det tempo, man selv definerer. Hvis man tror man kan få online-undervisning af eksperter, man selv vælger fra hele verden, har man ikke rigtig tænkt over sagen. Det er klart, at man kan lægge en video eller podcast-forelæsning ud, men det er IKKE undervisning. Det er derimod IKKE klart at alverdens eksperter står i kø for at lægge videoforelæsninger ud af den simple grund det tager ekstra tid, og hvad får man for det? Hvem laver optagelserne, redigerer dem og – hvem besvarer spørgsmålene bagefter? Lad os nu bare sige, vi kender de ti bedste eksperter i verden. Er der nogen, der i fuld alvor tror, at de kan stå for undervisningen af alle verdens studerende indenfor området, blot fordi man kan se tekster og videoer på nettet?

Myte 4: “Man kan få interaktiv undervisning af eksperter fra hele verden”

Hvis interaktivitet er vigtigt (og det er det i undervisning) er der grænser for hvor mange studerende en lærer kan undervise uanset medieplatform. Selv verdens førende eksperter kan ikke have interaktivitet med flere studerende end de allerede har. Jo mere interaktivitet jo mere rationel er almindelig undervisning på stedet, hvor man uhindret af apparater og synkronisering over afstand kan se og snakke med hinanden og følge med den samlede interaktion. Det er altså meget begrænset, hvad der kan opnås af øget fleksibilitet i almindelig undervisning, mens der bestemt kan være videreuddannelsesformål og almene formidlingsformål der berettiger særlige online-indsatser. Det er min egen erfaring, at vi med større fordel kan trække internetressourcer ind i timeundervisningen fremfor at holde de studerende på internetafstand af lærerne.

Myte 5: “Onlineundervisning koster ikke mere end anden undervisning???

Onlinekurser er temmeligt dyre, administrativt tunge og mere logistik-krævende. De forskyder også vægten fra timeundervisning til individualiseret vejledning og mere tekstualisering af kommunikationen. Det er noget der bare koster i den grad. Hvis man ikke tilfører ekstra ressourcer flytter man ressourcer fra undervisning og indhold over på organisation og logistik. Den almindelige betegnelse er kvalitetssænkning.

Myte 6: “Der er gode erfaringer med online undervisning i Damark”

Erfaringen siger mig, at der en del mennesker, der har prøvet et eller to online-kurser, men meget få, der har prøvet tredje gang selv om vi i Danmark oftest lægger relativt stor vægt på at kombinere fjernundervisning med weekend kurser på stedet. De kurser, der går bedst, er kurser, der handler om IKT og henvender sig til IKT-interesserede (f.eks. MIL-uddannelsen).

Myte 7: ???Alle eksperter er enige om at online-undervisningen på længere sigt vil skærpe konkurrencen mellem universiteterne???

Det er meget mærkeligt, eftersom flere af de eksperter, der citeres, faktisk indikerer, at det især er i relation til videreuddannelse og inddragelse af nye uddannelsesgrupper, man forventer effekter, især i USA hvor de middelmådige universiteter kæmper på kvantitet, ligesom en del eksperter er ret enige om, at folk i høj grad vælger institutioner, der ikke ligger alt for langt væk. Eliteuniversiteter kæmper derimod om lærerne og om at reducere holdstørrelserne. Optimalt er vel 12-15 deltagere i et kollokvium.

Myte 8: “Vi kan udvide markedet ved at udbyde undervisning på engelsk”

Helt givet, men ikke ret meget dels fordi vi sprogligt er handicappede i forhold til engelske, amerikanske, og oceaniske universiteter, dels fordi det koster kassen at markedsføre og dels fordi mange studerende naturligvis er bekymrede for de ekstraordinære sprogkrav til et ophold i en dansksproget kultur.

Universitetets online-undervisningspolitik bør være visionær, men den må have et realistisk grundlag. IT-fetichisme slår ikke til.

4 kommentarer May 24th, 2007

Sidste chance: Tilmeld dig til temadag med Thomas Madsen-Mygdal

Projektet Brugernes Bibliotek afholdt i januar en konference som har givet store efterdønninger fordi indholdet var stærkt kritisk, men også højrelevant. Det store samtaleemne siden har især centreret sig om Thomas Madsen-Mygdals tanker om fremtidens bibliotek og hans tanker om den måde, bibliotekerne organiserer sig på – eller skulle vi måske snarere sige: Ikke organiserer sig på.

Roskilde Bibliotek gentager en del af dagens indhold på en temadag 9. maj 2007. Hvis ikke du var på konferencen, kan dagen kraftigt anbefales, da debatten langt fra er slut endnu. Tilmelding er senest 2. maj – og så koster det endda kun 350 kr hvis du da ikke er “ansat i samarbejdsområdet” – så er det nemlig gratis.

Bidrag med en kommentar April 30th, 2007

Second Life-bibliotekerne er stadig i fasen “få kendskab til mediet”

Bibliotekspressen går et spadestik dybere i Second Life-debatten med artiklen Virtuel legeplads eller formidlingsverden?.

Artiklen afspejler med al tydelighed, at bibliotekerne stadig er i den afsøgende fase, hvor man forsøger at få kendskab til, hvad mediet overhovedet er. Efter min mening er strategien tvivlsom. Se f.eks. dette formål:

vi kan hjælpe bibliotekerne med at stille relevante ydelser til rådighed. Det kan for eksempel være digital filmdistribution, Forfatterweb eller FaktaLink. For os handler det om sammen med bibliotekerne at afsøge og undersøge, hvilke muligheder der er i et virtuelt bibliotek for at komme i kontakt med nye brugere, og at afklare hvilke tjenester det vil være relevant at stille til rådighed

Intentionen er selvfølgelig god nok – men prioriteringen synes jeg er helt skæv. Det kommer også til udtryk i artiklen, hvor jeg bliver interviewet:

Jeg synes, at vi skal se på de problemer, vi har i biblioteksverdenen, og løse dem i stedet for at have en mediefascination af Second Life. De virtuelle verdener har eksisteret siden 1980’erne, men de er nu »hypet« helt vildt. Derfor efterlyser jeg en mediekritisk tilgang. At man ser på, hvilke problemer bibliotekerne har, og om de løses bedst i Second Life. Hvis vi ikke ved, hvad vi vil derinde, men bare vil prøve at være der, så har det karakter af kompetenceudvikling, siger Jens Hofman Hansen.

Han savner argumenter for bibliotekernes tilstedeværelse i en virtuel verden blandt mere eller mindre underfundige tilbud:

- Nudiststranden er det mest besøgte i Second Life, mens bibliotekerne står mere eller mindre tomme. Derfor bør man se på, hvorfor brugerne er derinde, og kan vi gøre os gældende på de præmisser? Jeg savner tre stærke argumenter for, at det er et medie for os. Hvis jeg tog cost-benefit-brillerne på og skulle prioritere ressourcerne, ville jeg ikke gå i gang med Second Life som det første. For mig at se er de største udfordringer lige nu effektiv informationssøgning, forhandling af ophavsret og opsamling af personlige data. Man kan godt det hele, men hvis vi også skal være i Second Life, bliver indsatsen på de andre områder mindre.

Second Life-projektet 3DBib (bibliotekerne i Århus, København, Randers, Viborg, Køge og Gladsaxe, FutureCom og DBC) har fået bevilget 234.000 kroner i støtte fra Biblioteksstyrelsen. Til sammenligning har bibliotek.dk, som Jens Thorhauge for nylig har bemærket det, 2-3 årsværk til udvikling.

Jeg ville prioritere anderledes.

4 kommentarer March 25th, 2007

Medieforsker kvalificerer nu Second Life-debatten

Min tidligere pointe om kun at beskæftige sig med Second Life, hvis man har en strategi for det, udbygges nu af medieforskeren Niels Ole Finnemann i artiklen Second Thoughts about Second Life. Han beretter også om, at der stadig er en hype-effekt i at deltage – men den driver snart over:

Man kan også markedsføre et vilkårligt produkt eller service, og man kan et stykke tid endnu udnytte offentlighedens interesse til at få gratis medieomtale alene ved at melde sig som repræsenteret i universet.

Derfor – professionelle aktører i Second Life skal meget snart have en meget klar strategi. Som Niels Ole Finnemann formulerer det:

[Det er] imidlertid helt afgørende, at man udvikler specifikke målsætninger for aktiviteten, at man ved, hvem man vil have kontakt til, og hvad man har tilbyde dem. Uden det lærer man intet.

Læs hele artiklen – den er god. Niels Ole Finnemann fortæller også med et glimrende klarsyn at Second Life jo mediemæssigt ikke er noget nyt – men der er masser af hype.

1 kommentar March 14th, 2007