Fremtidens bibliotekJens Hofman Hansens blog om biblioteker, ophavsret, frigivelse af data…

I øjeblikket tales der en hel del om databrønde og særligt én national databrønd, som f.eks. Danmarks Digitale Bibliotek og alle lokale bibliotekers søgesystemer kan basere sig på. Tanken om en databrønd stammer nok fra, at vi for længst har konkluderet, at brugerne grundlæggende foretrækker ét søgefelt og ét søgeresultat til alle de materialer, vi tilbyder. Det gør tanken om én databrønd meget nærliggende.

Dødsstødet

18. marts 2010 var en milepæl, og måske en kedelig en af slagsen. I hvert fald indtil man accepterer konklusionen og begynder at se fremad igen. DEFF var i færd med et udbud om en national databrønd til elektroniske artikler og e-bøger, men udbuddet blev annulleret på grund af de indkomne svar.

Ingen af de store internationale udbydere ville give hverken data eller metadata fra sig. Selvom udbuddet reelt havde været halvandet år i støbeskeen ville nogle måske mene, at man burde gå videre og arbejde endnu hårdere for at få virksomhederne til at afgive data. Men konklusionen er, at det bliver alt for dyrt og videre forsøg og forhandlinger vil være at ignorere forretningsmæssige realiteter.

Ny virkelighed – hvad så?

Tanken om at frigive data, så biblioteker selv kan kontrollere dem fuldt ud, lever selvfølgelig videre og kan give mening i visse sammenhænge. Men bibliotekerne må endegyldigt acceptere, at vi ikke i noget der ligner nær fremtid kan etablere et enkelt sted, som den danske biblioteksverden kan få alle sine data fra.

Når man først har accepteret denne realitet, ser verden pludselig anderledes ud, men målet om at præsentere ét samlet søgeresultat for brugerne har vi sådan set stadig. De tekniske udfordringer er blot anderledes og måske større – i hvert fald nye for mange. Vi skal kunne formulere nye krav til dataleverandører og f.eks. bede om tf-idf-vægte så vi alligevel kan flette data sammen i et søgeresultat og huske at formulere krav til API’er, der lader os vise, men dog ikke indeksere, data i vores egne webomgivelser.

Biblioteker i cloud computings tidsalder

Tænker vi videre, er det (desværre) åbentlyst, at én central database med alt biblioteksmateriale ikke er en mulighed. Slet ikke i en tid, hvor begreber som cloud computing er hverdagssnak. E-bøgerne og e-tidsskrifterne var det første, store søm i kisten, men der er adskillige eksempler, som peger i samme retning.

Vi har før indset, at inkorporation af data fra Bibliotekernes Netmusik kunne give os juridiske problemer, fordi musiktracks skifter ejerforhold. Pludselig er dataene på bibliotekernes sites ikke opdaterede, og det har vist sig at bringe bibliotekerne i fare for sagsanlæg (hård virkelighed, men virkelighed). Her har der altså i praksis vist sig store argumenter for at dataejere kontrollerer de data og metadata, som de har ansvar for.

Samme situation har vi sådan set med visse data, der er bibliotekernes “helt egne”. På Statsbiblioteket optager vi f.eks. al dansk radio og tv og arkiverer det digitalt på baggrund af pligtafleveringsloven. Denne ordning betyder, at dataene ikke må forlade Statsbibliotekets servere. Tv og radio-programoversigterne kan selvfølgelig eksporteres til en central databrønd – men i øjeblikket ser man på, hvordan selve optagelserne i form af billeder og lyd (og altså ikke kun programoversigterne) kan gøres søgbare og give nye og brugbare indgange til materialet – metadata og data smelter altså mere og mere sammen og besværliggør en central databrønd. Ligeledes vil man gerne kunne vise brugerne “snippets” eller “previews” af udsendelserne – atter et eksempel på, at data og metadata efterhånden har en flydende grænse, som skaber ophavsretsproblemer så snart man vil begynde at distribuere data til andre servere.

Mange flere eksempler peger i retning af, at én central databrønd til alle “biblioteksdata” ikke bliver virkelighed nogensinde på grund af jura og forretning. Hertil kommer i øvrigt de ressourcer, det kræver at holde en databrønd velstruktureret og opdateret, hvis den skal give brugbare og relevante resultater.

Målet er stadig det samme

Målet er dog, for mig at se, stadig det samme: Vi skal servicere brugerne på en inspirerende, relevant og effektiv måde – den tekniske løsning og vejen derhen er nu blot en anden.

Da verden i dag på dette punkt ser meget anderledes ud end for et halvt år siden, og da vi mangler mange svar og måske mangler at stille de rigtige spørgsmål, afholdes tirsdag 8. februar 2011 en konference om emnet. Konferencen hedder The Well Conference, og du kan tilmelde dig og læse mere på www.well11.dk.