Peter Singer skriver i Information om Drømmen om et universelt bibliotek. Den største udfordring uanset om du er Google eller et traditionelt bibliotek er ophavsretten.
Der er ikke så meget aktivitet i Danmark omkring digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af bøger i biblioteksregi – det er ellers et område med stort potentiale. Men som artiklen også nævner – mange problemer på vejen.
Jeg holdt i dag oplæg for Danmarks Biblioteksforenings digitaliseringsudvalg om forskellige syn på databrønde (pdf). Udvalget er politisk sammensat og relativt nystiftet.
Politiken skriver i dag om lydbog.dk, at musikfilerne ikke virker på f.eks. iPods og en lang række mobiltelefoner. Det er et problem, da brugerne ikke skifter deres afspiller ud pga. bibliotekstjenesten. Årsagen til miseren: Filerne er belagt med Microsofts kopiforhindring (DRM).
Samtidig må Bibliotekernes Netmusik notere sig en dyster fremtid. Så dyster at man har nedsat en task force der skal komme med en redningsplan. De nedadgående kurver, som formentlig skyldes at bl.a. TDC med servicen “Play” nu leverer gratis musik til forbrugerne, giver dog anledning til at dæmpe håbet om overlevelse af netmusik.dk:
I værste fald vil gruppens indsats imidlertid alligevel ikke være tilstrækkelig til at sikre produktets fremadrettede eksistens f.eks. grundet f.eks. en yderligere demokratisering (fri og gratis tilgængelighed) af netbaseret musik, film, bøger m.v.
Antager vi lidt konservativt at…
…så er bibliotekernes rolle som musikdistributører vel helt forsvundet på det tidspunkt?
Netop som vi taler om at digitalisere alle danske bøger, kommer der substantielt indspark til hvordan det ophavsretslige skal kringles, hvis projektet nogensinde skal realiseres.
Statsbibliotekets Harald von Hielmcrone har udgivet et opklarende dokument til en høring af en ophavsretslovsrevision (den var jeg så ikke lige klar over var i gang).
Harald konkluderer, at indgåelse af aftaler med ophavsretshavere er den pragmatiske vej frem. Men:
Bibliotekernes måske største problem i forbindelse med indgåelse af aftaler [...] er nemlig at modparten består af forskellige typer rettighedshavere, at disse ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser, og at alle rettighedshaverorganisationer skal tiltræde aftalen.
Forslaget er derfor, at bibliotekerne betaler et vederlag for den brug der er af de digitale materialer – og for at holde sig gode venner med forvaltningsselskaberne, skal der også betales i de tilfælde hvor rettighedshaveren ikke kan findes (modsat udenlandsk praksis).
Gud ske tak og lov slås det lige igen fast at DRM er en modsætning til god formidling:
Men hvis DRM-systemet forhindrer en normal udnyttelse af værket, bliver de fravalgt af brugerne, og bibliotekernes interesse for at købe dem kølnes tilsvarende. Værkerne må kunne indgå i den kontekst, brugeren anser for normal for den pågældende type værker, det være sig en mobil medieafspiller eller den digitale arbejdsplads. Den svage start på Netmusik.dk er et godt eksempel på, at produktet ikke kunne bruges på en måde, som brugerne fandt naturlig.
Jeg er dog ikke enig i alt hvad dokumentet siger. Den omtalte Copydan-prissætning af elektroniske artikler er udtryk for en husmandslogik som ikke har nogensomhelst sammenhæng i en digital verden:
Vi ser stadig eksempler på, at vederlagskrav virker vilkårlige, af typen “tænk på et tal” [...] Som eksempel på forståelig vederlagsfastsættelse vil jeg nævne vederlaget for elektronisk forsendelse. Copydan foreslog, at vederlaget skulle svare til den sparede porto.
Selvfølgelig skal prisen være langt lavere når vi taler om digitalt materiale – og nej, der er ingensomhelst sammenhæng mellem en sparet portoudgift og prisen på en digital artikel udover at Copydan har set sit snit til at spise det budget, som i forvejen var sat af til artikler.
Jeg kunne i øvrigt savne, at man fremhævede muligheden for at digitalisere hele dyngen af dansk litteratur med det mål at bevare den, indeksere den digitalt, gøre den søgbar og vise digitale uddrag af den i søgeresultater og previews. Så kan den fulde tilgængeliggørelse altid komme bagefter. Efter min overbevisning er det allerede tilladt ifølge ophavsretsloven – men der er ikke så mange der tænker over det. Så bare kom i gang med at scanne.
Politiken bringer historien om, at DR nu har gennembrud i sine planer om at tilgængeliggøre deres arkiv over tv i digital form:
På bare fire måneder er det lykkedes at gøre, hvad man intet andet sted i verden har haft held med – nemlig at samle alle rettighedshavere og få deres accept af en samlet aftale.
Sådan en historie gør mig glad. Måske skulle nogen i biblioteksverdenen tale med nogen fra DR om, hvordan man skaber forandring på så kort tid?