Forandring


4
jan 11

Godt nytår! Biblioteksbranchen er stadig ved at dø

…eller den går i hvert fald imod at være en lille niche-branche hvis vi bare holder kursen.

Eric Hellmann opsummerer udmærket hans tanker om den dystre fremtid mange bog-centrerede biblioteker går imod, med sit indlæg 2010 Summary: Libraries are Still Screwed.

Eli Neiburgers todelte Youtube-præsentation er bestemt værd at lytte til (i alt 20 minutter).

Min fornemmelse er, at vi i Danmark længe har været klar over, at branchen i den eksisterende form er truet – spørgsmålet er, hvor mange der reelt ændrer kurs?


6
dec 10

Oplæg for Danmarks Biblioteksforenings digitaliseringsudvalg

Jeg holdt i dag oplæg for Danmarks Biblioteksforenings digitaliseringsudvalg om forskellige syn på databrønde (pdf). Udvalget er politisk sammensat og relativt nystiftet.


14
okt 10

Hvorfor tanken om én databrønd ikke er realistisk

I øjeblikket tales der en hel del om databrønde og særligt én national databrønd, som f.eks. Danmarks Digitale Bibliotek og alle lokale bibliotekers søgesystemer kan basere sig på. Tanken om en databrønd stammer nok fra, at vi for længst har konkluderet, at brugerne grundlæggende foretrækker ét søgefelt og ét søgeresultat til alle de materialer, vi tilbyder. Det gør tanken om én databrønd meget nærliggende.

Dødsstødet

18. marts 2010 var en milepæl, og måske en kedelig en af slagsen. I hvert fald indtil man accepterer konklusionen og begynder at se fremad igen. DEFF var i færd med et udbud om en national databrønd til elektroniske artikler og e-bøger, men udbuddet blev annulleret på grund af de indkomne svar.

Ingen af de store internationale udbydere ville give hverken data eller metadata fra sig. Selvom udbuddet reelt havde været halvandet år i støbeskeen ville nogle måske mene, at man burde gå videre og arbejde endnu hårdere for at få virksomhederne til at afgive data. Men konklusionen er, at det bliver alt for dyrt og videre forsøg og forhandlinger vil være at ignorere forretningsmæssige realiteter.

Ny virkelighed – hvad så?

Tanken om at frigive data, så biblioteker selv kan kontrollere dem fuldt ud, lever selvfølgelig videre og kan give mening i visse sammenhænge. Men bibliotekerne må endegyldigt acceptere, at vi ikke i noget der ligner nær fremtid kan etablere et enkelt sted, som den danske biblioteksverden kan få alle sine data fra.

Når man først har accepteret denne realitet, ser verden pludselig anderledes ud, men målet om at præsentere ét samlet søgeresultat for brugerne har vi sådan set stadig. De tekniske udfordringer er blot anderledes og måske større – i hvert fald nye for mange. Vi skal kunne formulere nye krav til dataleverandører og f.eks. bede om tf-idf-vægte så vi alligevel kan flette data sammen i et søgeresultat og huske at formulere krav til API’er, der lader os vise, men dog ikke indeksere, data i vores egne webomgivelser.

Biblioteker i cloud computings tidsalder

Tænker vi videre, er det (desværre) åbentlyst, at én central database med alt biblioteksmateriale ikke er en mulighed. Slet ikke i en tid, hvor begreber som cloud computing er hverdagssnak. E-bøgerne og e-tidsskrifterne var det første, store søm i kisten, men der er adskillige eksempler, som peger i samme retning.

Vi har før indset, at inkorporation af data fra Bibliotekernes Netmusik kunne give os juridiske problemer, fordi musiktracks skifter ejerforhold. Pludselig er dataene på bibliotekernes sites ikke opdaterede, og det har vist sig at bringe bibliotekerne i fare for sagsanlæg (hård virkelighed, men virkelighed). Her har der altså i praksis vist sig store argumenter for at dataejere kontrollerer de data og metadata, som de har ansvar for.

Samme situation har vi sådan set med visse data, der er bibliotekernes “helt egne”. På Statsbiblioteket optager vi f.eks. al dansk radio og tv og arkiverer det digitalt på baggrund af pligtafleveringsloven. Denne ordning betyder, at dataene ikke må forlade Statsbibliotekets servere. Tv og radio-programoversigterne kan selvfølgelig eksporteres til en central databrønd – men i øjeblikket ser man på, hvordan selve optagelserne i form af billeder og lyd (og altså ikke kun programoversigterne) kan gøres søgbare og give nye og brugbare indgange til materialet – metadata og data smelter altså mere og mere sammen og besværliggør en central databrønd. Ligeledes vil man gerne kunne vise brugerne “snippets” eller “previews” af udsendelserne – atter et eksempel på, at data og metadata efterhånden har en flydende grænse, som skaber ophavsretsproblemer så snart man vil begynde at distribuere data til andre servere.

Mange flere eksempler peger i retning af, at én central databrønd til alle “biblioteksdata” ikke bliver virkelighed nogensinde på grund af jura og forretning. Hertil kommer i øvrigt de ressourcer, det kræver at holde en databrønd velstruktureret og opdateret, hvis den skal give brugbare og relevante resultater.

Målet er stadig det samme

Målet er dog, for mig at se, stadig det samme: Vi skal servicere brugerne på en inspirerende, relevant og effektiv måde – den tekniske løsning og vejen derhen er nu blot en anden.

Da verden i dag på dette punkt ser meget anderledes ud end for et halvt år siden, og da vi mangler mange svar og måske mangler at stille de rigtige spørgsmål, afholdes tirsdag 8. februar 2011 en konference om emnet. Konferencen hedder The Well Conference, og du kan tilmelde dig og læse mere på www.well11.dk.


15
okt 08

Musikbibliotekernes endeligt?

Politiken skriver i dag om lydbog.dk, at musikfilerne ikke virker på f.eks. iPods og en lang række mobiltelefoner. Det er et problem, da brugerne ikke skifter deres afspiller ud pga. bibliotekstjenesten. Årsagen til miseren: Filerne er belagt med Microsofts kopiforhindring (DRM).

Samtidig må Bibliotekernes Netmusik notere sig en dyster fremtid. Så dyster at man har nedsat en task force der skal komme med en redningsplan. De nedadgående kurver, som formentlig skyldes at bl.a. TDC med servicen “Play” nu leverer gratis musik til forbrugerne, giver dog anledning til at dæmpe håbet om overlevelse af netmusik.dk:

I værste fald vil gruppens indsats imidlertid alligevel ikke være tilstrækkelig til at sikre produktets fremadrettede eksistens f.eks. grundet f.eks. en yderligere demokratisering (fri og gratis tilgængelighed) af netbaseret musik, film, bøger m.v.

Antager vi lidt konservativt at…

  • musik-cd’en ikke er udbredt om 10 år
  • der ikke er blevet enighed om én DRM-løsning om 10 år
  • bibliotekerne ikke er blevet bedre til at forhandle med musikbranchen om 10 år

…så er bibliotekernes rolle som musikdistributører vel helt forsvundet på det tidspunkt?


7
okt 08

Silkeborg Bibliotek med ny søgemaskine, struktur og design

Silkeborg Bibliotek lancerede i denne uge et nyt website i en moderniseret udgave. Der ligger et systematisk arbejde bag i form af behovsanalyser, brugertests, prototyping og grafisk design der understøtter det biblioteket ønsker at signalere. Det har bl.a. resulteret i følgende resultater som jeg synes er værd at fremhæve:

  • Ibrugtagningen af Summa som søgemaskine. Søgemaskinen er integreret sømløst i det øvrige site og søgeresultater og postvisninger er efter bibliotekets egen model (det er fornøjelsen ved at have et system der arbejder med XML og stylesheets)
  • Solid og gennemtænkt informationsstruktur – websitet virker til at være let at finde rundt i og bygger på en række konventionelle navigationsformer som sikrer at brugerne fokuserer på indholdet og ikke navigationen
  • Gennemført billedmateriale – man har fået en fotograf til at tage gode og nærværende miljøbilleder som anvendes rundt omkring på websitet. Hertil nogle fantastisk gode billeder af personalet

Det nye website er et godt eksempel på hvordan opgaven “bibliotekshjemmeside” kan løses godt ved at få styr på de basale og vigtigste ting først. Der er ikke så mange moderne “web 2.0″-elementer – istedet er der fokuseret på de ting der ud fra en form for cost-benefit-analyse er nødvendige først at få etableret – herfra kan biblioteket så i de næste måneder og år eksperimentere med nyudvikling og justeringer af sitet.

Jeg kan allerede se at medarbejderne kan fremhæves endnu mere ved at blive trukket endnu længere frem på sitet. De er beskrevet så nærværende og illustreret så godt at det helt sikkert vil blive modtaget godt af brugerne.

Sådan en bibliotekar kan man da ikke lade være med at skrive til:

Se de andre portrætter

Dertil er der selvfølgelig det fortsatte arbejde med søgemaskinen – det vigtigste formidlingsredskab overhovedet. Her tror jeg der kommer til at ske mange spændende ting fremover. Nu har biblioteket nemlig en platform det selv kan kontrollere.

Og ja, mine kolleger assisterede tidligt i processen med bl.a. interaktionsdesign og grafisk design – men det er biblioteket selv der har drevet projektet, trukket det tunge læs og fået etableret en redaktionsstruktur der spænder meget vidt i organisationen. Well done.


9
dec 07

Et kig i krystalkuglen: Hvilke netbiblioteker overlever?

I december afgøres det om landets netbiblioteker overlever. 15. oktober var deadline for netbibliotekernes argumentation for fortsat støtte og inden udgangen af december kan alle forvente at få svar. Hvis du venter spændt på resultatet, kan du her tage et kig med i krystalkuglen og få min vurdering af de mest kendte netbibliotekers levedygtighed.

Det kan være hårdt, meget hårdt, at lukke websites – men husk at en nedlæggelse frigiver ressourcer, som kan bruges til andre og nye projekter med national rækkevidde.

Navn Et liv efter nytår? Mavefornemmelse
Litteratursiden Overlever Byder på masser af substantielt indhold som giver reel værdi for brugerne. Kernen af biblioteksvirksomhed: Inspiration til litteraturlæsning.
DotBot, Spørg Olivia Overlever Sympatisk og vellykket projekt. Bibliotekernes fremtid afhænger af børnene, og det ikke-kommercielle rimer godt på børn. Spørg Olivia er en god co-branding som hele biblioteksverdenen kan lære af.
Danske Billeder Overlever Rå data, som giver mening. Jo flere data der kommer jo bedre – og der bliver hele tiden digitaliseret og katalogiseret.
FINFO Overlever Integration er politisk set et populært emne og derfor overlever sitet nok uanset hvor effektivt eller ineffektivt det løser integrationsopgaven. Der er et redesign af sitet på vej, så mon ikke det i hvert fald får et år til at leve i.
Biblioteksvagten Overlever måske Kan overleve fordi servicen er til at forstå og umiddelbart giver mening – dog finder folk det nok naturligt at kontakte deres lokale bibliotek istedet. Og det er svært at konkurrere imod – især når lokalbiblioteker måske selv vil have de spørgsmål, der måtte komme ind. Det taler dog for servicen, at der er et udbredt netværk på tværs af Danmark – det kunne være en god del af fundamentet i Danmarks Digitale Folkebibliotek
E17 Overlever måske Det er et sympatisk projekt at lave en fokuseret tjeneste for syns- og læsehandicappede. Men er der virkelig tale om effektiv formidling? Er det ikke en selvfølge at alle danske biblioteker kan tilgås af syns- og læsehandicappede uden at de skal igennem en speciel portal?
Rejsebiblioteket Nedlægges Alt for specialseret portal. Samlinger af litteratur i lister kan kun forsvares økonomisk og formidlingsmæssigt hvis de flettes ind i bibliotekernes søgesystem eller bibliotek.dk som et generisk modul.
Musikbibliotek.dk Nedlægges Har ikke noget særligt substantielt indhold. Et tilfældigt nummer af Gaffa synes at have langt mere power. Vil måske blive bevaret fordi sitet repræsenterer et bredt samarbejde?
Juraport Nedlægges At vedligeholde linksamlinger i særlige portaler er alt for dyrt. Brug et generisk system til at samle på links eller brug Google. Linksamlingen er for bibliotekarer, ikke brugere.
Bibliotekernes Netguide Nedlægges Igen: At katalogisere websites virker ikke længere som et overbevisende koncept, også selvom man vil henvende sig til en snæver målgruppe af urutinerede netbrugere. Det nye “web 2.0″-initiativ hvor brugere selv kan katalogisere websider bringer heller ikke rigtigt sitet op i sværvægterklassen.

Jeg gætter sikkert forkert i mange tilfælde – du er meget velkommen til at komme med dit eget bud eller egen argumentation for eller imod fortsat støtte her i kommentarerne.


1
okt 07

Voresbibliotek.dk – direkte brugerinddragelse med potentiale

I dag blev voresbibliotek.dk officielt lanceret efter en uofficiel opvarmning i den forgangne uge. Websitet indhenter ideer fra biblioteksentusiaster i hele Danmark. Allerede nu er der kommet en hel del ideer på bordet som folk kan stemme på og kommentere. Selvom systemet aldrig vil blive repræsentativt, kan det være et reality call for biblioteksverdenen. Se f.eks. dette citat fra en diskussion:

det jo de “rigtige” film der tæller – al respekt for bibcast og andre tjenester.. det er bare ikke særlig interessant.

Voresbibliotek.dk er et godt eksempel på hvordan biblioteksverdenen virkelig kan bruge brugernes input og hvordan en online dialog kan foregå uden at bibliotekerne mister troværdighed. Projektet, bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen skal dog efter min mening være opmærksom på:

  • Bestemte typer af ideer med meget stort potentiale vil nok slet ikke komme frem i et system som dette. Eksempelvis har brugerne svært ved at artikulere behovet for state-of-the-art søgesystemer og andre ideer der kræver at man har dybdegående domænekendskab og teknologikendskab. Ideer om bibliotekers “mersalg” eller “merformidling” i forbindelse med søgesystemerne vil typisk heller ikke blive artikuleret eller viderudviklet i et system som dette – ord, tekst og sætninger er simpelthen ikke det bedste ideudviklingsredskab til formålet.
  • Systemet kan – som det er designet lige nu – have en selvforstærkende effekt. De mest populære ideer vises på forsiden og nye ideer har pga. designet en tendens til helt at blive overset. En ide jeg bragte frem for 5 dage siden har topscoret med 24 stemmer og det er (ud over at ideen naturligvis er genial!) måske fordi den lige nåede over 5 stemmer og dermed blev særligt promoveret via sin forsideplacering. Skal man se de nye ideer må man finde frem til fanen Nye ideer eller se de seneste i boksen til højre på forsiden. Et mere ligeligt fordelt layout ville måske være ønskværdigt.
  • Opfølgning og handling på de bedste ideer er essentiel. Bibliotekerne tager nu for alvor brugernes tid og engagement. Det er derfor essentielt, at der også følges op med handling – ellers vil bibliotekerne blive betragtet som useriøse og det vil hæmme troværdigheden. Der skal som minimum følges op på hvad status er på ideerne og der skal rapporteres på en let tilgængelig måde om hvorfor de gennemføres eller ikke gennemføres. Et glimrende eksempel på at brugerinddragelse og web 2.0 ikke blot er noget man har på et website, men er noget, som har massive konsekvenser for hele organisationens virkemåde og forretningskoncept.

Alt i alt er voresbibliotek.dk et rigtigt godt eksempel på hvordan man involverer brugerne og anvender dem som et aktiv i udviklingsarbejdet. Opret selv din ide, stem eller deltag i debatten.


12
jul 07

Kronik i Dagbladet Information: Bibliotekerne i en ny tid

Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:

I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.

Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.

Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.

Klar norsk strategi

Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.

Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.

Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.

Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.

DBC’s monopol

I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?

Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.

Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.

Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.

Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.


4
jul 07

Skiftetid

Fra 1. september er jeg ansat hos Creuna hvor jeg får titlen informationsarkitekt. Strategisk arbejde med webmediet og udadvendte aktiviteter som f.eks. foredrag bliver mine hovedaktiviteter.

Fra primært at arbejde med én organisation vil jeg komme til at arbejde med mange, i og med at jeg nu vil fungere som konsulent. Og så skifter jeg fra at arbejde i det offentlige til at arbejde i det private med de mange forskelle, som det medfører.

To et halvt år på Statsbiblioteket der fløj afsted

Mit job på Statsbiblioteket har været superspændende og jeg har arbejdet med opgaver, som har været både udfordrende og sjove. Jeg ser tilbage på to og et halvt år med bl.a.:

  • Min deltagelse i gennemførelsen af et feltstudie, som jeg fornemmer har haft stor påvirkning af den måde vi i dag ser brugerne på i biblioteksverdenen.
  • Arbejdet med at skabe Summa. Siden 2003 har vi vidst at søgesystemer til biblioteker er horribelt dårlige. Summa er nu en realitet og bliver fortsat kun bedre og bedre – jeg glæder mig til at se teknologien i brug på folkebiblioteker og andre steder.
  • Udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi for Statsbiblioteket.
  • Den seneste udfordring har været den kommende relancering af Statsbibliotekets website hvor jeg har skullet deltage i at træffe nogle ret hårde, men strategisk velovervejede beslutninger.

Spændende opgaver – det bliver dog sikkert mine mange gode kolleger på Statsbiblioteket, som jeg kommer til at savne allermest.

Forandringen

Årsagen til at jeg skifter job er simpel: Jeg kan godt lide forandring og nye udfordringer. Creuna har tilbudt mig et spændende job med opgaver og forhold som tiltaler mig meget. Jeg glæder mig derfor til at komme i gang med alle de nye opgaver som ligger og venter – og som jeg selv skal være med til at skabe.

Læn dig ikke for godt tilbage i stolen

Biblioteksverdenen slipper dog ikke så let af med mig. Jeg brænder fortsat for de danske biblioteker og I vil derfor også høre min stemme fremover. Det gælder både på denne blog og fremover også i helt nye sammenhænge. Hvem havde regnet med andet?


29
jun 07

Vinderkoncepter

Søren Merit og Trine Nielsen har skrevet bogen Vinderkoncepter. Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling. Den systematiserer hvordan virksomheder og organisationer kan være innovative og forandre sig. Bogen handler med andre ord om hvordan man kommer igennem en forandringsproces og ikke hvorfor eller om man skal forandre sig.

Læs dette citat og mærk fornemmelsen i maven når vi tænker på biblioteker som virksomheder:

Kotter peger på otte faktorer, som medvirker til, at virksomheder mislykkes med at gennemføre forandringer:

  • Organisationen er for tilfreds med sig selv og mangler erkendelse af nødvendigheden af forandringer.
  • Der mangler ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning til forandringerne.
  • Man undervurderer behovet for en stærkt inspirerende vision.
  • Manglende vedvarende kommunikation omkring forandringernes værdi for den enkelte medarbejder.
  • Umiddelbare forhindringer får lov at stoppe forandringstoget.
  • Man får ikke skabt hurtige og synlige positive resultater.
  • Man fejrer sejren for tidligt og glemmer at følge op.
  • Man undlader at forankre forandringerne grundigt i virksomhedens kultur.

Ovenstående indrammer vist ret godt det sidste halve års debat om biblioteksudvikling.

PS: Læg forresten mærke til at der nu er begyndt at dukke danske bogforsider op på bogurl.dk: Vinderkoncepter. Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling.