Nyhed fra Creative Commons: The British Library releases 3 million bibliographic records into the public domain using CC0
Esben Fjord (udviklingschef på Gladsaxe Bibliotek) kommenterer nyheden på sin Facebook-profil med ordene “Mon det også er meningen med Ting?“.
I øjeblikket tales der en hel del om databrønde og særligt én national databrønd, som f.eks. Danmarks Digitale Bibliotek og alle lokale bibliotekers søgesystemer kan basere sig på. Tanken om en databrønd stammer nok fra, at vi for længst har konkluderet, at brugerne grundlæggende foretrækker ét søgefelt og ét søgeresultat til alle de materialer, vi tilbyder. Det gør tanken om én databrønd meget nærliggende.
18. marts 2010 var en milepæl, og måske en kedelig en af slagsen. I hvert fald indtil man accepterer konklusionen og begynder at se fremad igen. DEFF var i færd med et udbud om en national databrønd til elektroniske artikler og e-bøger, men udbuddet blev annulleret på grund af de indkomne svar.
Ingen af de store internationale udbydere ville give hverken data eller metadata fra sig. Selvom udbuddet reelt havde været halvandet år i støbeskeen ville nogle måske mene, at man burde gå videre og arbejde endnu hårdere for at få virksomhederne til at afgive data. Men konklusionen er, at det bliver alt for dyrt og videre forsøg og forhandlinger vil være at ignorere forretningsmæssige realiteter.
Tanken om at frigive data, så biblioteker selv kan kontrollere dem fuldt ud, lever selvfølgelig videre og kan give mening i visse sammenhænge. Men bibliotekerne må endegyldigt acceptere, at vi ikke i noget der ligner nær fremtid kan etablere et enkelt sted, som den danske biblioteksverden kan få alle sine data fra.
Når man først har accepteret denne realitet, ser verden pludselig anderledes ud, men målet om at præsentere ét samlet søgeresultat for brugerne har vi sådan set stadig. De tekniske udfordringer er blot anderledes og måske større – i hvert fald nye for mange. Vi skal kunne formulere nye krav til dataleverandører og f.eks. bede om tf-idf-vægte så vi alligevel kan flette data sammen i et søgeresultat og huske at formulere krav til API’er, der lader os vise, men dog ikke indeksere, data i vores egne webomgivelser.
Tænker vi videre, er det (desværre) åbentlyst, at én central database med alt biblioteksmateriale ikke er en mulighed. Slet ikke i en tid, hvor begreber som cloud computing er hverdagssnak. E-bøgerne og e-tidsskrifterne var det første, store søm i kisten, men der er adskillige eksempler, som peger i samme retning.
Vi har før indset, at inkorporation af data fra Bibliotekernes Netmusik kunne give os juridiske problemer, fordi musiktracks skifter ejerforhold. Pludselig er dataene på bibliotekernes sites ikke opdaterede, og det har vist sig at bringe bibliotekerne i fare for sagsanlæg (hård virkelighed, men virkelighed). Her har der altså i praksis vist sig store argumenter for at dataejere kontrollerer de data og metadata, som de har ansvar for.
Samme situation har vi sådan set med visse data, der er bibliotekernes “helt egne”. På Statsbiblioteket optager vi f.eks. al dansk radio og tv og arkiverer det digitalt på baggrund af pligtafleveringsloven. Denne ordning betyder, at dataene ikke må forlade Statsbibliotekets servere. Tv og radio-programoversigterne kan selvfølgelig eksporteres til en central databrønd – men i øjeblikket ser man på, hvordan selve optagelserne i form af billeder og lyd (og altså ikke kun programoversigterne) kan gøres søgbare og give nye og brugbare indgange til materialet – metadata og data smelter altså mere og mere sammen og besværliggør en central databrønd. Ligeledes vil man gerne kunne vise brugerne “snippets” eller “previews” af udsendelserne – atter et eksempel på, at data og metadata efterhånden har en flydende grænse, som skaber ophavsretsproblemer så snart man vil begynde at distribuere data til andre servere.
Mange flere eksempler peger i retning af, at én central databrønd til alle “biblioteksdata” ikke bliver virkelighed nogensinde på grund af jura og forretning. Hertil kommer i øvrigt de ressourcer, det kræver at holde en databrønd velstruktureret og opdateret, hvis den skal give brugbare og relevante resultater.
Målet er dog, for mig at se, stadig det samme: Vi skal servicere brugerne på en inspirerende, relevant og effektiv måde – den tekniske løsning og vejen derhen er nu blot en anden.
Da verden i dag på dette punkt ser meget anderledes ud end for et halvt år siden, og da vi mangler mange svar og måske mangler at stille de rigtige spørgsmål, afholdes tirsdag 8. februar 2011 en konference om emnet. Konferencen hedder The Well Conference, og du kan tilmelde dig og læse mere på www.well11.dk.
Gyldendal skriver i dag:
I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.
Og videre fremgår det:
Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.
Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.
Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.
Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.
Netop som vi taler om at digitalisere alle danske bøger, kommer der substantielt indspark til hvordan det ophavsretslige skal kringles, hvis projektet nogensinde skal realiseres.
Statsbibliotekets Harald von Hielmcrone har udgivet et opklarende dokument til en høring af en ophavsretslovsrevision (den var jeg så ikke lige klar over var i gang).
Harald konkluderer, at indgåelse af aftaler med ophavsretshavere er den pragmatiske vej frem. Men:
Bibliotekernes måske største problem i forbindelse med indgåelse af aftaler [...] er nemlig at modparten består af forskellige typer rettighedshavere, at disse ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser, og at alle rettighedshaverorganisationer skal tiltræde aftalen.
Forslaget er derfor, at bibliotekerne betaler et vederlag for den brug der er af de digitale materialer – og for at holde sig gode venner med forvaltningsselskaberne, skal der også betales i de tilfælde hvor rettighedshaveren ikke kan findes (modsat udenlandsk praksis).
Gud ske tak og lov slås det lige igen fast at DRM er en modsætning til god formidling:
Men hvis DRM-systemet forhindrer en normal udnyttelse af værket, bliver de fravalgt af brugerne, og bibliotekernes interesse for at købe dem kølnes tilsvarende. Værkerne må kunne indgå i den kontekst, brugeren anser for normal for den pågældende type værker, det være sig en mobil medieafspiller eller den digitale arbejdsplads. Den svage start på Netmusik.dk er et godt eksempel på, at produktet ikke kunne bruges på en måde, som brugerne fandt naturlig.
Jeg er dog ikke enig i alt hvad dokumentet siger. Den omtalte Copydan-prissætning af elektroniske artikler er udtryk for en husmandslogik som ikke har nogensomhelst sammenhæng i en digital verden:
Vi ser stadig eksempler på, at vederlagskrav virker vilkårlige, af typen “tænk på et tal” [...] Som eksempel på forståelig vederlagsfastsættelse vil jeg nævne vederlaget for elektronisk forsendelse. Copydan foreslog, at vederlaget skulle svare til den sparede porto.
Selvfølgelig skal prisen være langt lavere når vi taler om digitalt materiale – og nej, der er ingensomhelst sammenhæng mellem en sparet portoudgift og prisen på en digital artikel udover at Copydan har set sit snit til at spise det budget, som i forvejen var sat af til artikler.
Jeg kunne i øvrigt savne, at man fremhævede muligheden for at digitalisere hele dyngen af dansk litteratur med det mål at bevare den, indeksere den digitalt, gøre den søgbar og vise digitale uddrag af den i søgeresultater og previews. Så kan den fulde tilgængeliggørelse altid komme bagefter. Efter min overbevisning er det allerede tilladt ifølge ophavsretsloven – men der er ikke så mange der tænker over det. Så bare kom i gang med at scanne.
I dag blev voresbibliotek.dk officielt lanceret efter en uofficiel opvarmning i den forgangne uge. Websitet indhenter ideer fra biblioteksentusiaster i hele Danmark. Allerede nu er der kommet en hel del ideer på bordet som folk kan stemme på og kommentere. Selvom systemet aldrig vil blive repræsentativt, kan det være et reality call for biblioteksverdenen. Se f.eks. dette citat fra en diskussion:
det jo de “rigtige” film der tæller – al respekt for bibcast og andre tjenester.. det er bare ikke særlig interessant.
Voresbibliotek.dk er et godt eksempel på hvordan biblioteksverdenen virkelig kan bruge brugernes input og hvordan en online dialog kan foregå uden at bibliotekerne mister troværdighed. Projektet, bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen skal dog efter min mening være opmærksom på:
Alt i alt er voresbibliotek.dk et rigtigt godt eksempel på hvordan man involverer brugerne og anvender dem som et aktiv i udviklingsarbejdet. Opret selv din ide, stem eller deltag i debatten.
Statsbiblioteket har lanceret et nyt website som i forhold til den tidligere version har gennemgået en væsentlig oprydning. Det er skiftet til CMS’et Plone der er den direkte anledning til forandringen.
Forsiden af det nye site er designet til at håndtere de vidt forskellige målgrupper, som Statsbiblioteket henvender sig til:
En række gamle systemer er stadig at finde bag nogle links, men der arbejdes på langsomt at få oparbejdet et konsistent look over hele linjen.
Den allerstørste forandring kan tilskrives det der sker bag kulisserne: Fra at vedligeholdelsen har været central, er den nu distribueret ud til en lang række indholdsleverandører i hele organisationen. Desuden er prioriteringen af indholdet baseret på en kommunikationsstrategi udarbejdet med basis i viden om målgruppernes adfærd og behov – det er også en svær øvelse som Statsbiblioteket dog har vægtet meget højt.
Der er tale om et clean website som helt sikkert vil udvikle sig. Det allermest interessante synes jeg stadig er det, som er bag søgefeltet og som ikke har noget med Plone i sig selv at gøre. Det er her det store formidlingspotentiale for en virksomhed som Statsbiblioteket ligger. Godt at Summa stadig er under udvikling.
Se websitet eller læs lidt om relanceringen.
Dagbladet Information har skiftet CMS og benytter lejligheden til at lægge deres webstrategi radikalt om. 10 års artikler er nu frit tilgængelige og den kommentarfunktion som efterhånden virker uundgåelig på avissites er endelig kommet til.
Set fra mit synspunkt er der en meget konkret bonus ved frigivelsen af data. Henover sommeren bragte jeg en kronik om bibliotekerne i en ny tid. Jeg valgte også at publicere kronikken her på bloggen og det gav en del kommentarer, hvilket jeg synes var en god ting. Ugen efter valgte Jens Thorhauge at replicere med en ny kronik – men det var kun muligt for abonnenter af avisen at læse den og der var ingen funktioner til at debattere teksten hvis man endelig fik adgang til den. Det var lidt ærgerligt, for mange ville gerne fortsætte debatten.
Nu kan enhver læse og kommentere Thorhauges kronik side om side med min kronik – og alle andre artikler fra Information. I kraft af det digitale medies natur betyder det at en debat ikke begrænses af at der kun er plads til få svar og svar-på-svar. Med andre ord bliver det sværere at lukke en debat, der stadig er væsentlige uafklarede og interessante forhold i.
I øvrigt er der bonuspoint til Information for at have implementeret to meget åbne former for delbarhed: Frigivelse af artiklerne i helhed OG permanente, korte URL’er.
Jeg var i dag til en lille open source release party for den software, som anvendes på netarkivet.dk. Softwaren er nu så gennemarbejdet, at den kan frigives til offentligheden. Der er andre lande end Danmark som er interesserede i at dybdehøste deres del af internettet til bevaring for eftertiden – så jeg tror at det bliver en god eksportvare.
Jeg synes det er lidt sejt at Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket sammen har lavet noget, som efter al sandsynlighed vil blive brugt mange forskellige steder i verden.
En oplagt bi-effekt er, at de to biblioteker med denne begivenhed har viden om og evne til at open source software i al almindelighed. Det er en god ting, da “open source” rimer godt på “biblioteker”. Næste open sourcing som jeg har kendskab til fra biblioteksverdenen er Summa-søgeteknologien.
På årets Reboot-konference som for længst er overstået, fortalte Jaikus grundlægger Jyri Engeström om forskellige parametre, som han fandt vigtige for sociale nettjenester. Han skelnede bl.a. mellem forskellige former for delbarhed (sharability). I disse tider taler vi meget om at brugerne skal kunne dele online-materialet med det mål at kunne remixe det. Men hvad er delbarhed egentlig?
Hvis brugerne skal blogge, skrive, korrespondere om dit materiale, skal de som minimum kunne linke til det.
Et permalink betyder “permanent link” og det gælder for de næste par timer, år og årtier. Lavede du et link til en bog i Amazon.com i 1999 virker linket stadig i dag. Bl.a. derfor dukker Amazons stamsider om bøger så højt op i Google.
Fremgår der ord som “session-id” eller laaange koder i dine URL’er er det ofte et signal om, at de har en kort levetid.
YouTube og Flickr bruger korte URL’er som har holdt lige siden starten. URL’erne er ikke særligt deskriptive, men til gengæld er de korte så de ikke knækker hvis du sender dem i en e-mail:
http://youtube.com/watch?v=0SBR8XmE4PA
http://www.flickr.com/photos/hofman/683106951/
Bogurl.dk har eksemplarisk korte og permanente URL’er:
http://bogurl.dk/isbn/8778872863
Bibliotek.dk, en række CMS’er og forskellige bibliotekssystemer anvender ikke permanente URL’er. I flere tilfælde skal man i hvert fald være tekniker og finde et specialværktøj for at danne URL’en.
Thumbnails eller miniatureudgaver er en form for tilgængeliggørelse du kan bruge, når du ikke kan stille den fulde udgave til rådighed. Polfoto sælger fotos til professionel brug – men hvis ikke man kan se et billede først, vil man ikke købe det. Derfor tilbyder de en miniatureudgave som man kan se inden man går til købeprocessen.
Amazon.com har deres egen form for miniatureudgave. Du kan i mange tilfælde kigge udvalgte sider af bogen igennem og i 99,9% af tilfældene se bogforsiden. Det øger villigheden til at købe bogen, fordi man bliver sikrere i sin beslutning.
Netmusik.dk lader brugeren lytte til et 30 sekunders klip af musikken uden at det “koster” noget. Det samme gør iTunes-butikken uden beregning. Det er også en form for miniature-udgave som er højest brugbar.
Man kan se thumbnails og previews som gode muligheder, men nogle vælger også at betragte dem som crippleware.
Den mest ekstreme form for delbarhed er at tilbyde de faktiske filer. En del webtjenester har faktisk succes selvom de ikke tilbyder de faktiske filer, men mit gæt er, at vi vil se at flere og flere tilbyder brugerne filer til fri download uden kvalitetsbegrænsninger. Efterhånden finder virksomheder nemlig ud af, at man f.eks. kan tjene pengene på konsulentydelser eller oplevelser frem for det klassiske materiale – eller også bliver de tvunget til det fordi andre aktører tager over og tilbyder materialet frit.
Eksempler:
Antieksempler:
Niveauet af delbarhed lægges efter min erfaring ofte fast meget tidligt i et projekt – hvad enten det sker bevidst eller ubevidst.
Tænk på det projekt eller den service du sidder og arbejder med lige nu: Hvor delbar er den for brugerne?
Politiken bringer historien om, at DR nu har gennembrud i sine planer om at tilgængeliggøre deres arkiv over tv i digital form:
På bare fire måneder er det lykkedes at gøre, hvad man intet andet sted i verden har haft held med – nemlig at samle alle rettighedshavere og få deres accept af en samlet aftale.
Sådan en historie gør mig glad. Måske skulle nogen i biblioteksverdenen tale med nogen fra DR om, hvordan man skaber forandring på så kort tid?