Innovation


1
okt 07

Voresbibliotek.dk – direkte brugerinddragelse med potentiale

I dag blev voresbibliotek.dk officielt lanceret efter en uofficiel opvarmning i den forgangne uge. Websitet indhenter ideer fra biblioteksentusiaster i hele Danmark. Allerede nu er der kommet en hel del ideer på bordet som folk kan stemme på og kommentere. Selvom systemet aldrig vil blive repræsentativt, kan det være et reality call for biblioteksverdenen. Se f.eks. dette citat fra en diskussion:

det jo de “rigtige” film der tæller – al respekt for bibcast og andre tjenester.. det er bare ikke særlig interessant.

Voresbibliotek.dk er et godt eksempel på hvordan biblioteksverdenen virkelig kan bruge brugernes input og hvordan en online dialog kan foregå uden at bibliotekerne mister troværdighed. Projektet, bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen skal dog efter min mening være opmærksom på:

  • Bestemte typer af ideer med meget stort potentiale vil nok slet ikke komme frem i et system som dette. Eksempelvis har brugerne svært ved at artikulere behovet for state-of-the-art søgesystemer og andre ideer der kræver at man har dybdegående domænekendskab og teknologikendskab. Ideer om bibliotekers “mersalg” eller “merformidling” i forbindelse med søgesystemerne vil typisk heller ikke blive artikuleret eller viderudviklet i et system som dette – ord, tekst og sætninger er simpelthen ikke det bedste ideudviklingsredskab til formålet.
  • Systemet kan – som det er designet lige nu – have en selvforstærkende effekt. De mest populære ideer vises på forsiden og nye ideer har pga. designet en tendens til helt at blive overset. En ide jeg bragte frem for 5 dage siden har topscoret med 24 stemmer og det er (ud over at ideen naturligvis er genial!) måske fordi den lige nåede over 5 stemmer og dermed blev særligt promoveret via sin forsideplacering. Skal man se de nye ideer må man finde frem til fanen Nye ideer eller se de seneste i boksen til højre på forsiden. Et mere ligeligt fordelt layout ville måske være ønskværdigt.
  • Opfølgning og handling på de bedste ideer er essentiel. Bibliotekerne tager nu for alvor brugernes tid og engagement. Det er derfor essentielt, at der også følges op med handling – ellers vil bibliotekerne blive betragtet som useriøse og det vil hæmme troværdigheden. Der skal som minimum følges op på hvad status er på ideerne og der skal rapporteres på en let tilgængelig måde om hvorfor de gennemføres eller ikke gennemføres. Et glimrende eksempel på at brugerinddragelse og web 2.0 ikke blot er noget man har på et website, men er noget, som har massive konsekvenser for hele organisationens virkemåde og forretningskoncept.

Alt i alt er voresbibliotek.dk et rigtigt godt eksempel på hvordan man involverer brugerne og anvender dem som et aktiv i udviklingsarbejdet. Opret selv din ide, stem eller deltag i debatten.


21
aug 07

Biblioteksstyrelsen ændrer høringsformen for Bibliotek.dk

Sidste år var vi fem biblioteksentusiaster (i visse kredse nu kaldet “de 5″), som gav et alternativt høringssvar på udviklingsplanerne for Bibliotek.dk. Høringssvaret brød rammerne som normalt er meget detaljeorienterede.

Den årlige høring er i november og Biblioteksstyrelsen har nu annonceret en række ændringer i høringsformen, som ikke blot gør høringssvar som vores acceptable men ligefrem at foretrække. Det vil øge fokus på strategisk klarhed fremfor uvigtige detaljer der ikke kan kategoriseres som udvikling. Hovedpunkter er:

  • Friere form med fokus på forklaring og ikke nødvendigvis et konkret færdigt projekt. Man kan f.eks. henvise til lignende implementeringer i andre systemer.
  • Der efterlyses konkrete projektforslag.
  • Nye projekter og nye ideer vurderes løbende af Biblioteksstyrelsen. Hvis der er meget nyt i en foreslået aktivitet, kan det komme til høring (af større eller mindre art) i biblioteksoffentligheden inden beslutning.
  • Beløbsstørrelser er ikke fastlagt på forhånd, men det indikeres om et projekt er stort eller småt.

Der står ikke direkte om Biblioteksstyrelsen vil bryde DBC’s monopol på bibliotek.dk-arbejde. Jens Thorhauge har dog senest udtalt følgende i sin kronik:

Hofman synes ikke, det går hurtigt nok, og han mener det skyldes Dansk BiblioteksCenters udviklingsmonopol. Men det er jo Biblioteksstyrelsen der er ansvarlig for udviklingen af bibliotek.dk. [...] Det har været foreslået, at vi overlod udviklingen af bibliotek.dk til nogle unge vakse udviklere, som ikke behøvede at spørge bibliotekerne, men bare kunne kaste sig ud i at realisere deres idéer – og få meget mere smæk for skillingen end Dansk BiblioteksCenter kan levere. Svaret er: Vi går gerne i dialog, men vi vil fastholde at det sker i samspil med bibliotekerne [mine fremhævninger]

Sammenholdt med den radikale omlægning af høringsformen vil jeg opfordre alle interesserede til at komme med interessante projektforslag – kan man levere et solidt og gennemtænkt forslag er der basis for forandringer. Jeg er selv ung og rimelig vaks – og jeg synes i øvrigt også at et projekt skal ske i samspil med bibliotekerne.

Biblioteksstyrelsens omstillingsevne bør belønnes med nogle gode høringssvar.


6
aug 07

The Copenhagen Project: Hvordan skal informavorens killer-applikation se ud?

Jeppe Kabell (24-årig studerende på RUC) og Thomas Madsen-Mygdal (behøver ingen introduktion) har startet The Copenhagen Project som vil undersøge hvordan vi som mennesker kan holde os up-to-date med hvad der sker i verden, hvordan vi skaber mening og hvordan vi opbygger tillid i den digitale verden. Formålet er at give inspiration til nye værktøjer og informationsstrukturer som endnu ikke er opfundet.

En hovedaktivitet i projektet er at interviewe en række interessante personer, der har noget at sige om teknologi, information og mennesker. F.eks. David Weinberger, Doc Searls, Tor Nørretanders og Tøger Seidenfaden. Hertil vil det åbne projekt undersøge en række teknologier, f.eks. RSS-læsere og udvalgte websites.

Kom selv med forslag

En vigtig pointe er at interesserede kan komme med forslag til alle sider af projektet. Jeg vil selv foreslå at interviewe “superbrugere” som ikke er it-udviklere eller lignende. Det kunne være ret interessant at få information om hvordan sådanne folk uden for branchen håndterer information.

Hypotesen i projektet er, at vi allerede har en række værktøjer der hjælper os med at samle viden og udtrække mening af den. Værktøjerne er dog stadig umodne og bygger ofte på metaforer fra den analoge virkelighed. Det er derfor spændende at se på, om vi kan frembringe nye værktøjer som forbedrer håndteringen.

Duplikat af mig selv

Det eneste der bekymrer mig ved projektet er, at Jeppe Kabell lader til at ligne mig selv skræmmende meget i interesser og ikke mindst i måden han beskriver sig selv på. [Update: siden er væk og der er desværre ingen Google cache eller arkiveret udgave i webarchive.org - men det var heller ikke så vigtigt igen] Men mon ikke det bliver spændende at følge med i projektet alligevel :-)

PS: Informavor er et udtryk jeg selv gravede op af gemmerne. Ordet navngiver vist meget godt den målgruppe, som i sidste ende vil tage projektets slutprodukter til sig.

PPS: Og ja, jeg er tilbage fra ferie i Italien.

Se også Announcing the Copenhagen Project.


12
jul 07

Kronik i Dagbladet Information: Bibliotekerne i en ny tid

Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:

I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.

Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.

Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.

Klar norsk strategi

Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.

Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.

Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.

Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.

DBC’s monopol

I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?

Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.

Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.

Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.

Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.


29
jun 07

Vinderkoncepter

Søren Merit og Trine Nielsen har skrevet bogen Vinderkoncepter. Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling. Den systematiserer hvordan virksomheder og organisationer kan være innovative og forandre sig. Bogen handler med andre ord om hvordan man kommer igennem en forandringsproces og ikke hvorfor eller om man skal forandre sig.

Læs dette citat og mærk fornemmelsen i maven når vi tænker på biblioteker som virksomheder:

Kotter peger på otte faktorer, som medvirker til, at virksomheder mislykkes med at gennemføre forandringer:

  • Organisationen er for tilfreds med sig selv og mangler erkendelse af nødvendigheden af forandringer.
  • Der mangler ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning til forandringerne.
  • Man undervurderer behovet for en stærkt inspirerende vision.
  • Manglende vedvarende kommunikation omkring forandringernes værdi for den enkelte medarbejder.
  • Umiddelbare forhindringer får lov at stoppe forandringstoget.
  • Man får ikke skabt hurtige og synlige positive resultater.
  • Man fejrer sejren for tidligt og glemmer at følge op.
  • Man undlader at forankre forandringerne grundigt i virksomhedens kultur.

Ovenstående indrammer vist ret godt det sidste halve års debat om biblioteksudvikling.

PS: Læg forresten mærke til at der nu er begyndt at dukke danske bogforsider op på bogurl.dk: Vinderkoncepter. Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling.


20
jun 07

Århus’ nye fremtidsbibliotek: Multimediehuset

Luk øjnene og drøm om fremtidens bibliotek. Du har 419 mio. kr at gøre med, borgerinddragelse er i centrum, grunden på havnen er skaffet og der er åbning i 2014. Åbn øjnene igen og erfar at du ikke drømmer. I Århus er disse ting virkelighed i form af den proces om det fremtidige hovedbibliotek og borgerservice-enhed som allerede har været under aktiv udvikling blandt en lang række medarbejdere i en del måneder. Det nye er, at der nu er masser af information at hente om projektet og det er officielt at man aktivt inddrager brugerne i processen ligesom det også er en kendsgerning at pengene er bevilget.

Fordi det kan give inspiration (og selvfølgelig for at sende et stærkt signal om åbenhed) beder biblioteket om billeder fra brugerne, der kan inspirere til multimediehusets udvikling. Tagger du således et Flickr-billede med multimediehuset, dukker det op på multimediehusets website og vil blive brugt til inspiration i den videre proces. Jeg har lagt mine fire første billeder op og har været lidt grundig med et par kommentarer. Jeg kan forestille mig at jeg lægger flere op – også blot nogle der kun har tags på, som så kan blive brugt mere frit i inspirationsprocessen.

Så kan jeg endda se at jeg har ét billede “ufrivilligt” offentliggjort – det er en skitse af fremtidens bibliotek fra mit køleskab som min kæreste har lagt på. Indrømmet – det er nørdet at lave prototyper af fremtidens fysiske bibliotek midt i mellem at man hakker løg og tilbereder fisk i køkkenet.

Læs mere om det spændende projekt på www.multimediehuset.dk. Det bliver uhyre spændende at følge processen og ikke mindst at se det endelige resultat.


10
jun 07

Hvordan gør svenskerne? Interview med Daniel Andersson, Biblioteket.se

Daniel Andersson er konceptansvarlig for Biblioteket.se, som er Stockholms Stadsbiblioteks spændende bud på et tidssvarende netbibliotek med direkte brugerpåvirkning og en lang række spændende funktioner. Jeg har interviewet ham om indholdet, processen og udfordringerne – læs her de interessante tanker som sætter det danske udviklingsarbejde i perspektiv.

1. Biblioteket.se kan ses i en testudgave og det ser rigtigt spændende ud. Hvor langt er I?

Vi har afsluttet betatestperioden så i dag kan kun personalet logge ind som brugere. Vi har fortsat diskussioner om slutresultatet med vores leverandør. Det ser lyst ud, men jeg kan fortsat ikke give nogen eksakt dato for en release.

Læsernes favoritter

2. Hvad er omfanget af jeres system? Er det et system, som vil servicere alle biblioteksbrugere i Sverige?

Nej, ikke som det er tænkt nu, foreløbig er det Stockholms Stadsbiblioteks website. Men der har siden begyndelsen været grundige tanker om hvordan vi skal kunne samarbejde og dele information med flere biblioteker i Sverige og måske endda internationalt. Vi satser på at starte et projekt hvor vi samarbejder med Boktips.net for at udveksle data. Vi kommer også til at lave APIer til vores “merværdi” (brugernes og redaktionens) og forhåbentlig får vi også ressourcer til foråret til at integrere flersproglige informationer fra interbib.se. Det er dog et problem i Sverige at der ikke er nogen national samlende organisation, specielt når det vedrører samarbejder, standarder og IKT. Fælles udvikling af nye funktioner og standardisering/ejerskab/kontrol af den nye information som genereres på nye bibliotekswebites som f.eks. stemmer, anmeldelser og tags burde stå højt på dagsordenen.

3. I lægger en ny grænseflade ovenpå jeres gamle bibliotekssystem. Hvad er det for et system og hvordan lykkes det jer rent praktisk og teknisk at lægge en ny grænseflade ovenpå?

Hele websitet og de nye funktioner er bygget udenfor bibliotekssystemet, delvist ovenpå et CMS, men anvender informationen fra den gamle OPAC via API’er som Axiell (Bookit, Libra m.fl. = 90% af folkebibliotekerne i Sverige) har tilgængeliggjort i et samarbejdsprojekt med os. I dag har vi adgang til ca. 95% af data og funktioner fra bibliotekssystemet hvilket er godt men ikke tilstrækkeligt. De gamle OPAC-funktioner er ikke specielt udviklede, dels fordi fokus ikke har været på det i projektet og dels fordi vi fortsat er fuldstændigt afhængige af bibliotekssystemets underliggende funktioner og informationshåndtering. Sortering på relevans, indkøbsdato, medietype, format, sprog, etc. står fortsat højt på ønskelisten sammen med stavekontrol og forbedret fejlhåndtering og brugervenlighed.

Læsernes stemmer

4. Hvordan er jeres bemanding? Fortæl lidt om hvordan sammensætningen af bibliotekarer, dataloger og andre faggrupper er i jeres projekt.

Det er et lille hold i kernen, man kan sige at vi er en blanding af mediepædagoger, systemkyndige, kreative, litteraturkyndige, bibliotekarer, kunstnere, projektledere, ideudviklerer, forandringsledere og designere, fordelt på, lige nu, fire personer. I snit har vi været 1,5 projektledere. Det vigtigste er nok at vi har haft et udefra-perspektiv på virksomheden, vovet at stille alle de dumme spørgsmål og siden foreslået alternativer. Personalet (150 af 450 ansatte) har været engageret længe med at skrive i de forskellige værktøjer som findes:

  1. Temaer og lister som er artikler og sammensætninger indenfor forskellige emner med henvisninger til udvalgte medier og internetressourcer samt mulighed for at brugerne kan diskutere.
  2. Mediebeskrivelser som er den beskrivelsende tekst som altid kan ses på f.eks. en bogs side.
  3. Angive relationer mellem medier med værktøjet “Lignende”. Disse relationer baseres på vores tavse viden, dvs. hensigten er ikke at kortlægge de åbenlyse relationer mellem medierne, men f.eks. relationer som “tone”, “følelse” eller en anden rød tråd. Disse repræsenteres på de respektive mediers sider under “Lån mere/lignende”.
  4. Halvdelen af skribenterne er primært biblioteksredaktører som har ansvaret for sit lokale (fysiske) biblioteks præsentation, billeder, åbningstider, tekster, etc.

Lån lignende materialer

5. Hvordan træffer I beslutninger om hvilke features I implementerer i Biblioteket.se?

Der har været en del diskussioner omkring nogle funktioner, f.eks. afstemninger, prisoplysninger og det at lukke brugerne ind i systemet. Der findes næsten altid brugere som kan mere end personalet og det er indlysende at denne indsigt giver spørgsmål og en vis uro. Der har sågar været argumenter om at det er populistisk eller kommercielt, men jeg synes at denne type argumenter svækkes en hel del, hvis man ræssonnerer lidt over vores arbejdsopgave og når man ser at vi anvender disse funktioner på en måde som gavner både virksomheden og brugerne.

6. Hvad er det allerbedste ved jeres projekt efter din mening?

At vi endelig kan handle, det er et første skridt mod et tidssvarende bibliotek, for mig er dette indlysende funktioner for biblioteket på nettet. Jeg håber også at mødet i nye kanaler nu bliver centralt – vi kan så utroligt meget i bibliotekerne og det gælder også brugerne, kan vi mødes omkring vores passioner og interesser, så vil biblioteket blive opfattet som en ny dimension.

7. Hvad er den største udfordring som I har for jer?

Åh, rejsen har været lang, jeg påbegyndte idearbejdet og kravspecifikationen allerede i 2003 i et andet projekt. Det er jo lidt af en milepæl vi (snart) er nået. Det er først nu at vi for alvor kan begynde at arbejde med biblioteket på nettet. Listen over ny- og videreudviklingsprojekter er lang, men måske kan det hele opsummeres med:

  • at sætte sig tilstrækkeligt ind i virksomheden, systemet, informationen, rutinerne, processerne, etc. for at man kan definere og bygge de funktioner som vi har brug for.
  • at sprede tankerne, ideerne og værktøjerne internt i virksomheden
  • at bygge sammen med organisationen – ikke ved siden af.
  • at sørge for at det hele endelig bliver lanceret :-)

Du kan se en gennemgang af diverse features på Biblioteket.se på Flickr eller selv browse rundt i betaudgaven på Biblioteket.se.


8
jun 07

Innovation i kilometermål

Henrik Hermann skriver en eftertænksom bagside-tekst i seneste nummer af Bibliotekspressen (pdf):

Innovation er vigtigt, det er vigtigt at forny sig – skabe sig en unik position. Men strategi er lige så vigtigt – det er fint at etablere sig som de første i Second Life, det er fint at storme frem. Men hvad med strategien for de næste 4-5 år. Med faldende udlånstal og stigende adgang til mere og mere – men alligevel ikke nok – via internettet. Hvordan får bibliotekerne åbnet for den helt rigtige Blue Ocean Strategy, altså får sig placeret i en helt unik position – som de har haft i mange år, men som nu synes truet.

Jeg er enig. Vi mangler en klokkeklar og overbevisende strategi. Men det er virkeligt svært for bibliotekerne at positionere sig i denne forandringstid.


6
jun 07

Universel søgning og rigere muligheder for forslag

Jeg har indgået et lille samarbejde med Lorcan Dempsey. Hermed får du således et spændende blogindlæg oprindeligt skrevet af Lorcan oversat til dansk – det er nemlig så meget i min egen ånd, at der ikke var nogen grund til at jeg skrev det selv. Lorcan er strateg på OCLC. Han er kendt for at have en dyb indsigt i teknologi, brugeradfærd og biblioteksbrug.

Google-søgegrænseflade

Der har været en del diskussion af Googles arbejde med at udvikle en fælles søgegrænseflade til forskellige services (blogsøgning, bogsøgning, YouTube-videoer, etc) så blogs, videoer, bøger, kort, etc. dukker op i søgeresultater efter Google-forsidens søgefelt.

Denne udvikling lyder simpel, men er det ikke. Ifølge Google selv er det resultatet af mere end 2 års arbejde for 100 ingeniører, som har været involveret i at modificere virksomhedens softwareplatform. (Google takes search to next level, Guardian Unlimited Business)

Den seneste udvikling er et stort skridt, da rangordning er af stor vigtighed for Google og de forskellige rangordningsmodeller som anvendes på de forskellige services. De første tegn på integration viser sig nu og der vil trinvist dukke mere og mere op i brugergrænsefladen.

Googles vision for universel søgning er ultimativt at søge på tværs af alle virksomhedens indholdskilder, sammenligne og rangordne informationen i real time og levere et enkelt, samlet søgeresultat som tilbyder brugerne præcist hvad de leder efter. Fra i dag begynder Google at inkorporere information fra forskellige separate kilder – videoer, billeder, nyheder, kort, bøger og websites – i et enkelt sæt resultater. I første omgang vil ideen om det universelle søgeresultat være at se som små ændringer. Over tid vil brugerne anerkende de ekstra typer af indhold som er integreret i søgeresultatet i takt med at virksomheden rykker frem mod at levere en altomfavnende søgeoplevelse. (Google Press Center: Press Release)

Eksperimenter med visning af data

På samme tidspunkt som disse forandringer introduceres, har Google lanceret nogle eksperimentelle funktioner i Google Labs-området. De inkluderer visning af resultater i en tidslinje og på et kort. Det er interessant nok også nogle services som tilbyder ekstra navigationsmuligheder baseret på søgeresultaterne. Det inkluderer søgenavigation til venstre og kontekstuel søgenavigation til højre.

Alt dette er interessant. Det bliver spændende at se hvordan de håndterer en stor forandring som har en signifikant påvirkning af den centrale brugeroplevelse af Google og hvordan de vil leve op til løftet om integrering af de mange datakilder.

Google er under forandring

Nogle gange taler vi om Google-søgemaskinen som om den er noget fastlåst: Vi ved hvad den gør og hvordan den virker. Den opfattelse ser vi i særdeleshed i diskussioner hvor biblioteksoplevelsen sammenlignes med Google-oplevelsen der bliver betragtet som noget der vil fortsætte for evigt i sin nuværende form. Prøv imidlertid at se hvad de har gjort med Google Booksearch og se hvor stor en forandring den har undergået. Vi ved ikke hvordan Google vil være om tre år – kun at den ikke vil være som i dag.

Ekstra navigationsmuligheder – efter søgeresultatet

Hvad jeg finder allermest interessant af disse tendenser er den gradvise overgang til at introducere ekstra navigationsmuligheder. Vi er vant til at høre folk snakke om “det simple søgefelt” som et mål. Men et simpelt søgefelt er kun en del af Googles formel. Pagerank har været et meget vigtigt element i opnåelsen af en god brugeroplevelse og effektiv placering af reklamer er vigtig for deres forretningsmodel. I takt med at vi bevæger os over i sammensmeltede resultater med blandede materialetyper bliver en enkelt rangordnet liste mindre brugbar, mens andre navigationselementer bliver mere vigtige. Vi ser Google eksperimentere med at indsnævre efter materialetype, navigere efter relaterede termer, tilbyde relaterede søgninger, og så videre. Basalt set miner de deres data for at tilbyde en rigere mulighed for forslag end de har haft tidligere. Søgningen starter godt nok med det simple søgefelt, men hertil kommer så en lang række muligheder baseret på resultaterne.

Et mønster i navigationsdesign – også for biblioteker

Vi kan se at der er tale om et mønster i interaktionsdesign. Et enkelt startsted der peger ind i et rigt navigationsrum. Vi ser det i vores bibliotekskataloger hvor vi tænker på hvordan vi bedre kan udnytte strukturen af data til at lave navigérbare relationer (facetter, klynger, sammensmeltning af poster der repræsenterer samme værk, etc). På denne måde følger brugeren datastier som præsenteres efter en indledende søgning frem for at skulle træffe komplicerede beslutninger i starten af processen inden han har set nogen resultater. Og dette fremhæver igen behovet for at lade vores bibliografiske data arbejde hårdere i vores systemer og services.


15
maj 07

Bacheloropgave om web 2.0 og Bibliotek.dk på vej

To studerende fra Danmarks Biblioteksskole, Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen, er i gang med at skrive bacheloropgave omkring implementering af web 2.0-funktioner/sociale funktioner i Bibliotek.dk. Jeg kan næsten regne ud, at det må være med Lennart Björneborn som vejleder. Marie og Camilla vil gerne have mine svar på en række spørgsmål – og det får de hermed.

Synes du, implementering af web 2.0-funktioner i Bibliotek.dk er en god eller dårlig idé?

For at svare meningsfuldt er det nødvendigt at definere web 2.0. Jeg har selv en ret kortfattet 2-punkts-definition som er en koncentreret udgave af Wikipedias:

  1. Fokus på åben kommunikation med brugerne og decentralisering.
  2. Overgangen fra isolerede informationssiloer til data- og funktionskilder.

I øjeblikket er DBC begyndt at snuse til om man f.eks. skal implementere tagging og brugerkommentarer. Det kunne man kalde “decentralisering” fordi det ikke kun er bibliotekarer der styrer indholdet. Imidlertid synes jeg det er det helt forkerte sted at starte – der er helt grundlæggende ting som skal være i orden før vi med rimelighed bør bruge ressourcer på disse features. Der er langt mere presserende ting, som vi skal have styr på først: Søgeresultater med fornuftig relevanssortering som også kan give et langt mere simpelt interface med et enkelt søgefelt som brugerne kender det fra f.eks. Amazon.com. Så egentlig vil jeg sige: Hvis der var styr på alt det basale, kunne vi se videre opad i webbrugernes behovspyramide og tillade os at lave nogle af de lidt “sjovere” web 2.0-features.

Pkt. 2 i definitionen af “web 2.0″ ville være super-relevant at “implementere” i Bibliotek.dk. Tilbød DBC nemlig samtlige data som en datakilde, som andre kunne trække på bagom websitet, ville interesserede kunne lave spændende, nye og eksperimenterende formidlingsformer med dataene fra Bibliotek.dk. Indtil videre sidder DBC desværre tungt på de rigtigt spændende data.

Hvorfor mener du, web 2.0-funktioner i Bibliotek.dk er en god/dårlig idé?

Tænker vi på ting som tagging, brugeranmeldelser, “andre der lånte, lånte også…”, offentlige brugerprofiler, etc. ville et Bibliotek.dk (med en smidig udviklingsorganisation bag sig) understøtte en strategi om eksplorativ informationsfremfinding og serendipitet. Det synes jeg er en relevant strategi for et bibliotekswebsite. I dag er den praktiserede strategi udelukkende at understøtte verifikative søgninger – og det synes jeg er mangelfuldt når nu bibliotekerne har en formidlingspligt. Men biblioteksloven kan jo fortolkes meget forskelligt.

Hvilke web 2.0-funktioner mener du, der skal implementeres i Bibliotek.dk?

Jeg kunne godt lave en lang liste. Men det allermest interessante og allermest revolutionerende ville være en reel frigivelse af dataene. Så skulle der nok blive lanceret relevante funktioner som selv jeg ikke kan udtænke her ved mit skrivebord.

Hvordan mener du, web 2.0-funktioner skal implementeres i Bibliotek.dk?

Konkret forestiller jeg mig at vi i Danmark burde beholde det traditionelle Bibliotek.dk for en stund – for det har mange trofaste og tilfredse brugere. Som supplement hertil skulle vi oprette en eller flere grupper, der eksperimenterede med alternative udgaver på f.eks. bibliotek2.dk, inspirationsbiblioteket.dk eller bogelskeren.dk. Her ville det være risikofrit at eksperimentere og vi ville være fri for hæmmende vanetækning.

Hvilke problemer kunne du forestille dig ved en implementering?

En klassisk fejl ville være at lade en stor tung organisation udføre arbejdet og lade udviklingen hæmme af konsensusbeslutninger og lange udvalgsbeslutninger. Implementeringen skulle foregå i et iderigt miljø bestående af mennesker, der har web 2.0-tankegangen helt inde under huden. Hvis en sådan smidig organisation kommer op at stå, ser jeg kun spændende udfordringer og ikke problemer.

Pøj pøj til Marie Kolind Krogsgaard og Camilla Kyndesen med bacheloropgaven – mon vi hører fra dem, når den er afleveret? Det kunne sikkert være spændende læsning for mange.