Innovation


13
maj 07

Kritikken af Bibliotek.dk fortsætter. Løsning: Lad små grupper eksperimentere

“Jeg tror, jeg i mit første foredrag sagde, at folkene for bibliotek.dk burde fyres. Det var måske lidt hårdt. Men de bør i hvert fald flyttes til nogle andre arbejdsopgaver”

Thomas Madsen-Mygdal, Jacob Bøtter og Henrik Føhns fastholdt på en temadag 9. maj med 49 deltagere deres skiftevis muntre og skarpe kritik af Bibliotek.dk som et utidssvarende produkt, der kan blive væsentligt bedre, hvis udviklingsorganisationen ændres. Ovenstående citat kommer fra Thomas Madsen-Mygdal som siden sit oprindelige oplæg i januar havde researchet på sit stof og derfor ikke var mindre fast i sin kritik.

For at ikke kun særligt talelystne debattører kom til orde, havde jeg taget en diktafon med og brugte pauserne på at interviewe bibliotekarer om deres opfattelse. Det er tydeligt, at der er en bred opbakning til kritikken af Bibliotek.dk – og det er interessant, at selv bibliotekarer kalder brugergrænsefladen for “for bibliotekarisk”. Hvordan problemerne løses har de færreste dog opskriften på. Prøv at se følgende uddrag fra mine miniinterviews:

Jytte Seersholm Jensen (Gundsømagle Bibliotek) og Kira Kelder Sørensen (Jyllinge Bibliotek) om kritikken af Bibliotek.dk:

Den var fuldstændig berettiget. Der er virkelig noget der kan forbedres.

Pernille Saul, Guldborgsund-bibliotekerne:

Bibliotek.dk kunne se meget anderledes ud. Den kunne være meget mindre klistret til på forsiden. Vi kan også lægge nogle flere spændende ting på den. Men dybest set handler det her jo også om, at web 2.0 kommer nedefra. Et er hvad vi synes kunne være spændende. Men får vi den effekt som vi tror det vil have? Men selvfølgelig kan den gøres bedre.

Bibliotek.dk er vores allesammens og det er statens. Den skal selvfølgelig være så brugervenlig som mulig, men jeg stiller spørgsmålstegn ved om det er der vi skal sprælle. Det er jeg meget usikker på.

Gitte Jacobsen, Roskilde Bibliotekerne, Ågerup:

Kritikken af Bibliotek.dk er fuldt berettiget. Det er simpelthen for vanskeligt. Man skal tænke alt for bibliotekarisk for at bruge det. Det er kun folk der er vant til at bruge bibliotekets systemer der får det rigtige ud af det, desværre. Men jeg synes at det er da en start at man kan få adgang til alle materialer på alle biblioteker. Desværre jo ikke i fuldtekst. Men udviklingen går for langsomt dér. Helt bestemt.

Jeg ved at dem der arbejer med bibliotek.dk arbejder meget med at gøre det bedre. Vores problem er jo at vi er en offentlig struktur, hvor vi er underlagt nogle arbejdsgange. Ude i de små steder kan vi agere fra dag til dag. Men i de nationale projekter er det svært. Det er tungt. Men jeg tror da at der bliver arbejdet på det, men ikke så hurtigt og måske ikke med så mange ressourcer som man kunne ønske. Måske burde vi bruge flere ressourcer på den del af virksomheden istedet for at bruge dem på biblioteket som fysisk sted.

Der var også en livlig fælles debat på temadagen, hvor både DBC og Biblioteksstyrelsen havde repræsentanter blandt tilskuerne.

Thomas Madsen-Mygdal gav et meget konkret forslag til hvordan biblioteksverdenen kommer videre:

I kan ikke lave forandringen i de eksisterende strukturer. Nedsæt 3 eller 5 hold, de får 10 mio kr hver. Lad dem konkurrere om, hvem der kan lave den bedste løsning. 100 mio kr i biblioteksvæsenet burde være det letteste i verden, når vi har et budget på 3-4 mia. skattekroner om året.

Måske som en opfølging på dette forslag kom lidt senere en stilfærdig udmelding fra Jakob Heide Petersen fra Biblioteksstyrelsen:

“Jeg tror måske at konkurrence ville være godt”.

Der var ingen kommentarer i debatten fra de fire DBC-repræsentanter Hallur Steinar Sævarsson, Karin Knudsen, Lone Rasmussen og Ulla Nielsen.


9
maj 07

Blærevideo fra Århus om fremtidens bibliotek

Århus Kommunes Biblioteker har produceret en rigtig blæret video om deres eksperimenter med fremtidens bibliotek. Konkret handler det om deres forvandlingsrum, hvor bibliotekarer, it-folk og samarbejdspartnere systematisk har eksperimenteret med at indrette lokalet med det mål at inddrage borgerne mere aktivt i bibliotekets tilbud. F.eks. at komponere musik, at lave afstemninger eller at kommunikere med hinanden.

Videoen er med engelsk speak og distribueret på YouTube. Jeg tror den er et ret godt bud på hvordan et bibliotek i Danmark bliver kendt i udlandet og potentielt kan få samarbejdspartnere i form af andre biblioteker eller virksomheder i udlandet.

Det bliver skægt at se om filmen pludselig spreder sig som en steppebrand på udenlandske biblioteksblogs – og hvilke kommentarer den får med på vejen. Se filmen her:

Filmen virker måske lidt “amerikansk” men det er nok fordi den er med engelsk speak og fordi vi ikke er vant til at bibliotekerne på den måde kommer ud over rampen med at fortælle hvad de egentlig går og laver.


8
maj 07

Oplæg for Aleph-folkebibliotekerne

Jeg holdt i dag et oplæg for Aleph-folkebibliotekerne. De vil ligesom så mange andre gerne vil give brugeroplevelsen af bibliotekssystemet et løft. Jeg fortalte om brugerundersøgelser. Bl.a. klassikeren Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt helt tilbage fra 2003 som stadig er hyperrelevant og dertil dagbogsundersøgelsen Det hybride bibliotek set med brugernes øjne.

Jeg fortalte videre om Statsbibliotekets arbejde med Summa, om vigtigheden af at have et fleksibelt bibliotekssystem og hvorfor det er så vigtigt at man er uafhængig af at én leverandør skal lave alt arbejdet. Hvad Aleph-folkebibliotekerne ender med og om de ender med samme løsning må tiden vise. Muligheder kunne være videre udgaver af Aleph, Ex Libris’ Primo, Summa eller noget helt fjerde. Hvem ved.

Slides

Hent oplæggets slides i pdf hvis du har lyst.


30
apr 07

Sidste chance: Tilmeld dig til temadag med Thomas Madsen-Mygdal

Projektet Brugernes Bibliotek afholdt i januar en konference som har givet store efterdønninger fordi indholdet var stærkt kritisk, men også højrelevant. Det store samtaleemne siden har især centreret sig om Thomas Madsen-Mygdals tanker om fremtidens bibliotek og hans tanker om den måde, bibliotekerne organiserer sig på – eller skulle vi måske snarere sige: Ikke organiserer sig på.

Roskilde Bibliotek gentager en del af dagens indhold på en temadag 9. maj 2007. Hvis ikke du var på konferencen, kan dagen kraftigt anbefales, da debatten langt fra er slut endnu. Tilmelding er senest 2. maj – og så koster det endda kun 350 kr hvis du da ikke er “ansat i samarbejdsområdet” – så er det nemlig gratis.


25
apr 07

Forskellige syn på informationssøgning giver forskellige søgesystemer

Jeg har sammen med Birte Christensen-Dalsgaard (udviklingschef på Statsbiblioteket) skrevet en artikel i DF Revy, hvor vi prøver at starte en nuanceret debat om bibliotekssystemers

  • søgegrænseflader (skal vi have ét eller mange søgefelter?)
  • søgeresultater (skal vi registersortere eller relevansrangordne?)

Artiklen kommer i en tid hvor vi selv og en gruppe folkebiblioteker udvikler Summa, Det Kongelige Bibliotek har planer om at anvende Primo og der er delte meninger om hvilken retning Bibliotek.dk bør gå i.

Et highlight fra artiklens start:

Bibliotekarer vil i øvrigt sandsynligvis ikke have samme favoritinterface i deres hverdag, som brugerne.

og et fra slutningen:

Det skal slutteligt siges, at ingen bibliotekssøgesystemer endnu har leveret en relevansrangordning, som vi synes er tilfredsstillende – og det er derfor, at vores arbejde med Summa og relevansbegrebet er meget højt prioriteret på Statsbiblioteket.

Ved i artiklen at se på strategisk mål, målgrupper og brugssituationer er det vores håb at debatten nuanceres. Hent pdf-filen Forskellige syn på informationssøgning giver forskellige søgesystemer hvis ikke du har det trykte eksemplar af DF Revy ved dig. Debat om artiklen her på bloggen er meget velkommen.


23
apr 07

Brugerinddragelse kan føre til vidt forskellige konklusioner

Nedenstående er en gengivelse af min bagsideartikel fra det nyeste nummer af DF Revy (kom på gaden for et par dage siden). DF Revy lægger ikke artikler online med en kommentarfunktion. Så hvis du har kommentarer, kan du komme af med dem her.

Der er efterhånden bred enighed om, at brugerinddragelse er et essentielt led i skabelsen af ethvert godt formidlingsprodukt.

Men blot fordi vi inddrager brugerne i designprocessen betyder det ikke, at vores produkt bliver succesfuldt. En lang række faktorer påvirker nemlig hvordan brugernes input omsættes til et konkret produkt.

Strategi og målgruppe

En væsentlig faktor er formidlings- og forretningsstrategien – og den kan være meget forskellig selv indenfor den lille verden som bibliotekerne befinder sig i. Strategien omfatter som regel bevidst eller ubevidst en målgruppe eller en idé om hvilken brugersituation man vil fremme. Strategien kan f.eks. være at understøtte brugerne mest effektivt i at bestille et materiale, som de allerede kender til. En anden strategi kan være at inspirere brugere, der ikke på forhånd ved, hvad de vil bestille til at finde noget interessant. De to strategier vil sandsynligvis resultere i to vidt forskellige interfaces.

Teknologiske muligheder

De teknologiske muligheder er en anden faktor, der påvirker vores fortolkning af brugernes input. Iagttager vi f.eks., at brugerne laver mange trykfejl når de søger, vil vores kendskab og evne til at mestre forskellige teknologier have stor indvirkning på den måde, vi adresserer brugernes problem på. En lavteknologisk løsning kan være at bringe hjælpetekster, der husker brugeren på, at han kan have stavet forkert. En mere teknologisk avanceret løsning kan være at analysere på brugerens input og ud fra analysen tilbyde kontekstafhængig hjælp. Kan systemet f.eks. identificere, at brugeren har skrevet sit ord på engelsk, kan det fortælle brugeren, at han kun kan søge på dansk. Et endnu mere avanceret system kan selv rette stavefejlen eller oversætte ordet til dansk og dermed foreslå brugeren et konkret alternativ. Samme brugerobservation resulterer altså i noget vidt forskelligt hvis vi har rådighed over forskellige teknologier.

Tendenser i samfundet

En tredje faktor er at se på megatrends inden for den samfundsmæssige kontekst vi opererer i. I øjeblikket ser vi f.eks. en stigende tendens til at brugerne selv styrer organiseringen af information og meget aktivt påvirker den information, der lægges ud på nettet. Mange brugere er endnu ikke selv bevidste om denne tendens – men som it-designere og formidlere kan vi iagttage fænomenet og være proaktive ved at lave et system, der er gearet til det stigende behov.

Egen faglighed

Endelig spiller ens egen faglighed en stor rolle for fortolkningen af brugerinput. Er man vant til at se verden på en bestemt måde, vil ens fortolkning af brugernes input naturligt gå i en bestemt retning. Af denne grund taler vi for tiden om vigtigheden af at samarbejde med andre miljøer. Det kan være med til at sikre, at vi ikke sidder fast i løsninger og tankegange, der ikke holder på lang sigt. Innovation finder ofte sted, når forskellige fagligheder mødes.

Helhedsforståelse af godt design

Godt it-design frembringes således ikke kun ved at spørge brugerne om, hvad de vil have, men er en sammensmeltning af brugerforståelse, strategiforståelse, teknologiforståelse, fremsynethed og sidst men ikke mindst – en forståelse af ens egen fagligheds muligheder og begrænsninger.

Update 25. april: Nu kan du også få indlægget som pdf.


9
apr 07

Påsken kort: Personfølsomme data, kopiforhindring, gymnasieelever og biblioteker

Hvad er der sket hen over påsken? Der er faktisk sket lidt:

  • Ifølge Datatilsynet må bibliotekerne gemme data i op til fem år og et bibliotekssystem indeholder ikke følsomme data. Enhver juridisk tvivl er således fjernet og det er nu udelukkende vilje, strategi og ressourcer der er en blokering for om vi begynder at anvende brugerdata i bibliotekssystemer, herunder også Bibliotek.dk. Husk det til næste gang diskussionen dukker op!
  • Apple annoncerede 2. april at samtlige numre fra EMI i deres iTunes Store vil blive solgt uden kopiforhindring (DRM). Det er banebrydende og en sejr for forbrugerne. Der er dog stadig noget at kæmpe for: De fire andre gigantiske pladeselskaber fortsætter lidt endnu med DRM og de nye befriede musikfiler er 30% dyrere. Bibliotekerne mangler også lige at hoppe på den DRM-frie vogn.
  • Biblioteksstyrelsen har publiceret rapporten Gymnasieelever og biblioteker. Ifølge undersøgelsen er den fysiske del af bibliotekerne højt værdsat og 60% bruger bibliotek.dk. Dertil foretrækker eleverne fred og ro og efterspørger ikke digitale services fra bibliotekerne. Se følgende citater om “overraskelserne” i rapporten:

muligheden for fred og ro prioriteres højere af de unge end muligheden for at kunne slappe af og hygge sig på biblioteket. Det er også markant, at eleverne angiver at faglitteratur og skønlitteratur har en væsentlig større betydning for dem end for eksempel nye medier, pc’ere og hjemmesider.

Jeg er egentlig ikke overrasket. Spørgsmålet er dog, hvordan man vil handle ud fra denne viden. Jeg ville satse på en udvikling af et digitalt bibliotekstilbud, som faktisk vil blive efterspurgt af eleverne, når det kommer til at fylde noget i deres bevidsthed. Det gør det ikke i dag:

Endelig er det tydeligt at Google også blandt gymnasieelever er den søgemaskine, der anvendes mest intensivt. Infomedia og Skoda er de netbaserede ressourcer som anvendes af flest, men ellers er det påfaldende, at brugen af kvalitetssikrede ressourcer og andre biblioteksressourcer er forholdsvis begrænset. bibliotek.dk har dog forholdsvis godt fat i de unge.


31
mar 07

God påske til alle

Det er blevet påsketid. Min ferielæsning bliver The Cluetrain Manifesto, som jeg endnu ikke har fået læst, selvom den er lidt af en klassiker (den er allerede 8 år gammel). Den handler om hvordan man kan vælge at lægge den traditionelle, tillukkede virksomhedsdrift bag sig og tage del i snakken med kunderne ved at udnytte internettets muligheder for kommunikation.

Hvis du også skal have noget ferielæsning og det ikke lige er hjemme på biblioteket, kan det være du kan bytte dig til noget på Bookmooch – som i øvrigt er endnu en udviklingside for de danske biblioteker.

Bookmooch


27
mar 07

Opsang til bibliotekerne gentaget – denne gang mere pædagogisk

Thomas Madsen Mygdal leverede i januar et efterhånden berygtet oplæg. Som konkret reaktion på kritikken har Biblioteksstyrelsen siden annonceret planer om at frigive data til eksperimentel brug. Men desværre er der også en tendens til at se kritikken som noget, der enten repræsenterer en meget lille gruppe potentielle brugere (“nørder”). Jens Thorhauge har senest kommenteret:

Vi må se i øjnene at alene organisationskompleksiteten i det danske biblioteksvæsen er af en sådan art, at vi ikke kan tilfredsstille de mest kræsne nørders krav til søgefaciliteter. Men på den anden side, så har vi en infrastruktur som fungerer for rigtigt mange mennesker, og som vi til stadighed skal forbedre.

Sagen er, at Thomas Madsen-Mygdal slet ikke taler om at lave interfaces til nørder – tvært imod. Han taler om at gøre information tilgængelig og gøre information gratis for en meget bred skare af brugere.

I denne måned har “biblioteksfagligt udvalg om bibliotek.dk” desuden haft møde om fremtidens bibliotek.dk. Her er konklusionen at man ikke vil ændre strategi for bibliotek.dk, der således forbliver et site, der fokuserer på at understøtte verifikative søgninger og altså ikke det eksplorative og inspirerende:

Leif Andresen konkluderede, at der var klar tilslutning i udvalget til at strategien ikke skal laves grundlæggende om, men skal justeres således, at den giver plads til bibliotek 2.0 funktioner og en konkret inddragelse af netressourcerne.

Jeg tror ikke det er en god ide at indføre en lille smule bibliotek 2.0 i bibliotek.dk. Det er kun slør i strategien. Vil bibliotekerne blive en del af brugernes online informationsudvælgelsesproces skal det prioriteres strategisk så det kan ses tydeligt.

I 2006 afrapporterede 4 forskningsbiblioteker et feltstudie, som jeg selv var med til at gennemføre. Det konkluderede, at bibliotekernes service på nettet kan sammenlignes med et posthus (læs: vi understøtter reelt kun verifikative søgninger). Læg hertil Thomas Madsen-Mygdals tanker.

Det gør en formidlingsinteresseret biblioteksentusiast (mig!) dybt, dybt bekymret, at der ikke følges op med konkrete initiativer, der kan give bibliotekerne en rolle på nettet i at inspirere, vejlede og hjælpe brugerne i deres litteratursøgning. Jeg håber i den grad, at Biblioteksstyrelsen er på vej med et udspil – og jeg vil til hver en tid gerne bidrage med den viden jeg har om nye medier, brugeradfærd og formidling.

Og nu – efter dette indlæg med lige del håb og gys – til nyheden: Thomas Madsen-Mygdal har i dag gentaget sit oplæg og Thomas Angermann har optaget og publiceret oplægget. Denne gang er oplægget lidt mindre provokerende og lidt mere pædagogisk. Jeg håber inderligt at det sammen med en videre dialog kan få Biblioteksstyrelsen og andre relevante aktører til at se, at det er nødvendigt at handle, hvis ikke biblioterne skal miste betydning.


19
mar 07

Biblioteksstyrelsen frigiver data – følger DBC trop?

Biblioteksstyrelsen har besluttet at gøre en kopi af nationalbibliografien til brug for eksperimenter frit tilgængelig. Leif Andresen skriver: “det er helt acceptabelt hvis et forsøg ikke munder ud i noget projekt eller nogen ny tjeneste”. Biblioteksstyrelsen signalerer hermed klart, at den vil understøtte eksperimenter, der kan føre til alternative formidlingsformer af nationalbibliografien. Godt gået!

Spørgsmålet er så, om DBC følger trop. DBC har en konference om web 2.0 på vej og forsøger dermed at indstille sig på en ny tankegang, der centrerer sig om åbenhed. Det er vel at mærke ikke kun en åbenhed der består i, at man f.eks. lader brugerne komme med synlige bidrag, men også en åbenhed der består i, at data frigives, så de kan bruges af hvem, der har lyst.

DBC vil med en frigivelse af sine data fremstå fremsynet og vil bidrage meget aktivt til den synergi og værdiskabelse i bibliotekerne, som er et kerneelement i forretningens mål. DBC råder nemlig over en kraftigt beriget udgave af nationalbibliografien, som kunne være rigtig interessant at få frigivet. Den er beriget med:

  • emneord
  • indholdsbeskrivende noter
  • folkebibliotekernes indkøb af udenlandske bøger
  • beholdningsregistreringen (hvem har hvilke materialer)
  • værk-semantik (dvs. en meningsfuld sammenlægning af poster, der ligner hinanden)

Det vil være en god og langsigtet strategi for DBC i dette vidensøkonomiske samfund at afmonopolisere sin brug af disse data. Åbenheden vil med garanti blive returneret med glæde, respekt og velvilje fra kunderne. Datafrigivelsen vil nemlig have et stort potentiale for innovation – og det vil DBC nyde godt af. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om DBC som organisation endnu er klar til denne åbenhed.

Det er ikke rigtigt lykkes mig at få en klar udmelding fra DBC på, hvad der er planen i forhold til ovenstående. Jeg har flere gange mundtligt luftet tanken. Hvis man vil frigive dataene vil jeg anbefale mange at møde op til DBCs web 2.0-konference. Frigivelsen vil nemlig være et tegn på, at arrangøren er en virksomhed med visioner støttet af handling. Jeg krydser fingre for en positiv udmelding fra DBC!

Kommentarer eller direkte kontakt er som sædvanlig velkommen.