Indlæg i kategorien 'Mash-up'
En studerende fra Caltech har lanceret et søgeværktøj til Wikipedia, som kombinerer data om IP-adressers tilhørsforhold med redigeringsloggen fra Wikipedia. Ved denne maskinelle samkøring bliver det pludselig let at identificere om firmaer eller organisationer selv har rettet i informationer for at pynte på deres omdømme.
Det viser sig at adskillige rettelser faktisk stammer fra virksomhederne selv. Eksempelvis har den amerikanske virksomhed Diebold forsøgt at dæmpe kritikken af deres stemmemaskiner. I én redigering er hele afsnittet “Criticism” fjernet og i en anden er afsnittet “Current controversy” fjernet.
Disney, Fox News, Microsoft og andre virksomheder som blandt nørder traditionelt betragtes som onde er også på listen med pinlige forsøg på redigeringer.
Efter min mening betyder ovenstående ikke, at Wikipedia ikke længere er troværdig. Det er tværtimod et eksempel på at vi med det rette design (som nu denne afslørende nye kobling af data) kan gøre information endnu mere troværdig. Dertil at firmaer som forsøger at omgå systemer som bygger på “wisdom of the crowds” løber en meget stor risiko fordi de på et eller andet tidspunkt (når data bliver remixet på en ny måde) risikerer at blive udstillet i rampelyset.
Se omtalen på Wired og prøv selv at søge på Wikiscanner (eller vent til sitet efter den store bevågenhed kører stabilt igen).
Det eneste der undrer mig er, at det først er nu at de to datakilder er blevet remixet.
August 14th, 2007
På årets Reboot-konference som for længst er overstået, fortalte Jaikus grundlægger Jyri Engeström om forskellige parametre, som han fandt vigtige for sociale nettjenester. Han skelnede bl.a. mellem forskellige former for delbarhed (sharability). I disse tider taler vi meget om at brugerne skal kunne dele online-materialet med det mål at kunne remixe det. Men hvad er delbarhed egentlig?
Niveau 1: Permalinks
Hvis brugerne skal blogge, skrive, korrespondere om dit materiale, skal de som minimum kunne linke til det.
Et permalink betyder “permanent link” og det gælder for de næste par timer, år og årtier. Lavede du et link til en bog i Amazon.com i 1999 virker linket stadig i dag. Bl.a. derfor dukker Amazons stamsider om bøger så højt op i Google.
Fremgår der ord som “session-id” eller laaange koder i dine URL’er er det ofte et signal om, at de har en kort levetid.
YouTube og Flickr bruger korte URL’er som har holdt lige siden starten. URL’erne er ikke særligt deskriptive, men til gengæld er de korte så de ikke knækker hvis du sender dem i en e-mail:
http://youtube.com/watch?v=0SBR8XmE4PA
http://www.flickr.com/photos/hofman/683106951/
Bogurl.dk har eksemplarisk korte og permanente URL’er:
http://bogurl.dk/isbn/8778872863
Bibliotek.dk, en række CMS’er og forskellige bibliotekssystemer anvender ikke permanente URL’er. I flere tilfælde skal man i hvert fald være tekniker og finde et specialværktøj for at danne URL’en.
Niveau 2: Thumbnails
Thumbnails eller miniatureudgaver er en form for tilgængeliggørelse du kan bruge, når du ikke kan stille den fulde udgave til rådighed. Polfoto sælger fotos til professionel brug – men hvis ikke man kan se et billede først, vil man ikke købe det. Derfor tilbyder de en miniatureudgave som man kan se inden man går til købeprocessen.
Amazon.com har deres egen form for miniatureudgave. Du kan i mange tilfælde kigge udvalgte sider af bogen igennem og i 99,9% af tilfældene se bogforsiden. Det øger villigheden til at købe bogen, fordi man bliver sikrere i sin beslutning.
Netmusik.dk lader brugeren lytte til et 30 sekunders klip af musikken uden at det “koster” noget. Det samme gør iTunes-butikken uden beregning. Det er også en form for miniature-udgave som er højest brugbar.
Man kan se thumbnails og previews som gode muligheder, men nogle vælger også at betragte dem som crippleware.
Niveau 3: De faktiske filer
Den mest ekstreme form for delbarhed er at tilbyde de faktiske filer. En del webtjenester har faktisk succes selvom de ikke tilbyder de faktiske filer, men mit gæt er, at vi vil se at flere og flere tilbyder brugerne filer til fri download uden kvalitetsbegrænsninger. Efterhånden finder virksomheder nemlig ud af, at man f.eks. kan tjene pengene på konsulentydelser eller oplevelser frem for det klassiske materiale – eller også bliver de tvunget til det fordi andre aktører tager over og tilbyder materialet frit.
Eksempler:
- Flere og flere bøger udgives sådan at du kan hente den fulde udgave i pdf gratis, selvom du stadig betaler for den fysiske bog.
- Podcasts er musik og tale som du får ned på din mp3-afspiller uden begrænsninger – den downloadede fil kan kopieres frit. Nogle betragter dog mp3-filer som en forringet udgave – så i visse tilfælde vil man måske kategorisere denne frigivelse under “niveau 2-delbarhed”.
- Politiken tilbyder sine nyhedsartikler i fuld udgave i modsætning til de fleste andre danske onlineaviser, hvor man konstant støder ind i begrænsede og betalingsbelagte udgaver.
Antieksempler:
- På YouTube kan du ikke downloade en film til din computer, men må nøjes med at indlejre den i din blog mens den bliver liggende på YouTubes server.
- På Flickr skal du købe en “Pro”-konto hvis du vil gøre det muligt for andre at downloade dine fotos i orignaludgave – her er det altså ligefrem blevet en salgsparameter for Flickr.
- På Netmusik.dk kan du kun hente musikfiler med DRM (kopiforhindring) som betyder at kun du kan afspille filerne på udvalgt afspilningsudstyr – du kan ikke kopiere dem frit eller arbejde videre med dem i anden sammenhæng.
Niveauet af delbarhed lægges efter min erfaring ofte fast meget tidligt i et projekt – hvad enten det sker bevidst eller ubevidst.
Tænk på det projekt eller den service du sidder og arbejder med lige nu: Hvor delbar er den for brugerne?
July 1st, 2007
Daniel Andersson er konceptansvarlig for Biblioteket.se, som er Stockholms Stadsbiblioteks spændende bud på et tidssvarende netbibliotek med direkte brugerpåvirkning og en lang række spændende funktioner. Jeg har interviewet ham om indholdet, processen og udfordringerne – læs her de interessante tanker som sætter det danske udviklingsarbejde i perspektiv.
1. Biblioteket.se kan ses i en testudgave og det ser rigtigt spændende ud. Hvor langt er I?
Vi har afsluttet betatestperioden så i dag kan kun personalet logge ind som brugere. Vi har fortsat diskussioner om slutresultatet med vores leverandør. Det ser lyst ud, men jeg kan fortsat ikke give nogen eksakt dato for en release.
2. Hvad er omfanget af jeres system? Er det et system, som vil servicere alle biblioteksbrugere i Sverige?
Nej, ikke som det er tænkt nu, foreløbig er det Stockholms Stadsbiblioteks website. Men der har siden begyndelsen været grundige tanker om hvordan vi skal kunne samarbejde og dele information med flere biblioteker i Sverige og måske endda internationalt. Vi satser på at starte et projekt hvor vi samarbejder med Boktips.net for at udveksle data. Vi kommer også til at lave APIer til vores “merværdi” (brugernes og redaktionens) og forhåbentlig får vi også ressourcer til foråret til at integrere flersproglige informationer fra interbib.se. Det er dog et problem i Sverige at der ikke er nogen national samlende organisation, specielt når det vedrører samarbejder, standarder og IKT. Fælles udvikling af nye funktioner og standardisering/ejerskab/kontrol af den nye information som genereres på nye bibliotekswebites som f.eks. stemmer, anmeldelser og tags burde stå højt på dagsordenen.
3. I lægger en ny grænseflade ovenpå jeres gamle bibliotekssystem. Hvad er det for et system og hvordan lykkes det jer rent praktisk og teknisk at lægge en ny grænseflade ovenpå?
Hele websitet og de nye funktioner er bygget udenfor bibliotekssystemet, delvist ovenpå et CMS, men anvender informationen fra den gamle OPAC via API’er som Axiell (Bookit, Libra m.fl. = 90% af folkebibliotekerne i Sverige) har tilgængeliggjort i et samarbejdsprojekt med os. I dag har vi adgang til ca. 95% af data og funktioner fra bibliotekssystemet hvilket er godt men ikke tilstrækkeligt. De gamle OPAC-funktioner er ikke specielt udviklede, dels fordi fokus ikke har været på det i projektet og dels fordi vi fortsat er fuldstændigt afhængige af bibliotekssystemets underliggende funktioner og informationshåndtering. Sortering på relevans, indkøbsdato, medietype, format, sprog, etc. står fortsat højt på ønskelisten sammen med stavekontrol og forbedret fejlhåndtering og brugervenlighed.
4. Hvordan er jeres bemanding? Fortæl lidt om hvordan sammensætningen af bibliotekarer, dataloger og andre faggrupper er i jeres projekt.
Det er et lille hold i kernen, man kan sige at vi er en blanding af mediepædagoger, systemkyndige, kreative, litteraturkyndige, bibliotekarer, kunstnere, projektledere, ideudviklerer, forandringsledere og designere, fordelt på, lige nu, fire personer. I snit har vi været 1,5 projektledere. Det vigtigste er nok at vi har haft et udefra-perspektiv på virksomheden, vovet at stille alle de dumme spørgsmål og siden foreslået alternativer. Personalet (150 af 450 ansatte) har været engageret længe med at skrive i de forskellige værktøjer som findes:
- Temaer og lister som er artikler og sammensætninger indenfor forskellige emner med henvisninger til udvalgte medier og internetressourcer samt mulighed for at brugerne kan diskutere.
- Mediebeskrivelser som er den beskrivelsende tekst som altid kan ses på f.eks. en bogs side.
- Angive relationer mellem medier med værktøjet “Lignende”. Disse relationer baseres på vores tavse viden, dvs. hensigten er ikke at kortlægge de åbenlyse relationer mellem medierne, men f.eks. relationer som “tone”, “følelse” eller en anden rød tråd. Disse repræsenteres på de respektive mediers sider under “Lån mere/lignende”.
- Halvdelen af skribenterne er primært biblioteksredaktører som har ansvaret for sit lokale (fysiske) biblioteks præsentation, billeder, åbningstider, tekster, etc.
5. Hvordan træffer I beslutninger om hvilke features I implementerer i Biblioteket.se?
Der har været en del diskussioner omkring nogle funktioner, f.eks. afstemninger, prisoplysninger og det at lukke brugerne ind i systemet. Der findes næsten altid brugere som kan mere end personalet og det er indlysende at denne indsigt giver spørgsmål og en vis uro. Der har sågar været argumenter om at det er populistisk eller kommercielt, men jeg synes at denne type argumenter svækkes en hel del, hvis man ræssonnerer lidt over vores arbejdsopgave og når man ser at vi anvender disse funktioner på en måde som gavner både virksomheden og brugerne.
6. Hvad er det allerbedste ved jeres projekt efter din mening?
At vi endelig kan handle, det er et første skridt mod et tidssvarende bibliotek, for mig er dette indlysende funktioner for biblioteket på nettet. Jeg håber også at mødet i nye kanaler nu bliver centralt – vi kan så utroligt meget i bibliotekerne og det gælder også brugerne, kan vi mødes omkring vores passioner og interesser, så vil biblioteket blive opfattet som en ny dimension.
7. Hvad er den største udfordring som I har for jer?
Åh, rejsen har været lang, jeg påbegyndte idearbejdet og kravspecifikationen allerede i 2003 i et andet projekt. Det er jo lidt af en milepæl vi (snart) er nået. Det er først nu at vi for alvor kan begynde at arbejde med biblioteket på nettet. Listen over ny- og videreudviklingsprojekter er lang, men måske kan det hele opsummeres med:
- at sætte sig tilstrækkeligt ind i virksomheden, systemet, informationen, rutinerne, processerne, etc. for at man kan definere og bygge de funktioner som vi har brug for.
- at sprede tankerne, ideerne og værktøjerne internt i virksomheden
- at bygge sammen med organisationen – ikke ved siden af.
- at sørge for at det hele endelig bliver lanceret :-)
Du kan se en gennemgang af diverse features på Biblioteket.se på Flickr eller selv browse rundt i betaudgaven på Biblioteket.se.
June 10th, 2007
I bedste web 2.0-stil har Peter Brodersen tilgængeliggjort data, som allerede er offentliggjort fra myndighedernes side. Tilgængeliggørelsen består i at det er let at sammenholde og søge i dataene, som er statistikken over hvilke forfattere der har fået hvor mange penge fra biblioteksstyrelsen. Som en yderligere berigelse er forfatterinformation fra Wikipedia mixet ind i materialet.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på at dette datamateriale kunne være sjovt at anvende som en del af grundlaget for en relevansalgoritme i et bibliotekssøgesystem (lokal opac eller bibliotek.dk i ny udgave).
Grav selv i dataene på bibliotekspenge.dk. Peter Brodersen står i øvrigt også bagved sitet findvej.dk som er endnu et kreativt remix af Google Maps-værktøjer og adresser fra Kort- og Matrikelstyrelsen.
March 11th, 2007