Peter Singer skriver i Information om Drømmen om et universelt bibliotek. Den største udfordring uanset om du er Google eller et traditionelt bibliotek er ophavsretten.
Der er ikke så meget aktivitet i Danmark omkring digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af bøger i biblioteksregi – det er ellers et område med stort potentiale. Men som artiklen også nævner – mange problemer på vejen.
Gyldendal skriver i dag:
I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.
Og videre fremgår det:
Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.
Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.
Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.
Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.
Politiken skriver i dag om lydbog.dk, at musikfilerne ikke virker på f.eks. iPods og en lang række mobiltelefoner. Det er et problem, da brugerne ikke skifter deres afspiller ud pga. bibliotekstjenesten. Årsagen til miseren: Filerne er belagt med Microsofts kopiforhindring (DRM).
Samtidig må Bibliotekernes Netmusik notere sig en dyster fremtid. Så dyster at man har nedsat en task force der skal komme med en redningsplan. De nedadgående kurver, som formentlig skyldes at bl.a. TDC med servicen “Play” nu leverer gratis musik til forbrugerne, giver dog anledning til at dæmpe håbet om overlevelse af netmusik.dk:
I værste fald vil gruppens indsats imidlertid alligevel ikke være tilstrækkelig til at sikre produktets fremadrettede eksistens f.eks. grundet f.eks. en yderligere demokratisering (fri og gratis tilgængelighed) af netbaseret musik, film, bøger m.v.
Antager vi lidt konservativt at…
…så er bibliotekernes rolle som musikdistributører vel helt forsvundet på det tidspunkt?
Politiken bringer historien om, at DR nu har gennembrud i sine planer om at tilgængeliggøre deres arkiv over tv i digital form:
På bare fire måneder er det lykkedes at gøre, hvad man intet andet sted i verden har haft held med – nemlig at samle alle rettighedshavere og få deres accept af en samlet aftale.
Sådan en historie gør mig glad. Måske skulle nogen i biblioteksverdenen tale med nogen fra DR om, hvordan man skaber forandring på så kort tid?
Projektet Brugernes Bibliotek afholdt i januar en konference som har givet store efterdønninger fordi indholdet var stærkt kritisk, men også højrelevant. Det store samtaleemne siden har især centreret sig om Thomas Madsen-Mygdals tanker om fremtidens bibliotek og hans tanker om den måde, bibliotekerne organiserer sig på – eller skulle vi måske snarere sige: Ikke organiserer sig på.
Roskilde Bibliotek gentager en del af dagens indhold på en temadag 9. maj 2007. Hvis ikke du var på konferencen, kan dagen kraftigt anbefales, da debatten langt fra er slut endnu. Tilmelding er senest 2. maj – og så koster det endda kun 350 kr hvis du da ikke er “ansat i samarbejdsområdet” – så er det nemlig gratis.
Hvad er der sket hen over påsken? Der er faktisk sket lidt:
muligheden for fred og ro prioriteres højere af de unge end muligheden for at kunne slappe af og hygge sig på biblioteket. Det er også markant, at eleverne angiver at faglitteratur og skønlitteratur har en væsentlig større betydning for dem end for eksempel nye medier, pc’ere og hjemmesider.
Jeg er egentlig ikke overrasket. Spørgsmålet er dog, hvordan man vil handle ud fra denne viden. Jeg ville satse på en udvikling af et digitalt bibliotekstilbud, som faktisk vil blive efterspurgt af eleverne, når det kommer til at fylde noget i deres bevidsthed. Det gør det ikke i dag:
Endelig er det tydeligt at Google også blandt gymnasieelever er den søgemaskine, der anvendes mest intensivt. Infomedia og Skoda er de netbaserede ressourcer som anvendes af flest, men ellers er det påfaldende, at brugen af kvalitetssikrede ressourcer og andre biblioteksressourcer er forholdsvis begrænset. bibliotek.dk har dog forholdsvis godt fat i de unge.
Jeg holdt i dag et oplæg på Bibliotekslederforeningens årsmøde i Vejle. Jeg bragte mine bud på, hvilke megatrends bibliotekerne skal forholde sig til, og hvilke konsekvenser det har for vores formidlingsaktiviteter. Til sidst en udpegning af nogle organisatoriske og lovmæssige områder, som vi bliver nødt til at arbejde meget aktivt med, for at det hele skal lykkes.
Samtidig lancerede Bibliotekslederforeningen sin blog på www.biblioteksdebat.dk hvor jeg leverede det første indlæg med titlen Tre afgørende indsatsområder for fremtidens digitale bibliotek. Det er reelt et “executive summary” af dagens mundtlige oplæg. (Hvis teknikerne roder på biblioteksdebat.dk, så se evt denne kopi af indlægget)
Se evt. også slides fra dagens præsentation, der dog gør sig bedst sammen med en mundtlig præsentation.
Et stort problem for Bibliotekernes Netmusik er, at musikfilerne pga. et kopiforhindringssystem ikke kan overføres til den bærbare mp3-afspiller iPod. Hvorfor er det et problem? Fordi iPod udgør ca 75% af markedsandelen for alle mp3-afspillere, og brugere vil gerne have deres musik over på deres mp3-afspiller.
Samme problem har man, hvis man køber sin musik i de fleste netbutikker (dog ikke iTunes Store, som selvfølgelig har indrettet deres kopiforhindringssystem til at virke på iPod, og kun iPod).
Bilkas netbutik har dog taget konsekvensen og giver en tre-trins-vejledning i, hvordan man fjerner kopiforhindringen, så den kan afspilles på f.eks. en iPod. Ifølge butikken er det helt lovligt, så længe man kun overfører det til sin egen “inkompatible” mp3-afspiller og benytter det hele til privat brug.
Der er noget der tyder på, at bibliotekerne kunne tage ovenstående screen dump i hånden og tage endnu en snak med Phonofile. Men det kan selvfølgelig være, at Phonofile stoler mere på Bilkas kunder end bibliotekernes brugere?
Kunne en lignende praksis tillades for filerne fra Netmusik.dk, ville reglen måske umiddelbart være, at brugerne skal slette filerne efter 7 dage (der er jo tale om sjov konstruktion: et digitalt lån) – og det kan i virkeligheden være, at dét i sidste ende gør det hele urealistisk for alle parter.
(Historie fundet på Library Hacker)
Det er ikke kun en stor gruppe af forbrugere verden over, som ser musikbranchens kopiforhindring på musik som irriterende og meningsløs. Apple, som har 88% af den amerikanske markedsandel for lovlig online musiksalg, opfordrer nu til, at der lægge pres på musikbranchen.
Udmeldingen fra Apple kommer efter en række sagsanlæg fra forbrugerorganisationer i Europa. Problemet er bl.a., at musik købt til én producents afspiller ikke kan afspilles på en anden, hvis man beslutter sig for at skifte.
Apple fortæller i en pressemeddelelse underskrevet direktøren Steve Jobs, at virksomheden allerhelst vil sælge musik uden kopiforhindring. Men de fire store pladeselskaber, som står for distributionen af 70% af al musik i verden, er ikke just af denne indstilling. Så alternativet til at sælge kopiforhindret musik er ifølge Apple at virksomheden helt holder op med at sælge musik.
Apple optegner tre fremtidsscenarier for salg af musik online:
Apple kalder i sin udmelding kopiforhindringen for både effektløs og meningsløs. Samtidig er det en realitet, som virksomheden er bundet af. Derfor opfordrer virksomheden bl.a. de europæiske forbrugere til at lægge pres på pladeselskaberne.
Man kan vælge at se Apples udmelding som en håndrækning til forbrugerne, i og med at virksomheden efterhånden har en væsentlig kommerciel betydning og dermed også indflydelse på musikbranchen. Et mere kritisk perspektiv er, at Apple med udmeldingen også skubber ansvaret over på forbrugerne i stedet for at tage sagen i egen hånd. I hvert fald vil debatten i de kommende dage udvikle sig yderligere i diverse fora på nettet. Og hvem ved, måske også i musikbranchens direktionskontorer?
Kilder:
I denne uge var ca. 100 fremsynede biblioteksfolk samlet på en konference og måtte forholde sig til den kendsgerning, at Google er en stadig mere populær og nyttig kilde til information og at mere og mere information bliver digital. Hvad bliver bibliotekets rolle i en sådan virkelighed? Og kan biblioteket fremover overhovedet have en samfundsmæssig berettigelse udover at levere bøger og fysiske materialer? Deltagerne var ikke enige. Læs her historien, som får bibliotekarer til at gispe, fordi den prikker til faggrænser og følelser. Få også et par bud på, hvordan dødsdommen – ved konkrete prioriteringer foreslået af dødsdommeren selv – kan omstødes.
Alle er i dag enige om, at bibliotekerne skal forandre sig for at udfylde en rolle i samfundet. Der er dog grundlæggende uenighed om hvad forandringen skal medføre. Professor Stig Hjarvards vision for fremtidens bibliotek er, at det i den fysiske såvel som digitale verden vil gå fra en materialefokusering (udlån af bøger, cd'er, etc) til i fremtiden at bringe mennesker sammen, levere stof til samtaler og formidle brugernes eget stof. Søger biblioteket nye medarbejdere i fremtidens “selskabelige samfund” bliver det derfor under overskrifter som “journalist”, “redaktør” eller “markedsanalytiker”, mener medieforskeren.
Stig Hjarvards vision stemmer overens med den strategi, som Biblioteksstyrelsen har lagt for de danske folkebiblioteker. Lektiecaféer og omdrejningspunkter for integration er konkrete tilbud vi vil se fra folkebibliotekerne i de kommende år. Ikke alle ser dog helt så lyst på fremtidens bibliotek. Thomas Madsen-Mygdal, som bl.a. er kendt som stifteren af it-konferencen Reboot har stort set kun drøje hug til bibliotekernes eksekvering af den gældende strategi, som han kalder “alt for defensiv”. Thomas Madsen-Mygdahl fremstiller biblioteksverdenen som et stift system, der udfyldte en rolle i den gamle verden, men som nu bliver overhalet af virkeligheden: “Det er en illusion at I kan facilitere samtalen i videnssamfundet. I har ingen kultur for det” blev budskabet udbasuneret over konferencedeltagere der gik fra at være leende til at være mere og mere stumme og måbende.
Bibliotek.dk, som ellers normalt betragtes som de danske bibliotekers flagskib på nettet, blev fremstillet af Thomas Madsen-Mygdal som lige så kompliceret at betjene som cockpittet i en Boeing 747, samtidig med at søgeresultaterne kunne være langt bedre sorteret: “Verden er vant til Google. Jeg skal ikke vælge alt muligt. Jeg skal søge og det øverste skal være det jeg skal have. Det er ikke de bedste folk i Danmark der har lavet det her produkt. Det skal det være”.
Ikke kun Bibliotek.dk stod for skud – en lang række af initiativer og tiltag har Thomas Madsen-Mygdal enten aldrig opdaget eller fundet godt udførte. I de fleste tilfælde blev den digitale service kaldt “dybt pinlig”. Baggrundsforklaringer og gode intentioner havde oplægsholderen ikke noget at bruge til.
Alt i alt kan Thomas Madsen-Mygdals kritik ligne et raserianfald på bibliotekssektoren fra en bruger, som ingen biblioteker nogensinde vil kunne indfange. Men går man bag den sønderlemmende kritik, finder man faktisk nogle gode forslag. For ud over at have elsket og storforbrugt af biblioteket som barn, har Thomas Madsen-Mygdal også nogle konkrete og substantielle bud på, hvordan biblioteket kan levere varen og spille en værdifuld rolle for mange forskellige samfundsgrupper i fremtiden:
Kunne fremtidens bibliotek tilbyde kompromisløsningen mellem de parter, der i dag vil ophæve ophavsretsloven totalt og de kommercielle parter, der vil gennemføre kopiforhindringer på det meste digitale materiale? Forsøgene er i gang i dag, men de er dårligt udførte, bl.a. fordi kopiforhindringssystemerne der dikteres af musikbranchen og forlagsbranchen giver en meget lav brugbarhed. Bibliotekernes Netmusik bliver af den grund effektivt nedsablet. “Det ser ud til, at I har en rolle for at danskerne i fremtiden kan downloade en pdf af en bog. Jeg ser dog ikke, at der er nogen af jer der agiterer for det” siger Thomas Madsen-Mygdal i en camoufleret opfordring til at handle.
Thomas Madsen-Mygdahl mener, at bibliotekerne indeholder masser af kreative mennesker, men de mange ideer bliver aldrig realiseret. Tunge processer med ansøgninger til udviklingspuljer skal laves om, således at pengesummer i størrelsesordenen en halv til en hel million kroner bruges til udviklingstiltag sammensat på basis af kompetente personer (også udenfor biblioteksverdenen), der kan realisere ideen hurtigt: “Der bliver lavet kommiteer, man indsender ansøgninger og halvandet år efter kan man starte. Sådan udvikler man IKKE nationale tjenester.” Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge adresserede efterfølgende denne ide direkte og afslørede at en model som dén faktisk er på tegnebrættet.
Dertil er det nødvendigt at teknologiudviklingen er decentral, og at de decentrale ting udnyttes centralt så snart de foreligger i den første udgave. Grundlaget i form af spændende datakilder som brugerregistre og logs over brugeradfærd ligger i dag helt ubrugt hen og kunne være basis for mange spændende formidlingsfunktioner der kunne fungere i en fremtidig smidig udgave af bibliotek.dk. Bibliotek.dk kunne således findes i en lang række remixede udgaver – biblioteksverdenen har nemlig et stort potentiale for at tiltrække idealistiske og højt kompetente it-udviklere, som brænder for at formidle data på nye måder og som ikke er interesserede i at bidrage til store kommercielle foretagender, som holder sine data tæt til kroppen. Det er altså ikke nok på traditionel vis at markedsføre bibliotekernes tjenester – hele infrastrukturen for tjenesterne skal gøres så smidig, at de markedsfører sig selv i kraft af at de kan anvendes i mange forskellige sammenhænge på mange forskellige måder.
Jeg plejer at se lyst på fremtiden. Efter Thomas Madsen-Mygdahls oplæg tror jeg de fleste konferencedeltagere overvejede et hurtigt brancheskift. Efter en god nattesøvn vil jeg sige: Fremtiden kan være lys. Rigtigt meget afhænger af, hvordan Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen prioriterer. Og at de gør det hårdt og meget hurtigt.
Det for mange provokerende indlæg med den sønderlemmende kritik blev optaget, og kan høres her:
http://www.esbenfjord.dk/podcasts/madsen-mygdal.mp3
Blog om projektet “Brugernes Bibliotek”, der arrangerede konferencen:
http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/