Indlæg i kategorien 'Remix'
En studerende fra Caltech har lanceret et søgeværktøj til Wikipedia, som kombinerer data om IP-adressers tilhørsforhold med redigeringsloggen fra Wikipedia. Ved denne maskinelle samkøring bliver det pludselig let at identificere om firmaer eller organisationer selv har rettet i informationer for at pynte på deres omdømme.
Det viser sig at adskillige rettelser faktisk stammer fra virksomhederne selv. Eksempelvis har den amerikanske virksomhed Diebold forsøgt at dæmpe kritikken af deres stemmemaskiner. I én redigering er hele afsnittet “Criticism” fjernet og i en anden er afsnittet “Current controversy” fjernet.
Disney, Fox News, Microsoft og andre virksomheder som blandt nørder traditionelt betragtes som onde er også på listen med pinlige forsøg på redigeringer.
Efter min mening betyder ovenstående ikke, at Wikipedia ikke længere er troværdig. Det er tværtimod et eksempel på at vi med det rette design (som nu denne afslørende nye kobling af data) kan gøre information endnu mere troværdig. Dertil at firmaer som forsøger at omgå systemer som bygger på “wisdom of the crowds” løber en meget stor risiko fordi de på et eller andet tidspunkt (når data bliver remixet på en ny måde) risikerer at blive udstillet i rampelyset.
Se omtalen på Wired og prøv selv at søge på Wikiscanner (eller vent til sitet efter den store bevågenhed kører stabilt igen).
Det eneste der undrer mig er, at det først er nu at de to datakilder er blevet remixet.
August 14th, 2007
På årets Reboot-konference som for længst er overstået, fortalte Jaikus grundlægger Jyri Engeström om forskellige parametre, som han fandt vigtige for sociale nettjenester. Han skelnede bl.a. mellem forskellige former for delbarhed (sharability). I disse tider taler vi meget om at brugerne skal kunne dele online-materialet med det mål at kunne remixe det. Men hvad er delbarhed egentlig?
Niveau 1: Permalinks
Hvis brugerne skal blogge, skrive, korrespondere om dit materiale, skal de som minimum kunne linke til det.
Et permalink betyder “permanent link” og det gælder for de næste par timer, år og årtier. Lavede du et link til en bog i Amazon.com i 1999 virker linket stadig i dag. Bl.a. derfor dukker Amazons stamsider om bøger så højt op i Google.
Fremgår der ord som “session-id” eller laaange koder i dine URL’er er det ofte et signal om, at de har en kort levetid.
YouTube og Flickr bruger korte URL’er som har holdt lige siden starten. URL’erne er ikke særligt deskriptive, men til gengæld er de korte så de ikke knækker hvis du sender dem i en e-mail:
http://youtube.com/watch?v=0SBR8XmE4PA
http://www.flickr.com/photos/hofman/683106951/
Bogurl.dk har eksemplarisk korte og permanente URL’er:
http://bogurl.dk/isbn/8778872863
Bibliotek.dk, en række CMS’er og forskellige bibliotekssystemer anvender ikke permanente URL’er. I flere tilfælde skal man i hvert fald være tekniker og finde et specialværktøj for at danne URL’en.
Niveau 2: Thumbnails
Thumbnails eller miniatureudgaver er en form for tilgængeliggørelse du kan bruge, når du ikke kan stille den fulde udgave til rådighed. Polfoto sælger fotos til professionel brug – men hvis ikke man kan se et billede først, vil man ikke købe det. Derfor tilbyder de en miniatureudgave som man kan se inden man går til købeprocessen.
Amazon.com har deres egen form for miniatureudgave. Du kan i mange tilfælde kigge udvalgte sider af bogen igennem og i 99,9% af tilfældene se bogforsiden. Det øger villigheden til at købe bogen, fordi man bliver sikrere i sin beslutning.
Netmusik.dk lader brugeren lytte til et 30 sekunders klip af musikken uden at det “koster” noget. Det samme gør iTunes-butikken uden beregning. Det er også en form for miniature-udgave som er højest brugbar.
Man kan se thumbnails og previews som gode muligheder, men nogle vælger også at betragte dem som crippleware.
Niveau 3: De faktiske filer
Den mest ekstreme form for delbarhed er at tilbyde de faktiske filer. En del webtjenester har faktisk succes selvom de ikke tilbyder de faktiske filer, men mit gæt er, at vi vil se at flere og flere tilbyder brugerne filer til fri download uden kvalitetsbegrænsninger. Efterhånden finder virksomheder nemlig ud af, at man f.eks. kan tjene pengene på konsulentydelser eller oplevelser frem for det klassiske materiale – eller også bliver de tvunget til det fordi andre aktører tager over og tilbyder materialet frit.
Eksempler:
- Flere og flere bøger udgives sådan at du kan hente den fulde udgave i pdf gratis, selvom du stadig betaler for den fysiske bog.
- Podcasts er musik og tale som du får ned på din mp3-afspiller uden begrænsninger – den downloadede fil kan kopieres frit. Nogle betragter dog mp3-filer som en forringet udgave – så i visse tilfælde vil man måske kategorisere denne frigivelse under “niveau 2-delbarhed”.
- Politiken tilbyder sine nyhedsartikler i fuld udgave i modsætning til de fleste andre danske onlineaviser, hvor man konstant støder ind i begrænsede og betalingsbelagte udgaver.
Antieksempler:
- På YouTube kan du ikke downloade en film til din computer, men må nøjes med at indlejre den i din blog mens den bliver liggende på YouTubes server.
- På Flickr skal du købe en “Pro”-konto hvis du vil gøre det muligt for andre at downloade dine fotos i orignaludgave – her er det altså ligefrem blevet en salgsparameter for Flickr.
- På Netmusik.dk kan du kun hente musikfiler med DRM (kopiforhindring) som betyder at kun du kan afspille filerne på udvalgt afspilningsudstyr – du kan ikke kopiere dem frit eller arbejde videre med dem i anden sammenhæng.
Niveauet af delbarhed lægges efter min erfaring ofte fast meget tidligt i et projekt – hvad enten det sker bevidst eller ubevidst.
Tænk på det projekt eller den service du sidder og arbejder med lige nu: Hvor delbar er den for brugerne?
July 1st, 2007
En del biblioteksdebat kan fortolkes som argumenter mellem to verdensopfattelser. Nogle vil kalde det to forskellige paradigmer. Jeg mener ikke at nogen af verdenerne pr. definition har den sande udgave af, hvordan verden skal forstås eller hvordan den skal indrettes.
Den gode debat opstår, når de to verdener mødes og ikke taler forbi hinanden. Som minimum skal vi derfor erkende, at der faktisk er tale om forskellige grundbetragtninger, som ganske vist har overlap, men som også ofte repræsenterer to yderpunkter i diskussionen.
Her har du en lettilgængelig guide, som du kan bruge til en hurtig identifikation af dit eget ståsted, dit eget projekt eller andres ståsteder eller andres projekter. “Print, klip og hæng op på opslagstavlen”.
| Den gamle verden |
Den nye verden |
| Kontrollerede emneord |
Frit valgte tags |
| Ekspertanbefalinger |
Kollaborativ filtrering |
| Udvikl indtil hele systemet er helt færdigt og lancér det. |
Release early, release often. Beta-udvikling. |
| Hold information i en sammenhæng du har fuld kontrol over. |
Spred informationer så vidt som muligt til sammenhænge du ikke kontrollerer. Open source. |
| Information ét sted i én repræsentation |
Information mange steder i mange repræsentationer – remixability |
| Kopiforhindring, DRM og traditionel ophavsret. |
Filer uden kopiforhindring. Creative Commons. |
| Mange søgefelter (kaldes ofte “avanceret søgning”) |
Ét søgefelt (kaldes ofte “simpel søgning”) |
| Verifikativ søgning – find information du kender i forvejen |
Explorativ søgning – find information du ikke kender i forvejen |
| Søgeresultater sorteret efter dato eller alfabet. Teknisk set simple sorteringsfunktioner. |
Søgeresultater sorteret efter relevans afgjort af dokument-analyse, relationer mellem data (f.eks. bibliometri) eller popularitet. Teknisk set komplicerede rankingalgoritmer. |
| Brugerdata er en kilde til forurening, hvis ikke vi passer på. |
Brugerdata er en kilde til berigelse, hvis vi sætter systemet op på den rigtige måde. |
For ikke at falde i fælden “hvad er den bedste opfattelse?” når vi f.eks. skal tilrettelægge et projekt, der skal skabe noget nyt, er det nyttigt at se på spørgsmål som:
- Hvad vil vi opnå?
- Hvilke ressourcer råder vi over?
- Hvad er målgruppens adfærd?
Listen sætter tingene meget hårdt op. Jeg tror selv på at de to verdener med fordel kan co-eksistere. Men der er også grundlæggende problemer i at smelte de to verdener sammen.
Har du forslag til tilføjelser eller kommentarer, så kom endelig med dem.
March 14th, 2007
I bedste web 2.0-stil har Peter Brodersen tilgængeliggjort data, som allerede er offentliggjort fra myndighedernes side. Tilgængeliggørelsen består i at det er let at sammenholde og søge i dataene, som er statistikken over hvilke forfattere der har fået hvor mange penge fra biblioteksstyrelsen. Som en yderligere berigelse er forfatterinformation fra Wikipedia mixet ind i materialet.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på at dette datamateriale kunne være sjovt at anvende som en del af grundlaget for en relevansalgoritme i et bibliotekssøgesystem (lokal opac eller bibliotek.dk i ny udgave).
Grav selv i dataene på bibliotekspenge.dk. Peter Brodersen står i øvrigt også bagved sitet findvej.dk som er endnu et kreativt remix af Google Maps-værktøjer og adresser fra Kort- og Matrikelstyrelsen.
March 11th, 2007