Strategi « Fremtidens bibliotek

Strategi

Frigivelse: Nationalencyklopædien bliver gratis og brugerredigeret

Gyldendal skriver i dag:

I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.

Og videre fremgår det:

Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.

Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.

Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.

Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.

Cost-benefit / Forandring / Prioritering / Strategi / Virksomhedsdrift — 17 Comments
9
dec 07

Et kig i krystalkuglen: Hvilke netbiblioteker overlever?

I december afgøres det om landets netbiblioteker overlever. 15. oktober var deadline for netbibliotekernes argumentation for fortsat støtte og inden udgangen af december kan alle forvente at få svar. Hvis du venter spændt på resultatet, kan du her tage et kig med i krystalkuglen og få min vurdering af de mest kendte netbibliotekers levedygtighed.

Det kan være hårdt, meget hårdt, at lukke websites – men husk at en nedlæggelse frigiver ressourcer, som kan bruges til andre og nye projekter med national rækkevidde.

Navn	Et liv efter nytår?	Mavefornemmelse
Litteratursiden	Overlever	Byder på masser af substantielt indhold som giver reel værdi for brugerne. Kernen af biblioteksvirksomhed: Inspiration til litteraturlæsning.
DotBot, Spørg Olivia	Overlever	Sympatisk og vellykket projekt. Bibliotekernes fremtid afhænger af børnene, og det ikke-kommercielle rimer godt på børn. Spørg Olivia er en god co-branding som hele biblioteksverdenen kan lære af.
Danske Billeder	Overlever	Rå data, som giver mening. Jo flere data der kommer jo bedre – og der bliver hele tiden digitaliseret og katalogiseret.
FINFO	Overlever	Integration er politisk set et populært emne og derfor overlever sitet nok uanset hvor effektivt eller ineffektivt det løser integrationsopgaven. Der er et redesign af sitet på vej, så mon ikke det i hvert fald får et år til at leve i.
Biblioteksvagten	Overlever måske	Kan overleve fordi servicen er til at forstå og umiddelbart giver mening – dog finder folk det nok naturligt at kontakte deres lokale bibliotek istedet. Og det er svært at konkurrere imod – især når lokalbiblioteker måske selv vil have de spørgsmål, der måtte komme ind. Det taler dog for servicen, at der er et udbredt netværk på tværs af Danmark – det kunne være en god del af fundamentet i Danmarks Digitale Folkebibliotek
E17	Overlever måske	Det er et sympatisk projekt at lave en fokuseret tjeneste for syns- og læsehandicappede. Men er der virkelig tale om effektiv formidling? Er det ikke en selvfølge at alle danske biblioteker kan tilgås af syns- og læsehandicappede uden at de skal igennem en speciel portal?
Rejsebiblioteket	Nedlægges	Alt for specialseret portal. Samlinger af litteratur i lister kan kun forsvares økonomisk og formidlingsmæssigt hvis de flettes ind i bibliotekernes søgesystem eller bibliotek.dk som et generisk modul.
Musikbibliotek.dk	Nedlægges	Har ikke noget særligt substantielt indhold. Et tilfældigt nummer af Gaffa synes at have langt mere power. Vil måske blive bevaret fordi sitet repræsenterer et bredt samarbejde?
Juraport	Nedlægges	At vedligeholde linksamlinger i særlige portaler er alt for dyrt. Brug et generisk system til at samle på links eller brug Google. Linksamlingen er for bibliotekarer, ikke brugere.
Bibliotekernes Netguide	Nedlægges	Igen: At katalogisere websites virker ikke længere som et overbevisende koncept, også selvom man vil henvende sig til en snæver målgruppe af urutinerede netbrugere. Det nye “web 2.0″-initiativ hvor brugere selv kan katalogisere websider bringer heller ikke rigtigt sitet op i sværvægterklassen.

Jeg gætter sikkert forkert i mange tilfælde – du er meget velkommen til at komme med dit eget bud eller egen argumentation for eller imod fortsat støtte her i kommentarerne.

Bibliotek.dk / Strategi / Virksomhedsdrift — 1 Comment
28
nov 07

Høringssvar til Bibliotek.dk-planerne 2008

I morgen er der frist for høringssvarene til Bibliotek.dk-høringsrunden. Thomas Angermann fra Gentofte Bibliotekerne, Stine Staunsager fra Roskilde Bibliotekerne og jeg selv har i dag indsendt vores input.

I vores høringssvar siger vi, at vi gerne vil perspektivere udviklingsplanen ved i 2008 at deltage i et grundigt strategisk arbejde for fremtidens digitale, nationale bibliotek. To citater:

Vi er imponerede over og glade for den store succes bibliotek.dk har –
brugen er stigende og vil efter alt at dømme også være det i de kommende
år. Vi mener dog at bibliotek.dk’s digitale succes med den eksisterende
strategi bør ses som blot én del af det digitale potentiale, som bibliotekerne
har i en digital verden.

Vi ønsker at nuancere synet på fremtidens digitale nationale bibliotek og vi
ønsker at være medskabere i et strategisk orienteret arbejde, der kan
resultere i potentielle scenarier for et fremtidigt nationalt digitalt bibliotek.

Læs selv hele høringssvaret (pdf) og føl dig mere end velkommen til at kommentere herunder.

Åbenhed / Bibliotek.dk / Strategi — 2 Comments
8
nov 07

Høringsdokument for bibliotek.dk-udviklingsplan 2008 er klar

Som planlagt er høringsdokumentet for bibliotek.dk-udviklingsplanen 2008 nu offentliggjort af Biblioteksstyrelsen. Høringsrunden slutter 29. november.

Biblioteksstyrelsen meddelte allerede i august at høringsrunden denne gang er anderledes. Bl.a. blev det nævnt, at man ville efterlyse konkrete projektforslag og generelt ville lægge op til en friere form end den sædvanlige detaljeorienterede gennemgang.

Det er en smule uklart, om det i forhold til høringsoplægget er tilladt at komme med helt nye ideer eller perspektiver. Men hvad enten man er idemager eller detaljerytter er der god mulighed for at blive hørt.

Jeg har selv tænkt på at det kunne være spændende i 2008 at arbejde grundigt med strategien og den underliggende filosofi for Bibliotek.dk – få sat ord på de antagelser der ligger bag systemet og få en fælles og gennemdiskuteret forståelse af hvordan nye teknologier og trends i brugeradfærd kan bruges så de aktivt underbygger strategien – uden at den eksisterende kæmpesucces sættes over styr.

Se høringsdokumentet og kommentér meget gerne på dette indlæg hvis du har en tanke som du synes burde med i et høringssvar. Giv et pip fra dig!

Bibliotek.dk / Strategi / Tilfredshedsundersøgelse — 3 Comments
30
okt 07

Brugerne er supertilfredse med bibliotek.dk

En ny tilfredshedsundersøgelse kortlægger hvordan bibliotek.dk-brugere over en 3 ugers-periode har givet deres mening til kende via et online spørgeskema. Blandt indsendelserne aflæses en stor tilfredshed med websitet. Ni ud af ti respondenter giver bibliotek.dk den samlede vurdering god eller meget god.

Rapporten bringer i det hele taget ikke de store overraskelser, men understøtter umiddelbart fortsættelsen den strategi, som Bibliotekstyrelsen og DBC i dag har for sitet.

Den gamle søgeteknologi består

Et-felts-søgeteknologi sat overfor den eksisterende kombinerede søgegrænseflade berøres. Planen er at fortsætte en optimering af det eksisterende interface, som indeholder en lang række valgmuligheder:

Det er på planen for 2007 at kunne gemme flere valg, og implementering af facetteret søgning vil også hjælpe på dette problem. Det er også tydeligt at der skal reklameres yderligere for Præcisér søgning som mange efterspørger. Ikke alle har opdaget at der både er dropdown og pop-up, ej heller mulighederne i Mit Bibliotek for fravalg.

Umiddelbart synes jeg det kunne være interessant at eksperimentere med moderne et-feltssøgning, alene fordi man aner at designet er ved at være knopskudt så meget, at tilføjelser kun vil glæde de allermest garvede brugere.

Men et-feltssøgning er ikke rigtigt i ånd med den eksisterende strategi og behandles da også rimeligt køligt i rapporten:

Der reklameres for at man kan søge ???Google-like??? fra fritekstfeltet (selvom der er mange interessante (vrang)forestillinger om hvad det er Google gør). Det overvejes om en étsøgefelts-startside skal laves som mulighed.

Skal bibliotekerne inspirere?

Undersøgelsen viser, at brugerne er supertilfredse med bibliotek.dk – men tilfredsheden går vel at mærke på brugen af en database, som tilbyder en smidig bestilling. Brugerne angiver derfor heller ikke overraskende, at de kun i meget lav grad anvender sitet til inspiration til læsning (ofte: 14%, aldrig: 34%, resten af procenterne er ikke angivet).

Det kunne være umådeligt spændende med bibliotek.dk’s megasucces som basis at tage næste trin på stigen: Udarbejde et nationalt bibliotekswebsite som ville blive et flagskib for litterær inspiration.

Grav dig selv ned i rapportens detaljer

Afmonopolisering / Bibliotek.dk / Innovation / Strategi — 1 Comment
21
aug 07

Biblioteksstyrelsen ændrer høringsformen for Bibliotek.dk

Sidste år var vi fem biblioteksentusiaster (i visse kredse nu kaldet “de 5″), som gav et alternativt høringssvar på udviklingsplanerne for Bibliotek.dk. Høringssvaret brød rammerne som normalt er meget detaljeorienterede.

Den årlige høring er i november og Biblioteksstyrelsen har nu annonceret en række ændringer i høringsformen, som ikke blot gør høringssvar som vores acceptable men ligefrem at foretrække. Det vil øge fokus på strategisk klarhed fremfor uvigtige detaljer der ikke kan kategoriseres som udvikling. Hovedpunkter er:

Friere form med fokus på forklaring og ikke nødvendigvis et konkret færdigt projekt. Man kan f.eks. henvise til lignende implementeringer i andre systemer.
Der efterlyses konkrete projektforslag.
Nye projekter og nye ideer vurderes løbende af Biblioteksstyrelsen. Hvis der er meget nyt i en foreslået aktivitet, kan det komme til høring (af større eller mindre art) i biblioteksoffentligheden inden beslutning.
Beløbsstørrelser er ikke fastlagt på forhånd, men det indikeres om et projekt er stort eller småt.

Der står ikke direkte om Biblioteksstyrelsen vil bryde DBC’s monopol på bibliotek.dk-arbejde. Jens Thorhauge har dog senest udtalt følgende i sin kronik:

Hofman synes ikke, det går hurtigt nok, og han mener det skyldes Dansk BiblioteksCenters udviklingsmonopol. Men det er jo Biblioteksstyrelsen der er ansvarlig for udviklingen af bibliotek.dk. [...] Det har været foreslået, at vi overlod udviklingen af bibliotek.dk til nogle unge vakse udviklere, som ikke behøvede at spørge bibliotekerne, men bare kunne kaste sig ud i at realisere deres idéer – og få meget mere smæk for skillingen end Dansk BiblioteksCenter kan levere. Svaret er: Vi går gerne i dialog, men vi vil fastholde at det sker i samspil med bibliotekerne [mine fremhævninger]

Sammenholdt med den radikale omlægning af høringsformen vil jeg opfordre alle interesserede til at komme med interessante projektforslag – kan man levere et solidt og gennemtænkt forslag er der basis for forandringer. Jeg er selv ung og rimelig vaks – og jeg synes i øvrigt også at et projekt skal ske i samspil med bibliotekerne.

Biblioteksstyrelsens omstillingsevne bør belønnes med nogle gode høringssvar.

Afmonopolisering / Bibliotek.dk / Brugeradfærd / Meninger / Strategi — 7 Comments
19
jul 07

Thorhauge svarer igen med ny kronik i Information

Jens Thorhauge svarer i dag igen på min kronik som blev bragt i Information i sidste uge. Thorhauge vælger at forklare hvorfor det danske bibliotekssystem er som det er. Personligt ville jeg nok have grebet chancen for at sige: Ja, vi har nogle udfordringer – og jeg har som direktør brug for A og B for at C kan lade sig gøre – og i øvrigt vil jeg hermed præsentere vision X som efter læsning af denne replik står brændende klart. Men okay, nu er jeg jo heller ikke biblioteksstyrelsesdirektør

Et par kommentarer til denne passage i Thorhauges kronik:

Der er nu kun ét dansk feltstudium, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og som Jens Hofman har været med til at gennemføre. Det er et særdeles interessant studium, og det er nok det, han refererer til. Men det er baseret på 36 brugere af forskningsbiblioteker. Der kan slet ikke uddrages en generel påstand om, hvordan brugerne i almindelighed opfatter biblioteket. Brugen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har nok karakter af ‘posthusbenyttelse’, men især de danske folkebiblioteker arbejder intenst på at skabe nye aktiviteter i biblioteket.

Ja, det var specifikt det feltstudium jeg tænkte på. Men tænkehøjt-tests på folkebibliotekers websites og f.eks. den store undersøgelse Perceptions of Libraries and Information Resources bekræfter og supplerer konklusionerne. Alle undersøgelser om digitale biblioteker peger i samme retning. Og jo: Man kan faktisk generalisere konklusionerne – vi fulgte op med en spørgeskemaundersøgelse med ca. 2000 respondenter – Thorhauge har også set disse resultater – jeg har selv præsenteret dem for ham og diskuteret dem med ham. De var afslutningen på den undersøgelse han selv støttede.

Det ærgrer mig at Thorhauge blander det fysiske bibliotek ind i diskussionen, for det slører at vi har et stort problem på den digitale side. Jeg har bevidst ikke diskuteret det fysiske bibliotek i min kronik, da jeg synes der hertil knytter sig helt andre problematikker – som vi evt. kunne tage i en anden kronik. På bundlinjen står, at Thorhauge desværre ikke griber chancen for fremadrettet at fortælle danskerne hvordan han ser, at han som direktør for Biblioteksstyrelsen kan hjælpe det danske biblioteksvæsen til at få en digital parallel som ikke kører efter posthusets principper.

Det er svært at være biblioteksstyrelsesdirektør i øjeblikket. Som Jens Thorhauge selv udtrykker det:

selv om Biblioteksstyrelsen er tillagt et nationalt ansvar for udvikling af bibliotekssektoren, så er der ikke andre styringsmekanismer end gulerødder og overbevisende strategier.

Brugeradfærd / Cost-benefit / Strategi / Virksomhedsdrift — 9 Comments
18
jul 07

Statistik over web 2.0-brug

Når biblioteker og virksomheder i det hele taget overvejer, om de skal begive sig ind i at udvikle “web 2.0″-funktioner, er det værd at overveje, om brugerne i ens målgruppe overhovedet anvender web 2.0-teknologi. Man skal naturligvis gå til sagen med en vis skepsis for at sikre sig, at man investerer udviklingspengene rigtigt. I biblioteksdebatten (den mundtlige i forbindelse med diverse temadage) har jeg således især hørt Erik Thorlund fra Biblioteksstyrelsen efterspørge statistikker som kan overbevise ham om relevansen af at understøtte brugerskabt indhold og synliggørelse af brugernes adfærd og brug.

Jeg har længe haft efterspørgslen i baghovedet og nu er der så lidt substantielle tal at se på. Hvis vi i første omgang begrænser 2.0-begrebet til aspekter som f.eks. at brugerne bidrager med indhold i form af f.eks. kommentarer, tags og anmeldelser, præsenterer Businessweek følgende statistik:

Klik på billedet for at se den store udgave hos Businessweek.

Hvad er konklusionen så på disse tal? Der er ingen entydig, men overvej disse ting:

Grafen siger, at de unge især står for “web 2.0″-deltagelsen. Skal bibliotekerne lave f.eks. et bibliotek.dk med web 2.0-features ville det være oplagt at starte med et site, der i den indledende eksperimentelle fase henvender sig til brugere under 30 år.
Den massive brug kan forventes at hænge ved de eksisterende brugere, når de bliver ældre. Tænk på mobiltelefoner: Det er ikke et ungdomsfænomen, men en vane man tillægger sig og kun i meget få tilfælde fralægger sig selvom man bliver ældre.
Man kan med rimelighed antage at udbredelsen vil gå hurtigere end blot tidens fremskriden – da mange af de mennesker, som nu f.eks. er 50 år, er late-adopters, vil deres brug stige i de kommende år. Om 5 år vil der altså være flere 55-årige der kan betegnes som web 2.0-brugere end der i dag er 50-årige med samme betegnelse. Tænk igen på mobiltelefoner: Flere og flere ældre mennesker som nægtede at tage dem i brug for få år siden er nu også mobilejere. Mormor sms’er nu med børnebørnene.
Formalisering af sociale netværk hitter stort – men det betyder selvfølgelig ikke at brugerne har lyst til at netværke i bibliotekernes rammer. Det kan kun et velgennemført eksperiment vise.
Vi har før hørt at kun 1% af brugerne i Wikipedia er ægte “creators”. Men ser man på hvordan brugerne agerer bredt betragtet er der en massiv aktivitet. Op til 37% betegner sig som creators.
I denne undersøgelse er det umuligt at vide om brugerne faktisk ved, hvad web 2.0 er (og hvem ved det?), og om de betegner sig selv korrekt i forhold til det, vi foventer. Men det er et generelt problem med statistiske undersøgelser som denne.
Helt sikkert er det, at mange brugere ikke længere vil blive overrasket over at møde “web 2.0″-indhold på et website – måske snarere tvært imod.

Når alt kommer til alt synes jeg ikke at man på basis af statistik kan konkludere om bibliotekerne skal gå “2.0″-vejen, men tallene skal selvfølgelig indgå i vurderingen. Jeg synes at ovenstående tal viser, at vi ikke længere skal se “web 2.0″ som et eksotisk begreb. Det er kommet for at blive og der bliver mere og mere af det.

Det handler måske mere om hvorvidt man tror på en forretningside hvor brugerne påvirker data direkte, hvor man frigiver data og om man er i stand til at skabe en organisation som er så fleksibel, at den reelt kan reagere på de brugerinput man pludselig får, når man åbner sig. Det handler også om at skabe en klar strategi så tiltagene ikke bliver forvirrede og at man har en udviklingsorganisation som virkelig ønsker web 2.0-tiltagene og tænker med og ikke mod denne teknologibrug.

Esben Fjord pegede tidligere på ugen på grafen i et blogindlæg.

Åbenhed / Strategi / Virksomhedsdrift — 3 Comments
9
jul 07

Seks tips til virksomheder der lige er startet med at blogge

Det bliver mere og mere populært for virksomheder at blogge. Det er oftest en aktivitet som startes for at virke åben og imødekommende, og her er kommentar-muligheden et simpelt værktøj. Det er rigtigt svært at få den rette stemning på bloggen og omstille sine bloggende medarbejdere til at tænke i overensstemmelse med den umiddelbare åbenhed som bloggen pludselig giver begge parter (virksomheden/medarbejderne/direktøren og kunden/interessenten). Her bringer jeg et par tips, som jeg har samlet op bagerst i hjernen over de seneste par måneder:

1. Kommentér med et glimt i øjet

Hårde formuleringer virker unødigt hårde på skrift, så det kan være godt at armere sig med en vis portion imødekommenhed, afslappethed, overskud og måske endda humor. Humor kan dog være en meget svær kunst at mestre på nettet uden at blive misforstået.

2. Tænk dig om inden du trykker på publicér

Det er umuligt at fortryde en ytring, og en ugennemtænkt kommentar giver din digitale karma en dårlig start. Selvom nettet virker spontant, så behøver du ikke altid bruge det sådan. Vi kender allesammen til at man skal drikke en kop kaffe inden e-mailen bliver sendt. Sådan er det også med visse blogkommentarer.

3. Gå ikke i forsvar

Prøv at se kritikken fra kritikerens side. Erkend dine egne begrænsninger og tænk dit svar over modellen “vi er i starten af en proces og kan godt se det du siger. Men vi kan ikke flytte os lige nu, da vi har brug for [...] for at vi kan gøre det, du siger.” Det er en form for ydmyghed, som – hvis det altså ikke bare bliver din standardformulering – vil vinde stor respekt hos mange af såvel dinefans som kritikere. Hvis du vil have mange til at kommentere i din blog er dette et skridt på vejen.

4. Vær ærlig

Et svar kan også være hudløst ærligt selvom det afviser det forslag, der er kommet. Brugerne kan alligevel regne virksomhedens bevæggrunde ud, så udnyt chancen for at score ekstra troværdighed via ærligheden: “Vi vurderer i øjeblikket vores forretningssituation sådan, at dit forslag vil svække os. Da vi også skal tænke på vores egen virksomhedsdrift og ikke kun de ønsker der måtte være, kan vi ikke forsvare at sætte initiativet igang”. Med mindre at ens blog – som af natur er et signal om åbenhed – herefter skal blive betragtet som rent pr-stunt, er det nok en god ide at kunne præsentere en langsigtet plan for hvordan inputtet imødekommes på et eller andet plan, af dig eller andre virksomheder.

5. Berør tabuer

At omtale tabuer giver troværdighed. Arla omtaler gerne at de har et halvdårligt omdømme i Danmark, og Microsoft kunne vælge at sætte ord på det monopol de har opnået. Hvis du bevæger dig ud i tabu-omtale, så gå hele vejen – sig tingene, så de er til at forstå. Forklar et emne, så det ikke kræver at læseren er inde i 20 års ordninger, speciel ordbrug, politik eller tradition. Dette er en ekstremt svær øvelse – men lykkes det, skaber du klarhed for alle over virksomhedens situation og position. Det er åbenhed der vil noget.

6. Gør op med jer selv om bloggingen er en informationskanal eller virkelig er til for at få input

Er virksomheden reelt klar til at redefinere sine services og tankegang eller er bloggen til for blot at veje stemningen? Det kan være godt at eksplicitere disse ting på bloggens “om”-side, da det afstemmer forventningerne med læserne og kommentar-giverne.

Tilføj gerne dine tips til nystartede blogger-virksomheder i kommentartråden herunder!

Strategi / Virksomhedsdrift — No Comments
9
jul 07

Google bliver bibliotekar

Dagbladet Information bragte 23. maj en artikel om bibliotekslukninger og biblioteksudvikling, som ikke rigtigt blev omtalt i blogland. Den bringer måske ikke meget nyt, men inddrager en række relativt skarpe kommentarer fra Niels Ole Finnemann (tidligere gæsteblogger her på orakel.dk) og er endnu et eksempel på at biblioteksdebatten kommer udenfor biblioteksverdenen selv. Citater:

Svarene på mange af de spørgsmål, som bibliotekerne før i tiden fik stillet af borgerne, kan man let selv finde på nettet i dag, siger professor, leder af Center for Internetforskning Niels Ole Finnemann. Han afviser dermed, at centraliseringen af bibliotekerne i sig selv udgør et problem for folkeoplysningen. [...]

For det store flertal af befolkningen fungerer almindelig fritekstsøgning forbløffende godt, mener Finnemann.

“Imod hvad man forventede for 15 år siden, får man i dag næsten altid et brugbart søgeresultatet med en almindelig søgemaskine. Det er meget fleksibelt, og der er ikke længere efterspørgsel efter bibliotekernes traditionelle kataloger [...]

“Man behøver ikke fyre bibliotekaren, fordi man sparer bygnings- og bogplads. Man kan forestille sig en ny definition af bibliotekarens funktion, som kom til at omfatte for eksempel guideopgaver for kommunaladministrationen. [...] Det er ikke så svært, men et stort skift i tankegangen,” fastslår Finnemann.

Artiklen er tilgængelig online i sin fulde form.

Fremtidens bibliotekJens Hofman Hansens blog om biblioteker, ophavsret, frigivelse af data…