Fremtidens bibliotek!

8 myter om online-undervisning

I universitetsverdenen og mange andre steder er der debat om online-undervisning. Medieforsker Niels Ole Finnemann giver hermed et lille gæste-blog-indlæg som er en lettere modificeret udgave af en artikel som blev bragt i Aarhus Universitets avis Campus. Her punkterer han en række myter. Sagen er nemlig, at baserer man sig på nogle fejlagtige forestillinger om online undervisning, vil man med sikkerhed løbe ind i mange og store skuffelser i de kommende år – ganske som online-undervisningen allerede har gjort siden forsøgene i Danmark begyndte i 1980′erne under navnet fjernundervisning.

Myte 1: “Der er måske ikke så langt til en fremtid, hvor kun størrelsen på internetopkoblingen afgør, hvor i verden man kan tage sin uddannelse???

Hvis vi læser denne sætning venligt så er tanken måske, at bedre internetforbindelser vil forbedre studerendes mulighed for at følge onlinekurser over hele verden. Må jeg erindre om, at alle de bedre universiteter i verden stiller faglige adgangskrav.

Myte 2: “Onlineundervisning er en generel undervisningsform”

…men så godt som alle erfaringer verden over viser, at det er en form, der især benyttes af folk, der har fuldtidsarbejde og/eller langt til en institution, der udbyder den ønskede uddannelse. Betingelsen “lang afstand” er sjældent opfyldt i Danmark og der kommer aldrig det store volumen af danske studerende. I dansk sammenhæng har onlineundervisning især vist sin nytte i efter- og videreuddannelse.

Myte 3: “Onlinekurser giver de studerende mulighed for at lære af eksperter i hele verden.???

Man tager sig til hovedet. Det kan enhver allerede gøre ved at læse tekster i det tempo, man selv definerer. Hvis man tror man kan få online-undervisning af eksperter, man selv vælger fra hele verden, har man ikke rigtig tænkt over sagen. Det er klart, at man kan lægge en video eller podcast-forelæsning ud, men det er IKKE undervisning. Det er derimod IKKE klart at alverdens eksperter står i kø for at lægge videoforelæsninger ud af den simple grund det tager ekstra tid, og hvad får man for det? Hvem laver optagelserne, redigerer dem og – hvem besvarer spørgsmålene bagefter? Lad os nu bare sige, vi kender de ti bedste eksperter i verden. Er der nogen, der i fuld alvor tror, at de kan stå for undervisningen af alle verdens studerende indenfor området, blot fordi man kan se tekster og videoer på nettet?

Myte 4: “Man kan få interaktiv undervisning af eksperter fra hele verden”

Hvis interaktivitet er vigtigt (og det er det i undervisning) er der grænser for hvor mange studerende en lærer kan undervise uanset medieplatform. Selv verdens førende eksperter kan ikke have interaktivitet med flere studerende end de allerede har. Jo mere interaktivitet jo mere rationel er almindelig undervisning på stedet, hvor man uhindret af apparater og synkronisering over afstand kan se og snakke med hinanden og følge med den samlede interaktion. Det er altså meget begrænset, hvad der kan opnås af øget fleksibilitet i almindelig undervisning, mens der bestemt kan være videreuddannelsesformål og almene formidlingsformål der berettiger særlige online-indsatser. Det er min egen erfaring, at vi med større fordel kan trække internetressourcer ind i timeundervisningen fremfor at holde de studerende på internetafstand af lærerne.

Myte 5: “Onlineundervisning koster ikke mere end anden undervisning???

Onlinekurser er temmeligt dyre, administrativt tunge og mere logistik-krævende. De forskyder også vægten fra timeundervisning til individualiseret vejledning og mere tekstualisering af kommunikationen. Det er noget der bare koster i den grad. Hvis man ikke tilfører ekstra ressourcer flytter man ressourcer fra undervisning og indhold over på organisation og logistik. Den almindelige betegnelse er kvalitetssænkning.

Myte 6: “Der er gode erfaringer med online undervisning i Damark”

Erfaringen siger mig, at der en del mennesker, der har prøvet et eller to online-kurser, men meget få, der har prøvet tredje gang selv om vi i Danmark oftest lægger relativt stor vægt på at kombinere fjernundervisning med weekend kurser på stedet. De kurser, der går bedst, er kurser, der handler om IKT og henvender sig til IKT-interesserede (f.eks. MIL-uddannelsen).

Myte 7: ???Alle eksperter er enige om at online-undervisningen på længere sigt vil skærpe konkurrencen mellem universiteterne???

Det er meget mærkeligt, eftersom flere af de eksperter, der citeres, faktisk indikerer, at det især er i relation til videreuddannelse og inddragelse af nye uddannelsesgrupper, man forventer effekter, især i USA hvor de middelmådige universiteter kæmper på kvantitet, ligesom en del eksperter er ret enige om, at folk i høj grad vælger institutioner, der ikke ligger alt for langt væk. Eliteuniversiteter kæmper derimod om lærerne og om at reducere holdstørrelserne. Optimalt er vel 12-15 deltagere i et kollokvium.

Myte 8: “Vi kan udvide markedet ved at udbyde undervisning på engelsk”

Helt givet, men ikke ret meget dels fordi vi sprogligt er handicappede i forhold til engelske, amerikanske, og oceaniske universiteter, dels fordi det koster kassen at markedsføre og dels fordi mange studerende naturligvis er bekymrede for de ekstraordinære sprogkrav til et ophold i en dansksproget kultur.

Universitetets online-undervisningspolitik bør være visionær, men den må have et realistisk grundlag. IT-fetichisme slår ikke til.

4 kommentarer May 24th, 2007

Lær at tænke som en bibliotekar – tag UB-testen

Københavns Universitet, Københavns Universitetsbibliotek, Syddansk Universitet og Universitetsbibliotek har lanceret den såkaldte UB Testen, som vil have de studerende til at fokusere på deres informationskompetence (dette ord fra biblioteksverdenen benyttes ikke overfor brugerne, ros for det).

Undervisning kontra forbedring

Generelt synes jeg, at der i biblioteksverdenen bliver brugt for mange ressourcer på velmente men ineffektive initiativer, der skal forklare bibliotekets virkemåde via undervisning, forklaring, forsøg på oplæring, hjælpetekster, etc. frem for at bruge ressourcerne på at gøre biblioteket bedre og lettere at bruge. MEN de nye bibliotekssystemer bliver ikke bygget på én dag, så når det endelig skal være, synes jeg faktisk at dette forsøg virker relativt vellykket. Bl.a. fordi:

• Quiz-elementet er sjovt
• Sitet er grafisk tiltalende
• Spørgsmålene virker ikke alt for belærende

Det skal dog ikke afholde mig fra at komme med lidt konstruktiv kritik.

Jeg har prøvet at tage testen og kom ret godt igennem – men måske var det fordi jeg prøvede at regne ud, hvad biblioteksfolkene bag sitet ville have mig til at svare. Men det er måske også ideen: Lær at tænke som en bibliotekar og du vil udnytte bibliotekets tilbud optimalt. Det er en strategi som jeg generelt synes virker lidt urealistisk, så derfor gibber det lidt i mig når jeg får den fornemmelse :-)

Biblioteket centrum for informationssøgning?

En hurtig diskursanalyse af nogle spørgsmål synes jeg afslører, at bibliotekerne i visse tilfælde stadigvæk tænker sig selv som lidt for meget i centrum for brugerens informationssøgning:

Hvad er det bedste at gøre hvis du får for mange søgeresultater?

Mit svar ville være: Kan man overhovedet få for mange søgeresultater? De er jo sorteret efter relevans, så det bedste som regel ligger mellem de 10 første hits? Sagen er nok, at spørgsmålet går på biblioteksbasen eller bibliotek.dk og ikke Google. De fleste studerende vil nok tænke Google, når andet ikke er angivet.

Nuancerede forklaringer

Det rigtige svar på ovenstående spørgsmål viser sig at være “Skrive flere søgeord i søgefeltet”. Afhængigt af situationen tror jeg nu “Bruge et andet ord” kunne være lige så givtigt, men jeg ved godt det ikke lige er facitliste-svaret. Meget positivt er dog, at testen ikke vurderer “Bruge et andet ord” som direkte forkert. Svaret bliver kun vurderet som halvt forkert og man får derefter en uddybende forklaring. Det betyder, at det ikke så meget er det at få point, der bliver essensen, men snarere det at sætte hjernen i gang hos den, der tager testen. Og det er jo nok hele ideen med projektet.

Troværdigt at tænke udover biblioteket som det rigtige svar hver gang

Testen overrasker mig positivt flere gange. Se dette spørgsmål:

Hvor er det bedst at søge efter materiale, hvis du skal analysere livsstilsmagasiner, hvis målgruppe er asiatiske indvandrerkvinder i UK (United Kingdom)?

Her troede jeg vitterligt at testen ville have mig til at svare “KVINFO” (fordi det er udviklet af bibliotekerne), men det rigtige svar er ifølge testen “Via Google” (og det er jo rigtigt). Ergo er testen altså ikke et forkrampet forsøg på at formidle biblioteksservices, og det virker ekstremt troværdigt.

Trangen til database-formidling

Flere steder aner man trangen til at formidle budskabet om eksistensen af forskellige databaser. Se spørgsmålet:

Hvor kan du finde materiale om nordisk medieforskning?

Svaret er “I Nordicom-databaserne”. Det er ret nemt at gætte det svar, når man ser de andre muligheder, men derfra og så til at den studerende husker og kan genfinde denne database (som jeg aner er formålet med spørgsmålet), er der desværre rigtigt langt. Her presser min trang til at løse det egentlige problem sig på igen, og jeg tænker at vi istedet for at prøve at lære de studerende at huske et mystisk ord som “nordicom” burde arbejde meget hårdere på nogle fornuftige licenser, der kunne lade bibliotekerne samsøge tingene fornuftigt.

Grafik i top, få usability-bugs

Sitet er grafisk meget indbydende. Bagmanden er Mikkel Bech-Petersen som efterhånden har leveret en del lækker grafik til biblioteksverdenen. Min eneste kritik af usabilityen:

• Jeg savner en tydeligørelse af, hvordan man kommer på high-score-listen hvis man får nok point (er det når man vælger at sende testen til sig selv?).
• Rigtige, halv-rigtige og forkerte svar markeres med hhv. grøn, gul og rød cirkel på en sådan måde, at farven er det eneste meningsbærende element. En kombination af disse farver med en symbolik (f.eks. tommelfinger op og ned) ville være rart for rød/grøn-farveblinde (12% af alle mænd har det handicap).

Folkene bag testen spørger til sidst om feedback fra brugerne – endnu et tiltalende træk, som nok vil give en del interessante input, der kan omsættes til flere og bedre testspørgsmål.

4 kommentarer February 20th, 2007