Horsens Bibliotek har relanceret sit website efter devisen “simpelt er godt”. De skriver selv:
Visionen for hjemmesiden er en overskuelig forside, men alligevel visuel skarp. Vi vil kun have tre indgangsvinkler til de informationer og tjenester biblioteket tilbyder, så siden bliver mere enkel og tilgængelig.
Jeg synes intentionen er god, men jeg vil her forsøge at forklare og begrunde hvorfor jeg mener at designet tjener biblioteket og brugerne ringere end det tidligere.
Overforsimpling med indbyggede problemer
Bibliotekets forsides bærende designprincip er tre store felter, som skal leve op til ideen om simpelhed. Intentionen er god nok – for hvis der kun er tre valgmuligheder, er der vel ikke så meget at tage fejl af? Sagen er, at der faktisk er meget at tage fejl af. Navngivningen af boksene er følgende:
- Har du lagt mærke til
- Hvis du vil
- Fortab dig
Navngivningen er næsten intetsigende. Når brugere normalt besøger et bibliotekswebsite, har de en bestemt opgave i tankerne. F.eks. “forny en bog”, “find en cd”, “find bødetaksterne”, “stil et spørgsmål”. Ser vi på disse opgaver i forhold til “klodserne”, er der ikke nogen overskrifter som giver anledning til at klikke. Hvis brugeren istedet blev mødt af begreber som “Selvbetjening”, “Forny dine lån” eller et enkelt utvetydigt søgefelt, ville han hurtigere finde vej til sin information – og ikke mindst være mere tryg på vejen hen til den.
Oplevet simpelhed er altså ikke kun et spørgsmål om få valgmuligheder men i lige så høj grad bestemt af om kategorier er meningsfulde og at brugeren føler sig tryg hele vejen frem til den information, han leder efter.
Man beslutter sig ikke for at fortabe sig
Det grundlæggende design af den store “fortabelsesknap” på forsiden bygger på en antagelse om at brugere beslutter sig for at fortabe sig. Det er ikke tilfældet – og slet ikke på bibliotekswebsites. Skal man fange brugerne med noget interessant, skal det være i sammenhæng med de opgaver, de i forvejen kommer for at løse på websitet – f.eks. litteratursøgning eller udlån. Da det teknisk set er meget besværligt at tilrette det anvendte bibliotekssøgesystem, er andre muligheder f.eks.:
- at afsætte et markant område af forsiden, hvor spændende indhold vises direkte
- at udsende nyhedsbreve med spændende indhold til interesserede læsere
Fortabelsesknappen leder til noget, som brugeren ikke i forvejen forventer at bibliotekswebsitet kan tilbyde. Selv de efterfølgende sider giver ikke brugerne et inspirationsunivers – så når de har klikket sig videre via knapper med tekst der ikke tydeligt angiver, hvad de kommer frem til, må mange blive meget skuffede.
Man kan godt inspirere brugerne på nettet. J.K. Rowllings website er f.eks. spændende og grafisk professionelt opbygget – men så længe bibliotekets kultstatus og grafiske fremtræden ikke er oppe på en lignende højde, vil kun meget få brugere lade sig friste til at gå på udforskning.
Lyt til og lær af andres erfaringer
Udover de her nævnte grundlæggende ting, er der en række håndværksmæssige designelementer som kan kategoriseres som utvetydige designfejl – adskillige brugertests har igen og igen vist at det bare ikke er givtigt at:
- Anvende rullende tekst – det er noget af det, som irriterer brugerne allermest. Så godt nok fanger det indledningsvist opmærksomheden, men brugerne lærer lynhurtigt at ignorere det. En brugerkommentar indrammer det med disse ord: “Den lysreklame, der løber hen over siden er i bedste fald irriterende, i værste fald et æstetisk makværk”
- Have inkonsekvente linkfarver hvis ikke der er nogen særlig grund til det. Nogle links er sorte og andre er blå.
- Undlade at links skifter farve når de er besøgt – funktionen understøtter mange brugeres (ofte ubevidste) forståelse af om de har været på en side eller ej.
- Anvende kraftigt farvet baggrund til tekstsider – den lavere kontrast og den skærende farve nedsætter læsbarheden og gør derfor skærmlæsning endnu langsommere.
Effekterne er brugt for at fange brugernes opmærksomhed. Men da biblioteket ikke leverer noget der er markant anderledes eller markant bedre end alle andre biblioteker, vil mange brugere opleve det som kraftige irritationselementer.
Hvordan kunne forringelsen have været undgået?
Det er vigtigt at der ikke er for langt fra designguidelines til designimplementeringer. En så stor relancering som Horsens Bibliotek er udsat for kunne have været testet med papirprototyper for at afgøre, om brugerne ville finde designet anvendeligt. Man ville herved have kunnet teste forskellige alternative udgaver uden at lave den mindste tekniske implementering først.
Ovenstående var et forsøg på konstruktiv kritik – du er meget velkommen til selv at komme med din input herunder – det vigtigste er her at prøve at begrunde sin kritik.
