På Statsbiblioteket er vi i øjeblikket ved at gennemføre et totalt redesign af vores website. Her trækker jeg på observationer fra de mange tænke-højt-tests jeg selv har været med til at gennemføre samt de undersøgelser som andre har gennemført. Jared Spool, som er en af de dygtigste usabilitykonsulenter jeg kender, punkterer ofte myter om usability – så hans pointer er nyttige at have med i overvejelserne. Hermed en beretning om “pogosticking”, som er et begreb jeg har lyst til at viderbringe.
Hvad er pogosticking?
Pogosticking betyder at hoppe på kængurustylte og henviser til den adfærd, som man til tider kan observere brugere have, når de hopper ind og ud af websitets hierarki i håbet om på et eller andet tidspunkt at finde det indhold, som de ønsker.
Sådan opstår pogosticking
Brugere begynder at klikke frem og tilbage, når de oplever, at den side de navigerer fra, ikke tilbyder nok information. Jared Spool har især eksempler på “gallerisider” eller “produktlister”, som har alt for sparsomme informationer til at brugerne kan afgøre hvilket produkt de vil kigge nærmere på.
I vores søgesystem på Statsbiblioteket havde vi massiv pogosticking før vi indførte tilgængeligheds-statusikoner for hver post helt fremme i søgeresultatet. Da tilgængeligheden af et materiale er vigtigt for brugerne, så man ofte, at brugerne sprang frem og tilbage mellem søgeresultatet og fuldpostvisningen – blot for at afgøre om bogen var hjemme eller ej. Da det er tidsskrævende og ineffektivt, betyder det i praksis, at brugerne får en dårligere service og i sidste ende risikerer at få det forkerte eller en mindre relevant bog med hjem.
Også i den mere almindelige del af websitet gælder princippet om pogosticking selvfølgelig – selvom jeg ikke kan komme på eksempler der er så grelle som det gamle søgesystem.
Pogosticking er en dårlig ting
Jared Spools analyser viser, at pogosticking sjældent resulterer i, at brugerne finder, hvad de leder efter. I undersøgelser af e-handels-websites sker 66% af al handel uden at brugerne pogo-sticker. I disse tilfælde køber brugerne altså det første, som de har valgt fra oversigtssiderne. Jo mere brugerne i øvrigt pogosticker, jo mindre siger statistikken at de køber.
Princippet gælder selvfølgelig også for ikke-kommercielle websites. Leder du efter information, som du skal bruge, er der mindre og mindre sandsynlighed for at du finder det, hvis du først begynder at pogosticke. Brugere som ikke pogosticker finder indholdet 55% af gangene, hvor brugere, som pogosticker kun har succes i 11% af tilfældene.
Sådan forhindrer man pogosticking
Man forhindrer pogosticking ved at tilbyde tilstrækkelig information på de sider, som brugerne navigerer fra. Det lyder næsten for simpelt – men tænk over princippet. Tit forfalder man til at overstrukturere og skyde et hierarki ekstra ind i informationsdesignet. Det giver ofte mening for informationsarkitekten, som ser det hele i fugleperspektiv – men det resulterer ofte i pogosticking hos slutbrugeren.
Ofte har man desuden en tendens til at lave informationsfattige navigationssider, da man har hørt, at brugerne ikke gider at læse ret meget. Men det er forkert, hvis det betyder, at der på de mellemliggende sider pludselig er utilstrækkelig information. En anden myte er, at brugerne ikke vil scrolle. Det er også forkert – brugerne vil gerne scrolle hvis siden ellers er overskuelig og hvis de i øvrigt får visuelle clues om at der faktisk er mere tekst længere nede på siden. De to myter tror jeg næsten jeg vil omtale særskilt i kommende blogindlæg.
Ovestående er sammensat viden fra uie.com, som bestyres af Jared Spool. I pdf-filen Are the Product Lists on Your Site Reducing Sales? kan du læse yderligere om pogosticking.
