Fremtidens bibliotek!

Frigivelse: Nationalencyklopædien bliver gratis og brugerredigeret

Gyldendal skriver i dag:

I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.

Og videre fremgår det:

Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.

Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.

Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.

Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.

4 kommentarer November 6th, 2008

Bibliotekernes gebyr-økonomi kommer frem i lyset

Politiken skriver i dag om, at bibliotekernes økonomi er afhængig af bøder (i bibliotekssprog kaldet gebyrer).

Bødeindtægterne er noget bibliotekerne holder lav profil med – især efter at e-mail og sms har gjort det ekstremt let at advare brugerne inden deres udlån udløber.

Fra bibliotekernes side har jeg fra tid til anden hørt følgende argumenter imod at minde om bøderne:

• “Det kan ikke passe at folk ikke engang selv kan huske at aflevere til tiden”
• “Gebyrindtægterne giver os mulighed for at give bedre service – vi kan ansætte en eller to bibliotekarer for de penge”

Efter min mening er der tale om pseudoargumenter – selvfølgelig skal der være gebyrer ved for sen aflevering. Men når en reminder er så let og billig at sende afsted skal bibliotekerne selvfølgelig gøre det. Og bedre service for pengene? Det er et pseudoargument – selve bøden er jo netop udtryk for en meget ringe service.

Jeg oprettede i øvrigt i sin tid ideen om afleverings-reminder på idebanken voresbibliotek.dk hvor argumenter for og imod diskuteres flittigt.

8 kommentarer February 12th, 2008

Bibliotekernes “unique selling point” eftersøges

Forfatter Kristina Stoltz skriver i Information:

Det er udmærket, at man kan låne musik og computerspil på bibliotekerne, men hvis man ender med ikke at kunne kende forskel på en ungdomsklub og et folkebibliotek, hvad er så ideen med at betale skattepenge til bevarelsen af bibliotekerne? Kan vi så ikke lige så godt poste pengene ind i undervisningssektoren eller hospitalerne? Og hvis bibliotekernes bogudvalg ikke adskiller sig fra paperback udgaverne af krimier og chiclitt bøger i boghandleren, ja hvorfor så overhovedet have biblioteker?

Det er unødvendigt sort/hvidt sat op – men hun har en pointe bag overforsimplingen.

Uden formentlig at vide det, lægger Krisitna Stoltz sig desuden i kølvandet af den seneste debat på Biblog, hvor det unikke for fremtidens biblioteker eftersøges.

Jeg selv mener at ikke-kommerciel baseret promovering af den smalle og anderledes litteratur er ret unikt. Desværre brænder bibliotekerne slet ikke igennem på det punkt – da slet ikke på nettet. Det ærgrer mig og det undrer mig at Biblioteksstyrelsen slet ikke har en plan for at gøre noget ved det.

Er bibliotekerne ved at afvikle sig selv og har de glemt det de er gode til?

2 kommentarer February 2nd, 2008

Et kig i krystalkuglen: Hvilke netbiblioteker overlever?

I december afgøres det om landets netbiblioteker overlever. 15. oktober var deadline for netbibliotekernes argumentation for fortsat støtte og inden udgangen af december kan alle forvente at få svar. Hvis du venter spændt på resultatet, kan du her tage et kig med i krystalkuglen og få min vurdering af de mest kendte netbibliotekers levedygtighed.

Det kan være hårdt, meget hårdt, at lukke websites – men husk at en nedlæggelse frigiver ressourcer, som kan bruges til andre og nye projekter med national rækkevidde.

Jeg gætter sikkert forkert i mange tilfælde – du er meget velkommen til at komme med dit eget bud eller egen argumentation for eller imod fortsat støtte her i kommentarerne.

17 kommentarer December 9th, 2007

Høringssvar til Bibliotek.dk-planerne 2008

I morgen er der frist for høringssvarene til Bibliotek.dk-høringsrunden. Thomas Angermann fra Gentofte Bibliotekerne, Stine Staunsager fra Roskilde Bibliotekerne og jeg selv har i dag indsendt vores input.

I vores høringssvar siger vi, at vi gerne vil perspektivere udviklingsplanen ved i 2008 at deltage i et grundigt strategisk arbejde for fremtidens digitale, nationale bibliotek. To citater:

Vi er imponerede over og glade for den store succes bibliotek.dk har –
brugen er stigende og vil efter alt at dømme også være det i de kommende
år. Vi mener dog at bibliotek.dk’s digitale succes med den eksisterende
strategi bør ses som blot én del af det digitale potentiale, som bibliotekerne
har i en digital verden.

Vi ønsker at nuancere synet på fremtidens digitale nationale bibliotek og vi
ønsker at være medskabere i et strategisk orienteret arbejde, der kan
resultere i potentielle scenarier for et fremtidigt nationalt digitalt bibliotek.

Læs selv hele høringssvaret (pdf) og føl dig mere end velkommen til at kommentere herunder.

1 kommentar November 28th, 2007

Northernrock.dk – et studie i online krisehåndtering

Den engelske bank Northern Rock åbnede i år en dansk onlinefilial, som blev kendte på en høj indlånsrente (4,25% og senere 5%) der startede en lille rentekrig herhjemme. En del danske banker gnækker nok nu over at Northern Rock har massive problemer. Kunder og aktionærer flygter fra banken i en tilsyneladende ustoppelig dødsspiral.

På det danske website kan vi følge forsøgene på at holde på kunderne – det er et studie i hvordan man forsøger at holde på brugerne i en krisesituation hvor der er meget god grund til at gå i panik fordi ens opsparing på 10.000, 100.000, 300.000 eller 1.000.000 kr måske vil forsvinde i den blå luft.

Netbanken gjorde allerede ved lanceringen sit for at vinde troværdighed. Til venstre (pkt 1) har det således hele tiden været angivet at banken var omfattet af Garantifonden, som (fremgår det) dækker op til 300.000 kr af private brugeres opsparing hvis banken krakker.

Krisehåndtering – ryddet forside og eksterne links

En stor del af netbankens forside (2) blev blev kort efter krisens start ryddet, så der var plads til informationer om forbrugernes sikkerhed. Der blev citeret og linket eksternt til det engelske finanstilsyn og det engelske finansråd. Der er ingen tvivl om, at de eksterne links øger troværdigheden af citaterne.

Senest er nu også det øverste af forsiden (3) dedikeret til en nyhed om at det engelske finansministerium også dækker de danske kunder. Det er tydeligt at se at også Northern Rock er i panik.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Jeg er selv kunde i Northern Rock og bliver ikke overbevist af henvisningerne. Jeg har nemlig intet forhold til det engelske finanstilsyn eller det engelske finansråd. Skal Northern Rock vinde de danske kunders tillid – hvilket er en uhyre svær opgave givet sagens omsætndigheder – skal banken ikke blot tydeliggøre at de første 300.000 kr er dækket af den danske garantifond, men de skal også linke til en ekstern kilde der udtaler sig om de praktiske omstændigheder i tilfælde af et bankkrak. Hvor lang tid vil det tage for mig at få mine penge tilbage? Skal jeg føre bevis for at mine penge stod i banken? Disse informationer fremgår ingen steder og det giver utryghed for kunderne.

Ekstraindsats

Northern Rock deltager – dog i begrænset omfang – på blogs hvor krisen diskuteres. En blogger foreslår f.eks. at støtte Northern Rock ved at oprette en konto og indsætte penge der kan stoppe dødsspiralen. Direktøren fra Northern Rock svarer dagen efter på indlægget: “Tak for den varme støtte i denne turbulente tid.”

Der er dog også en del eksempler på at emnet diskuteres uden at Northern Rock blander sig: En dansk blogger rapporterer fra England og et ældre indlæg konkluderer at pengene ikke er sikre i banken.

Det ville dog lige i denne situation være en smule vovet af banken at deltage i de kritiske debatter, for banken har formentlig ingen medarbejdere som er vant til at deltage i blogdiskussioner om virksomheden. Så forsøg på deltagelse i debatten gør måske blot ondt værre.

Et andet tiltag kunne være at indføje en besked til kunder, der i øjeblikket forsøger at overføre store pengebeløb (eller alle deres penge) til en ekstern konto.

Spørgsmålet er, om en krise som denne kan reddes med god kommunikation og godt interaktionsdesign. Jeg har ihvertfald selv flyttet mine spareskillinger til en anden bank.

Bidrag med en kommentar September 20th, 2007

Massefrigivelse betyder at du nu kan læse Thorhauges kronik-replik

Dagbladet Information har skiftet CMS og benytter lejligheden til at lægge deres webstrategi radikalt om. 10 års artikler er nu frit tilgængelige og den kommentarfunktion som efterhånden virker uundgåelig på avissites er endelig kommet til.

Set fra mit synspunkt er der en meget konkret bonus ved frigivelsen af data. Henover sommeren bragte jeg en kronik om bibliotekerne i en ny tid. Jeg valgte også at publicere kronikken her på bloggen og det gav en del kommentarer, hvilket jeg synes var en god ting. Ugen efter valgte Jens Thorhauge at replicere med en ny kronik – men det var kun muligt for abonnenter af avisen at læse den og der var ingen funktioner til at debattere teksten hvis man endelig fik adgang til den. Det var lidt ærgerligt, for mange ville gerne fortsætte debatten.

Nu kan enhver læse og kommentere Thorhauges kronik side om side med min kronik – og alle andre artikler fra Information. I kraft af det digitale medies natur betyder det at en debat ikke begrænses af at der kun er plads til få svar og svar-på-svar. Med andre ord bliver det sværere at lukke en debat, der stadig er væsentlige uafklarede og interessante forhold i.

I øvrigt er der bonuspoint til Information for at have implementeret to meget åbne former for delbarhed: Frigivelse af artiklerne i helhed OG permanente, korte URL’er.

Bidrag med en kommentar August 29th, 2007

Statistik over web 2.0-brug

Når biblioteker og virksomheder i det hele taget overvejer, om de skal begive sig ind i at udvikle “web 2.0″-funktioner, er det værd at overveje, om brugerne i ens målgruppe overhovedet anvender web 2.0-teknologi. Man skal naturligvis gå til sagen med en vis skepsis for at sikre sig, at man investerer udviklingspengene rigtigt. I biblioteksdebatten (den mundtlige i forbindelse med diverse temadage) har jeg således især hørt Erik Thorlund fra Biblioteksstyrelsen efterspørge statistikker som kan overbevise ham om relevansen af at understøtte brugerskabt indhold og synliggørelse af brugernes adfærd og brug.

Jeg har længe haft efterspørgslen i baghovedet og nu er der så lidt substantielle tal at se på. Hvis vi i første omgang begrænser 2.0-begrebet til aspekter som f.eks. at brugerne bidrager med indhold i form af f.eks. kommentarer, tags og anmeldelser, præsenterer Businessweek følgende statistik:

Klik på billedet for at se den store udgave hos Businessweek.

Hvad er konklusionen så på disse tal? Der er ingen entydig, men overvej disse ting:

• Grafen siger, at de unge især står for “web 2.0″-deltagelsen. Skal bibliotekerne lave f.eks. et bibliotek.dk med web 2.0-features ville det være oplagt at starte med et site, der i den indledende eksperimentelle fase henvender sig til brugere under 30 år.
• Den massive brug kan forventes at hænge ved de eksisterende brugere, når de bliver ældre. Tænk på mobiltelefoner: Det er ikke et ungdomsfænomen, men en vane man tillægger sig og kun i meget få tilfælde fralægger sig selvom man bliver ældre.
• Man kan med rimelighed antage at udbredelsen vil gå hurtigere end blot tidens fremskriden – da mange af de mennesker, som nu f.eks. er 50 år, er late-adopters, vil deres brug stige i de kommende år. Om 5 år vil der altså være flere 55-årige der kan betegnes som web 2.0-brugere end der i dag er 50-årige med samme betegnelse. Tænk igen på mobiltelefoner: Flere og flere ældre mennesker som nægtede at tage dem i brug for få år siden er nu også mobilejere. Mormor sms’er nu med børnebørnene.
• Formalisering af sociale netværk hitter stort – men det betyder selvfølgelig ikke at brugerne har lyst til at netværke i bibliotekernes rammer. Det kan kun et velgennemført eksperiment vise.
• Vi har før hørt at kun 1% af brugerne i Wikipedia er ægte “creators”. Men ser man på hvordan brugerne agerer bredt betragtet er der en massiv aktivitet. Op til 37% betegner sig som creators.
• I denne undersøgelse er det umuligt at vide om brugerne faktisk ved, hvad web 2.0 er (og hvem ved det?), og om de betegner sig selv korrekt i forhold til det, vi foventer. Men det er et generelt problem med statistiske undersøgelser som denne.
• Helt sikkert er det, at mange brugere ikke længere vil blive overrasket over at møde “web 2.0″-indhold på et website – måske snarere tvært imod.

Når alt kommer til alt synes jeg ikke at man på basis af statistik kan konkludere om bibliotekerne skal gå “2.0″-vejen, men tallene skal selvfølgelig indgå i vurderingen. Jeg synes at ovenstående tal viser, at vi ikke længere skal se “web 2.0″ som et eksotisk begreb. Det er kommet for at blive og der bliver mere og mere af det.

Det handler måske mere om hvorvidt man tror på en forretningside hvor brugerne påvirker data direkte, hvor man frigiver data og om man er i stand til at skabe en organisation som er så fleksibel, at den reelt kan reagere på de brugerinput man pludselig får, når man åbner sig. Det handler også om at skabe en klar strategi så tiltagene ikke bliver forvirrede og at man har en udviklingsorganisation som virkelig ønsker web 2.0-tiltagene og tænker med og ikke mod denne teknologibrug.

Esben Fjord pegede tidligere på ugen på grafen i et blogindlæg.

9 kommentarer July 18th, 2007

Kronik i Dagbladet Information: Bibliotekerne i en ny tid

Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:

I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.

Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.

Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.

Klar norsk strategi

Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.

Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.

Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.

Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.

DBC’s monopol

I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?

Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.

Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.

Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.

Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.

7 kommentarer July 12th, 2007

Seks tips til virksomheder der lige er startet med at blogge

Det bliver mere og mere populært for virksomheder at blogge. Det er oftest en aktivitet som startes for at virke åben og imødekommende, og her er kommentar-muligheden et simpelt værktøj. Det er rigtigt svært at få den rette stemning på bloggen og omstille sine bloggende medarbejdere til at tænke i overensstemmelse med den umiddelbare åbenhed som bloggen pludselig giver begge parter (virksomheden/medarbejderne/direktøren og kunden/interessenten). Her bringer jeg et par tips, som jeg har samlet op bagerst i hjernen over de seneste par måneder:

1. Kommentér med et glimt i øjet

Hårde formuleringer virker unødigt hårde på skrift, så det kan være godt at armere sig med en vis portion imødekommenhed, afslappethed, overskud og måske endda humor. Humor kan dog være en meget svær kunst at mestre på nettet uden at blive misforstået.

2. Tænk dig om inden du trykker på publicér

Det er umuligt at fortryde en ytring, og en ugennemtænkt kommentar giver din digitale karma en dårlig start. Selvom nettet virker spontant, så behøver du ikke altid bruge det sådan. Vi kender allesammen til at man skal drikke en kop kaffe inden e-mailen bliver sendt. Sådan er det også med visse blogkommentarer.

3. Gå ikke i forsvar

Prøv at se kritikken fra kritikerens side. Erkend dine egne begrænsninger og tænk dit svar over modellen “vi er i starten af en proces og kan godt se det du siger. Men vi kan ikke flytte os lige nu, da vi har brug for [...] for at vi kan gøre det, du siger.” Det er en form for ydmyghed, som – hvis det altså ikke bare bliver din standardformulering – vil vinde stor respekt hos mange af såvel dinefans som kritikere. Hvis du vil have mange til at kommentere i din blog er dette et skridt på vejen.

4. Vær ærlig

Et svar kan også være hudløst ærligt selvom det afviser det forslag, der er kommet. Brugerne kan alligevel regne virksomhedens bevæggrunde ud, så udnyt chancen for at score ekstra troværdighed via ærligheden: “Vi vurderer i øjeblikket vores forretningssituation sådan, at dit forslag vil svække os. Da vi også skal tænke på vores egen virksomhedsdrift og ikke kun de ønsker der måtte være, kan vi ikke forsvare at sætte initiativet igang”. Med mindre at ens blog – som af natur er et signal om åbenhed – herefter skal blive betragtet som rent pr-stunt, er det nok en god ide at kunne præsentere en langsigtet plan for hvordan inputtet imødekommes på et eller andet plan, af dig eller andre virksomheder.

5. Berør tabuer

At omtale tabuer giver troværdighed. Arla omtaler gerne at de har et halvdårligt omdømme i Danmark, og Microsoft kunne vælge at sætte ord på det monopol de har opnået. Hvis du bevæger dig ud i tabu-omtale, så gå hele vejen – sig tingene, så de er til at forstå. Forklar et emne, så det ikke kræver at læseren er inde i 20 års ordninger, speciel ordbrug, politik eller tradition. Dette er en ekstremt svær øvelse – men lykkes det, skaber du klarhed for alle over virksomhedens situation og position. Det er åbenhed der vil noget.

6. Gør op med jer selv om bloggingen er en informationskanal eller virkelig er til for at få input

Er virksomheden reelt klar til at redefinere sine services og tankegang eller er bloggen til for blot at veje stemningen? Det kan være godt at eksplicitere disse ting på bloggens “om”-side, da det afstemmer forventningerne med læserne og kommentar-giverne.

Tilføj gerne dine tips til nystartede blogger-virksomheder i kommentartråden herunder!

3 kommentarer July 9th, 2007