Virksomhedsdrift


30
nov 10

Folkebibliotekerne beskæres over en bred kam

Jeg opdagede undersøgelsen lidt sent, men den er stadig interessant. Folkebibliotekerne beskæres hårdt i 2011:

  • 76% reducerer budgettet
  • Hos bibliotekerne, som sparer, skærer 77% på personale, 32% på materiale, 30% på åbningstider og 20% på filiallukninger

“Dermed fortsættes den tendens, som for alvor tog fart med de første budgetter efter kommunalreformen i 2007. Dengang hed det, vi skummer bare fløden og effektiviserer [...] Så fulgte filiallukninger, reduktioner i åbningstid og materialekontoen og nu er der især tale om personalereduktioner” (kilde)

Se dataene på et kort


27
okt 10

Faldende biblioteksbrug

Wikipedia har et utraditionelt vinklet opslag, Decline of Library Usage. Relativt interessant læsning, selvom det ikke er mit indtryk, at tendensen kan overføres ukritisk til danske forhold. Eksempelvis har Statsbibliotekets udlån af fysiske materialer været stigende i de tal jeg har fra 2008 til nu.

John Law fra ProQuest citeres for noget, som jeg synes (stadig) gælder for biblioteker på nettet:

However, the complexity of the search methods provided by libraries alienates many potential users. While most academic researchers and students acknowledge that libraries contain much more relevant and high quality materials, the confusing search process makes it difficult to find these resources. With the current premium placed on time, students are not willing to sift through the clutter to find the sources, rather turning to Google because of the accessibility of the content, not its quality. So despite the efforts to digitize, libraries are still losing potential patrons to less complicated mediums.


6
nov 08

Frigivelse: Nationalencyklopædien bliver gratis og brugerredigeret

Gyldendal skriver i dag:

I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.

Og videre fremgår det:

Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.

Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.

Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.

Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.


12
feb 08

Bibliotekernes gebyr-økonomi kommer frem i lyset

Politiken skriver i dag om, at bibliotekernes økonomi er afhængig af bøder (i bibliotekssprog kaldet gebyrer).

Bødeindtægterne er noget bibliotekerne holder lav profil med – især efter at e-mail og sms har gjort det ekstremt let at advare brugerne inden deres udlån udløber.

Fra bibliotekernes side har jeg fra tid til anden hørt følgende argumenter imod at minde om bøderne:

  • “Det kan ikke passe at folk ikke engang selv kan huske at aflevere til tiden”
  • “Gebyrindtægterne giver os mulighed for at give bedre service – vi kan ansætte en eller to bibliotekarer for de penge”

Efter min mening er der tale om pseudoargumenter – selvfølgelig skal der være gebyrer ved for sen aflevering. Men når en reminder er så let og billig at sende afsted skal bibliotekerne selvfølgelig gøre det. Og bedre service for pengene? Det er et pseudoargument – selve bøden er jo netop udtryk for en meget ringe service.

Jeg oprettede i øvrigt i sin tid ideen om afleverings-reminder på idebanken voresbibliotek.dk hvor argumenter for og imod diskuteres flittigt.


2
feb 08

Bibliotekernes “unique selling point” eftersøges

Forfatter Kristina Stoltz skriver i Information:

Det er udmærket, at man kan låne musik og computerspil på bibliotekerne, men hvis man ender med ikke at kunne kende forskel på en ungdomsklub og et folkebibliotek, hvad er så ideen med at betale skattepenge til bevarelsen af bibliotekerne? Kan vi så ikke lige så godt poste pengene ind i undervisningssektoren eller hospitalerne? Og hvis bibliotekernes bogudvalg ikke adskiller sig fra paperback udgaverne af krimier og chiclitt bøger i boghandleren, ja hvorfor så overhovedet have biblioteker?

Det er unødvendigt sort/hvidt sat op – men hun har en pointe bag overforsimplingen.

Uden formentlig at vide det, lægger Krisitna Stoltz sig desuden i kølvandet af den seneste debat på Biblog, hvor det unikke for fremtidens biblioteker eftersøges.

Jeg selv mener at ikke-kommerciel baseret promovering af den smalle og anderledes litteratur er ret unikt. Desværre brænder bibliotekerne slet ikke igennem på det punkt – da slet ikke på nettet. Det ærgrer mig og det undrer mig at Biblioteksstyrelsen slet ikke har en plan for at gøre noget ved det.

Er bibliotekerne ved at afvikle sig selv og har de glemt det de er gode til?


9
dec 07

Et kig i krystalkuglen: Hvilke netbiblioteker overlever?

I december afgøres det om landets netbiblioteker overlever. 15. oktober var deadline for netbibliotekernes argumentation for fortsat støtte og inden udgangen af december kan alle forvente at få svar. Hvis du venter spændt på resultatet, kan du her tage et kig med i krystalkuglen og få min vurdering af de mest kendte netbibliotekers levedygtighed.

Det kan være hårdt, meget hårdt, at lukke websites – men husk at en nedlæggelse frigiver ressourcer, som kan bruges til andre og nye projekter med national rækkevidde.

Navn Et liv efter nytår? Mavefornemmelse
Litteratursiden Overlever Byder på masser af substantielt indhold som giver reel værdi for brugerne. Kernen af biblioteksvirksomhed: Inspiration til litteraturlæsning.
DotBot, Spørg Olivia Overlever Sympatisk og vellykket projekt. Bibliotekernes fremtid afhænger af børnene, og det ikke-kommercielle rimer godt på børn. Spørg Olivia er en god co-branding som hele biblioteksverdenen kan lære af.
Danske Billeder Overlever Rå data, som giver mening. Jo flere data der kommer jo bedre – og der bliver hele tiden digitaliseret og katalogiseret.
FINFO Overlever Integration er politisk set et populært emne og derfor overlever sitet nok uanset hvor effektivt eller ineffektivt det løser integrationsopgaven. Der er et redesign af sitet på vej, så mon ikke det i hvert fald får et år til at leve i.
Biblioteksvagten Overlever måske Kan overleve fordi servicen er til at forstå og umiddelbart giver mening – dog finder folk det nok naturligt at kontakte deres lokale bibliotek istedet. Og det er svært at konkurrere imod – især når lokalbiblioteker måske selv vil have de spørgsmål, der måtte komme ind. Det taler dog for servicen, at der er et udbredt netværk på tværs af Danmark – det kunne være en god del af fundamentet i Danmarks Digitale Folkebibliotek
E17 Overlever måske Det er et sympatisk projekt at lave en fokuseret tjeneste for syns- og læsehandicappede. Men er der virkelig tale om effektiv formidling? Er det ikke en selvfølge at alle danske biblioteker kan tilgås af syns- og læsehandicappede uden at de skal igennem en speciel portal?
Rejsebiblioteket Nedlægges Alt for specialseret portal. Samlinger af litteratur i lister kan kun forsvares økonomisk og formidlingsmæssigt hvis de flettes ind i bibliotekernes søgesystem eller bibliotek.dk som et generisk modul.
Musikbibliotek.dk Nedlægges Har ikke noget særligt substantielt indhold. Et tilfældigt nummer af Gaffa synes at have langt mere power. Vil måske blive bevaret fordi sitet repræsenterer et bredt samarbejde?
Juraport Nedlægges At vedligeholde linksamlinger i særlige portaler er alt for dyrt. Brug et generisk system til at samle på links eller brug Google. Linksamlingen er for bibliotekarer, ikke brugere.
Bibliotekernes Netguide Nedlægges Igen: At katalogisere websites virker ikke længere som et overbevisende koncept, også selvom man vil henvende sig til en snæver målgruppe af urutinerede netbrugere. Det nye “web 2.0″-initiativ hvor brugere selv kan katalogisere websider bringer heller ikke rigtigt sitet op i sværvægterklassen.

Jeg gætter sikkert forkert i mange tilfælde – du er meget velkommen til at komme med dit eget bud eller egen argumentation for eller imod fortsat støtte her i kommentarerne.


28
nov 07

Høringssvar til Bibliotek.dk-planerne 2008

I morgen er der frist for høringssvarene til Bibliotek.dk-høringsrunden. Thomas Angermann fra Gentofte Bibliotekerne, Stine Staunsager fra Roskilde Bibliotekerne og jeg selv har i dag indsendt vores input.

I vores høringssvar siger vi, at vi gerne vil perspektivere udviklingsplanen ved i 2008 at deltage i et grundigt strategisk arbejde for fremtidens digitale, nationale bibliotek. To citater:

Vi er imponerede over og glade for den store succes bibliotek.dk har –
brugen er stigende og vil efter alt at dømme også være det i de kommende
år. Vi mener dog at bibliotek.dk’s digitale succes med den eksisterende
strategi bør ses som blot én del af det digitale potentiale, som bibliotekerne
har i en digital verden.

Vi ønsker at nuancere synet på fremtidens digitale nationale bibliotek og vi
ønsker at være medskabere i et strategisk orienteret arbejde, der kan
resultere i potentielle scenarier for et fremtidigt nationalt digitalt bibliotek.

Læs selv hele høringssvaret (pdf) og føl dig mere end velkommen til at kommentere herunder.


20
sep 07

Northernrock.dk – et studie i online krisehåndtering

Den engelske bank Northern Rock åbnede i år en dansk onlinefilial, som blev kendte på en høj indlånsrente (4,25% og senere 5%) der startede en lille rentekrig herhjemme. En del danske banker gnækker nok nu over at Northern Rock har massive problemer. Kunder og aktionærer flygter fra banken i en tilsyneladende ustoppelig dødsspiral.

På det danske website kan vi følge forsøgene på at holde på kunderne – det er et studie i hvordan man forsøger at holde på brugerne i en krisesituation hvor der er meget god grund til at gå i panik fordi ens opsparing på 10.000, 100.000, 300.000 eller 1.000.000 kr måske vil forsvinde i den blå luft.

Netbanken gjorde allerede ved lanceringen sit for at vinde troværdighed. Til venstre (pkt 1) har det således hele tiden været angivet at banken var omfattet af Garantifonden, som (fremgår det) dækker op til 300.000 kr af private brugeres opsparing hvis banken krakker.

Krisehåndtering – ryddet forside og eksterne links

En stor del af netbankens forside (2) blev blev kort efter krisens start ryddet, så der var plads til informationer om forbrugernes sikkerhed. Der blev citeret og linket eksternt til det engelske finanstilsyn og det engelske finansråd. Der er ingen tvivl om, at de eksterne links øger troværdigheden af citaterne.

Senest er nu også det øverste af forsiden (3) dedikeret til en nyhed om at det engelske finansministerium også dækker de danske kunder. Det er tydeligt at se at også Northern Rock er i panik.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Jeg er selv kunde i Northern Rock og bliver ikke overbevist af henvisningerne. Jeg har nemlig intet forhold til det engelske finanstilsyn eller det engelske finansråd. Skal Northern Rock vinde de danske kunders tillid – hvilket er en uhyre svær opgave givet sagens omsætndigheder – skal banken ikke blot tydeliggøre at de første 300.000 kr er dækket af den danske garantifond, men de skal også linke til en ekstern kilde der udtaler sig om de praktiske omstændigheder i tilfælde af et bankkrak. Hvor lang tid vil det tage for mig at få mine penge tilbage? Skal jeg føre bevis for at mine penge stod i banken? Disse informationer fremgår ingen steder og det giver utryghed for kunderne.

Ekstraindsats

Northern Rock deltager – dog i begrænset omfang – på blogs hvor krisen diskuteres. En blogger foreslår f.eks. at støtte Northern Rock ved at oprette en konto og indsætte penge der kan stoppe dødsspiralen. Direktøren fra Northern Rock svarer dagen efter på indlægget: “Tak for den varme støtte i denne turbulente tid.”

Der er dog også en del eksempler på at emnet diskuteres uden at Northern Rock blander sig: En dansk blogger rapporterer fra England og et ældre indlæg konkluderer at pengene ikke er sikre i banken.

Det ville dog lige i denne situation være en smule vovet af banken at deltage i de kritiske debatter, for banken har formentlig ingen medarbejdere som er vant til at deltage i blogdiskussioner om virksomheden. Så forsøg på deltagelse i debatten gør måske blot ondt værre.

Et andet tiltag kunne være at indføje en besked til kunder, der i øjeblikket forsøger at overføre store pengebeløb (eller alle deres penge) til en ekstern konto.

Spørgsmålet er, om en krise som denne kan reddes med god kommunikation og godt interaktionsdesign. Jeg har ihvertfald selv flyttet mine spareskillinger til en anden bank.


29
aug 07

Massefrigivelse betyder at du nu kan læse Thorhauges kronik-replik

Dagbladet Information har skiftet CMS og benytter lejligheden til at lægge deres webstrategi radikalt om. 10 års artikler er nu frit tilgængelige og den kommentarfunktion som efterhånden virker uundgåelig på avissites er endelig kommet til.

Set fra mit synspunkt er der en meget konkret bonus ved frigivelsen af data. Henover sommeren bragte jeg en kronik om bibliotekerne i en ny tid. Jeg valgte også at publicere kronikken her på bloggen og det gav en del kommentarer, hvilket jeg synes var en god ting. Ugen efter valgte Jens Thorhauge at replicere med en ny kronik – men det var kun muligt for abonnenter af avisen at læse den og der var ingen funktioner til at debattere teksten hvis man endelig fik adgang til den. Det var lidt ærgerligt, for mange ville gerne fortsætte debatten.

Nu kan enhver læse og kommentere Thorhauges kronik side om side med min kronik – og alle andre artikler fra Information. I kraft af det digitale medies natur betyder det at en debat ikke begrænses af at der kun er plads til få svar og svar-på-svar. Med andre ord bliver det sværere at lukke en debat, der stadig er væsentlige uafklarede og interessante forhold i.

I øvrigt er der bonuspoint til Information for at have implementeret to meget åbne former for delbarhed: Frigivelse af artiklerne i helhed OG permanente, korte URL’er.


18
jul 07

Statistik over web 2.0-brug

Når biblioteker og virksomheder i det hele taget overvejer, om de skal begive sig ind i at udvikle “web 2.0″-funktioner, er det værd at overveje, om brugerne i ens målgruppe overhovedet anvender web 2.0-teknologi. Man skal naturligvis gå til sagen med en vis skepsis for at sikre sig, at man investerer udviklingspengene rigtigt. I biblioteksdebatten (den mundtlige i forbindelse med diverse temadage) har jeg således især hørt Erik Thorlund fra Biblioteksstyrelsen efterspørge statistikker som kan overbevise ham om relevansen af at understøtte brugerskabt indhold og synliggørelse af brugernes adfærd og brug.

Jeg har længe haft efterspørgslen i baghovedet og nu er der så lidt substantielle tal at se på. Hvis vi i første omgang begrænser 2.0-begrebet til aspekter som f.eks. at brugerne bidrager med indhold i form af f.eks. kommentarer, tags og anmeldelser, præsenterer Businessweek følgende statistik:

Graf over web 2.0-brug og -deltagelse
Klik på billedet for at se den store udgave hos Businessweek.

Hvad er konklusionen så på disse tal? Der er ingen entydig, men overvej disse ting:

  • Grafen siger, at de unge især står for “web 2.0″-deltagelsen. Skal bibliotekerne lave f.eks. et bibliotek.dk med web 2.0-features ville det være oplagt at starte med et site, der i den indledende eksperimentelle fase henvender sig til brugere under 30 år.
  • Den massive brug kan forventes at hænge ved de eksisterende brugere, når de bliver ældre. Tænk på mobiltelefoner: Det er ikke et ungdomsfænomen, men en vane man tillægger sig og kun i meget få tilfælde fralægger sig selvom man bliver ældre.
  • Man kan med rimelighed antage at udbredelsen vil gå hurtigere end blot tidens fremskriden – da mange af de mennesker, som nu f.eks. er 50 år, er late-adopters, vil deres brug stige i de kommende år. Om 5 år vil der altså være flere 55-årige der kan betegnes som web 2.0-brugere end der i dag er 50-årige med samme betegnelse. Tænk igen på mobiltelefoner: Flere og flere ældre mennesker som nægtede at tage dem i brug for få år siden er nu også mobilejere. Mormor sms’er nu med børnebørnene.
  • Formalisering af sociale netværk hitter stort – men det betyder selvfølgelig ikke at brugerne har lyst til at netværke i bibliotekernes rammer. Det kan kun et velgennemført eksperiment vise.
  • Vi har før hørt at kun 1% af brugerne i Wikipedia er ægte “creators”. Men ser man på hvordan brugerne agerer bredt betragtet er der en massiv aktivitet. Op til 37% betegner sig som creators.
  • I denne undersøgelse er det umuligt at vide om brugerne faktisk ved, hvad web 2.0 er (og hvem ved det?), og om de betegner sig selv korrekt i forhold til det, vi foventer. Men det er et generelt problem med statistiske undersøgelser som denne.
  • Helt sikkert er det, at mange brugere ikke længere vil blive overrasket over at møde “web 2.0″-indhold på et website – måske snarere tvært imod.

Når alt kommer til alt synes jeg ikke at man på basis af statistik kan konkludere om bibliotekerne skal gå “2.0″-vejen, men tallene skal selvfølgelig indgå i vurderingen. Jeg synes at ovenstående tal viser, at vi ikke længere skal se “web 2.0″ som et eksotisk begreb. Det er kommet for at blive og der bliver mere og mere af det.

Det handler måske mere om hvorvidt man tror på en forretningside hvor brugerne påvirker data direkte, hvor man frigiver data og om man er i stand til at skabe en organisation som er så fleksibel, at den reelt kan reagere på de brugerinput man pludselig får, når man åbner sig. Det handler også om at skabe en klar strategi så tiltagene ikke bliver forvirrede og at man har en udviklingsorganisation som virkelig ønsker web 2.0-tiltagene og tænker med og ikke mod denne teknologibrug.

Esben Fjord pegede tidligere på ugen på grafen i et blogindlæg.