Jeg har for Dagbladet Information skrevet dagens kronik, som opsummerer mange af de ting jeg og andre på det seneste har skrevet om biblioteker i en forandringstid. Hvis ikke du er abonnent på Information kan du læse kronikken i sin fulde form her:
I disse år er de danske biblioteker inde i en heftig debat, hvor der er vidt forskellige holdninger til hvilken vej man skal gå i. Den digitale udgave af biblioteket er især debatteret – for her går udviklingen særligt hurtigt og er ikke nem at håndtere for en organisation som primært består af nørder i en specifik distributionsform: Den analoge bog.
Bibliotekernes egen rationalisering og fokus på selvbetjening har, uden at man har været helt klar over det, bragt systemet til den kritiske situation. Den personlige kontakt med store brugergrupper er helt væk, og de digitale kartoteker, som nu er den primære kontaktflade, er ikke er designet for at anbefale, inspirere eller give oplevelser.
Spørger man brugerne, er der ikke noget problem, for de er glade for de danske biblioteker og klarer sig godt, når de skal løse deres opgaver i skolen, studiet, arbejdet og fritiden. Men nogle biblioteksfolk er utilfredse, for bibliotekerne er i disse år udsat for et dramatisk rolleskift. Feltstudier viser, at brugerne sammenligner bibliotekerne med posthuse, som er rimeligt dygtige til logistik og uden forbindelse til inspiration og formidling. Den viden er kendt på højeste niveau både hos Biblioteksstyrelsen og mange biblioteksledere landet over, som nu begynder at bekymre sig offentligt i personlige blogs. Det er svært at omsætte denne viden til en klar strategi, der adresserer problemerne. Der er mange ideer, men konsekvent ressourceallokering og en effektiv eksekvering er alarmerende fraværende.
Klar norsk strategi
Danmark kan efterhånden begynde at se ud i omverdenen for at lade sig inspirere til opretholdelsen af et bibliotekssystem i verdensklasse. Statsbiblioteket i Norge har en klar strategi og handlingsplan for at få digitaliseret alt materiale. Altså ikke bare alle norske bøger, men også billeder, aviser, tidsskrifter, etc. Digitaliseringsprocessen er allerede i gang og planen slutter i 2018, hvor samtlige materialer på det tidspunkt findes i digital form – og det endda i en søgbar udgave. Andre biblioteker allierer sig med Google, der scanner samtlige bøger ind via Google Books-projektet. Bibliotekerne får herved den digitale udgave mod at Google må beholde en kopi. En win-win-situation hvor bibliotekernes største konkurrent pludselig bliver deres redning.
Der er forbundet store ophavsretsmæssige problemer med den massive digitalisering. Men vil bibliotekerne fremover servicere brugere, som er villige til at vælge en ringere information hvis bare den er digital frem for at besvære sig med at fremskaffe en bedre i analog form, så er diskussionen af ophavsret noget, som bibliotekerne ikke blot skal afvente resultatet af, men gå meget aktivt ind i. Bibliotekerne har før haft held med juridisk aktivisme – sidste gang var da pligtafleveringsloven på bibliotekernes initiativ blev ændret således at også internetmateriale ved lov skulle arkiveres for eftertiden.
Som eksempel på de absurde formidlingsproblemer afledt af ophavsretsloven har vi f.eks. Bibliotekernes Netmusik, hvor brugerne kan låne musik over nettet. Da lån som begreb er knyttet til et analogt verdenssyn hvor dublering og distribution ikke er gratis, opstår problemet. Et lån er nemlig nu en teknisk indført forhindring som har den bieffekt, at brugeren skal anvende styresystemet Windows, og ikke f.eks. Mac OS eller Linux. Hele 95% af danskerne bruger Windows, men kun 1% af mp3-afspillerne understøtter det anvendte kopiforhindringssystem. Et dyrt offentligt projekt er her reelt styret af pladeselskaberne med det resultat at brugeroplevelsen og brugsværdien er blevet voldsomt nedprioriteret.
Der er dog også solstrålehistorier. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udviklet og open sourcet et webhøstningsværktøj, som er i verdensklasse. Det danske internet er med dette værktøj blevet indhøstet igennem flere år og arkiveres og langtidsopbevares på store servere, hvor kapaciteten ikke måles i gigabytes, men i de tusinde gange større terabytes. Eneste flig i glæden på dette projekt er, at det offentligt tilgængelige indhøstede materiale ikke må gen-offentliggøres og anvendes af almindelige borgere – ifølge persondataloven klassificeres det nemlig som personfølsomt. Resultat: I dag har kun én forsker fået adgang til arkivet. Det kan man da kalde en langtidsinvestering.
DBC’s monopol
I øjeblikket har virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) monopol på udviklingen af bibliotek.dk, som er bibliotekernes vigtigste digitale service. Konsekvensen er at den underliggende teknologi og formidlingsfilosofi ikke har ændret sig i de snart syv år som websitet har eksisteret. Syv år er lang tid når vi tænker i internet-år. Med nutidens teknologiske muligheder er der intet til hinder for at mange andre virksomheder og institutioner kan eksperimentere med at lave spændende og anderledes formidlingslag ovenpå Bibliotek.dks data. Men DBC ser på trods af en livlig debat ingen anledning til at give kontrollen fra sig – hvorfor svække sin stærke position i udviklingens navn?
Græsrødder arbejder som konsekvens med at ændre den måde, som biblioteksdata formidles på. Bogurl.dk har f.eks. til mål at samle relaterede data til bøger ind fra blogs og fora på nettet. Det vil nemlig, inden bøgerne måtte blive digitaliseret, kunne give et datagrundlag, som kan bruges til en anderledes fremsøgning og spændende præsentation. De mere levende beskrivelser, som bibliotekerne ellers kunne have til rådighed, tilhører forlagene og berigelser som emneord og information om hvilke biblioteker der har bøgerne stående, holder virksomheden DBC også tæt til kroppen. ???Bibliotekr.dk??? er endnu et græsrodsprojekt i støbeskeen som vil opbygge en folkebogsamling. Ved at borgerne registrerer bøger, de har stående på egne hylder, kan folk nu begynde at låne af hinanden og undgå de bøder som bibliotekerne bl.a. finansierer bibliotekarstillinger med. Græsrodseksemplerne er symptomatiske eksempler på, at brugerne i et digitalt samfund overtager de traditionelle autoriteters roller. Men det er også eksempler på at Biblioteksstyrelsen og et ekstremt decentraliseret biblioteksvæsen ikke formår at imødekomme en ny samfundsstruktur med tidssvarende services, selvom det virker helt oplagt.
Da biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsen direktør Jens Thorhauge står for at skulle håndtere. Realistisk set vil forandringen da nok også komme fra Kulturministeriets side. Interessant nok er Dansk Folkeparti, som ellers ikke har mange støtter i den danske biblioteksverden, her den aktør, som nok har den største magt til at få en digitalisering af al dansk litteratur sat i gang. Det kan også være at der kommer hjælp fra Finansministeriet: Ifølge ???den hollandske model??? digitaliserer man nemlig ikke kulturarven fordi den er spændende eller bevaringsværdig i romantisk forstand – en digital tilgængeliggørelse kan af økonomer simpelthen aflæses på landets bruttoomsætning. Udviklingen kan dog også gå i en helt anden retning. Nogle sammenkæder Biblioteksstyrelsens nylige flytning til samme bygning som Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen som det første skridt på vejen mod at lægge organisationerne sammen. I en tid hvor skoler og sygehuse mangler penge, frygter mange biblioteksfolk at det vil være let at nedprioritere den gamle kulturinstitution som kan stemples som umoderne og i nedgang.
Den gode del af hele denne historie er, at samfundet rimeligvis kan køre videre uden bibliotekerne som formidlere. Men den kedelige del af historien er, at hvis det bliver tilfældet, går borgerne glip af en institution, som igennem historien har spillet en vigtig rolle i dannelse, uddannelse, oplevelse og videnstilegnelse og som især synes at blive overtaget af kommercielle aktører, der ikke vil kunne levere et lignende input til videnssamfundet. Det bliver spændende at se om bibliotekerne også i fremtiden får en relevant og kvalitativ rolle selvom brugerne i dag er meget godt tilfredse med ???posthusmodellen???.
Jens Hofman Hansen er cand.mag. i Informationsvidenskab og har arbejdet med forskellige digitale projekter i biblioteksverdenen siden 1998.
