Netop som vi taler om at digitalisere alle danske bøger, kommer der substantielt indspark til hvordan det ophavsretslige skal kringles, hvis projektet nogensinde skal realiseres.
Statsbibliotekets Harald von Hielmcrone har udgivet et opklarende dokument til en høring af en ophavsretslovsrevision (den var jeg så ikke lige klar over var i gang).
Harald konkluderer, at indgåelse af aftaler med ophavsretshavere er den pragmatiske vej frem. Men:
Bibliotekernes måske største problem i forbindelse med indgåelse af aftaler [...] er nemlig at modparten består af forskellige typer rettighedshavere, at disse ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser, og at alle rettighedshaverorganisationer skal tiltræde aftalen.
Forslaget er derfor, at bibliotekerne betaler et vederlag for den brug der er af de digitale materialer – og for at holde sig gode venner med forvaltningsselskaberne, skal der også betales i de tilfælde hvor rettighedshaveren ikke kan findes (modsat udenlandsk praksis).
Glem alt om kopiforhindring
Gud ske tak og lov slås det lige igen fast at DRM er en modsætning til god formidling:
Men hvis DRM-systemet forhindrer en normal udnyttelse af værket, bliver de fravalgt af brugerne, og bibliotekernes interesse for at købe dem kølnes tilsvarende. Værkerne må kunne indgå i den kontekst, brugeren anser for normal for den pågældende type værker, det være sig en mobil medieafspiller eller den digitale arbejdsplads. Den svage start på Netmusik.dk er et godt eksempel på, at produktet ikke kunne bruges på en måde, som brugerne fandt naturlig.
Gennemskuelig prissætning
Jeg er dog ikke enig i alt hvad dokumentet siger. Den omtalte Copydan-prissætning af elektroniske artikler er udtryk for en husmandslogik som ikke har nogensomhelst sammenhæng i en digital verden:
Vi ser stadig eksempler på, at vederlagskrav virker vilkårlige, af typen “tænk på et tal” [...] Som eksempel på forståelig vederlagsfastsættelse vil jeg nævne vederlaget for elektronisk forsendelse. Copydan foreslog, at vederlaget skulle svare til den sparede porto.
Selvfølgelig skal prisen være langt lavere når vi taler om digitalt materiale – og nej, der er ingensomhelst sammenhæng mellem en sparet portoudgift og prisen på en digital artikel udover at Copydan har set sit snit til at spise det budget, som i forvejen var sat af til artikler.
Bare gå i gang
Jeg kunne i øvrigt savne, at man fremhævede muligheden for at digitalisere hele dyngen af dansk litteratur med det mål at bevare den, indeksere den digitalt, gøre den søgbar og vise digitale uddrag af den i søgeresultater og previews. Så kan den fulde tilgængeliggørelse altid komme bagefter. Efter min overbevisning er det allerede tilladt ifølge ophavsretsloven – men der er ikke så mange der tænker over det. Så bare kom i gang med at scanne.
Jeg er helt med på den ide om at gå i gang med at scanne så meget som muligt. Så må det med ophavsretten komme senere. Lad os dog få det gjort søgbart! Vi kan altid bruge det til at finde citater, osv.
Den mest effetive scanner synes pt at være Google Books, men også Yahoo og Archives synes at være i gang med sådanne projekter. Der er flere tusinde scannede danske bøger i Google Books. Den er enkel at bruge og kræver blot en almindelig browser.
Tilmed kan alle og enhver spørge Google om at få gang i scanningen. Men ingen i Danmark har mig bekendt endnu forsøgt.
Den europæiske ‘forsigtighed’ kan være prisværdig i visse tilfælde. Google Books har mange fejl og mangler. Men de er i gang. Selv NASA med sin stive virksomhedskultur har erkendt Googles potentiale og indgået samarbejde om Mars.
Men da også visse europæiske biblioteker. Oxford University. Kataloniens nationalbibliotek, Bayerns. Og andre. I et lille land som Danmark har vi vel ikke tænkt at vi skulle være i stand til at udvikle vores eget lille projekt?
Artiklen er fjrnet igen – for kontroversiel?
næppe for kontroversiel, men jeg fik et tip om at den var kommet på ved en fejl før en officiel udgivelse og derfor ville blive fjernet i vel 14 dage. So much for digital media
Uanset om de nuværende rettighedshavere vil være med eller ej kommer der en ny bølge af forfatter, musikere og kunstnere som vil lave forretningsmodeller på de nye mediers præmisser.
I denne uge har f.eks. Radiohead lagt deres album til fri download, og inden for litteraturen slutter en stadigt stigende gruppe forfattere sig til projektet http://www.cnx.org.
Jeg tror ikke på at det om 20 år vi give mening at være rettighedhaver i klassisk forstand.