Her er et lille debatoplæg, som jeg håber på input til. I en brugerundersøgelse, som jeg var med til at gennemføre på Statsbiblioteket i Århus, fandt vi ud af, at brugerne langt henad vejen betragtede os og de andre biblioteker som rene logistikere.
Det bekræftede egentlig hvad vi vidste – for i mange år har vi arbejdet på automatisering, effektivisering og øgede muligheder for selvbetjening i biblioteksverdenen.
Men samtidig var det også en overraskelse for mange i biblioteksverdenen, for hvor blev bibliotekets rolle af i brugernes litteraturudvælgelsesproces? Hvor blev bibliotekarens viden om informationssøgning af? Hvad blev der af biblioteket som et formidlingssted?
En bruger tog i vores undersøgelse fotos af en bybus og et posthus for at sammenligne denne slags service med bibliotekets. Budskabet var: Biblioteket skal bare køre effektivt, og man er glad når tingene ekspederes hurtigt. Nogen kvalitativ indflydelse på brugernes valg af litteratur så brugeren ikke, at biblioteket havde. Og brugeren var ikke den eneste.
Jeg kunne nu godt tænke mig at få dit fremadrettede input: Skal biblioteket i fremtiden – lad os sige i 2016 (om 10 år) – være et fysisk afhentningssted og et simpelt søgesystem på nettet, eller skal det også være noget mere?
Du er meget velkommen til at give kommentarer, og gerne i form af metaforer eller links til fotos der beskriver dine tanker. Er det Irma eller Netto, er det Volvoen eller Skodaen, er det McDonald’s eller kroen der er metaforen for fremtidens bibliotek? Tænk frit og uddyb gerne!
Jeg kunne for det første godt tænke mig, at der var flere bibliotekarer, som løftede den faglige fane højt, fremfor at blive spist af med underholdningsindustriens og forlagsbranchens inddæmninger i de digitale løsninger – som du selv er inde på i dit andet indlæg.
Se eksempelvis http://www.crewscut.com/index.php?title=Blog:Den_retarderede_digitale_tekst
Meget interessant pointe. Spørgsmålet er, om bibliotekerne i dag overhovedet er magtfulde nok til at gå imod strømmen. Men spørgsmålet er også om de – hvis det ikke er tilfældet – blot skal følge strømmen
Personligt mener jeg ikke de bør følge strømmen.
Efter min mening er det en regulær kamp, der kæmpes for tiden – eller krig om man vil. Den udkæmpes på juridiske, tekniske og ideologiske fronter. Målene er den offentlige opinion, fremtidens politikker og fremtidens teknologiske arkitekturer. Bibliotekerne kan ikke bare læne sig tilbage, da det ikke er sikkert, at der vil være noget bibliotek “tilbage”, hvis det går den “forkerte” vej. Derfor er jeg utrolig glad for at se at du som bibliotekar bringer emnet på dagsordenen.
Lessig har et sted den skarpe pointe, at de nye teknologiske arkitekturer netop er *nemmere* at kontrollere, end de analoge – derfor er det så meget desto vigtigere at stå vagt om de friheder vi allerede har vundet i de analoge rum. Enhver kan købe en fysisk bog og gøre med den hvad man vil. Læse den højt, sove på den, forære den væk, sælge den – og i vor tid, fotokopiere den og scanne den ind på en computer, hvis man har lyst til det.
Der er ikke nogen der søger at kontrollere brugsretten overfor analoge objekter – fordi det lader sig ikke praktisk gøre, uden at bryde ind i folks hjem. Men med digitale objekter er det straks en anden sag. Der er der fra de fleste sider ikke store kvababbelser over at give køb på mange af disse friheder. Min hensigt med at poste linket til min blogpost var, at netop den digitale tekst står i en forfærdelig dårlig situation, der brugsmæssigt faktisk er væsentligt forringet – hvilket er forb… frustrerende, når man jo ved, at den kunne være helt fantastisk, netop ved sine kopierbare egenskaber og mulighed for tilpasning til vidt forskellig anvendelse. Problemet er blot, at forlagsbranchen ikke længere ved, hvordan den skal tage sig betalt. Men det kan ikke være offentlighedens eller samfundets problem – og det bør ikke have indflydelse på bibliotekernes mission om at tilgængeliggøre viden og herunder naturligvis også hævdvundne brugsrettigheder (selvfølgelig!) – og bibliotekerne vil finde den mission stærkt teknologisk styrket, når først man begynder at tage et åbent opgør med DRM.
Kender du Forlaget Underskoven ? http://www.crewscut.com/index.php?title=Underskoven
Her er et forlag som går nye veje, så det er helt befriende at se.
Det ville vi vist alle gerne kende svaret på. Udover de nævnte, tror jeg vi skal skelne mellem om brugerne kommer efter ‘bibliotekets rum’ (altså bibliotekets som opholdssted på linje med lufthavne, museer, restauranter, stormagasiner osv.) eller om de kommer efter personlig kontakt med ‘professionelle’.
Hvad angår det første (rummet) er bibliotekets størrelse afgørende. Store biblioteker vil formentligt kunne tiltrække brugere med forgrenede interesser som ‘studielokale’ (med let adgang til internet, litteratur og forhåbentligt kvalificeret betjening), ‘stormagasinsønsker og ‘cafe/restaurant’-interesser.
Hvad angår personalet, tror jeg at vi allerede nu er ved at tabe en masse informationssøgende på gulvet, fordi vi ikke rigtigt i tide fik os slået fast som fremfindingseksperter, ejheller foregangssted for nye kommunikationsmåder. I stedet er de arbejdsopgaver nu overtaget af journalister eller af de informationssøgende selv.
Hvornår og hvorvidt vi igen kan få bibliotekaren på banen som den fagspecialist der kan finde den rette information til rette tid og til rette vedkkommende, ja det bliver spændende at følge med i.
Foreløbig er trenden at bibliotekerne ensidigt satser på de mere ‘finkulturelle’, dyre og mere margianle informationskilder, mens de ‘gratis’, men ikke desto mindre lige så kvalificerede, i den grad syltes. Måske fordi de sidste også kræver en ekstraindsats at beherske.