Jeg har tidligere haft god erfaring med denne tværgående metode i bibliotekssammenhæng. Sammen med Julia Gardner og Jens Madsen på UNI-C lavede vi en tværgående undersøgelse af folkebibliotekers hjemmesider der mundede ud i rapporten Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt. Rapporten indeholdt en lang række best-practice-anbefalinger med tilhørende baggrundsforklaringer. Vi fulgte i øvrigt op med en tilsvarende undersøgelse for forskningsbiblioteker.

Creunas undersøgelse, som vi nu planlægger at udføre, er krydret med et kvantitativt tilsnit, hvor vi indsamler brugernes klik-adfærd, som kan visualiseres i et “varmekort” efter en måneds tid. Det skal blive spændende at se resultaterne af det. Hertil inddrager vi en æstetisk test, hvor vi ser på hvordan brugerne reagerer på de forskellige stilarter, som de deltagende kommuner har valgt at anvende. Også interessant!

Foreløbig har et par kommuner meldt sig som interesserede, så i denne uge kontakter jeg andre højpotentielle kommuner. Hvis du selv sidder I en, som du tror er oplagt som deltager, eller hvis du kender til en nøgleperson der er god at kontakte, må du meget gerne sende mig en mail på jens.hofman@creuna.dk eller skrive en kommentar herunder. Vi er lidt bagude med tidsplanen, men i første omgang er jeg mest interesseret i at samle interesserede kommuner. Derefter skal vi nok få undersøgelsen eksekveret!

• Viden om søgning, du ikke vil gå glip af
• En konkurrence
• Gratis øl

Hvis du er på konferencen og ikke møder op, er du ganske enkelt utaknemlig :-)

Workshop: Search is changing everything – take advantage of it

Skulle jeg sige 3 ting, den gamle Litteratursiden.dk kunne gøre bedre, og som ville have stor effekt, ville det være:

1. Indfør brugeranmeldelser
2. Få styr på jeres data, så andre kan bruge dem
3. Lav nogle gode URL’er så I får en masse “gratis” Google-trafik

Præcis disse tre ting er i dag indført sammen med en masse andre forbedringer. Sådan!

1. Brugeranmeldelser

Den helt oplagte og meget synlige ændring, er åbningen for brugerindhold. Brugerne kan lave egne anmeldelser og egne lister over bøger – helt frit. Faktisk er det det første ærlige bud på, at bibliotekerne prøver at sætte sig på markedet for brugeranmeldelser af bøger. Dette ligger i Danmark som et helt uindtaget felt som hverken boghandlere eller forlag har sat sig på endnu. Det vækker minder om mit tidligere indlæg Hvem laver det danske site med læseinspiration baseret på brugerdata?

Man fornemmer Litteratursidens nervøsitet for at slippe kontrollen helt: “Blåt ikon markerer brugernes indhold og orange redaktionelt indhold”. Men her i en overgangsperiode er det en god løsning som ikke mindst sikrer at alle redaktører kan vænne sig til at de nu reelt bliver sidestillet med brugerne og skal vinde deres autoritet ved den kvalitet de lægger (og ikke den titel de besidder).

2. Der er nu styr på data – så nu kan vi få dataene til at arbejde hårdere

Samtlige skønlitterære bøger (sikkert med undtagelse af nogle få der er smuttet) findes i Litteratursidens system uanset om nogen måtte have anmeldt eller på anden måde behandlet bøgerne aktivt. Det gør det meget nemt at oprette en liste over favoritbøger eller anmelde den bog man lige måtte have lyst til. En grundsten i en potentiel succes er lagt her.

Og i og med at der tydeligvis er styr på dataene kan moderne bibliotekssystemer nu meget lettere komme til at høste alle relevante data og koble dem sammen med andre data. Ser du f.eks. på en bog på Bibliotek X’s hjemmeside, bliver det meget nemt at trække data fra Litteratursiden ind i formidlingen af denne bog (“Denne bog optræder på listen 10 bedste kriminalromaner” eller “Der er 5 anmeldelser af denne bog på Litteratursiden.dk”).

3. Spiseklar til Google

Se lige de smukke URL’er, f.eks. http://www.litteratursiden.dk/boeger/ned-til-hundene og husk tilbage på mit indlæg om 3 niveauer af delbarhed. Med disse URL’er har vi et eksempel på velgennemførte permanente URL’er – og de er så indholdsrige og pænt formatterede, at Litteratursiden ganske givet efter næste Google-indeksering vil opleve en markant stigning i brugere. Folk der søger efter bogtitler og forfatternavne på nettet vil nemlig ganske givet meget oftere støde på Litteratursiden fremover. Så jeg glæder mig til at høre om hoppet i besøgstal.

Maser af andre forbedringer

Udover de tre ovenstående og meget væsentlige forbedringer er der sket en masse ting. Ny tidssvarende grafisk stil, større læsbarhed, bogforsider, en generel oprydning. Det er ganske imponerende og man bliver helt stolt på bibliotekernes vejne.

Måske er der nogle skønhedsfejl og måske er der nogle steder nogle ting kunne være gjort bedre i detaljen. Men med denne relancering har Litteratursiden en solid platform som må betyde at det bliver en skøn fornøjelse at arbejde med usabilityoptimering, dyrkning af brugernetværket, fokus på kvalitet og en masse andre spændende ting.

Man får lyst til at deltage!

Et eksempel på, at biblioteket kan blive synligere, hvis avisen vel at mærke bliver veldistribueret (oplaget er 20.000).

Uanset hvor sympatisk projektet måtte være, kan jeg ikke lade være med at tænke: Er det ikke en meget dyr distributionsform for nyheder og information?

Se det første avis – her i pdf-udgave

I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.

Og videre fremgår det:

Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.

Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.

Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.

Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.

DBC er den tekniske samarbejdspartner, og det er stof til eftertanke i og med at virksomheden efter min og andres mening simpelthen ofte ikke leverer resultater der er gode nok. Imidlertid skal DBC naturligvis have endnu en chance – og det må man sige de har fået med dette samarbejde.

9 tips til, hvordan “Ting” bedst går fra at være ord til at blive realisering

1.
Husk først og fremmest på at hele den danske biblioteksverden er træt af ord og løfter og alene vurderer jer på resultaterne. Pressemeddelelsen burde ideelt set først have været sendt ud sammen med første beta-release af jeres system.

2.
Drop visionsdage, temadage, intromøder, pressemeddelelser, styregruppemøder, følgegruppemøder, interessentundersøgelser, featurelists og kravspecifikationer og gå istedet direkte til at lave et skarpt-skåret og meget begrænset koncept, som I kan realisere. Konceptet manifesteres af 2, højest 3, dygtige interaktionsdesignere til en prototype som I kan kommunikere med jeres programmører om. Dette arbejde bør højest tage en uge, da I allerede nu har en ide om, hvad konceptets rammer skal være.

3.
Det simple koncept realiseres herefter i en fungerende betaudgave efter højest 2 måneder. Kan det ikke lade sig gøre, må konceptet skæres ned. Alternativet er, at I bygger ideer op som I ikke har kræfter til at realisere.

4.
Gør mindre end konkurrenterne – i stedet for at overgå andre systemer (bibliotek.dk, Summa, Amazon, Facebook) – så gør det modsatte. Ved at få de allermest basale ting til at sidde lige i skabet, kan I koncentrere jer om at få disse ting til at virke perfekt. Herfra kan I bygge videre, hvis tingene faktisk fungerer.

5.
Inddrag så få som muligt – når I fastlægger konceptet, så inddrag kun de rette mennesker – og så få som muligt. Jo flere I inddrager, jo større vil jeres featureliste blive og jo mere uoverskueligt og tåget vil projektet blive.

6.
Lancer til tiden – det lyder simpelt og er det faktisk også. Hav en stram tidsplan hvor I lancerer noget markant f.eks. hver anden eller tredje måned. Hvis I ikke kan nå det til tiden må I skære fra i konceptets dele så det bliver muligt.

7.
Brug ikke beta som et cover for dårlig kvalitet – beta-lanceringer betyder ikke at det I lancerer skal være fyldt med fejl – det som I rører ved skal have høj kvalitet – ellers ender I med et monstrøst system hvor intet opleves positivt.

8.
Skru forventningerne ned – med DBC’s pressemeddelelse er forventningerne til projektet allerede oppe, og det er ikke godt når man normalt har problemer med at eksekvere. Gør fremover det modsatte og fortæl hvad I realistisk set kan lancere i meget nær fremtid.

9.
Fortæl hvad der reelt ikke vil være open source. Jeres omverden ved godt, at det tager tid at gøre noget tilgængeligt for andre, og de ved også godt at DBC ikke er kendt for i praksis at lægge ting åbent ud. I mister troværdighed hvis ikke I kommunikerer ud fra den erkendelse. Ingen projekter holder alting åbent.

Samtidig må Bibliotekernes Netmusik notere sig en dyster fremtid. Så dyster at man har nedsat en task force der skal komme med en redningsplan. De nedadgående kurver, som formentlig skyldes at bl.a. TDC med servicen “Play” nu leverer gratis musik til forbrugerne, giver dog anledning til at dæmpe håbet om overlevelse af netmusik.dk:

I værste fald vil gruppens indsats imidlertid alligevel ikke være tilstrækkelig til at sikre produktets fremadrettede eksistens f.eks. grundet f.eks. en yderligere demokratisering (fri og gratis tilgængelighed) af netbaseret musik, film, bøger m.v.

Antager vi lidt konservativt at…

• musik-cd’en ikke er udbredt om 10 år
• der ikke er blevet enighed om én DRM-løsning om 10 år
• bibliotekerne ikke er blevet bedre til at forhandle med musikbranchen om 10 år

…så er bibliotekernes rolle som musikdistributører vel helt forsvundet på det tidspunkt?

vi er der først helt, når indholdet i alle bibliotekernes licensdatabaser bliver søgbart via biblioteksbasen

Enig!

• Ibrugtagningen af Summa som søgemaskine. Søgemaskinen er integreret sømløst i det øvrige site og søgeresultater og postvisninger er efter bibliotekets egen model (det er fornøjelsen ved at have et system der arbejder med XML og stylesheets)
• Solid og gennemtænkt informationsstruktur – websitet virker til at være let at finde rundt i og bygger på en række konventionelle navigationsformer som sikrer at brugerne fokuserer på indholdet og ikke navigationen
• Gennemført billedmateriale – man har fået en fotograf til at tage gode og nærværende miljøbilleder som anvendes rundt omkring på websitet. Hertil nogle fantastisk gode billeder af personalet

Det nye website er et godt eksempel på hvordan opgaven “bibliotekshjemmeside” kan løses godt ved at få styr på de basale og vigtigste ting først. Der er ikke så mange moderne “web 2.0″-elementer – istedet er der fokuseret på de ting der ud fra en form for cost-benefit-analyse er nødvendige først at få etableret – herfra kan biblioteket så i de næste måneder og år eksperimentere med nyudvikling og justeringer af sitet.

Jeg kan allerede se at medarbejderne kan fremhæves endnu mere ved at blive trukket endnu længere frem på sitet. De er beskrevet så nærværende og illustreret så godt at det helt sikkert vil blive modtaget godt af brugerne.

Sådan en bibliotekar kan man da ikke lade være med at skrive til:

Se de andre portrætter

Dertil er der selvfølgelig det fortsatte arbejde med søgemaskinen – det vigtigste formidlingsredskab overhovedet. Her tror jeg der kommer til at ske mange spændende ting fremover. Nu har biblioteket nemlig en platform det selv kan kontrollere.

Og ja, mine kolleger assisterede tidligt i processen med bl.a. interaktionsdesign og grafisk design – men det er biblioteket selv der har drevet projektet, trukket det tunge læs og fået etableret en redaktionsstruktur der spænder meget vidt i organisationen. Well done.