I denne uge var ca. 100 fremsynede biblioteksfolk samlet på en konference og måtte forholde sig til den kendsgerning, at Google er en stadig mere populær og nyttig kilde til information og at mere og mere information bliver digital. Hvad bliver bibliotekets rolle i en sådan virkelighed? Og kan biblioteket fremover overhovedet have en samfundsmæssig berettigelse udover at levere bøger og fysiske materialer? Deltagerne var ikke enige. Læs her historien, som får bibliotekarer til at gispe, fordi den prikker til faggrænser og følelser. Få også et par bud på, hvordan dødsdommen – ved konkrete prioriteringer foreslået af dødsdommeren selv – kan omstødes.
En ting er sikkert: Biblioteker kommer til at forandre sig
Alle er i dag enige om, at bibliotekerne skal forandre sig for at udfylde en rolle i samfundet. Der er dog grundlæggende uenighed om hvad forandringen skal medføre. Professor Stig Hjarvards vision for fremtidens bibliotek er, at det i den fysiske såvel som digitale verden vil gå fra en materialefokusering (udlån af bøger, cd'er, etc) til i fremtiden at bringe mennesker sammen, levere stof til samtaler og formidle brugernes eget stof. Søger biblioteket nye medarbejdere i fremtidens “selskabelige samfund” bliver det derfor under overskrifter som “journalist”, “redaktør” eller “markedsanalytiker”, mener medieforskeren.
Supertankeren dødsdømt
Stig Hjarvards vision stemmer overens med den strategi, som Biblioteksstyrelsen har lagt for de danske folkebiblioteker. Lektiecaféer og omdrejningspunkter for integration er konkrete tilbud vi vil se fra folkebibliotekerne i de kommende år. Ikke alle ser dog helt så lyst på fremtidens bibliotek. Thomas Madsen-Mygdal, som bl.a. er kendt som stifteren af it-konferencen Reboot har stort set kun drøje hug til bibliotekernes eksekvering af den gældende strategi, som han kalder “alt for defensiv”. Thomas Madsen-Mygdahl fremstiller biblioteksverdenen som et stift system, der udfyldte en rolle i den gamle verden, men som nu bliver overhalet af virkeligheden: “Det er en illusion at I kan facilitere samtalen i videnssamfundet. I har ingen kultur for det” blev budskabet udbasuneret over konferencedeltagere der gik fra at være leende til at være mere og mere stumme og måbende.
Brugervenlighed som en Boeing 747′s cockpit
Bibliotek.dk, som ellers normalt betragtes som de danske bibliotekers flagskib på nettet, blev fremstillet af Thomas Madsen-Mygdal som lige så kompliceret at betjene som cockpittet i en Boeing 747, samtidig med at søgeresultaterne kunne være langt bedre sorteret: “Verden er vant til Google. Jeg skal ikke vælge alt muligt. Jeg skal søge og det øverste skal være det jeg skal have. Det er ikke de bedste folk i Danmark der har lavet det her produkt. Det skal det være”.
Ikke kun Bibliotek.dk stod for skud – en lang række af initiativer og tiltag har Thomas Madsen-Mygdal enten aldrig opdaget eller fundet godt udførte. I de fleste tilfælde blev den digitale service kaldt “dybt pinlig”. Baggrundsforklaringer og gode intentioner havde oplægsholderen ikke noget at bruge til.
En opsang med en god intention
Alt i alt kan Thomas Madsen-Mygdals kritik ligne et raserianfald på bibliotekssektoren fra en bruger, som ingen biblioteker nogensinde vil kunne indfange. Men går man bag den sønderlemmende kritik, finder man faktisk nogle gode forslag. For ud over at have elsket og storforbrugt af biblioteket som barn, har Thomas Madsen-Mygdal også nogle konkrete og substantielle bud på, hvordan biblioteket kan levere varen og spille en værdifuld rolle for mange forskellige samfundsgrupper i fremtiden:
1. Fokusér på kerneværdierne “gratis” og “adgang” i et digitalt perspektiv
Kunne fremtidens bibliotek tilbyde kompromisløsningen mellem de parter, der i dag vil ophæve ophavsretsloven totalt og de kommercielle parter, der vil gennemføre kopiforhindringer på det meste digitale materiale? Forsøgene er i gang i dag, men de er dårligt udførte, bl.a. fordi kopiforhindringssystemerne der dikteres af musikbranchen og forlagsbranchen giver en meget lav brugbarhed. Bibliotekernes Netmusik bliver af den grund effektivt nedsablet. “Det ser ud til, at I har en rolle for at danskerne i fremtiden kan downloade en pdf af en bog. Jeg ser dog ikke, at der er nogen af jer der agiterer for det” siger Thomas Madsen-Mygdal i en camoufleret opfordring til at handle.
2. Lad være med at forklare, snakke og have intentioner. Eksekvér ideerne og synliggør dem hurtigt.
Thomas Madsen-Mygdahl mener, at bibliotekerne indeholder masser af kreative mennesker, men de mange ideer bliver aldrig realiseret. Tunge processer med ansøgninger til udviklingspuljer skal laves om, således at pengesummer i størrelsesordenen en halv til en hel million kroner bruges til udviklingstiltag sammensat på basis af kompetente personer (også udenfor biblioteksverdenen), der kan realisere ideen hurtigt: “Der bliver lavet kommiteer, man indsender ansøgninger og halvandet år efter kan man starte. Sådan udvikler man IKKE nationale tjenester.” Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge adresserede efterfølgende denne ide direkte og afslørede at en model som dén faktisk er på tegnebrættet.
Dertil er det nødvendigt at teknologiudviklingen er decentral, og at de decentrale ting udnyttes centralt så snart de foreligger i den første udgave. Grundlaget i form af spændende datakilder som brugerregistre og logs over brugeradfærd ligger i dag helt ubrugt hen og kunne være basis for mange spændende formidlingsfunktioner der kunne fungere i en fremtidig smidig udgave af bibliotek.dk. Bibliotek.dk kunne således findes i en lang række remixede udgaver – biblioteksverdenen har nemlig et stort potentiale for at tiltrække idealistiske og højt kompetente it-udviklere, som brænder for at formidle data på nye måder og som ikke er interesserede i at bidrage til store kommercielle foretagender, som holder sine data tæt til kroppen. Det er altså ikke nok på traditionel vis at markedsføre bibliotekernes tjenester – hele infrastrukturen for tjenesterne skal gøres så smidig, at de markedsfører sig selv i kraft af at de kan anvendes i mange forskellige sammenhænge på mange forskellige måder.
Fremtiden er lys
Jeg plejer at se lyst på fremtiden. Efter Thomas Madsen-Mygdahls oplæg tror jeg de fleste konferencedeltagere overvejede et hurtigt brancheskift. Efter en god nattesøvn vil jeg sige: Fremtiden kan være lys. Rigtigt meget afhænger af, hvordan Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen prioriterer. Og at de gør det hårdt og meget hurtigt.
Det for mange provokerende indlæg med den sønderlemmende kritik blev optaget, og kan høres her:
http://www.esbenfjord.dk/podcasts/madsen-mygdal.mp3
Blog om projektet “Brugernes Bibliotek”, der arrangerede konferencen:
http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/
Ca. hvad jeg sagde
Korrektion, Boeing 747 metaforet var Bøtters – omend jeg lavede samme pointe uden et så godt metafor.
Jeg skal måske også pointere 3.sted, skabelsesrum, socielt rum, mv. bestemt også er noget jeg ser behovet for – jeg tror blot ikke at det i synderlig grad har noget med et biblioteks kernefunktion at gøre. Det ligner at man burde splitte bibliotekerne op.
Email er mygdal@well.com.
Tak for den artikel, Thomas.
Selv tror jeg at bibliotekerne vil forsvinde i fysisk form. I fremtiden vil biblioteket være en ren internetting. Selv bøgerne vil blive læst på en computerskærm.
Bogudgivelser vil i fremtiden være på elektronisk form, og almindelige bøger vil blive hundedyre og kun være for samlere.
Selv ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne læse bøgerne elektronisk og ikke sidde akavet foran skærmen og tastaturet og læse en papirbog, mens jeg hen over bogen skriver notaterne ind på computeren.
Det var nu mig og ikke Thomas der skrev artiklen. Men det var Thomas der holdt oplægget og kommenterede.
Selv hvis bøgerne forsvinder satser biblioteket i øjeblikket på at forblive et fysisk sted. Det vil så have karakter af at være et kulturhus, cafe, mødested eller lignende. Det er i hvert fald den vej mange biblioteker går bl.a. som konsekvens af et faldende bogudlån.
Jeg tror, man skal hive lidt i håndbremsen i forhold til medier der forsvinder. Det kan godt være at papir bøger er dalende i popularitet, men de er stadig *det* dominerende kulturelle tilbud for en meget, meget stor målgruppe. Harry Potter sælger hurtigere end varmt brød og de traditionelle morgen aviser – og Weekendavisen – har jo hele sektioner dedikeret til bøger.
Hvis vi ser på andre medier, så har vinyl-plader fået en revival i undergrunden. Her spiller romantik en stor rolle, hvilket også er mange menneskers argument for at læse papir frem for pixels.
Der skal nok komme digitale udgaver af bøgerne lovligt eller ulovligt – og specielt hvad angår fagbøger, så er det super relevant. Men det er mig en gåde, hvorfor digitale materialer på en eller anden måde har fået en status, som noget man ikke kan finde gratis på de danske biblioteker. Som Jens pointerer, så er det jo op til, hvor langt fremme i skoene Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen tør være i forhold til bibliotekslovgivningen og de danske forlag.