Hvor skal vi hen du?

Camilla Sejerøe (bibliotekar på Odense Centralbibliotek) og Naja Slyngborg (udviklingschef ved Albertslund kommunes bibliotek) har startet en ny blog hvor det første substantielle indlæg kom i dag med overskriften Hvor skal vi hen, du? Dejligt at se endnu flere stemmer blande sig aktivt i debatten:

vi har prioriteret driften af bogbiblioteket over alt andet. [...] Vi laver biblioteker for os selv: kvinder, midt i 50′erne, glade for den gode bog. Og det er vi rigtig, rigtig gode til. Og ja, den målgruppe vil gerne have bøger og åbningstid.

og:

Vi har ikke har dobbelt så mange penge som for ti år siden, da verden var mere simpel. Vi har ikke midlerne til at skabe både bog- og IT biblioteket. Vi kommer til at vælge. Og hvis vi venter for længe, vælger verden for os.

og:

kære biblioteksfolk, kære ledere, kære politikere: træf et valg. Det er på høje tid!

Følg med i den nye blog Op og hop – faglig reflektion og bevægelse – den virker lovende.

Leave a comment