Daniel Andersson er konceptansvarlig for Biblioteket.se, som er Stockholms Stadsbiblioteks spændende bud på et tidssvarende netbibliotek med direkte brugerpåvirkning og en lang række spændende funktioner. Jeg har interviewet ham om indholdet, processen og udfordringerne – læs her de interessante tanker som sætter det danske udviklingsarbejde i perspektiv.
1. Biblioteket.se kan ses i en testudgave og det ser rigtigt spændende ud. Hvor langt er I?
Vi har afsluttet betatestperioden så i dag kan kun personalet logge ind som brugere. Vi har fortsat diskussioner om slutresultatet med vores leverandør. Det ser lyst ud, men jeg kan fortsat ikke give nogen eksakt dato for en release.
2. Hvad er omfanget af jeres system? Er det et system, som vil servicere alle biblioteksbrugere i Sverige?
Nej, ikke som det er tænkt nu, foreløbig er det Stockholms Stadsbiblioteks website. Men der har siden begyndelsen været grundige tanker om hvordan vi skal kunne samarbejde og dele information med flere biblioteker i Sverige og måske endda internationalt. Vi satser på at starte et projekt hvor vi samarbejder med Boktips.net for at udveksle data. Vi kommer også til at lave APIer til vores “merværdi” (brugernes og redaktionens) og forhåbentlig får vi også ressourcer til foråret til at integrere flersproglige informationer fra interbib.se. Det er dog et problem i Sverige at der ikke er nogen national samlende organisation, specielt når det vedrører samarbejder, standarder og IKT. Fælles udvikling af nye funktioner og standardisering/ejerskab/kontrol af den nye information som genereres på nye bibliotekswebites som f.eks. stemmer, anmeldelser og tags burde stå højt på dagsordenen.
3. I lægger en ny grænseflade ovenpå jeres gamle bibliotekssystem. Hvad er det for et system og hvordan lykkes det jer rent praktisk og teknisk at lægge en ny grænseflade ovenpå?
Hele websitet og de nye funktioner er bygget udenfor bibliotekssystemet, delvist ovenpå et CMS, men anvender informationen fra den gamle OPAC via API’er som Axiell (Bookit, Libra m.fl. = 90% af folkebibliotekerne i Sverige) har tilgængeliggjort i et samarbejdsprojekt med os. I dag har vi adgang til ca. 95% af data og funktioner fra bibliotekssystemet hvilket er godt men ikke tilstrækkeligt. De gamle OPAC-funktioner er ikke specielt udviklede, dels fordi fokus ikke har været på det i projektet og dels fordi vi fortsat er fuldstændigt afhængige af bibliotekssystemets underliggende funktioner og informationshåndtering. Sortering på relevans, indkøbsdato, medietype, format, sprog, etc. står fortsat højt på ønskelisten sammen med stavekontrol og forbedret fejlhåndtering og brugervenlighed.
4. Hvordan er jeres bemanding? Fortæl lidt om hvordan sammensætningen af bibliotekarer, dataloger og andre faggrupper er i jeres projekt.
Det er et lille hold i kernen, man kan sige at vi er en blanding af mediepædagoger, systemkyndige, kreative, litteraturkyndige, bibliotekarer, kunstnere, projektledere, ideudviklerer, forandringsledere og designere, fordelt på, lige nu, fire personer. I snit har vi været 1,5 projektledere. Det vigtigste er nok at vi har haft et udefra-perspektiv på virksomheden, vovet at stille alle de dumme spørgsmål og siden foreslået alternativer. Personalet (150 af 450 ansatte) har været engageret længe med at skrive i de forskellige værktøjer som findes:
- Temaer og lister som er artikler og sammensætninger indenfor forskellige emner med henvisninger til udvalgte medier og internetressourcer samt mulighed for at brugerne kan diskutere.
- Mediebeskrivelser som er den beskrivelsende tekst som altid kan ses på f.eks. en bogs side.
- Angive relationer mellem medier med værktøjet “Lignende”. Disse relationer baseres på vores tavse viden, dvs. hensigten er ikke at kortlægge de åbenlyse relationer mellem medierne, men f.eks. relationer som “tone”, “følelse” eller en anden rød tråd. Disse repræsenteres på de respektive mediers sider under “Lån mere/lignende”.
- Halvdelen af skribenterne er primært biblioteksredaktører som har ansvaret for sit lokale (fysiske) biblioteks præsentation, billeder, åbningstider, tekster, etc.
5. Hvordan træffer I beslutninger om hvilke features I implementerer i Biblioteket.se?
Der har været en del diskussioner omkring nogle funktioner, f.eks. afstemninger, prisoplysninger og det at lukke brugerne ind i systemet. Der findes næsten altid brugere som kan mere end personalet og det er indlysende at denne indsigt giver spørgsmål og en vis uro. Der har sågar været argumenter om at det er populistisk eller kommercielt, men jeg synes at denne type argumenter svækkes en hel del, hvis man ræssonnerer lidt over vores arbejdsopgave og når man ser at vi anvender disse funktioner på en måde som gavner både virksomheden og brugerne.
6. Hvad er det allerbedste ved jeres projekt efter din mening?
At vi endelig kan handle, det er et første skridt mod et tidssvarende bibliotek, for mig er dette indlysende funktioner for biblioteket på nettet. Jeg håber også at mødet i nye kanaler nu bliver centralt – vi kan så utroligt meget i bibliotekerne og det gælder også brugerne, kan vi mødes omkring vores passioner og interesser, så vil biblioteket blive opfattet som en ny dimension.
7. Hvad er den største udfordring som I har for jer?
Åh, rejsen har været lang, jeg påbegyndte idearbejdet og kravspecifikationen allerede i 2003 i et andet projekt. Det er jo lidt af en milepæl vi (snart) er nået. Det er først nu at vi for alvor kan begynde at arbejde med biblioteket på nettet. Listen over ny- og videreudviklingsprojekter er lang, men måske kan det hele opsummeres med:
- at sætte sig tilstrækkeligt ind i virksomheden, systemet, informationen, rutinerne, processerne, etc. for at man kan definere og bygge de funktioner som vi har brug for.
- at sprede tankerne, ideerne og værktøjerne internt i virksomheden
- at bygge sammen med organisationen – ikke ved siden af.
- at sørge for at det hele endelig bliver lanceret
Du kan se en gennemgang af diverse features på Biblioteket.se på Flickr eller selv browse rundt i betaudgaven på Biblioteket.se.
Det er dejligt at få konkretiseret et bud på fremtidens (gerne snart) bibliotekstiblud på nettet. For øvrigt er Mats Hernvall tidl. chef for Stockholms Virtuelle Bibliotek ansat som chef for Københavns Digitale Bibliotek (og dermed min nærmeste chef). Jeg glæder mig meget til at dræne ham for information om det svenske biblioteksmiljø