Innovation i kilometermål

Henrik Hermann skriver en eftertænksom bagside-tekst i seneste nummer af Bibliotekspressen (pdf):

Innovation er vigtigt, det er vigtigt at forny sig – skabe sig en unik position. Men strategi er lige så vigtigt – det er fint at etablere sig som de første i Second Life, det er fint at storme frem. Men hvad med strategien for de næste 4-5 år. Med faldende udlånstal og stigende adgang til mere og mere – men alligevel ikke nok – via internettet. Hvordan får bibliotekerne åbnet for den helt rigtige Blue Ocean Strategy, altså får sig placeret i en helt unik position – som de har haft i mange år, men som nu synes truet.

Jeg er enig. Vi mangler en klokkeklar og overbevisende strategi. Men det er virkeligt svært for bibliotekerne at positionere sig i denne forandringstid.

2 comments

  1. Thomas Langholz

    Jeg synes vi mangler en politisk udmelding om hvad man vil med bibliotekerne. Vi mangler et godt produkt, som kan tiltrække og fastholde de brugere vi så gerne vil i kontakt med. Meeen – vi har har bare en kæmpe og meget hetrogen gruppe som har alle mulige behov.

    Jeg synes egentlig at de enkelte biblioteker bruger for meget tid og for mange kræfter på at innovere for sig selv. Det gælder om at lave det projekt, som kan score højt på innovationsskalaen eller give omtale i medierne. I stedet ville det være rart hvis man trak på samme hammel (for nu at bruge et gammelt udtryk). Ja, jeg mener et nationalt projekt – f.eks. en videreudvikling af bibliotek.dk så den kunne blive en samlet portal for de danske biblioter.

    Lyder det dumt? Det kunne være fedt hvis de danske biblioteker kunne blive enige om at satse på 1 – 3 projekter, som man så til gengæld kastede alle ressourcerne ind i. Hellere lave noget gennemtænkt og langtidsholdbart end noget som er smart lige i øjeblikket men hvor indholdet ikke er gennemtænkt og i øvrigt umoderne om et halvt år.

  2. Hej Thomas,

    Ja jeg er helt enig. Det er nok svært at få samtlige biblioteker til at gå hen mod det samme i ét hug. Men en central udmelding ville netop være en forudsætning for at det kunne lade sig gøre. Det ville også være fra centralt hold at man ville kunne dedikere ressourcer til f.eks. en videreudvikling af bibliotek.dk hen mod en dansk biblioteksportal. Det ville virkelig være et spændende projekt.

Leave a comment