Københavns Universitet, Københavns Universitetsbibliotek, Syddansk Universitet og Universitetsbibliotek har lanceret den såkaldte UB Testen, som vil have de studerende til at fokusere på deres informationskompetence (dette ord fra biblioteksverdenen benyttes ikke overfor brugerne, ros for det).
Undervisning kontra forbedring
Generelt synes jeg, at der i biblioteksverdenen bliver brugt for mange ressourcer på velmente men ineffektive initiativer, der skal forklare bibliotekets virkemåde via undervisning, forklaring, forsøg på oplæring, hjælpetekster, etc. frem for at bruge ressourcerne på at gøre biblioteket bedre og lettere at bruge. MEN de nye bibliotekssystemer bliver ikke bygget på én dag, så når det endelig skal være, synes jeg faktisk at dette forsøg virker relativt vellykket. Bl.a. fordi:
- Quiz-elementet er sjovt
- Sitet er grafisk tiltalende
- Spørgsmålene virker ikke alt for belærende
Det skal dog ikke afholde mig fra at komme med lidt konstruktiv kritik.
Jeg har prøvet at tage testen og kom ret godt igennem – men måske var det fordi jeg prøvede at regne ud, hvad biblioteksfolkene bag sitet ville have mig til at svare. Men det er måske også ideen: Lær at tænke som en bibliotekar og du vil udnytte bibliotekets tilbud optimalt. Det er en strategi som jeg generelt synes virker lidt urealistisk, så derfor gibber det lidt i mig når jeg får den fornemmelse 
Biblioteket centrum for informationssøgning?
En hurtig diskursanalyse af nogle spørgsmål synes jeg afslører, at bibliotekerne i visse tilfælde stadigvæk tænker sig selv som lidt for meget i centrum for brugerens informationssøgning:
Hvad er det bedste at gøre hvis du får for mange søgeresultater?
Mit svar ville være: Kan man overhovedet få for mange søgeresultater? De er jo sorteret efter relevans, så det bedste som regel ligger mellem de 10 første hits? Sagen er nok, at spørgsmålet går på biblioteksbasen eller bibliotek.dk og ikke Google. De fleste studerende vil nok tænke Google, når andet ikke er angivet.
Nuancerede forklaringer
Det rigtige svar på ovenstående spørgsmål viser sig at være “Skrive flere søgeord i søgefeltet”. Afhængigt af situationen tror jeg nu “Bruge et andet ord” kunne være lige så givtigt, men jeg ved godt det ikke lige er facitliste-svaret. Meget positivt er dog, at testen ikke vurderer “Bruge et andet ord” som direkte forkert. Svaret bliver kun vurderet som halvt forkert og man får derefter en uddybende forklaring. Det betyder, at det ikke så meget er det at få point, der bliver essensen, men snarere det at sætte hjernen i gang hos den, der tager testen. Og det er jo nok hele ideen med projektet.
Troværdigt at tænke udover biblioteket som det rigtige svar hver gang
Testen overrasker mig positivt flere gange. Se dette spørgsmål:
Hvor er det bedst at søge efter materiale, hvis du skal analysere livsstilsmagasiner, hvis målgruppe er asiatiske indvandrerkvinder i UK (United Kingdom)?
Her troede jeg vitterligt at testen ville have mig til at svare “KVINFO” (fordi det er udviklet af bibliotekerne), men det rigtige svar er ifølge testen “Via Google” (og det er jo rigtigt). Ergo er testen altså ikke et forkrampet forsøg på at formidle biblioteksservices, og det virker ekstremt troværdigt.
Trangen til database-formidling
Flere steder aner man trangen til at formidle budskabet om eksistensen af forskellige databaser. Se spørgsmålet:
Hvor kan du finde materiale om nordisk medieforskning?
Svaret er “I Nordicom-databaserne”. Det er ret nemt at gætte det svar, når man ser de andre muligheder, men derfra og så til at den studerende husker og kan genfinde denne database (som jeg aner er formålet med spørgsmålet), er der desværre rigtigt langt. Her presser min trang til at løse det egentlige problem sig på igen, og jeg tænker at vi istedet for at prøve at lære de studerende at huske et mystisk ord som “nordicom” burde arbejde meget hårdere på nogle fornuftige licenser, der kunne lade bibliotekerne samsøge tingene fornuftigt.
Grafik i top, få usability-bugs
Sitet er grafisk meget indbydende. Bagmanden er Mikkel Bech-Petersen som efterhånden har leveret en del lækker grafik til biblioteksverdenen. Min eneste kritik af usabilityen:
- Jeg savner en tydeligørelse af, hvordan man kommer på high-score-listen hvis man får nok point (er det når man vælger at sende testen til sig selv?).
- Rigtige, halv-rigtige og forkerte svar markeres med hhv. grøn, gul og rød cirkel på en sådan måde, at farven er det eneste meningsbærende element. En kombination af disse farver med en symbolik (f.eks. tommelfinger op og ned) ville være rart for rød/grøn-farveblinde (12% af alle mænd har det handicap).
Folkene bag testen spørger til sidst om feedback fra brugerne – endnu et tiltalende træk, som nok vil give en del interessante input, der kan omsættes til flere og bedre testspørgsmål.
OBS: Etnisk tekst – ikke rettet! Forfatter tysker!
Jeg vil ikke sige så meget om “UB-testen” (hvad står “UB” for?), da jeg generelt ikke bryder mig særlig meget om populariseringsforsøg af den slags. Jeg vil hellere kommentere på nogle af Jens’ tilbunds liggende antagelser om forholdet mellem biblioteks- og universitetsverdenen (og det er også den målgruppe, testen drejer sig om).
Jeg har opsummeret mine overvejelser i 8 punkter:
1)
Om undervisningsaktiviteterne, som Jens stiller over for “forbedringsinitiativer”, er *ineffektive*, er, så vidt jeg ved, ikke nogen empirisk belæg på. Denne påstand er efter min mening et strategisk argument i en, i sidste ende, politisk sammenhæng, der helst vil se offentlige institutioner i en permanent tilpasningsrolle over for “offentligheden” (her: brugere), en i grund og bund reaktiv og passiv grundholdning, hvor eventuelle påvirkningsforsøg rettet mod kunden betragtes som uvedkommende og tjenestemandsagtigt skolelæreradfærd.
2)
Derimod forekommer det mig, at de tit som forbillede nævnte private virksomheder i virkeligheden *ikke* er de store tilhænger af den reaktive tilværelsesstrategi (se pt. 1), men derimod bestræber sig at påvirke deres omgivelser i den retning, at kundernes forventninger går i trit med virksomhendens kompetencer og styrker (Denne passive ideologi ville i øvrigt være alt for kedeligt for moderne virksomhedsledelse og engagerede medarbejder!).
3)
Jeg tror derfor (se pt. 1 og 2), at bibliotekerne med deres formidlings- og undervisningstiltag genspejler i virkeligheden et moderne og aktivt koncept, der vil gøre en forskel og som ikke principielt adskiller sig fra de privates adfærd på markedet (se pt. 2).
4)
Min forudsigelse vil under forudsætning af pt. 1-3 være, at den aktive strategi er en slags “naturlig” adfærd af markedsagenter og vil derfor både være tilstede under det passive diktat (se pt. 1), altså nu, og vende, uden at der skal nogle tiltag til, tilbage til overfladen efter bortfald af den politiske prioritering af ren reaktionsadfærd.
5)
Pt. 1-4 får mig til at være skeptisk over for Jens’ billede af universitetsbrugere og de konsekvenser, han drager heraf for bibliotekerne (se første afsnit i Jens’ oplæg under overskriften “Undervisning kontra forbedring”). Det positive for mig i denne situation er netop muligheden for at benytte mig af påvirkningsstrategien i pt. 2 (den er altid real, ikke?), for mit vedkommende institutionsinternt, hvor jeg forsøger at komme i samtale med de dominerende pt. 1-tilhængere. Derfor denne kommentar og tak til Jens for at give mig muligheden.
6)
Når Jens stiller spørgsmålstegn ved “Biblioteket centrum for informationssøgning”, så har han fat i noget meget vigtigt. Jeg ville da acceptere den passive hypotese i pt. 1 så vidt at medgive, at bibliotekets rolle som naturlig del i universitetsfolks (de ansattes og studerendes) informationshåndtering er udspillet og at bibliotekerne *ikke* kan modvirke denne udvikling (hvis de overhovedet skulle).
7)
Denne “integrering” af bibliotekskompetencer i et større informationskompetence-forløb har jeg allerede drøftet med Jens, så der skal jeg ikke sige noget mere til. Men jeg vil gerne holde fast her, at det “at tage biblioteket ud af centrum” (se pt. 6) kan indebære en styrkelse af bibliotekariske kometencer (selvfølgelig kun hvis man strategisk er interesseret i det!) og ikke nødvendigvis fører til et accept af den reaktive strategi (pt. 1).
Men analysen i pt. 6 fører mig, i modsætning til Jens, *ikke* til konklusionen, at den reaktive hypotese under pt. 1 skal følges. Jeg mener derimod, at biblioteker og deres kompetencer på området informationssøgning skal ind- (og under-)ordnes den store sammenhæng “informationskompetence”, der har fat i hele den professionelle process, universitetsfolk befinder sig i (skrive opgaver, producere forskningsresultater, publicere, holde sig ajour, vurdere kilder osv.).
Tak for et langt og grundigt indlæg. Jeg tror nok jeg forstår det meste
Med “ineffektivt” mener jeg, at vi med adskillige tusinde brugere slet ikke med de eksisterende undervisningskræfter i biblioteksverdenen er tæt på at kunne komme i kontakt med alle vores brugere. Alene derfor er det et problem hvis man fokuserer på at undervisning skal løse brugernes problemer med f.eks. at finde det bedste materiale via et søgesystem.
Skal undervisningen være rigtig effektiv, tror jeg den skal være personlig, integreret og målrettet (her er jeg vist af samme opfattelse som Volkmar). Sådan en aktivitet skal selvfølgelig opretholdes i biblioteksregi (for vi råder over en masse kompetente undervisere), men generelt mener jeg, at der burde flyttes fokus til at forbedre systemerne.
Om det er politisk ved jeg ikke. Min faglighed som usabilitykonsulent dækker både over at jeg har udviklet it-systemer og undervist folk i at bruge it-systemer. Via dette empiriske grundlag har jeg ingen problemer med at konkludere at mandetimerne generelt er bedre givet ud ved at lave systemerne om istedet for at undervise i dem (her kunne den spydige selvfølgelig indvende at det blot er fordi jeg er en dårlig underviser, at jeg har den opfattelse
.
Pudsigt så system-orienteret testen er bygget op. Den siger bestemt noget om, at det hele er system, frem for bruger-orienteret.
Da jeg skulle svare på “Hvad er det fornuftigste at gøre, hvis du ikke finder det du forventer, i en søgning i en database, f.eks. en vis mængde referencer eller kun et par kendte referencer?” ville jeg klart hoppe over i Google og finde noget der, som jeg kunne gå tilbage med, men det rigtige svar er at gå i basens emneordsoversigt.
Der er vist ikke lagt op til, at man skal kunne definere sine egne emneord og tags i den type system.
Derudover er det lidt synd for det mindretal af studerende der har synshandicap at testen partout skal bygges i flash. Med det multiple-choice interfjæs kunne man sagtens have bygget noget lækkert og frækt med noget css og xhtml. Men nu arbejder jeg jo også for et Blindebibliotek
I modsætning til Jens er jeg ikke sikker på jeg forstår alle Volkmars pointer – min fejl!
Om spm: Biblioteksundervisning i eller uden for biblioteket?
Jeg mener i vid udstrækning den skal flyttes ud af biblioteket, og biblioteksmedarbejdere med informationskompetencer skal samarbejde med universiteternes undervisere og akademisk support enheder (pædagogisk – didaktisk – teknisk).
Derfor arbejder vi på KU / KUB fx med samundervisning ml. fx skrivecentre, opgavevejledere, fagkoordinatorer og biblioteksmedarbejdere. – og laver elæring som kan bruges i andre kontekster.
Jeg mener det først og fremmest handler om at få formidlet meningen med og betydningen af at beskæftige sig med seriøs informationshåndtering og integration af søgeprocessen og -strategien på linje med anden studieteknik og -metode – så er motivationen til stede – og så klarer man også at sætte sig ind i de knap så intuitive systemer.
Denne formidling af “mening” og “betydning” kan være fra bibliotek til studerende, fra forsker til studerende/forsker og fra bibliotek til forsker – her ofte som en proces, hvor forskeren gør sig eksplicit klart hvilke(n) søgeadfærd og akademisk informationshåndtering de selv praktisere, for dermed at kunne viderformidle den til de studerende. Det var fx tydeligt i arbejdsgruppen om UBtesten hvor VIPere fra to universiteter og flere fagområder deltog. I varierende omfang var de i begyndelsen slet ikke i stand til at operationalisere og systematisere deres viden og erfaring med informationshåndtering. Det samme ser man mht akademisk skrivning fx….
Og så er UBtesten selvfølgelig (også) “systemorienteret” og databasefremhævende. Det er jo de produkter/vidensressourcer biblioteket udbyder og derfor ønsker at studerende og forskere skal kende og benytte.