Min tidligere pointe om kun at beskæftige sig med Second Life, hvis man har en strategi for det, udbygges nu af medieforskeren Niels Ole Finnemann i artiklen Second Thoughts about Second Life. Han beretter også om, at der stadig er en hype-effekt i at deltage – men den driver snart over:
Man kan også markedsføre et vilkårligt produkt eller service, og man kan et stykke tid endnu udnytte offentlighedens interesse til at få gratis medieomtale alene ved at melde sig som repræsenteret i universet.
Derfor – professionelle aktører i Second Life skal meget snart have en meget klar strategi. Som Niels Ole Finnemann formulerer det:
[Det er] imidlertid helt afgørende, at man udvikler specifikke målsætninger for aktiviteten, at man ved, hvem man vil have kontakt til, og hvad man har tilbyde dem. Uden det lærer man intet.
Læs hele artiklen – den er god. Niels Ole Finnemann fortæller også med et glimrende klarsyn at Second Life jo mediemæssigt ikke er noget nyt – men der er masser af hype.
Jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt det er kvalificeret det han siger. Han har nogle enkelte pointer, men jeg er faktisk ikke sikker på jeg er enig med ham overordnet.. http://sorenholmberg.wordpress.com/2007/03/16/pa-andre-tanker/