Jens Thorhauge skriver i seneste udgave (nr. 3, 2010) af tidsskriftet Bibliotek og Medier:
“Mange spørger, hvordan DDB skal udformes. De endelige svar lader vente på sig, fordi der lige nu er en politisk beslutningsproces i gang. Men med udgangspunkt i gaveboden [Palles Gavebod] tør jeg sige: Danskernes Digitale Bibliotek vil bygge på samarbejdet mellem staten og kommunerne. Brugerne vil opleve et sammenhængende bibliotekssystem, hvor man kan downloade alle typer digitale materialer, chatte, tilgå onlineservices, søge, bestille, reservere, indgå i ‘communities’. Alle disse services skal fremtræde som en del af det lokale folkebiblioteks services. Derfor må vi arbejde mod en serviceorienteret arkitektur og fælles åbne standarder. Trelagsarkitekturen med et lokalt præsentationslag øverst vil være den mest oplagte løsning og i overensstemmelse med statens udmeldte politik på området. DDB vil være en portal – et ombygget bibliotek.dk – men samtidig en motor for mange services, der er integreret i andre websites. Konturerne for det fremtidige virtuelle bibliotek er tydelige – herunder, at de virtuelle ydelser vil spille tæt sammen med det lokale folkebibliotek”
Da det endnu er lidt sparsomt med viden om hvad DDB egentlig er, rummer ovenstående en hel del information, som er med til at skærpe definitionen. Jeg udleder personligt disse konklusioner:
- DDB rummer både det digitale og analoge bibliotek (bestilling og reservation er inkluderet).
- Det er tilsyneladende ikke tanken at erstatte lokale bibliotekswebsites – de vil kunne trække på DDB’s indhold og bruge den som “motor”.
- Der er tale om et centraliseret koncept – ellers ikke nødvendigvis en selvfølge når man tænker på praksiserfaringer med ophavsret og tendenser for cloud computing.
- Fokus er på folkebiblioteker og dermed nok ikke forskningsbiblioteker i første omgang.