Thomas Madsen Mygdal leverede i januar et efterhånden berygtet oplæg. Som konkret reaktion på kritikken har Biblioteksstyrelsen siden annonceret planer om at frigive data til eksperimentel brug. Men desværre er der også en tendens til at se kritikken som noget, der enten repræsenterer en meget lille gruppe potentielle brugere (“nørder”). Jens Thorhauge har senest kommenteret:
Vi må se i øjnene at alene organisationskompleksiteten i det danske biblioteksvæsen er af en sådan art, at vi ikke kan tilfredsstille de mest kræsne nørders krav til søgefaciliteter. Men på den anden side, så har vi en infrastruktur som fungerer for rigtigt mange mennesker, og som vi til stadighed skal forbedre.
Sagen er, at Thomas Madsen-Mygdal slet ikke taler om at lave interfaces til nørder – tvært imod. Han taler om at gøre information tilgængelig og gøre information gratis for en meget bred skare af brugere.
I denne måned har “biblioteksfagligt udvalg om bibliotek.dk” desuden haft møde om fremtidens bibliotek.dk. Her er konklusionen at man ikke vil ændre strategi for bibliotek.dk, der således forbliver et site, der fokuserer på at understøtte verifikative søgninger og altså ikke det eksplorative og inspirerende:
Leif Andresen konkluderede, at der var klar tilslutning i udvalget til at strategien ikke skal laves grundlæggende om, men skal justeres således, at den giver plads til bibliotek 2.0 funktioner og en konkret inddragelse af netressourcerne.
Jeg tror ikke det er en god ide at indføre en lille smule bibliotek 2.0 i bibliotek.dk. Det er kun slør i strategien. Vil bibliotekerne blive en del af brugernes online informationsudvælgelsesproces skal det prioriteres strategisk så det kan ses tydeligt.
I 2006 afrapporterede 4 forskningsbiblioteker et feltstudie, som jeg selv var med til at gennemføre. Det konkluderede, at bibliotekernes service på nettet kan sammenlignes med et posthus (læs: vi understøtter reelt kun verifikative søgninger). Læg hertil Thomas Madsen-Mygdals tanker.
Det gør en formidlingsinteresseret biblioteksentusiast (mig!) dybt, dybt bekymret, at der ikke følges op med konkrete initiativer, der kan give bibliotekerne en rolle på nettet i at inspirere, vejlede og hjælpe brugerne i deres litteratursøgning. Jeg håber i den grad, at Biblioteksstyrelsen er på vej med et udspil – og jeg vil til hver en tid gerne bidrage med den viden jeg har om nye medier, brugeradfærd og formidling.
Og nu – efter dette indlæg med lige del håb og gys – til nyheden: Thomas Madsen-Mygdal har i dag gentaget sit oplæg og Thomas Angermann har optaget og publiceret oplægget. Denne gang er oplægget lidt mindre provokerende og lidt mere pædagogisk. Jeg håber inderligt at det sammen med en videre dialog kan få Biblioteksstyrelsen og andre relevante aktører til at se, at det er nødvendigt at handle, hvis ikke biblioterne skal miste betydning.
Hm. Jo. Jeg må nok også modvilligt sluttte mig til kritikerne af mit ellers så elskede bibliotek. I modsætning til for 10 år siden, hvor bibliotekerne nærmest var foregangsinstitutioner for indførelse af edb, email, internet osv., så ser det ud til at bibliotekerne nu allerede er ved at gå bag ud af dansen.
Holdningen til Instant Messenger, dette nye (gamle) kommunikationsmiddel som har været anvendt næsten lige så længe som emailen, er nærmest symptomatisk for bibliotekernes gumpetunghed og stritten imod. Ud fra en helt fejlagtig opfattelse af hvad biblioteksfaglighed er for noget. Men den samme skepsis findes også over for søgemaskinerne og den store mangfoldighed af ‘web 2.0-ting’.
Prøv at sammenligne: For 10 år siden diskuterede vi om bibliotekerne skulle undervise brugerne i email. I dag er det brugerne som skal undervise bibliotekspersonalet i Instant Messenger. For 10 år siden florerede en urskov af vejledninger til vores bibliotekssystemer, som dengang var noget ret enestående og fantastisk. I dag kan selv en middelmådigt trænet googler hamle op med hvad de fleste bibliotekarer kan.
Groft sagt: Hvis en husejer får færten af, at en håndværker ikke besidder større kendskab til håndværket end på gør-det-selv-niveau, hvorfor så betale i dyre domme for en håndværker? Og hvis en informationssøgende får færten af, at biblioteket ikke besidder større kendskab til informationsfremfinding og kommunikation end gør-det-selv, hvorfor så i det hele taget bruge biblioteket?
Eller, for nu at følge eksemplet Instant Messenger til dørs. Ja, IM bruges ikke af hele befolkningen, men hvorfor ikke vende spørgsmålet om? IM er et godt kommunikationsmiddel. Så hvorfor skulle bibliotekerne ikke profilere sig ved at lære brugerne det? Ligesom vi i sin tid gjorde med email.
Som det er nu, halser bibliotekernes teknologi efter hvad andre kan præstere, og vi sakker måske endog længere og længere bagud.
Jeg synes også at det går for langsomt i øjeblikket og at bibliotekerne (personificeret i Biblioteksstyrelsen) burde sætte damp under kedlerne. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad vi skal gøre med alle de lånere for hvem det ikke er naturligt at sætte sig ved computeren når de skal bruge information eller vil underholdes. I øjeblikket bliver der kun talt om alle de tekniske muligheder vi har og bør udnytte, men der er ingen, som tænker over hvordan vi skal servicere alle lånerkategorierne – for det skal vi jo! Jeg ser det som det evige dilemma mellem drift og udvikling.
Jeg tror stadig på at bibliotekernes største problem er, at der ikke er noget fokus og ingen fælles strategi. Vi lancerer det ene initiativ efter det andet og det stikker i alle retninger. Samtidig har politikerne ikke gjort op med sig selv og bibliotekerne hvad de vil med den der institution.
@Erik: Jeg tror egentlig godt bibliotekerne kan bære opgaven at lære brugere nye medier. Men forskellen i forhold til for 10 år siden er at teknologien er blevet allemands eje – så biblioteket er ikke længere det naturlige sted, hvor man lærer de nye teknologier. Når folk nu har pc og internetadgang derhjemme, er det også her de i ro og mag kan lære de nye ting. Bibliotekerne kan selvfølgelig lave introer til nye teknologier eller lave introer for absolutte begyndere. Den første ting er der måske ikke mange bibliotekarer der reelt kan præstere og den anden er en relativt defensiv strategi rettet mod en svindende målgruppe. Derfor ser jeg egentlig at vi skal bruge teknologien til i en vis grad at gå tilbage til kernekompetencen: Formidling af litteratur, lade folk finde litteratur, lade folk lade sig inspirere til at læse, etc. Og det er i den grad muligt med den ny teknologi – et nyt og alternativt bibliotek.dk med fokus på inspiration byggende på for bibliotekerne nye informationsstrukturer (netværk, det sociale, beregnet relevans, popularitet) ville kunne sætte bibliotekerne ind som en central spiller i feltet – i en virtuel verden.
@Thomas: Enig at det kunne være rart med et udspil fra Styrelsen. Egentlig tror jeg at vi kunne starte med en relativt lille indsats. Det handler om at et nyt site kunne etableres løsrevet fra Bibliotek.dk. Det ville gøre at bibliotek.dk kunne køre videre uden at de eksisterende brugere generes. Men ved at datagrundlaget deles “live”, ville en lang række eksperimenter kunne foregå fx på bibliotek2.dk (find selv et bedre navn). Det eneste det kræver er en veldefineret dataudveksling i samarbejde med DBC. Det nye site ville kunne udvikles af en flok programmører (5-10 stykker), en gruppe usability/formidlingsfolk (2-3 stykker) og evt. en gruppe bibliotekarer (1-3 stykker). Lige så langsomt ville et community med fokus på litteraturinspiration kunne blive bygget op. Og der er ingen grund til at frygte “bestillingsspam” – hele bestillingsdelen af bøger og andre materialer kunne snildt i første omgang foregå via bibliotek.dk – på denne måde ville det nye site i øvrigt også kun betyde ekstra trafik til dét site.
Strategien på landsplan ville så være tostrenget:
Én streng der fokuserer strengt på logistik, verifikativ søgning, bestillingshåndtering (bibliotek.dk)
Én streng der fokuserer på inspiration, formidling, kvalificering af udvælgelsesprocessen, etc. (bibliotek2.dk)
Foreløbig har vi kun haft nationale initiativer på den første streng. Hertil har der været en masse lokale forsøg på at understøtte streng 2. Men den måde nettet fungerer på i dag med sites der bygger på kollaborative anbefalinger og sociale netværk, der er det naturligt at et nationalt initiativ nu også går efter streng 2 – for de lokale udgaver med mindre brugermasse kan simpelthen ikke bære en “web 2.0″-formidlingsform.
PS: Bibliotek2.dk er registreret – af Herning Centralbibliotek
Jeg kan oplyse, at Herning Centralbibliotek registrerede domænet bibliotek2.dk som en del samarbejdsprojektet ‘Fra alle os til alle jer’. Der var tænkt som en mulig formidlingsplatform for projektet, som ikke blev brugt, fordi vi havde rigeligt at gøre med at finde tid til at gennemføre projektet på hæderlig vis.
Jeg må indrømme, at jeg synes, at kritikken af bibliotek.dk skyder langt over målet, og at tanken om alternative bibliotek.dk’er kun er ok, så længe udviklerne finansierer deres forsøg for egne midler.
Hvorfor skal brugerne belemres med endnu flere websteder. Det er da langt mere naturligt og brugervenligt at udvikle målgruppe-tilpassede bibliotek.dk-sider, som man kan vælge fra indgangssiden. Det er forholdsvis simpelt at gøre, og vi ville undgå det umulige kompromis med èn søgegrænseflade til befolkning.dk.
Jeg er enig med Thomal L. Der er bunker og atter bunker af borgere, der slet ikke er i stand til at udnytte bibliotek.dk mulighederne. Hvis vi fokuserer på merværdi, så er der langt større merværdi i formidling, oplysning og vejledning i at bruge bibliotek.dk mulighederne, end i at udvikle endnu et websted. Ikke så sjovt måske, men langt større samfundsmæssig merværdi…
Læg mærke til open source projekterne. De udvikler typisk solide kerner, der tillader udviklerfællesskabet på gennemskuelig vis at udvikle moduler eller plugins – som løbende, hvis de er gode nok, implementeres i kernen. Langt mere effektivt end ‘forks’, altså paralleludvikling af konkurrerende inkompatible systemer. Dét ville være en interessant udvikling hvis bibliotek.dk åbnede sig for sådan tredjeparts-udvikling. Det ville også give en god fornemmelse af, om alle bibliotek.dk kritikerne blot profilerer sig som kritikere, eller om de ønsker at bidrage til et fælles projekt…
Jeg ser også litteratursiden.dk som et alternativt bibliotek.dk. Indholdet kunne nemlig lige så godt være koblet sammen med Bibliotek.dk. Synes du også at sådan et site skal finansiere sig selv?
?
Det skal de heller ikke hvis websteder tilbyder det samme. Men i en overgangsperiode hvor man eksperimenterer med en radikal anderledes formidlingsform og hvor man måske også eksperimenterer med en helt anden målgruppe “belemrer” man ikke nogen med flere websteder. Der eksperimenterer man afgrænset.
Det er én designløsning som ikke nødvendigvis er god. At brugeren skal vælge målgruppe på forsiden af bibliotek.dk er vel et større load end ikke at gøre det.
Hvis du her tænker på at vejen frem er personlig instruktion i at bruge biblioteket bedre er jeg selvfølgelig uenig. Det er alt for dyrt at satse på at undervise folk og der er en lang række mennesker som simpelthen ikke har tid og lyst til at blive instrueret og undervist. Lad os istedet lave de interaktive systemer på nettet brugbare.
?
Ja! Lad os få endelig få åbnet Bibliotek.dk’s kerne.
De behøver ikke at blive inkompatible. Men konkurrence ville afgjort være godt i denne verden.
Enig.
Yeps. There’s only one way to find out
Tak for nuancerede svar, Jens
Det med Litteratursiden må lige vente.
Jeg har en enkelt note til:
“Hvis du her tænker på at vejen frem er personlig instruktion i at bruge biblioteket bedre er jeg selvfølgelig uenig. Det er alt for dyrt at satse på at undervise folk ”
Er det for dyrt at satse på at undervise folk i et lærende samfund?
Og fra hvornår i livsforløbet?
Jeg har en fornemmelse af, at usability-diskursen har en blind plet her. Personlig vejledning og instruktion er jo i et fremtidsperspektiv et vidt begreb. Elæring, interaktive spilforløb, personlige læringsrum, chatrobotter, pokerrobotter osv viser alle en retning der peger mod genbrug af personlig vejledning, der stort set er omkostningsfri i forhold til hvor mange folk der skal undervises/vejledes. Det er et felt i sin vorden, men den vil vende totalt op og ned på vores undervisningsorganisationer og i et lærende samfund er det lig samfundet.
Jeg ved godt at det ikke er dit felt, men det er at grave unødvendige grøfter at påstå at instruktion ikke er vejen frem. Selvfølgelig er det – også – en af vejene frem. Læring er mere end usability, uden at sige et ondt ord om usability-overvejelser og -udvikling
Fuldstændig enig. Men jeg står af når vi bevarer ringe interfaces med et argument om, at folk bare skal undervises for at forstå dem.
Og lad mig nuancere: Jeg ser for mig at biblioteker har to sideløbende strategiske fokusområder:
1. Udvikling af it-systemer så de understøtter vores ønske om formidling bedst muligt
2. Undervisning og vejledning af brugere så de udnytter de eksisterende systemer bedst muligt.
Dér hvor kæden knækker er når der bliver brugt rigtigt mange ressourcer på at lave lange hjælpetekster og instruktionsfilm som bliver læst og brugt af meget meget få mennesker. Så er indsatsen i pkt 2 gået for vidt og er med til at forringe den service som vi kan levere – fordi ressourcerne er brugt forkert.
Tak for en interessant diskussion. Jeg er meget enig med Jer allesammen. Alligevel kunne jeg godt tænke mig at kaste et lille indspark ind, og det handler om at fokusere.
Som jeg ser det, er et af problemerne med bibliotek.dk (og måske grundtanken bag folkebibliotekerne), at udgangspunktet er, at hele den danske befolkning er brugere og har et behov for at finde information, bøger og andet på bibliotekerne, og dette behov definerer bibliotekerne selv.
Hvad nu hvis virkeligheden forholdt sig anderledes, nemlig sådan:
Langt fra alle i den danske befolkning er brugere af eller har behov for hverken bibliotek.dk eller de danske folkebiblioteker, som institutionerne er opbygget og indrettet på.
Samfundet har ændret sig i de seneste 10 år (som Erik skriver), og er nu et samfund, hvor flere og flere er blevet digitalt indfødte og derfor ikke har det store behov for at bruge bibliotekernes hjælp til informationssøgning o.a.
Andre brugergrupper kan ikke selv (som Thomas skriver), men er det ikke snarere fordi, de ikke har behovet og sådan set aldrig har haft det. Bibliotekerne har jo aldrig været for alle, når det kommer til stykket!
Derfor tror jeg som I andre (tror jeg), at det er på tide at demokratisere bibliotekerne og åbne dem op, så også brugerne får indflydelse på, hvad der tilbydes og hvordan det formidles. Heldigvis er der mange tegn i tiden på, at det lige netop, er det, der er ved at ske (2.0-bevægelsen, sociale teknologier m.v.), så nu mangler vi bare at bibliotekerne, beslutningstagerne og befolkningen anerkender, at hvis bibliotekerne skal bestå som institution i fremtiden, så kræver det at alle parter er med til at udvikle bibliotekerne.
Måske bliver det back-to-basic, som Jens skriver, måske kommer det til at handle om undervisning m.v., som Kalle gør sig til talsmand for. I alle tilfælde bliver det os alle sammen, der i fælleskab skal definere det kommende bibliotek 2.0