I modsætning til i Danmark bliver det digitale bibliotek dog ikke rent offentligt finansieret. Energi mangler amerikanerne tilsyneladende ikke – og de har også ophavsret som største barriere.
The Chronicle of Higher Education: One Step Closer to a National Digital Library
Jens Thorhauge skriver i seneste udgave (nr. 3, 2010) af tidsskriftet Bibliotek og Medier:
“Mange spørger, hvordan DDB skal udformes. De endelige svar lader vente på sig, fordi der lige nu er en politisk beslutningsproces i gang. Men med udgangspunkt i gaveboden [Palles Gavebod] tør jeg sige: Danskernes Digitale Bibliotek vil bygge på samarbejdet mellem staten og kommunerne. Brugerne vil opleve et sammenhængende bibliotekssystem, hvor man kan downloade alle typer digitale materialer, chatte, tilgå onlineservices, søge, bestille, reservere, indgå i ‘communities’. Alle disse services skal fremtræde som en del af det lokale folkebiblioteks services. Derfor må vi arbejde mod en serviceorienteret arkitektur og fælles åbne standarder. Trelagsarkitekturen med et lokalt præsentationslag øverst vil være den mest oplagte løsning og i overensstemmelse med statens udmeldte politik på området. DDB vil være en portal – et ombygget bibliotek.dk – men samtidig en motor for mange services, der er integreret i andre websites. Konturerne for det fremtidige virtuelle bibliotek er tydelige – herunder, at de virtuelle ydelser vil spille tæt sammen med det lokale folkebibliotek”
Da det endnu er lidt sparsomt med viden om hvad DDB egentlig er, rummer ovenstående en hel del information, som er med til at skærpe definitionen. Jeg udleder personligt disse konklusioner:
Jeg havde ikke opdaget det, men biblioteksprojektet TING, der startede med at operere på www.gnit.dk har nu også et mere strømlinet website på www.ting.dk.
Ting-projektet kan godt lyde lidt flippet:
”TING er hverken et projekt eller et produkt. TING er snarere en bevægelse, der tilstræber at frisætte energier i biblitekssektoren gennem samarbejdsformer, som et netværksbaseret samfund tilbyder.” (Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker)
Men der er også konkrete resultater. Århus Kommunes Biblioteker og Københavns Kommunes Biblioteker er for længst i luften med hjemmesider der er drevet af den software, som er udviklet i TING-regi. Det er spændende at følge om vi vil se en bølge af opgraderinger af lokale bibliotekswebsites eller om bibliotekerne afventer Danmarks Digitale Bibliotek, som er blevet sat på dagsordenen af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Lars Bornæs har skrevet en motiverende opfordring til at sætte blus på Danmarks Digitale Bibliotek – i samlet flok. Han lægger ikke skjul på at det er en svær opgave i praksis.
Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, er begyndt at blogge.
På Creuna står jeg bag en alternativ udgave af “Bedst på nettet”, hvor evalueringen går mere i dybden – men samtidig på tværs af de “konkurrerende” hjemmesider. I første omgang er tanken at tage fat i 5-10 kommuner og gennemføre kvalitative tænke-højt-tests, hvorefter hver enkelt kommune selvfølgelig får indsigt i hjemmesidens brugbarhed. Men hertil kommer – og det er pointen – tværgående konklusioner om, hvordan den gode kommunale hjemmeside kan indrettes. Så hvor den officielle Bedst på nettet har meget karakter af konkurrence og “kokkehuer” er denne undersøgelse sat i verden for at give anbefalinger til, hvordan deltagernes hjemmeside bliver endnu bedre.
Jeg har tidligere haft god erfaring med denne tværgående metode i bibliotekssammenhæng. Sammen med Julia Gardner og Jens Madsen på UNI-C lavede vi en tværgående undersøgelse af folkebibliotekers hjemmesider der mundede ud i rapporten Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt. Rapporten indeholdt en lang række best-practice-anbefalinger med tilhørende baggrundsforklaringer. Vi fulgte i øvrigt op med en tilsvarende undersøgelse for forskningsbiblioteker.
Creunas undersøgelse, som vi nu planlægger at udføre, er krydret med et kvantitativt tilsnit, hvor vi indsamler brugernes klik-adfærd, som kan visualiseres i et “varmekort” efter en måneds tid. Det skal blive spændende at se resultaterne af det. Hertil inddrager vi en æstetisk test, hvor vi ser på hvordan brugerne reagerer på de forskellige stilarter, som de deltagende kommuner har valgt at anvende. Også interessant!
Foreløbig har et par kommuner meldt sig som interesserede, så i denne uge kontakter jeg andre højpotentielle kommuner. Hvis du selv sidder I en, som du tror er oplagt som deltager, eller hvis du kender til en nøgleperson der er god at kontakte, må du meget gerne sende mig en mail på jens.hofman@creuna.dk eller skrive en kommentar herunder. Vi er lidt bagude med tidsplanen, men i første omgang er jeg mest interesseret i at samle interesserede kommuner. Derefter skal vi nok få undersøgelsen eksekveret!
Jeg er ved at lægge sidste hånd på mit konferenceoplæg, som bliver en blanding af:
Hvis du er på konferencen og ikke møder op, er du ganske enkelt utaknemlig 
Workshop: Search is changing everything – take advantage of it
Litteratursiden har ca. 120.000 besøg om måneden, og det er ret godt for et bibliotekssite uden et søgefelt med boglån som primær drivkraft. Men selvom besøgstallene ser rimeligt flotte ud, har Litteratursiden nu lanceret en ny udgave af siden, for at imødekomme den virkelighed sitet i dag befinder sig i.
Skulle jeg sige 3 ting, den gamle Litteratursiden.dk kunne gøre bedre, og som ville have stor effekt, ville det være:
1. Indfør brugeranmeldelser
2. Få styr på jeres data, så andre kan bruge dem
3. Lav nogle gode URL’er så I får en masse “gratis” Google-trafik
Præcis disse tre ting er i dag indført sammen med en masse andre forbedringer. Sådan!
Den helt oplagte og meget synlige ændring, er åbningen for brugerindhold. Brugerne kan lave egne anmeldelser og egne lister over bøger – helt frit. Faktisk er det det første ærlige bud på, at bibliotekerne prøver at sætte sig på markedet for brugeranmeldelser af bøger. Dette ligger i Danmark som et helt uindtaget felt som hverken boghandlere eller forlag har sat sig på endnu. Det vækker minder om mit tidligere indlæg Hvem laver det danske site med læseinspiration baseret på brugerdata?
Man fornemmer Litteratursidens nervøsitet for at slippe kontrollen helt: “Blåt ikon markerer brugernes indhold og orange redaktionelt indhold”. Men her i en overgangsperiode er det en god løsning som ikke mindst sikrer at alle redaktører kan vænne sig til at de nu reelt bliver sidestillet med brugerne og skal vinde deres autoritet ved den kvalitet de lægger (og ikke den titel de besidder).
Samtlige skønlitterære bøger (sikkert med undtagelse af nogle få der er smuttet) findes i Litteratursidens system uanset om nogen måtte have anmeldt eller på anden måde behandlet bøgerne aktivt. Det gør det meget nemt at oprette en liste over favoritbøger eller anmelde den bog man lige måtte have lyst til. En grundsten i en potentiel succes er lagt her.
Og i og med at der tydeligvis er styr på dataene kan moderne bibliotekssystemer nu meget lettere komme til at høste alle relevante data og koble dem sammen med andre data. Ser du f.eks. på en bog på Bibliotek X’s hjemmeside, bliver det meget nemt at trække data fra Litteratursiden ind i formidlingen af denne bog (“Denne bog optræder på listen 10 bedste kriminalromaner” eller “Der er 5 anmeldelser af denne bog på Litteratursiden.dk”).
Se lige de smukke URL’er, f.eks. http://www.litteratursiden.dk/boeger/ned-til-hundene og husk tilbage på mit indlæg om 3 niveauer af delbarhed. Med disse URL’er har vi et eksempel på velgennemførte permanente URL’er – og de er så indholdsrige og pænt formatterede, at Litteratursiden ganske givet efter næste Google-indeksering vil opleve en markant stigning i brugere. Folk der søger efter bogtitler og forfatternavne på nettet vil nemlig ganske givet meget oftere støde på Litteratursiden fremover. Så jeg glæder mig til at høre om hoppet i besøgstal.
Udover de tre ovenstående og meget væsentlige forbedringer er der sket en masse ting. Ny tidssvarende grafisk stil, større læsbarhed, bogforsider, en generel oprydning. Det er ganske imponerende og man bliver helt stolt på bibliotekernes vejne.
Måske er der nogle skønhedsfejl og måske er der nogle steder nogle ting kunne være gjort bedre i detaljen. Men med denne relancering har Litteratursiden en solid platform som må betyde at det bliver en skøn fornøjelse at arbejde med usabilityoptimering, dyrkning af brugernetværket, fokus på kvalitet og en masse andre spændende ting.
Man får lyst til at deltage!
Københavns Kommunes Biblioteker udgiver nu en gratis avis, der skal fortælle om bibliotekernes mange tilbud. Der er tale om en papiravis.
Et eksempel på, at biblioteket kan blive synligere, hvis avisen vel at mærke bliver veldistribueret (oplaget er 20.000).
Uanset hvor sympatisk projektet måtte være, kan jeg ikke lade være med at tænke: Er det ikke en meget dyr distributionsform for nyheder og information?
Gyldendal skriver i dag:
I februar 2009 slår Gyldendal portene op for Danmarks største online-leksikon, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Og vi inviterer dig til at være med – for ud over at læse i de mere end 160.000 artikler kan du skrive nye artikler, redigere i eksisterende, uploade billeder og film, kommentere artikler og meget, meget mere.
Og videre fremgår det:
Indholdet i Den Store Danske består ved lanceringen af alle artiklerne fra Gyldendals opdaterede leksikon-databaser – hvoraf den største er Encyklopædien.
Af dagens medier fremgår det, at det langsigtede mål er at komme i top 10 over mest besøgte danske sites. Hvis denne danske “alternative wikipedia” får lige så stor succes i Google som Wikipedia har det for engelsksprogede søgninger – så skal målet nok nås.
Spændende at se om Gyldendal virkelig tør overgive sig til datafrigivelsen fuldt ud. Det bliver en spændende februar.
Note til biblioteker: Så er der én licensbelagt kilde mindre at forhandle samsøgningslicens på.