Bibliotekspressen går et spadestik dybere i Second Life-debatten med artiklen Virtuel legeplads eller formidlingsverden?.
Artiklen afspejler med al tydelighed, at bibliotekerne stadig er i den afsøgende fase, hvor man forsøger at få kendskab til, hvad mediet overhovedet er. Efter min mening er strategien tvivlsom. Se f.eks. dette formål:
vi kan hjælpe bibliotekerne med at stille relevante ydelser til rådighed. Det kan for eksempel være digital filmdistribution, Forfatterweb eller FaktaLink. For os handler det om sammen med bibliotekerne at afsøge og undersøge, hvilke muligheder der er i et virtuelt bibliotek for at komme i kontakt med nye brugere, og at afklare hvilke tjenester det vil være relevant at stille til rådighed
Intentionen er selvfølgelig god nok – men prioriteringen synes jeg er helt skæv. Det kommer også til udtryk i artiklen, hvor jeg bliver interviewet:
Jeg synes, at vi skal se på de problemer, vi har i biblioteksverdenen, og løse dem i stedet for at have en mediefascination af Second Life. De virtuelle verdener har eksisteret siden 1980’erne, men de er nu »hypet« helt vildt. Derfor efterlyser jeg en mediekritisk tilgang. At man ser på, hvilke problemer bibliotekerne har, og om de løses bedst i Second Life. Hvis vi ikke ved, hvad vi vil derinde, men bare vil prøve at være der, så har det karakter af kompetenceudvikling, siger Jens Hofman Hansen.
Han savner argumenter for bibliotekernes tilstedeværelse i en virtuel verden blandt mere eller mindre underfundige tilbud:
- Nudiststranden er det mest besøgte i Second Life, mens bibliotekerne står mere eller mindre tomme. Derfor bør man se på, hvorfor brugerne er derinde, og kan vi gøre os gældende på de præmisser? Jeg savner tre stærke argumenter for, at det er et medie for os. Hvis jeg tog cost-benefit-brillerne på og skulle prioritere ressourcerne, ville jeg ikke gå i gang med Second Life som det første. For mig at se er de største udfordringer lige nu effektiv informationssøgning, forhandling af ophavsret og opsamling af personlige data. Man kan godt det hele, men hvis vi også skal være i Second Life, bliver indsatsen på de andre områder mindre.
Second Life-projektet 3DBib (bibliotekerne i Århus, København, Randers, Viborg, Køge og Gladsaxe, FutureCom og DBC) har fået bevilget 234.000 kroner i støtte fra Biblioteksstyrelsen. Til sammenligning har bibliotek.dk, som Jens Thorhauge for nylig har bemærket det, 2-3 årsværk til udvikling.
Jeg ville prioritere anderledes.
Jeg tror ikke på at noget som helst overlever i Seond Life uden en strategi, og jeg har meget svært ved at se hvor den strategi som bibliotekerne får brug for skal komme fra. Jvf: http://sorenholmberg.wordpress.com/2007/02/26/strategikriser-pa-second-life-ii/
Når jeg siger sådan er det fordi bibliotekerne generelt i disse tider debatteres. Hvad er deres rolle, hvem skal de betjene, med hvad og hvorfor. Før disse centrale spørgsmål er kortlagt er der i og for sig ingen grund til at overveje en virtuel udvidelse.
Spørger man mig skal bibliotikarer være vidensafdækkere. Nogle som kan hjælpe den videnssøgende med at afdække mulige faldgrupper i den viden som vedkommende får præsenteret på nettet. Derudover ser jeg bibliotekerne som specialvidensformidlere. Nogle der evner at skaffe den videnssøgende en dybdegående højt specialiseret og høj faglig viden.
Husk at vi debatterer emnet på dagen her;
http://sorenholmberg.wordpress.com/2007/03/05/foredrag-om-second-life/
Man må også gerne deltage i debatten inden, ved at skrive i kommentarsporet på indlægget.
Hej Jens
Jeg er meget enig – og virkeligheden giver dig nu også ret:
http://ekstrabladet.dk/flash/kultur/article319578.ece
Jeg synes det generelle problem for bibliotekerne er – udover at de står i en generel identitetskrise – at de fascineres af de nye medier uden at have noget indhold at putte i. Well, det kan da godt være, at der kommer en enkelt nudist eller fodsex-fetischt forbi Roskilde Bibliotek i Second Life, og der er med garanti også mere liv i et af Second Life’s casinoer end på mangt et dansk folkebibliotek, men var det ikke en idé at få sig et liv i den virkelige verden førend man kaster sig over den slags tvivlsomme eksperimenter, der nu alligevel viser sig at være en fælt overvurderet fis i en hornlygte? Get a first life first!
Tjah, hvis det VAR muligt for min allerbedste ven at reinkarneres, er
du jo lige nu velkommen til at tage det op med mig, Orakel, hvem du så end er, så jeg lettere kan finde ud, beklager, dét vil så vise sig.
Godt Nytår, a.respectlife-
70@gmail.com.