Silkeborg Bibliotek med ny søgemaskine, struktur og design

7. October 2008

Silkeborg Bibliotek lancerede i denne uge et nyt website i en moderniseret udgave. Der ligger et systematisk arbejde bag i form af behovsanalyser, brugertests, prototyping og grafisk design der understøtter det biblioteket ønsker at signalere. Det har bl.a. resulteret i følgende resultater som jeg synes er værd at fremhæve:

  • Ibrugtagningen af Summa som søgemaskine. Søgemaskinen er integreret sømløst i det øvrige site og søgeresultater og postvisninger er efter bibliotekets egen model (det er fornøjelsen ved at have et system der arbejder med XML og stylesheets)
  • Solid og gennemtænkt informationsstruktur – websitet virker til at være let at finde rundt i og bygger på en række konventionelle navigationsformer som sikrer at brugerne fokuserer på indholdet og ikke navigationen
  • Gennemført billedmateriale – man har fået en fotograf til at tage gode og nærværende miljøbilleder som anvendes rundt omkring på websitet. Hertil nogle fantastisk gode billeder af personalet

Det nye website er et godt eksempel på hvordan opgaven “bibliotekshjemmeside” kan løses godt ved at få styr på de basale og vigtigste ting først. Der er ikke så mange moderne “web 2.0″-elementer – istedet er der fokuseret på de ting der ud fra en form for cost-benefit-analyse er nødvendige først at få etableret – herfra kan biblioteket så i de næste måneder og år eksperimentere med nyudvikling og justeringer af sitet.

Jeg kan allerede se at medarbejderne kan fremhæves endnu mere ved at blive trukket endnu længere frem på sitet. De er beskrevet så nærværende og illustreret så godt at det helt sikkert vil blive modtaget godt af brugerne.

Sådan en bibliotekar kan man da ikke lade være med at skrive til:

Se de andre portrætter

Dertil er der selvfølgelig det fortsatte arbejde med søgemaskinen – det vigtigste formidlingsredskab overhovedet. Her tror jeg der kommer til at ske mange spændende ting fremover. Nu har biblioteket nemlig en platform det selv kan kontrollere.

Og ja, mine kolleger assisterede tidligt i processen med bl.a. interaktionsdesign og grafisk design – men det er biblioteket selv der har drevet projektet, trukket det tunge læs og fået etableret en redaktionsstruktur der spænder meget vidt i organisationen. Well done.

Indlæg kategoriseret under: Brugervenlighed, Cost-benefit, Fokusering, Forandring, Summa, Usability

1 kommentar Kommentér selv

  • 1. Party! « Software D&hellip  |  8. October 2008 kl. 15:00

    [...] recently pushed out the completely revamped, Summa-powered, website just payed us a surprise visit (their work has been nicely received btw). They brought a barrage cake and champagne with [...]

Bidrag med en kommentar

Krævet

Krævet, vil ikke blive vist

Du kan bruge lidt HTML til formattering. Hvis du ved, hvad HTML er, forstår du nedenstående. Hvis du ikke ved, hvad HTML er, så ignorér det venligst...
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback dette indlæg  |  Abonnér på kommentarer til dette indlæg via RSS | Abbonnér på alle kommentarer via RSS | Abbonnér på alle indlæg via RSS


Kalender

September 2010
M T W T F S S
« Oct    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Seneste indlæg