Jakob Nielsen rapporterer i sin seneste artikel om studerendes adfærd på nettet. Ikke nogen store nyheder, men alligevel rart med en ny undersøgelse der har et solidt grundlag. Højrelevant stof for forskningsbiblioteker og for den sags skyld folkebiblioteker. Hovedkonklusioner:
- Studerende er ikke overmennesker i at bruge teknologi. De foretrækker som de fleste andre brugere at anvende velkendte og konventionelle navigationsformer
- Studerende er kraftigt disponerede for at søge. Så snart der er et problem i den almindelige navigation, er deres strategi at begynde at søge
- Ja, studerende bruger Facebook og andre sociale sites i stor stil. MEN de søger information fra virksomheder, universiteter, non-profit-organisationer (herunder også biblioteker) på deres websites – ikke deres Facebook-profil
- Studerende er meget målrettede og skelner stærkt mellem arbejde/studier og fornøjelse. Derfor forventer de ikke et legende interface hvor det ikke er nødvendigt
- Studerende er mere skeptiske end teenagere – de tror ikke nødvendigvis på det første, de læser. Men de vælger som regel alligevel hit nr. 1 i Google
- Browserens faner anvendes heftigt – når et site giver ventetid, arbejder man videre i en anden fane
Læs hele artiklen College Students on the Web.