Jens Thorhauge svarer i dag igen på min kronik som blev bragt i Information i sidste uge. Thorhauge vælger at forklare hvorfor det danske bibliotekssystem er som det er. Personligt ville jeg nok have grebet chancen for at sige: Ja, vi har nogle udfordringer – og jeg har som direktør brug for A og B for at C kan lade sig gøre – og i øvrigt vil jeg hermed præsentere vision X som efter læsning af denne replik står brændende klart. Men okay, nu er jeg jo heller ikke biblioteksstyrelsesdirektør 
Et par kommentarer til denne passage i Thorhauges kronik:
Der er nu kun ét dansk feltstudium, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og som Jens Hofman har været med til at gennemføre. Det er et særdeles interessant studium, og det er nok det, han refererer til. Men det er baseret på 36 brugere af forskningsbiblioteker. Der kan slet ikke uddrages en generel påstand om, hvordan brugerne i almindelighed opfatter biblioteket. Brugen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har nok karakter af ‘posthusbenyttelse’, men især de danske folkebiblioteker arbejder intenst på at skabe nye aktiviteter i biblioteket.
Ja, det var specifikt det feltstudium jeg tænkte på. Men tænkehøjt-tests på folkebibliotekers websites og f.eks. den store undersøgelse Perceptions of Libraries and Information Resources bekræfter og supplerer konklusionerne. Alle undersøgelser om digitale biblioteker peger i samme retning. Og jo: Man kan faktisk generalisere konklusionerne – vi fulgte op med en spørgeskemaundersøgelse med ca. 2000 respondenter – Thorhauge har også set disse resultater – jeg har selv præsenteret dem for ham og diskuteret dem med ham. De var afslutningen på den undersøgelse han selv støttede.
Det ærgrer mig at Thorhauge blander det fysiske bibliotek ind i diskussionen, for det slører at vi har et stort problem på den digitale side. Jeg har bevidst ikke diskuteret det fysiske bibliotek i min kronik, da jeg synes der hertil knytter sig helt andre problematikker – som vi evt. kunne tage i en anden kronik. På bundlinjen står, at Thorhauge desværre ikke griber chancen for fremadrettet at fortælle danskerne hvordan han ser, at han som direktør for Biblioteksstyrelsen kan hjælpe det danske biblioteksvæsen til at få en digital parallel som ikke kører efter posthusets principper.
Det er svært at være biblioteksstyrelsesdirektør i øjeblikket. Som Jens Thorhauge selv udtrykker det:
selv om Biblioteksstyrelsen er tillagt et nationalt ansvar for udvikling af bibliotekssektoren, så er der ikke andre styringsmekanismer end gulerødder og overbevisende strategier.
Ja! Det er ærgerligt, at han indtager en forsvarsposition og “lukker” for debatten. Så er vi jo lige vidt! Den diskussion som han takker for, er han selv med til at aflive, og det virker som om, han ikke har fanget de bolde, der kastes op omkring “kontaktflader” – af og til bliver jeg i tvivl om, om de i Styrelsen kan se det enorme potentiale, der netop ligger i INTERAKTIONEN mellem bruger og bibliotekar (både i det virtuelle og fysiske rum) ?!?
…. og mellem bruger og bruger … selvfølgelig
Men han kalder os i det mindste “unge vakse udviklere” og ikke “nørder” nu
Det skal på mit visitkort.
Men ja: Det er lidt ærgerligt at han forsøger at lukke debatten – på væsenets vejne håber jeg og tror jeg at det ikke bliver tilfældet.
En passage i Thorhauges kronik, som jeg især bider mærke i er:
“Bibliotekerne skal i deres udvikling gå på to ben; de skal både udvikle de digitale tilbud og de skal udvikle det traditionelle bibliotekstilbud, som stadig er langt det mest brugte, hvis vi ser på den samlede biblioteksbenyttelse.”
Men hvordan er ressourcefordelingen egentlig? Hvor mange penge går til udvikling af de digitale tilbud i forhold til udvikling af de traditionelle? Og hvor mange penge drejer det sig om?
Jeg har ikke de faktiske tal på dette, men min fornemmelse siger mig, at der stadig bruges flere penge på de traditionelle bibliotekstilbud (bl.a. bogindkøb), og sikkert med den begrundelse at det stadig er den mest benyttede og derfor også den politisk mest attraktive.
Så spørgsmålet er om ikke stadig højst går på det halve ben, når det gælder udviklingen af digitale tilbud?
Ja og hvordan sammenligner man egentlig digital og analog brug? Er 1 download svarende til 1 udlån? I så fald er det digitale bibliotek nu mere brugt end det fysiske.
Nu også en kommentar fra DBC:
http://blog.dbc.dk/?p=52