Jeg har indgået et lille samarbejde med Lorcan Dempsey. Hermed får du således et spændende blogindlæg oprindeligt skrevet af Lorcan oversat til dansk – det er nemlig så meget i min egen ånd, at der ikke var nogen grund til at jeg skrev det selv. Lorcan er strateg på OCLC. Han er kendt for at have en dyb indsigt i teknologi, brugeradfærd og biblioteksbrug.
Der har været en del diskussion af Googles arbejde med at udvikle en fælles søgegrænseflade til forskellige services (blogsøgning, bogsøgning, YouTube-videoer, etc) så blogs, videoer, bøger, kort, etc. dukker op i søgeresultater efter Google-forsidens søgefelt.
Denne udvikling lyder simpel, men er det ikke. Ifølge Google selv er det resultatet af mere end 2 års arbejde for 100 ingeniører, som har været involveret i at modificere virksomhedens softwareplatform. (Google takes search to next level, Guardian Unlimited Business)
Den seneste udvikling er et stort skridt, da rangordning er af stor vigtighed for Google og de forskellige rangordningsmodeller som anvendes på de forskellige services. De første tegn på integration viser sig nu og der vil trinvist dukke mere og mere op i brugergrænsefladen.
Googles vision for universel søgning er ultimativt at søge på tværs af alle virksomhedens indholdskilder, sammenligne og rangordne informationen i real time og levere et enkelt, samlet søgeresultat som tilbyder brugerne præcist hvad de leder efter. Fra i dag begynder Google at inkorporere information fra forskellige separate kilder – videoer, billeder, nyheder, kort, bøger og websites – i et enkelt sæt resultater. I første omgang vil ideen om det universelle søgeresultat være at se som små ændringer. Over tid vil brugerne anerkende de ekstra typer af indhold som er integreret i søgeresultatet i takt med at virksomheden rykker frem mod at levere en altomfavnende søgeoplevelse. (Google Press Center: Press Release)
Eksperimenter med visning af data
På samme tidspunkt som disse forandringer introduceres, har Google lanceret nogle eksperimentelle funktioner i Google Labs-området. De inkluderer visning af resultater i en tidslinje og på et kort. Det er interessant nok også nogle services som tilbyder ekstra navigationsmuligheder baseret på søgeresultaterne. Det inkluderer søgenavigation til venstre og kontekstuel søgenavigation til højre.
Alt dette er interessant. Det bliver spændende at se hvordan de håndterer en stor forandring som har en signifikant påvirkning af den centrale brugeroplevelse af Google og hvordan de vil leve op til løftet om integrering af de mange datakilder.
Google er under forandring
Nogle gange taler vi om Google-søgemaskinen som om den er noget fastlåst: Vi ved hvad den gør og hvordan den virker. Den opfattelse ser vi i særdeleshed i diskussioner hvor biblioteksoplevelsen sammenlignes med Google-oplevelsen der bliver betragtet som noget der vil fortsætte for evigt i sin nuværende form. Prøv imidlertid at se hvad de har gjort med Google Booksearch og se hvor stor en forandring den har undergået. Vi ved ikke hvordan Google vil være om tre år – kun at den ikke vil være som i dag.
Ekstra navigationsmuligheder – efter søgeresultatet
Hvad jeg finder allermest interessant af disse tendenser er den gradvise overgang til at introducere ekstra navigationsmuligheder. Vi er vant til at høre folk snakke om “det simple søgefelt” som et mål. Men et simpelt søgefelt er kun en del af Googles formel. Pagerank har været et meget vigtigt element i opnåelsen af en god brugeroplevelse og effektiv placering af reklamer er vigtig for deres forretningsmodel. I takt med at vi bevæger os over i sammensmeltede resultater med blandede materialetyper bliver en enkelt rangordnet liste mindre brugbar, mens andre navigationselementer bliver mere vigtige. Vi ser Google eksperimentere med at indsnævre efter materialetype, navigere efter relaterede termer, tilbyde relaterede søgninger, og så videre. Basalt set miner de deres data for at tilbyde en rigere mulighed for forslag end de har haft tidligere. Søgningen starter godt nok med det simple søgefelt, men hertil kommer så en lang række muligheder baseret på resultaterne.
Et mønster i navigationsdesign – også for biblioteker
Vi kan se at der er tale om et mønster i interaktionsdesign. Et enkelt startsted der peger ind i et rigt navigationsrum. Vi ser det i vores bibliotekskataloger hvor vi tænker på hvordan vi bedre kan udnytte strukturen af data til at lave navigérbare relationer (facetter, klynger, sammensmeltning af poster der repræsenterer samme værk, etc). På denne måde følger brugeren datastier som præsenteres efter en indledende søgning frem for at skulle træffe komplicerede beslutninger i starten af processen inden han har set nogen resultater. Og dette fremhæver igen behovet for at lade vores bibliografiske data arbejde hårdere i vores systemer og services.